ANALYSE: Landvindmøller i postfaktuel modvind
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ANALYSE: Landvindmøller i postfaktuel modvind

Illustration: Juwi, Vattenfall

Tirsdag aften for en uge siden vedtog et knebent flertal i Tønder Byråd at sige nej til et stort vindmølleprojekt med 29 vindmøller til 1,2 mia. kroner, som Vattenfall gerne vil opføre i kommunen - og som har været undervejs som projekt et par år med byrådets velsignelse.

Vindmølleprojekter rundt om i landet er jo blevet droppet før. Men i Tønder var det usædvanlige, at byrødderne sagde nej til overhovedet at sende en lokalplan om projektet i høring, selv om der tidligere havde været flertal for at arbejde videre med projektet.

Læs også: 41 familier må vige for Danmarks største vindmøllepark

Men det blev altså et nej. Og hovedargumentet var, at ’der var splid’ i lokalsamfundet over vindmøllerne, og at man lige så godt kunne stoppe sagen nu som senere som følge af modstanden. Eller at man ’ikke kan stå inde for projektet mere’, som socialdemokraten Lars Rytter udtrykte det - uden at uddybe, hvad der præcis havde ændret sig.

Får med grovfilen

Følger man debatten på mødet og i lokalavisernes netudgaver, så virker det som om, at kampen mod vindmøller ikke kun gælder de trevingede energianlæg - men at modstanden er blevet synonym med en kamp mod eliten i hovedstaden, storkapitalen, eller hvad man nu føler sig trynet af. En kamp, hvor fakta ikke tæller, og hvor borgere, der tillader sig at forsvare vindmølleparken, får med grovfilen.

Som Enhedslistens mand i byrådet for eksempel sagde, så er selskabet Vattenfall nogle ’onde drenge’, som gerne vil bygge vindmøller i Danmark, fordi svenskerne ikke selv vil have dem stående. Hertil skal bemærkes, at svenskerne bygger langt flere vindmøller, end vi gør i Danmark.

Læs også: Sverige overhaler Danmark på vindkraft i 2014

Begivenhederne i Tønder sætter en tyk streg under, at hvis vi fortsat vil satse på en af de billigste VE- energiformer i Danmark, nemlig vindmøller på land, så er der behov for snarest at nytænke hele processen omkring placeringen af dem.

Vindmøller som syndebukke

Samme opfordring faldt på en konference om netop landvindmøllernes fremtid på Christiansborg for nylig og kom fra en landskabsplanlægger, som arbejder med vindmøller.

Læs også: Støtte til landvindmøller skal fremover i udbud

Han sagde det meget ligeud: Vindmøllerne er mange steder blevet syndebuk for frustrationerne over, at boligpriserne rasler ned ude i yderområderne. Og når det sker, har fakta og rigtigt og forkert ingen betydning:

»De her forhold bliver branchen nødt til at adressere,« sagde Christian Achermann fra Urland.

Borgmestre truet

En direktør for Kommunernes Landsforening, Laila Kildesgaard, pegede på samme møde på, at det i dag er sådan, at borgmestre, der gerne vil fremme vindmøller, sætter deres politiske liv på spil, og det er ikke holdbart.

Derfor anbefalede hun dels alternative placeringer af møllerne i for eksempel statsskove, på industri-arealer og langs motorveje; dels at en endnu større del af investeringerne i et vindmølleprojekt skal tilfalde lokalsamfundet.

Læs også: Usikkerhed om regeringens vindmølle-planer: Reel frygt eller dårlig undskyldning?

Ved samme konference bad en projektudvikler og et kommunalbestyrelsesmedlem også om, at Christiansborg-politikerne engang imellem kom ud i lokalsamfundet og støttede lokalpolitikerne i deres kamp for vindmøller, når debatten bølger rigtig højt i sportshaller og forsamlingshuse.

Det lovede et par af politikerne at se på.

Helbredsundersøgelse uden effekt

I løbet af dette forår kommer resultatet af en omfattende og længe ventet undersøgelse af helbredseffekterne ved at være nabo til vindmøller.

En undersøgelse, som har fået flere kommuner til at udskyde diverse vindmølleplaner.

Men med dén tilgang til vindmølleprojekter, som Tønder-sagen er udtryk for, er der fare for, at undersøgelsen ikke kommer til at byde på den afklaring, som man har forventet - heller ikke selvom den for eksempel viser, at der ikke er nogen helbredseffekter - eller at de er minimale.

Læs også: Første konklusioner om vindmøllers indvirkning på naboers helbred klar omkring nytår

Her vil der med garanti blive sået tvivl om metoden, forskernes habilitet og resultaternes anvendelighed.

At Danmark vil have mere vindkraft, og at mange af vindmøllerne skal stå på landjorden, fordi det er billigst - det er som udgangspunkt en landspolitisk beslutning. Mens det er kommunerne, der i praksis skal opstille vindmølllerne og slås med modstanderne.

Halen mellem benene

Om eller hvordan man skal løfte vindmøllerne ud af syndebuk-rollen, er ikke noget let spørgsmål. Nogen ser en løsning i at give meget mere medejerskab til møllerne hos naboerne, mens andre mener, at politikerne ude i lokalsamfundet bør kæmpe noget mere for den grønne omstilling.

Energiselskabet Vattenfall - som ikke har mistet lysten til at opstille vindmøller i Danmark efter Tønder-lussingen - mener, at et øget lokalt medejerskab sagtens kunne være en løsning.

Læs også: Kronik: Medejerskab kan vende holdningen til vindmøller

Man kan jo også forestille sig, at landspolitikerne stikker halen mellem benene og beslutter at flytte vindmøllerne til havs for at undgå ballade. Til gengæld bliver regningen for den grønne omstilling så noget højere.

Endelig kan regeringen også vælge at sætte sig på hænderne og vente. Den 20. februar 2018 udløber nemlig den nuværende støtteordning for landvind.

Og hvis ikke regeringen og energiforligspartierne hurtigt bliver enige om en ny støtteordning for landvindmøller, så er problemet borte.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ikke Københavnerne denne gang, men Stockholmerne, ville sætte 100 meter høje vindmøller op i andres land og tage en gevindst hjem, mens egnens folk så kan glo på de snorrende fugleskræmsler.

Artiklens klynk over nej'et er københavneri, som selvfølgelig ikke forbedrer øst-vest forholdet.

I øvrigt burde man udbygge 600 MW forbindelsen til Sjælland, så strømmen fra de 3500 MW installeret vindkraft i Jylland og 1800 MW i Slesvig-Holsten kan komme til Sjælland. Før det sker er flere vindmøller kun symbolpolitik. Nogen synes, at de gør sig godt på fjernsyn.

  • 13
  • 39

Hvis man nu gav de ,som kan se vindmøller fra matriklen ,lov at købe strøm til Nordpool pris til opvarmning,opføres der vindmøller på Rådhuspladsen.

  • 7
  • 17

Hvis politikerne ønsker det kan de meget nemt støtte byggeriet af dem ved selv at bosætte sig tæt på dem - så længe de ikke gør det, så kan de komme med alverdens seriøse argumenter og videnskabelige undersøgelser. Der vil ikke være nogen overhovedet i det område, hvor møllerne skal opføres, der vil tro dem.
Dette fænomen går igen i et utal af sager - nogle politikere synes, at vi skal tage flere indvandrere, men de skal ikke selv nyde noget af at bo i de kvarterer, hvor modtagecentrene placeres eller i de beboelseskvarterer hvor indvandrerne bor.
Nogle politikere går ind for, at vi skal sende vores børn i folkeskolen, men det generer dem ikke selv at trække deres egne børn ud.

Pointen er, at folk IKKE lytter på hvad folk, der repræsenterer det offentlige siger, men på hvad de selv gør. Så her gælder hvad der igennem alle tider har gjaldt for folk, der gerne vil være ledere. De skal selv gå forrest og gøre det, som de gerne vil have andre skal gøre. Også når det koster. Kun på den måde bliver de troværdige.

  • 27
  • 8

Der er opstillet 6,5GW vindmøller i Slesvig-holsten.[1]
Der bor 2.8 mio mennesker i Slesvig-holsten[2]
Slesvig-holsten dækker over 15.000 km2[2]

dvs 2 kW/person eller 500 kW/km2

I Jylland er der eftersigende opstillet 3,5GW - jf tidligere indlæg
Der bor 2,5 mio mennesker i Jylland[3]
Jylland dækker over 29.000 km2[3]

dvs 1,4 kW/person eller 120 kW/km2

Er der nogen der har tal for sjælland?

[1] http://www.schleswig-holstein.de/DE/Themen...
[2] https://de.wikipedia.org/wiki/Schleswig-Ho...
[3] https://da.wikipedia.org/wiki/Jylland

  • 24
  • 0

Der er ikke noget postfaktuelt over protesterne.
De får nogle store skrumler at se på som støjer og giver blinkende skygger, og ovenikøbet så stiger prisen for strøm med antallet af vindmøller.
Kom med argumenterne for hvorfor de skulle sige ja, når der kun er ulemper ved det.

  • 13
  • 26

De får nogle store skrumler at se på som støjer og giver blinkende skygger

Ud over ikke at have tilstrækkelig forskning i støjpåvirkningen og at blinkende skygger er et løst problem, så er der et meget mere solidt argument:

Ejendomspriserne styrtdykker i nærheden af vindmøller, og er man en af de uheldige der bor på grænsen mellem at kunne få opkøbt sin ejendom og at få en meget lav erstatning på mellem 30.000 kr og 250.000 kr, så kan det blive ekstremt svært at sælge huset.

Det kan jeg godt forestille mig, at man bliver overhørt for, når argumentørerne snakker om støj i stedet for hvor påvirkningen er subjektiv, ekstremt lokaliseret og er afhængig af husets form og placering, f.eks. gennem opstået resonans. Dvs. et fænomen der ikke kan opdages, før møllen er bygget og er i drift.

I stedet burde man gøre mere for at opkøbe ejendomme i mere end et par hundrede meters radius fra mølleparken, for det er ikke nok at nøjes med dem så tæt på.

  • 14
  • 1

Hvis man vil se, hvor grimme 140 meter (totalhøjde) høje vindmøller er, så kan man blot tage en køretur til Ausumgaard Vindmøllelaug, hvis fire vindmøller ligger mellem Holstebro og Struer.

De store møller, der er placeret øst for hovedvejen mellem Struer og Holstebro, er p*sse hammerende grimme at se på. De skæmmer landskabet, og de er synlige fra laaaaaang afstand (møllerne er ikke med Google Streetview).

Møllerne i Tønder skulle være 150 meter i totalhøje!!!

Jeg kan godt forstå, at indbyggerne i Tønder kommune, der er flad som en pandekage, har været sure og vrede over planerne, der ville skæmme deres flotte natur.

Jeg mener simpelthen, at Sanne Wittrup er ude på et vildspor, ved at affeje modstanden imod møllerne, som et "opgør mellem land og by". Der er bare en enorm forskel på, om en vindmølle er <100 meter høj eller 150 meter.

Jeg har dog længe undret mig over, at HOFOR ikke har etableret nogle store møller på Kalvebod Syd, hvor de håber at kunne opsætte 4 møller på op til 148 meter. Kilde: http://www.hofor.dk/vind/placering-af-vind...

Hvis nu vi laver den deal, at HOFOR sætter en kæmpemølle op i udkanten af København, hver gang der opsættes én i provinsen, så er vi nået langt.

  • 10
  • 17

Målt I opførte møller pr. kvadratkilometer?


Det er irrelevant ift en postfaktuel påstand om at Vattenfall vil bygge vindmøller i Danmark, fordi stokholmerne ikke vil have dem i Sverige.

Mon Dong også bygger vindmøller i Storbritanien, Tyskland, Holland og nu også USA, fordi københavnerne ikke vil have dem i Danmark?

Bjørn Rasmussens indlæg indleder dermed tråden med det allerbedste eksempel på hvad artiklen egentlig handler om, og hvad der har afsporet projektet i Tønder. Postfaktualitet!

Præcis det som bringer platugler som Donald Trump til magten, og på alle måder gør det maksimalt vanskeligt at løse både nutidens og fremtidens store udfordringer.

Det er intet arrogant i Christian P. Broe Petersens kommentar til indlægget, for der er egentlig ikke så meget mere at sige om det.

  • 21
  • 7

Vindmøller er de eneste store industrianlæg, der uden blusel opstilles i det åbne land - og dermed har medført den største menneskeskabte visuelle forurening af det danske landskab i nyere tid.

Naturligvis skal vi have grøn vedvarende energi. Derfor skal vindmøllerne så langt til havs, at de ikke generer hverken visuelt eller akustisk. Til havs er møllerne heller ikke nogen økonomisk katastrofe for naboerne.

  • 9
  • 16

Vindmøller støjer og er grimme, men standardkompensationen for at bo lige på grænsen af afstandskravene er 50.000 Kr. Det har nogle kommisioner fundet ud af ved hjælp af en masse eksperter.

Vindmøller kan principielt kun ligge i tyndtbefolkede områder, og derfor ender de i udkanten.
Hvad er der i nogle vindmøller for lokalområdet når de er bygget. Reelt ingenting. Der er nogle som har udnyttet retten til at købe anparter, og det var så det.

Hvorfor skulle folk i Tønder politisk bakke op om et projekt der ikke give dem noget. Fair nok at bringe Trump ind i det (når der anvendes ordet postfaktuel), men hvorfor skulle Hillbilly's stemme på Hillary Clinton, når der ikke var noget i det for dem.

Der er blevet sat mange landvindmøller op rundt omkring, oftest efter et politisk spil hvor lokale politikere er blevet presset/lokket til at gøre det "rigtige". Den politiske pris for dette er bare gået op.

Jeg mener at afstandskravene burde være mindst 4 gange så store. Så må projektmagerne opkøbe de ejendomme som ligger i vejen. Det vil reducere problemet for udkanten med overflødig boligmasse og usælgelige huse. Så var der da lidt i det for lokalområdet.

  • 16
  • 6

Hvad er der i nogle vindmøller for lokalområdet når de er bygget. Reelt ingenting. Der er nogle som har udnyttet retten til at købe anparter, og det var så det.


Der er masser af økonomi i vindmøller - også for lokalområdet. Lejeindtægter for lodsejerne. Arbejdspladser i at rejse, servicere og vedligeholde møllerne, for at tage et par eksempler.

Man fristes til at spørge; hvem har egentlig noget bedre at tilbyde disse tyndtbefolkede, forblæste lokalområder?

Jeg er helt enig i at naboer, som risikerer økonomiske tab, bør kompenceres behørigt, og endvidere bør have en rimelig andel i gevinsten.

Vindmøller på land bør være en økonomisk gevinst for alle, med undtagelse de energikilder de er sat i verden for at fortrænge, og da vi ved at landmøller i dag er den billigste måde at generere strøm på, er der ingen rimelighed i at de nærmeste naboer til møllerne skal lide tab ved deres tilstedeværelse.

Men den side af sagen får jo desværre ikke en chance i debatten, så længe den afspores af postfaktualitet.

  • 22
  • 4

Nu når vi taler om postfaktuel information. Billedet til denne artikel er - såvidt som jeg kan finde frem til - af Parc Cynog projektet.

Dvs. billedet er af Micon M1800-750/48 eller Enercon E48 vindmøller. Disse vinmøller er ikke i nærheden af 150 meter total højde. Jeg er ikke vindmølle ekspert, men jeg mener disse vindmøller er <100 meter i totalhøjde.
Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Parc_Cynog

Måske Sanne Wittrup kunne fortælle om billedet? Bør et billede som bruges til illustration ikke passe blot nogenlunde til artiklen? Ingeniøren skrive jo heller ikke nye Boeing A320 og illustrerer det med en Cessna Skyhawk?

  • 8
  • 1

Hvilken arrogance, når man end ikke gider fremføre et argument, fordi mange har afskrevet sin meddebattør som 'postfaktuel'.
Tænk hvis du behandlede 'kvinder' eller 'jøder' med samme attitude.

Jeg har svært ved at se hvad det har med Jøder eller Kvinder at gøre, ,men min meddebatør påstår, at Vattenfall vil opføre nogle vindmøller, som laver strøm, som der ingen aftagere er til. Det passer jo ikke, og der udbygges også hele tiden linier til andre land f.eks. til Holland. Men det lader jeg Energinet o.l. om at finde ud af. At man måske synes de er grimme er noget helt andet. Det er jo fair nok. Det synes jeg ikke umiddelbart, men det er jo en smagssag. Jeg pointerede bare, at det netop er den slags usaglige argumenter (og det med infralyd), som nogen bruger, i stedet for at være ærlige og sige, at det skæmmer, og DET vil vi ikke have, i stedet for konspirationsteorier om folk i KBH eller Stockholm, der vil være onde ved folk i Tønder.

(og til info, så bor jeg og er opvokset i Sønderjylland, så jeg er ikke ond københavnersnude)

  • 13
  • 4

Der er masser af økonomi i vindmøller - også for lokalområdet. Lejeindtægter for lodsejerne.


Som regel kun een lodsejer.

Arbejdspladser i at rejse, servicere og vedligeholde møllerne, for at tage et par eksempler.


Disse arbejdspladser er sjældent lokale.

Man fristes til at spørge; hvem har egentlig noget bedre at tilbyde disse tyndtbefolkede, forblæste lokalområder?


Som den tidligere borgmeste på Mors formulerede det, så kunne kommunen få lov til at opstille en flagstand midt på øen uden at spørge i København.
Men når det drejer sig om vindmøller, så er der ingen ko på isen.
Der er jo ikke noget at sige til at udkantsområderne ikke kan finde ud af at skabe arbejdspladser, når størstedelen af området er låst af planlovgivningen.

Min bud på hvordan man hjælper dem, er ved at erkende at udkantsområder kan ikke klare at betale verdens højeste skat, og så sætte statsskatten et par procent ned. Der skal ikke så meget til før det flytter kapital og mennesker der sætter ting i gang.

  • 6
  • 7

Der er masser af økonomi i vindmøller - også for lokalområdet. Lejeindtægter for lodsejerne. Arbejdspladser i at rejse, servicere og vedligeholde møllerne, for at tage et par eksempler.

Man fristes til at spørge; hvem har egentlig noget bedre at tilbyde disse tyndtbefolkede, forblæste lokalområder?

Jeg er helt enig i at naboer, som risikerer økonomiske tab, bør kompenceres behørigt, og endvidere bør have en rimelig andel i gevinsten.

Vindmøller på land bør være en økonomisk gevinst for alle, med undtagelse de energikilder de er sat i verden for at fortrænge, og da vi ved at landmøller i dag er den billigste måde at generere strøm på, er der ingen rimelighed i at de nærmeste naboer til møllerne skal lide tab ved deres tilstedeværelse.

Men den side af sagen får jo desværre ikke en chance i debatten, så længe den afspores af postfaktualitet.

Altså nu bor jeg i "vindmølle land", og alle de såkaldte arbejdspladser, som du taler om - hvor kan jeg finde dem? Det er muligvis blot mig, som ikke er specielt velinformeret, men alle disse arbejdspladser med at rejse, servicere og vedligeholde møllerne - går de virkelig til lokale folk?

Jo, elektrikerne har måske lidt arbejde med jævne mellemrum og en enkelte lokal entreprenør har måske et par måneders arbejde i anlægsfasen, men når møllerne skal serviceres, så foregår det ikke nede hos den lokale smed. Så er det specialmedarbejdere, som kommer udenbys fra.

hvem har egentlig noget bedre at tilbyde disse tyndtbefolkede, forblæste lokalområder?

Stort set alle andre former for udvikling er bedre end landvindmøller. Vindmøllerne skæmmer landskabet og gør området (endnu) mere attraktivt pga. støj, lysglimt, skyggepåvirkning m.m.

Nu har vi en regering, som blandt andet har sendt statslige arbejdspladser til Tønder og Ribe. Det er da langt bedre end 21 kæmpe vindmøller på land?

  • 9
  • 9

Så længe følgende ordveksling er muligt ved et vindmøllemøde bør man glemme alt om at stille flere møller op:
Fra salen:
Hvor mange penge forventer projektmager at tjene på at stille vindmøller op her hos os ? Så lader vi hatten gå rundt, og når vi lokale har fyldt tilstrækkeligt med kontanter i. Så får i hatten med hjem og glemmer alt om mere opstilling

  • 4
  • 1

Det er besynderligt at den største forbruger skal jente VE helt fra Sønderjylland.
Det var på sin plads at anbringe det på fællederne i byen, så bliver der kortets afstand til forbrugerne.
København burde og så gøre mere for at blive selvforsynende med vand i stedet for at stjæle vandet fra resten af Sjælland.

  • 3
  • 14

Er der nogen af jer.....
Der nogen sinde har tænkt/ oplevet/ følt...
Nææh hvor var det dog dejligt det stoppede, uden helt at vide hvad det var?

  • 4
  • 4

Man fristes til at spørge; hvem har egentlig noget bedre at tilbyde disse tyndtbefolkede, forblæste lokalområder?


Man fristes til at spørge: "Hvor perfid og hoven kan man egentlig tillade sig at være, i en offentlig debat?"

Det er i det mindste ikke postfaktuelt, at der er modstand mod møllerne.

Det er vel også forståeligt, at folk i desperation bruger mere eller mindre tilfældige argumenter, når faren, for at få degraderet sin livsopsparing til en livsopbevaring, er overhængende.

Jeg er helt enig i at naboer, som risikerer økonomiske tab, bør kompenceres behørigt, og endvidere bør have en rimelig andel i gevinsten.

Med rimelighed kan man vel forvente, at naboer til møller skal kompenseres for alle tab - økonomiske tab bliver næppe opgjort efter ejerens opfattelse, og slet ikke hvis beslutningstageren har samme holdning til andres liv og ejendom, som der gives udtryk for ved citatet øverst i dette indlæg.

  • 5
  • 6

Det er en trist historie at Tønder byråd siger nej til møllerne – og ifølge dagens Jyske Vestkysten netavis, siger Esbjerg byråd nu også nej til de møller der skulle placeres i Esbjerg Kommune. Møllerne kunne formentlig have forsynet mere end begge kommuners samlede elforbrug. Selvfølgelig kan møllerne placeres i havet og prisen vil så blive 50% højere pr. kWh - så vil der blive klaget over at Danmark mister konkurrenceevne og møllerne ikke opsat.
I øvrigt er det absolut heller ikke problemløst at placere møller på havet. Se bare sommerhusejerne på Holmsland Klit der klager over at møllerne kan ses, selvom den nærmeste placeres 10 kilometer fra land. Ringkøbing Kommune og de lokale har ikke noget imod møllerne selvom kommunen i forvejen har den største koncentration af møller i hele landet.
Møllerne ville overholde alle miljøkrav vedrørende støj og skyggevirkning. Nærmeste nabo på Esbjergsiden bor ifølge Jyske Vestkysten 1200 meter fra de 150 meter høje møller. Jeg bor 3 kilometer fra Danmarks to største møller der er 200 meter høje. Jeg kan ikke høre dem på 500 meters afstand. Men se dem kan man, og kan man ikke lide synet må det være en trøst at de nok ikke står der i mere en 30 år.
Tab på ejendomsprisen på naboejendomme kommer der en advokat og en ejendomsmægler og vurderer og når møllerne rejses skal erstatningen betales af mølleejer. Erfaringen er at erstatningen er højere end fald i ejendomsprisen. Hvor i samfundet, bortset fra vindmøller, får man ellers erstatning for at ens udsigt forringes?
Alle lodsejere der lægger jord til mølleparken har indgået frivillige aftaler med mølleejerne. Det er nok ikke så mærkeligt for jeg gætter på et beløb over 2 millioner pr. mølle. De ejendomme der nedlægges gætter jeg også på har fået omkring det dobbelte af normal salgspris. Den der har grisen bestemmer jo prisen.
Kan det tænkes at der sidder en lille brod af misundelse, der er med til at piske en meget lokal folkestemning op mod to yderst fornuftige og velplanlagte projekter?
Det triste er, at vi tilsyneladende allerede er langt over grænsen for at vi kan stoppe klimaproblemerne på et acceptabelt niveau. Det store flertal ved det. Også lokalpolitikerne og nok også dem der protesterer. Som et kuriosum kan nævnes at området hvor møllerne skal placeres ligger så lavt at det ved stormfloder kun holdes tørt ved hjælp af diger. Inden for få år skal disse forhøjes på grund af klimaforandringerne!! Digerne pynter heller ikke, men desværre er klimaforandringerne ikke helt så nemme at se som oversvømmelser.

  • 14
  • 4

Jeg mener simpelthen, at Sanne Wittrup er ude på et vildspor, ved at affeje modstanden imod møllerne, som et "opgør mellem land og by". Der er bare en enorm forskel på, om en vindmølle er <100 meter høj eller 150 meter.


Det er ikke rigtigt. Antager vi, at jorden er kuglerund, så kan vindmøllerne ses R * (arccos(R/(R+h1))+arccos(R/(R+h2))), hvor R er jordens radius, h1 er højden af øjnene over jorden, og h2 er højden af møllen. Antager vi at man ligger på jorden, så vokser den afstand, man kan se møllerne i cirka med kvadratroden af højden.

  • 3
  • 1

Antager vi at man ligger på jorden, så vokser den afstand, man kan se møllerne i cirka med kvadratroden af højden.


Og arealet (hvorfra man kan se møllen) tiltager med kvadratet (pi*r²), hvilket bringer os tilbage igen.

Genegraden (når der er tale om lyd) afhænger ikke af, om man kan se møllerne, men er derimod afhængig af afstanden, fremgår det af følgende hjemmeside:
http://stilhed.eu/wp/wp-content/uploads/20...

Størrelsen af møllen er heller ikke ligegyldig for genegraden, hvilket er lidet overraskende.

Studerer man hjemmesiden nærmere, fremgår det implicit, at der ikke skal stilles ret mange flere møller op, før støjen fra møllerne er årsag til flere dødsfald end røgen fra brændeovne, hvilket egentlig er interessant, i betragtning af de enorme udgifter PSO medfører for danskerne for at få en generelt sundere tilværelse.
(Antagelsen begrundes i dødsfald på grund af trafikstøj, idet der ikke er lavet tilsvarende undersøgelser for møllestøj)

Hjemmesiden er fra 2014, hvorfor der sikkert er postfaktuelle oplysninger mellem de faktuelle, ligesom den sikkert er farvet af mistrivslen som møllerne medfører.

  • 3
  • 8

Hvornår har placering af landbaserede vindmøller og fakta haft noget med hinanden at gøre?
Placering afgøres af penge og magt, og hvis det ikke er tilfældet, så er det fordi også "fakta" er bestemt af penge og magt.

Som det vist er nævnt tidligere i tråden, så skal man sørge for at dem, der bliver udsat for støj smerten også er dem, der direkte får smertelindring i økonomisk form. En bekendt har en husstandsvindmølle, som han selv synes støjer ulideligt, men da det rasler i baglommen mere eller mindre proportionalt med støjen fra vindmøllen, så er det acceptabelt for ham.

Nu da politikerne for tiden i forvejen har ejendomsbeskatningen oppe i luften, så kunne et forslag måske være, at man på en måde gjorde ejendomskatten delvis proportional med afstanden til nærmeste landbaserede MW-vindmølle?
Det ville måske bevirke, at et "nærområde" nærmest ville bede om at få en mølle sat op?

Andre forslag?

  • 4
  • 2

Hvis man vil se, hvor grimme 140 meter (totalhøjde) høje vindmøller er, så kan man blot tage en køretur til Ausumgaard Vindmøllelaug, hvis fire vindmøller ligger mellem Holstebro og Struer.

De store møller, der er placeret øst for hovedvejen mellem Struer og Holstebro, er p*sse hammerende grimme at se på. De skæmmer landskabet, og de er synlige fra laaaaaang afstand (møllerne er ikke med Google Streetview).

Møllerne i Tønder skulle være 150 meter i totalhøje!!!

Vindmøllerne skæmmer landskabet og gør området (endnu) mere attraktivt pga. støj, lysglimt, skyggepåvirkning m.m.

Vor herre bevare os for en gang klynk. Ødelægger sådan et par bette møller virkelig det "sarte" miljø ved hovedvejen mellem Struer og Holstebro?

Vi har 3x 151 meter høje vindmøller ved Avedøre Holme (hvad jyder vil kalde "København") cirka 3 kilometer i fugleflugtslinje fra bopælen og de generer på ingen måde hverken visuelt eller lydmæssigt men falder derimod helt naturligt ind i landskabet og horisonten.

Tidligere har der gennem en årrække stået en 75 meter høj vindmølle lodret op ad Bella Center mindre end 20 meter fra cyklende, gående og kørende trafik og en golfbane og den har på intet tidspunkt generet hverken med støj eller visuelt i de tilfælde, hvor jeg har færdedes i området, hvilket har været temmeligt ofte. Som regel bevæger møllerne sig jo kun, når det blæser og så støjer vinden faktisk højere end møllen.

Det virker i høj grad som, at argumenterne mod vindmøller kan betegnes som post-faktuelt inspirerede.

Der findes snesevis af vindmøller solidt plantet i de nordsjællandske rapsmarker (hvad mange jyder vil kalde "København") og de ser væsentligt mere idylliske ud end de højspændingsmaster, vi også er velsignet med herovre.

  • 9
  • 5

Vor herre bevares for en gang klynk. Ødelægger sådan et par bette møller virkelig det "sarte" miljø ved hovedvejen mellem Struer og Holstebro?

Vi har 3x 151 meter høje vindmøller ved Avedøre Holme (hvad jyder vil kalde "København") cirka 3 kilometer i fugleflugtslinje fra bopælen og de generer på ingen måde hverken visuelt eller lydmæssigt men falder derimod helt naturligt ind i landskabet og horisonten.

Tidligere har der gennem en årrække stået en 75 meter høj vindmølle ved Bella Center og den har på intet tidspunkt generet hverken med støj eller visuelt i de tilfælde, hvor jeg har færdedes i området, hvilket har været temmeligt ofte. Som regel bevæger møllerne sig jo kun, når det blæser og så støjer vinden som regel højere end møllen.

Jeg tror meget vel man kan betegne argumenterne mod vindmøller som i høj grad post-faktuelt inspirerede.

Der findes også adskillige snese vindmøller solidt plantet i de nordsjællandske rapsmarker og de ser væsentligt mere idylliske ud end de højspændingsmaster, vi også er velsignet med herovre.

Og der står de tre vindmøller også ganske fint - ude i Industrikvarteret næsten 2 km fra nærmeste husstand, hvor nærmeste nabo er en genbrugsstation, et rensningsanlæg og Advedøreværket.
Der var alligevel ikke meget smuk natur, som de vindmøller kan ødelægge...

3 vindmøller i det vestjyske ødelægger selvfølgelig ikke alt naturen, selvom de er skide grimme. Men når der i forvejen står flere dusin vindmøller i området, så bliver det en visuelle øjebæ.

Herover i det vestjyske har vi forøvrigt også en del højspændingsledninger, og der er desværre flere på vej netop pga. vindmøllerne.

Jeg synes det er fint, at der er nogle Kjøvenhavnere, der er glade for vindmøllerne. Så må det være muligt at sætte en helvedes masse flere vindmøller op omkring Kjøvenhavn, når de nu ikke generer folkene inde på stenbroen.

  • 3
  • 8

3 vindmøller i det vestjyske ødelægger selvfølgelig ikke alt naturen, selvom de er skide grimme. Men når der i forvejen står flere dusin vindmøller i området, så bliver det en visuelle øjebæ.


Der findes snart ikke det sted i Jylland, hvor man ikke kan se en vindmølle. Der er altid en i horisonten.
Vi er på 10-15 år gået fra et naturlandskab til et landskab præget af tekniske anlæg.

Der findes snesevis af vindmøller solidt plantet i de nordsjællandske rapsmarker (hvad mange jyder vil kalde "København") og de ser væsentligt mere idylliske ud end de højspændingsmaster, vi også er velsignet med herovre.

Vi har højspændingsmaster som går direkte over vores grund. Vi bemærker dem næsten aldrig, men vindmøllerne gør konstant opmærksom på sig selv, fordi de støjer og bevæger sig.

  • 4
  • 4

Der findes snart ikke det sted i Jylland, hvor man ikke kan se en vindmølle. Der er altid en i horisonten.
Vi er på 10-15 år gået fra et naturlandskab til et landskab præget af tekniske anlæg.


Der findes snart heller ikke et sted på de fynske eller sjællandske kyster, hvor man ikke kan se en bro, et eller andet sted i horisonten.

Der er stort set ikke et sted i hele Danmark, som ikke enten er bebygget, brolagt eller lagt om til industriel landbrug eller skovdrift.

Der er slet ikke noget sted i hele Danmark, hvor du kan se en blå himmel, uden den er "præget" af mindst én kondensstribe efter et fly.

Der findes vel heller ikke mange steder i landet, hvorfra man ikke kan få øje på mindst én skorsten, eller røgen derfra .... selvom disse steder da heldigvis bliver færre og færre.

Og hvad så? .... Har vi ikke langt vigtigere problemer, her i verden, end hvilke ting i dit udsyn, der forarger dig få øje på?

  • 11
  • 5

Der findes snart heller ikke et sted på de fynske eller sjællandske kyster, hvor man ikke kan se en bro, et eller andet sted i horisonten.

Sludder og vrøvl - der findes kilometer efter kilometer af strand, hvorfra man ikke kan se en bro.

Der er stort set ikke et sted i hele Danmark, som ikke enten er bebygget, brolagt eller lagt om til industriel landbrug eller skovdrift.

Det er helt sikkert korrekt. Disse områder findes, men det er flere hundrede år siden, at man har haft større uspolerede naturområder i Danmark. De danske nationalparker er selvfølgelig en undtagelse.

Der er slet ikke noget sted i hele Danmark, hvor du kan se en blå himmel, uden den er "præget" af mindst én kondensstribe efter et fly.

Sludder og vrøvl. På en almindelig sommerdag kan man i store dele af landet ikke se hverken fly eller kondensstriber. Og hvis man er rigtig uheldig så kan man måske se én enkelte eller to.

Der findes vel heller ikke mange steder i landet, hvorfra man ikke kan få øje på mindst én skorsten, eller røgen derfra .... selvom disse steder da heldigvis bliver færre og færre.

Hvis du her også indregner skorstene fra privatboliger så har du sikkert ret - tænker du kun på skorstene på erhvervsejendomme, så er det ikke korrekt.

Og hvad så? .... Har vi ikke langt vigtigere problemer, her i verden, end hvilke ting i dit udsyn, der forarger dig få øje på?

Ja, vi har langt større problemer ude i verdenen med sult, krig og forurening.

Men for rigtige mange af os, der dagligt skal kigge på vindmøllerne, så er de faktisk tude grimme. Jeg kan sagtens huske, hvordan mange landområder så ud før der pludselig dukkede vindmøller op over alt, og den gang var der dejligt fredelige og kønt ude på landet.

Jeg går fuldt og fast ind for at vi selvfølgelig skal have vindmøller i Danmark, men de skal ud på havet - langt ud på havet - og så skal de fleste landvindmølller fjernes, så vi kan få vores pæne landskab tilbage.

  • 3
  • 9

Udkanten? Det står vindmøller tre km fra Rådhuspladsen ud for et af København dyreste boligområder (havnefronten).

Taler vi om Vindmøllerne på Lynetten (total højde under 100 meter), Middelgrundens Vindmøllelaug (total højde 102 meter) eller Prøvestenens Vindmøllelaug (total højde 107 meter) ??

Okay, jeg er ikke lokalkendt i Storkøbenhavn, men det er da helt fint, hvis de er begyndt at sætte nogle rigtige store møller op midt i København. Med store møller tænker jeg på møller på mere end 125 meter i total højde.

Så hvis de er begyndt med det, så synes jeg det er helt fair at sige, hver gang der sættes en kæmpe mølle op i København, så sætter vi også en op ude i provinsen.

  • 1
  • 4

Så hvis de er begyndt med det, så synes jeg det er helt fair at sige, hver gang der sættes en kæmpe mølle op i København, så sætter vi også en op ude i provinsen.


Nu vi er i gang med at opfinde absurde principper for byrdefordeling, skal vi så ikke aftale, at vi sætter dit princip i værk, når alle parcelhusejere i Jylland er flyttet i etageboliger, betaler månedlig licens for at parkere bilen ved egen bolig og deler baghaven med alle naboerne (dvs. max én, fælles trampolin per villavej)?

  • 4
  • 4

Nu vi er i gang med at opfinde absurde principper for byrdefordeling, skal vi så ikke aftale, at vi sætter dit princip i værk, når alle parcelhusejere i Jylland er flyttet i etageboliger, betaler månedlig licens for at parkere bilen ved egen bolig og deler baghaven med alle naboerne (dvs. max én, fælles trampolin per villavej)?

Kristoffer, jeg mener ikke det er et absurd princip, at kræve vindmøller ligeligt fordelt over hele landet, når de store ulemper ved vindmøllerne går ud over mennesker. De fleste mennesker, som får en vindmølle som nabo, har ikke frivilligt valgt, at få en kæmpe vindmølle stående "i baghaven".

Det er en ofte en beslutning, som er blevet trukket ned over hovedet på dem af et byråd, der er forpligtet til at skaffe plads til vindmøllerne

Man kan ikke sammenligne problematikken omkring vindmøller det med parcelhusejere, der skal tvinges til at flytte i etageboligere. Hvor folk bosætter sig, det må være op til den enkelte - det er trods alt en frivillig handling (for de fleste) at flytte i et parcelhus eller etagebyggeri. At nogle mennesker er så tossede, at de bosætter sig i en by, hvor man skal betale licens for at parkere bilen ved ens bolig, og hvor man skal dele baghaven med alle naboerne, det lærer jeg nok aldrig at forstår - men det er altså folk FRIVILLIGE valg. De er ikke tvunget til at flytte ind i en lejlighed.

Hvis man endelig skal lave en sammenligning, så kan sammenligne en vindmølle med et statsfængsel, en stor kemisk fabrik eller et flygtningecenter.

  • 3
  • 3

Kristoffer, jeg mener ikke det er et absurd princip, at kræve vindmøller ligeligt fordelt over hele landet,


Din formulering var som følger:

hver gang der sættes en kæmpe mølle op i København, så sætter vi også en op ude i provinsen.

Men nu handler det pludselig om "en ligelig fordeling".

Vindmøller sættes op efter hvor vindforholdene er gunstigst og hvor de ændrer forholdene for færrest mennesker. Det er per definition i tyndt befolkede områder.

At folk så i øvrigt udtaler sig i stærkt passionerede, negative vendinger om vindmøller, men undlader at nævne de mange 'smukke' industribygninger, gyllespredende landbrugsbedrifter, motorveje, endeløst forstadsopland med Bilka/Harald Nyborg/THansen/Jem&Fix/genbrugspladser/rundkørsler/byggemarkeder/bilvask/parkeringspladser/pølsehornsboder og højspændingsmaster, som ofte ligger i samme områder, virker mest af alt som udtryk for en fiks idé.

Hvor folk bosætter sig, det må være op til den enkelte

Hvis man kan bruge dette letkøbte argument til så nemt at bortforklare ulemperne ved at bo i hovedstaden, vil jeg mene, at man kan sige præcis det samme til de mennesker, der føler sig plaget af vindmøller.

  • 5
  • 5

Men nu handler det pludselig om "en ligelig fordeling".

Vindmøller sættes op efter hvor vindforholdene er gunstigst og hvor de ændrer forholdene for færrest mennesker. Det er per definition i tyndt befolkede områder.


Hvis de så også kompenseres ordentligt er der ikke nogen problemer i det. Almindelige markedsteorier tilsiger at de skal ligge hvor der er færrest mennesker som skal kompenseres.
Det er så et eller andet sted den kompensation som man ikke finder god nok i Tønder.

Når man begynder at tale om en ligelig fordeling, så giver det ikke nogen mening, med mindre det er noget som skal tvinges ned over hovederne på folk uden ordentlig kompensation.

  • 2
  • 1

Hvis de så også kompenseres ordentligt er der ikke nogen problemer i det. Almindelige markedsteorier tilsiger at de skal ligge hvor der er færrest mennesker som skal kompenseres.


Kjeld - så langt er vi i hvert fald enige, og vi er også helt enige i at berørte beboere skal kompenseres ordentligt.

Spørgsmålet er så bare, hvad man bør lægge i ordet "ordentligt", for hvis hver eneste beboer og lodsejer skulle have hvad de selv forlangte, havde vi næppe haft hverken motorveje eller jernbaner i Danmark, for der vil altid være en eller anden stædig bonde på vejen, som er umulig at stille tilfreds.

Det er med andre ord selvindlysende, at kompensationener og ekspropriationer, aldrig kan afhænge af at alle beboere er tilfredse, eller at al videre udbygning af infrastruktur i Danmark, i modsat fald må opgives.

Spørgsmålet er vist også hvad det vil sige at være "berørt", for du giver jo selv udtryk for, i dit forrige indlæg, at du føler dig berørt, hvis bare du kan se vindmøllen fra din ejendom, og der er jo nok en del, der føler sig "berørte", fordi de er bange for at en vindmølle, stillet op et eller andet sted i den idylliske udsigt, reducerer salgsværdien på deres ejendom.

Her skal man blot huske at tjekke om udsigten indgår i skødet som en del af den ejendom, man betalte for. Hvis ikke, så er det enhver husejers risiko at omgivelserne kan ændre sig, og den eneste måde man kan sikre sig imod det, er at tjekke diverse lokal- og fredningsplaner i området, inden man køber huset.

Det kommer muligvis bag på nogle, at de ikke selv ejer den udsigt, de kan se fra deres vinduer, og ikke selv er herrer over hvad bønder i området har lov til at opstille på deres jorde - og det er jo nok blandt disse "nogle" man finder folk, der plages af umålelig støj og mystiske syndromer.

  • 10
  • 1

Det bliver de sandelig også


Det er der så delte meninger om.
Den kompensation, som anses for rimelig til folk, som i forvejen har bosat sig op ad en trafikeret vej, kan synes helt håbløs, for folk som har tilvalgt ro og fuglesang.
Derfor er der visse steder hvor en ejendom taber værdi, og andre steder hvor den bliver totalt usælgelig.

  • 4
  • 7

Den kompensation, som anses for rimelig til folk, som i forvejen har bosat sig op ad en trafikeret vej, kan synes helt håbløs, for folk som har tilvalgt ro og fuglesang.


Der har vi den så igen!

Det er fuldt forståeligt at man vælger et hus på landet, for at "tilvælge ro og fuglesang". Jeg bor selv på landet, af samme årsag, og nyder til daglig udsigten over Flensborg fjord og bakketerrænet nord for fjorden.

Man skal bare huske at udsigten ikke altid er noget der følger med i kontrakten, når man køber huset, og landzoner er i virkeligheden generelt lagt ud til helt andre formål en "ro og fuglesang".

Bonden, som ejer den omkringliggende jord, har eksempelvis ret til at anvende støjende maskiner og stinkende gyllespredere, eller ændre sine afgrøder fra lavtvoksende korn til høje majsplanter, som spærrer udsigten om sommeren, eller for den sags skyld opføre store grimme lader, tæt op ad din ejendom.

Endvidere er der altså en oplagt mulighed for at disse jorde vil blive brugt til installation af industri eller infrastruktur, som ikke egner sig til placering i byerne.

Så ønsker man nogen garanti for at den udsigt eller det lydbillede, man købte huset for at nyde, forbliver uændret, så må man starte med at sikre sig at området er fredet ift udbygning af synlige eller støjende strukturer, hvad enten der er tale om motorveje, jernbaner, lufthavne eller vindmølleparker.

Faktisk så er stor set hele bakketerrænet mellem Flensborg fjord og Landevej 401 totalfredet, så der ikke må opstilles noget, der rager mere end 30 cm op fra jorden, så jeg forventer ikke at nogen stiller vindmøller op i den del af min udsigt. Det er med andre ord en slags garanti, som da også kan ses på huspriserne, her i området.

På den anden side af Landevej 401 er der ikke en sådan fredning, så der har jeg direkte udsigt til 4 halvstore vindmøller, ca 1 km fra verandaen.

På den tyske side af fjorden, kan jeg få øje op imod 100 store vindmøller i horisonten, dog på så stor afstand at de fleste bliver usynlige i diset vejr.

Jeg har aldrig forstået at hidse mig op over synet af disse møller. Faktisk sidder vi tit og betragter dem, for de er jo egentlig ret smukke, med deres aerodynamiske former og majestætiske bevægelser.

Endvidere giver de jo ganske god information om aktuel vindretning og vindstyrke, og forsyner os tilmed med masser af billig grøn energi, når de roterer, så faktisk er vi ret glade for disse vindmøller.

Det eneste vi føler os generet af, er derimod Landevej 401, som kun ligger 50 m fra verandaen. Lastbiler er, til forskel fra vindmøllerne, både grimme og støjende, og alt for mange Harley-kørere uden lydpotter, ofte i store flokke, foretrækker desværre at fyre deres skrammel af, ud af denne landevej.

Ved nærmere eftertanke, vil jeg dog nødig heller undvære landevejen, da jeg så ville være henvist til en oksekærre.

  • 8
  • 4

Så ønsker man nogen garanti for at den udsigt eller det lydbillede, man købte huset for at nyde, forbliver uændret, så må man starte med at sikre sig at området er fredet ift udbygning af synlige eller støjende strukturer, hvad enten der er tale om motorveje, jernbaner, lufthavne eller vindmølleparker.

Der er nok ikke mange steder, man kan sikre sig mod at 150 meter høje strukturer skæmmer horizonten, hvorimod det er forholdsvist enkelt at sikre sig mod at en lade på 6 meter i højden forringer udsigten.

Det er rigtigt, at man altid er underlagt muligheden for, at der kommer konstruktioner til gavn for almenvældet, hvor man bor.
Vi accepterer, at det er prisen for at bo i et velordnet samfund. En mindre del af befolkningen udsættes for en eller anden form for overlast eller gene for helheden.
Ligesom vi også accepterer, at nogle soldater må dø, for at beskytte resten af befolkningens interesser.

Spørgsmålet er, om det er acceptabelt, at stort set samtlige danskere skal finde sig i store tekniske, støjende og lysforurenende konstruktioner.

Er det virkeligt den bedste løsning/det bedste vi kan finde ud af?

Det er dog glædeligt, at møllefortalerne erkender, at møller kan genere, og at man nu bare skal leve med generne, i stedet for den sædvanlige pløre om at generne slet ikke eksisterer.

Der er stadig en chance for at samfundet er i bedring.

  • 3
  • 4

og landzoner er i virkeligheden generelt lagt ud til helt andre formål en "ro og fuglesang".


Det ændrer ikke på, at tabet er mindre, hvis der er støj i forvejen, end hvis der er ro.

Ellers tror jeg, at du meget præcist beskriver hvad folk forventer, at de kan opnå af erstatninger. Det har så betydet at folk i Tønder har bestemt sig for, at de ikke vil donere deres udsigt og ro til "konge og fædreland".

Var det ikke en overvejelse værd, om en knap så nærig tilgang til erstatninger kunne få den slags projekter til at glide igennem ?

For år tilbage var der en TV-udsendelse om tilblivelsen af Herningmotorvejen, hvor man bla.så et par husejere, som var blevet stavnsbundne til deres usælgelige huse. Det kan godt være at taksationskomiteen, mente at huset kun havde tabt 30% i værdi, men kreditforeningen skal nok fortælle at et hus ikke er mere værd, end hvad det kan sælges for.

Det er den slags risici, som folk i de berørte områder skal forholde sig til, og der er ikke mange chancer for at vide om 37 eller 40 db er afgørende for resultatet. Det eneste som er givet, er at med de nuværende erstatningsregler, så ligger risikoen på de berørte beboere. Og ja, det er en principiel problemstilling, som ikke behøver at have noget med vindmøller at gøre.

  • 3
  • 1

For år tilbage var der en TV-udsendelse om tilblivelsen af Herningmotorvejen, hvor man bla.så et par husejere, som var blevet stavnsbundne til deres usælgelige huse. Det kan godt være at taksationskomiteen, mente at huset kun havde tabt 30% i værdi, men kreditforeningen skal nok fortælle at et hus ikke er mere værd, end hvad det kan sælges for

Den så jeg!
Desuden har jeg altid haft den tanke, at erstatningen ved ekspropriation ikke kun burde dække det rent materielle tab.
For nogle, måske mange, mennesker er boligen ikke kun et hus. Det er en livsdrøm, som personligt kan synes uerstattelig.
- Måske man konsekvent, burde lægge ~1 million oveni erstatning ved ekspropriationer

  • 1
  • 1

Man skal bare huske at udsigten ikke altid er noget der følger med i kontrakten, når man køber huset, og landzoner er i virkeligheden generelt lagt ud til helt andre formål en "ro og fuglesang".

Bonden, som ejer den omkringliggende jord, har eksempelvis ret til at anvende støjende maskiner og stinkende gyllespredere, eller ændre sine afgrøder fra lavtvoksende korn til høje majsplanter, som spærrer udsigten om sommeren, eller for den sags skyld opføre store grimme lader, tæt op ad din ejendom.

Endvidere er der altså en oplagt mulighed for at disse jorde vil blive brugt til installation af industri eller infrastruktur, som ikke egner sig til placering i byerne.

Så ønsker man nogen garanti for at den udsigt eller det lydbillede, man købte huset for at nyde, forbliver uændret, så må man starte med at sikre sig at området er fredet ift udbygning af synlige eller støjende strukturer, hvad enten der er tale om motorveje, jernbaner, lufthavne eller vindmølleparker.

Søren Lund, tillad mig at fortælle dig, hvordan man også kan opleve denne virkelighed du skildre.

Tilbage i 1998 fraflyttede jeg nemlig et dejligt nedlagt landbrug netop pga. vindmøller. Da vi flyttede ud på landet, var der 400 meter til nærmeste nabo. Den eneste støj der var biernes summen, afbrudt et par gange om dagen, når de to nabobønder kørte forbi med deres traktorer, mælkebilen der afhentede mælk, et par lastvogne der leverede varer hos naboerne samt et par daglige overflyvninger af Dragen jagerfly.

Intet af dette generede os synderligt. Det generede os heller ikke, da naboen byggede en ny svinestald, eller da en anden nabo byggede en ny skorsten. Og det generede os ikke ret meget, når naboerne kørte gylle ud.

Men vi fraflyttede alligevel dette landlige idyl. Hvorfor? Fordi en tredje nabo fik den gode ide, at sætte 3 - dengang store - vindmøller op. Set i forhold til dagens vindmøller, så var det dog små vindmøller.
Der var 340 meter fra vindmøllerne til vores stuehus, og skønt vi kæmpede imod godkendte kommunen opsætningen.

Derved måtte vi pludselig leve med en konstant summen fra vindmøllerne, skyggepåvirkning der gave skygger langt ind i vores have og lysblink fra vindmøllerne.

Dengang fik man ikke ret meget i erstatning, og løsningen blev i vores tilfælde at fraflytte ejendommen.
Den dag i dag går jeg ind for vindmøller. Det har aldrig været teknologien, jeg har haft noget imod.

Men når vi opsætter disse store industrienheder ude midt på landet, så skæmmer vi landskabet og vi generer beboerne.
Den omkostning synes jeg er alt for høj, og derfor skal vindmøllerne ude på havet.

Jeg synes det er dybt problematisk, at vindmøllerne primært opsættes i en håndfuld kommuner, for så oplever flertallet af danskerne ikke de store ulemper. Det er simpelthen for let, at være vindmølle fanatiker, når man bor på Østerbro.

Det er akkurat det samme med den grimme forurening ved Harboøre tange; Ude af øje, ude af sind.

  • 5
  • 5

Men vi fraflyttede alligevel dette landlige idyl. Hvorfor? Fordi en tredje nabo fik den gode ide, at sætte 3 - dengang store - vindmøller op. Set i forhold til dagens vindmøller, så var det dog små vindmøller.
Der var 340 meter fra vindmøllerne til vores stuehus, og skønt vi kæmpede imod godkendte kommunen opsætningen.


Du havde så også fraflyttet dit landlige idyl, hvis man havde anlagt en motorvej 340 m fra dit hus, ikke sandt?

En motorvej larmer med sikkerhed langt mere end vindmøller, både før 1993 (Draken-jagernes tid) og nu, og det gør den hele døgnet rundt, uanset om det er vindstille eller ej.

Lovkravet er dog at de skal være mindst 4 x møllehøjden til nærmeste beboelse, hvilket er max 85 m vindmølle, hvis afstanden er 340 m, eller mindst 600 m afstand hvis møllen er 150 m høj.

Prøv så lige at tjekke Google Earth, og se hvor mange beboelsesejendomme du ser mindre end 100 m fra de danske motorveje.

Hvor mener du de danske motorveje skulle have ligget? .... eller hvor meget mener du vi skulle have betalt i kompensation, for at få lov til at anlægge dem?

Tror du overhovedet vi havde haft jernbaner, motorveje og trafiklufthavne i Danmark, hvis alle tænkte som dig?

Som Kjeld Flarup har indset, så skal vindmøllerne selvfølgelig stå der hvor vindforholdene giver mest energi for investeringen, og hvor der er færrest mulige beboere at genere med dem, så derfor opstilles de mest i de tyndt befolkede kommuner i Vestjylland og på Lolland-Falster.

Dit argument er så at fordi der kom nogle vindmøller og generede dig, i et af de tyndest befolkede områder, så skal vindmøller fremover opstilles i kommuner, hvor de generer flest muligt. Hvordan kan man tage sådanne argumenter alvorligt?

Man kan ikke sådan bare "tilvælge ro og fuglefløjt", ved at flytte ud midt i en landzone og diktere over hvad der må være indenfor den nærmeste km2 omkring dig.

Skulle du seriøst have tilvalgt det, så skulle du enten have tilkøbt landarealerne omkring dig, eller et hus hvor roen i omgivelserne var garanteret af en fredningsplan - frem for at købe et billigt hus uden landbrugsjord, i en landzone, som netop ikke er lagt ud til ro og fuglefløjt, men til at kunne udnyttes industrielt.

Vi er faktisk over 5.000.000 mennesker i Danmark, som skal forsøge at indrette os på kun 40.000 km2, inklusiv alle de nødvendige strukturer og faciliteter der behøves i et moderne velfungerende samfund, så man kan naturligvis ikke bare købe et nedlagt landbrug, midt ude på Lars Tyndskids mark, og derefter diktere hvad der må foregå indenfor en hel km2 - fordi "her bor jeg, og jeg vil kun kunne høre bierne!".

Og ja, det er teknisk muligt at opstille alle vindmøllerne ude på havet, og de fleste er vi faktisk nødt til at opstille der, for at kunne skaffe nok vedvarende energi til elbiler, eltog, ellastbiler, elopvarmning osv, engang i nær fremtid.

Men hvis vi ikke kan acceptere at den billigste 1/3 af energien kommer fra vindmøller på land, så skal de jo erstattes af møller, der skal helt ud på de allerdyreste havmølleplaceringer, fordi de øvrige 2/3 af energien kommer fra vindmøller, der for længst har optaget de billigste havmølleplaceringer.

Det giver med andre ord en langt dyrere elproduktion, og dermed en langt dyrere elregning for dig selv, som skal bruge meget mere el end du gør i dag, og for de virksomheder du skal leve af i fremtiden.

Alt sammen fordi du og nogle få andre, kun vil kunne høre bierne.

  • 7
  • 4

Der er nok ikke mange steder, man kan sikre sig mod at 150 meter høje strukturer skæmmer horizonten, hvorimod det er forholdsvist enkelt at sikre sig mod at en lade på 6 meter i højden forringer udsigten.

Det drejer sig vist mere om hvorvidt man er ideologisk imod vindmøller. Sjovt nok er støjniveauet også afhængigt af éns politiske overbevisninger - den har jeg aldrig helt forstået.

Sidder lige nu omtrent 100m fra en ældre vindmølle. Pga. industri er afstands-kravet meget mindre. Men har aldrig nogensinde oplevet skygge-effekt eller kunnet høre den, vil endda foretrække at den står der som en del af udsigten.

  • 3
  • 2

Du havde så også fraflyttet dit landlige idyl, hvis man havde anlagt en motorvej 340 m fra dit hus, ikke sandt?

Det kan jeg ikke svare på. Vi fraflyttede fordi vi vurderede, at vindmøllerne generede så meget, at det ikke længere var det værd at blive boende. Hele ideen med at bo på landet i fred og ro gik ligesom fløjten.

En motorvej larmer med sikkerhed langt mere end vindmøller, både før 1993 (Draken-jagernes tid) og nu, og det gør den hele døgnet rundt, uanset om det er vindstille eller ej.

Lovkravet er dog at de skal være mindst 4 x møllehøjden til nærmeste beboelse, hvilket er max 85 m vindmølle, hvis afstanden er 340 m, eller mindst 600 m afstand hvis møllen er 150 m høj.

Prøv så lige at tjekke Google Earth, og se hvor mange beboelsesejendomme du ser mindre end 100 m fra de danske motorveje.

Hvor mener du de danske motorveje skulle have ligget? .... eller hvor meget mener du vi skulle have betalt i kompensation, for at få lov til at anlægge dem?

Tror du overhovedet vi havde haft jernbaner, motorveje og trafiklufthavne i Danmark, hvis alle tænkte som dig?

Jeg tror faktisk rigtig mange danskere tænker, som jeg gør. Se blot hvordan det gik i Tønder.

Lovkravet var opfyldt i vores tilfælde. Det var ikke noget at komme efter, da møllerne lige nøjagtigt var så "små" at lovkravet til afstanden var overholdt. Jeg har glemt om de var 70 eller 75 meter høje, da det er små 20 år siden, men det er også sagen underordnet.

Da vi købte landejendommen tilkøbte vi alt jorden hele vejen rundt om ejendommen. Så vi ejede altså jorden 360 grader rund om ejendommen, men det hjalp altså ikke så meget, da vindmøllerne blev opsat på naboens jord.

Jeg vil gerne lige understrege, at jeg ikke har et eller andet indebrændt had imod vindmøller, fordi jeg har haft det helt tæt på kroppen. Jeg er varm fortaler for vindmøller, men jeg har også en forståelse for de problemer vindmøllerne skaber ude i de små samfund.

Mht. til motorveje, så jeg mener ikke at man kan sammenligne vindmøller med motorveje.
En motorvej skal gå fra punkt A til punkt B. Man kan ikke retfærdigøre, at lave en motorvej fra punkt A til B til C til D blot fordi nogle få beboere ikke ønsker en motorvej. Ligeledes er der mange andre faktorer, som spiller ind, såsom eksisterende veje og selve landskabet plus 117 andre faktorer.

Trafikken på motorvejen larmer selvfølgelig, men det er muligt at lave en rimelig afskærmning af støjen ved at etablere jordvolde - det kan man altså ikke gøre på samme måde med en vindmølle.
Ligeledes er en motorvej mange steder ikke visuelt skæmmende for landskabet - ofte kan man ikke se motorvejen i en afstand på blot for hundrede meter.

En motorvej kan man ikke lige lægge et andet sted. Hvis man skal kunne transportere sig fra A til B, så nytter det ikke noget, at lave motorvejen ude i nordsøen - en motorvej skal nu engang ligge i et bestemt område. Sådan er det ikke med vindmøller - de kan stå overalt. Ja, selvfølgelig er det forskel på, hvor effektiv vindmøllen er forskellige steder, men i princippet kan en vindmølle producere strøm uanset hvor den bliver placeret.

Hvis man endelige skal lave en sammenligning, så lad os sammenligne med noget andet i stedet for en motorvej. Lad os sammenligne en vindmølle med en fabrik med tilhørende 100-150 meter høj skorsten.
Det er en passende sammenligning, da det visuelle element så også er med.

Som Kjeld Flarup har indset, så skal vindmøllerne selvfølgelig stå der hvor vindforholdene giver mest energi for investeringen, og hvor der er færrest mulige beboere at genere med dem, så derfor opstilles de mest i de tyndt befolkede kommuner i Vestjylland og på Lolland-Falster.

Ja, de er selvfølgelig klart, men hvorfor skal indbyggerne i Vestjylland og Lolland-Falster have lorten i hovedet? Fordi vi er færre til at klage?
Hvis vinden er god i Nordsjælland, hvorfor kan vi så ikke opstille nogle flere vindmøller omkring Gilleleje eller Amager?

Dit argument er så at fordi der kom nogle vindmøller og generede dig, i et af de tyndest befolkede områder, så skal vindmøller fremover opstilles i kommuner, hvor de generer flest muligt. Hvordan kan man tage sådanne argumenter alvorligt?

Mit rationale er, at hvis vindmøllerne er så pæne og hvis de støje så lidt, hvad er så problemet med sætte nogle flere op i de områder, hvor der bor mange mennesker?

Hvis en vindmølle er en smuk skulptur, så er det vel intet problem?

Man kan ikke sådan bare "tilvælge ro og fuglefløjt", ved at flytte ud midt i en landzone og diktere over hvad der må være indenfor den nærmeste km2 omkring dig.

Nej, som sagt så var der heller ikke ro og fuglefløjt hele tiden, og nogle gange så lugtede der af gylle. Vi måtte også selv sørge for en septik tank, selv sørge for vores egen vandboring, og vi måtte også leve med at strømmen i perioder var mindre stabil end da vi boede i byen.

Der var masser af ulemper ved at bo på landet, men alle disse ulemper var vi klar over, da vi flyttede på landet. Vi havde accepteret, at vores naboer dagligt kørte med store støjende maskiner, at det betød masser af støv over hel vores ejendom, når en lastbil fra DLG kørte stærkt forbi på den tørre grusvej - og vi accepterede også at der var militærfly i luften, når vi nu engang havde valgt et landsted, der lå på indflyvningen til Flyvestation Karup.

Men vi havde ikke valgt, at blive nabo til tre store møller.

Skulle du seriøst have tilvalgt det, så skulle du enten have tilkøbt landarealerne omkring dig, eller et hus hvor roen i omgivelserne var garanteret af en fredningsplan - frem for at købe et billigt hus uden landbrugsjord, i en landzone, som netop ikke er lagt ud til ro og fuglefløjt, men til at kunne udnyttes industrielt.

Det havde vi som sagt gjort, men vi havde lavet den fejl, at vi ”kun” havde købt alle marker rund om ejendommen. Det var små 16 tønder land. Havde naboen bygget en ny lade eller en ny svinestald, så havde vi ikke bemærket det pga. læhegnet. Men det er svært at overse en vindmølle.

Vi er faktisk over 5.000.000 mennesker i Danmark, som skal forsøge at indrette os på kun 40.000 km2, inklusiv alle de nødvendige strukturer og faciliteter der behøves i et moderne velfungerende samfund, så man kan naturligvis ikke bare købe et nedlagt landbrug, midt ude på Lars Tyndskids mark, og derefter diktere hvad der må foregå indenfor en hel km2 - fordi "her bor jeg, og jeg vil kun kunne høre bierne!".

Nej, det er jeg med på, men er spørgsmålet, hvorfor vi som samfund tillader, at der skal opsættes vindmøller på 150 meters totalhøjde? Jeg kan godt forstå, at indbyggerne i Tønder har været hammerede sure over udsigten til 21 kæmpevindmøller.

Argumentet for projektet er, at man vil genere relativt få mennesker i Tønder.
Hvis generne ved vindmøller er så få, hvorfor bygger vi så ikke en masse vindmøller i København?

Det sjove er, at der bygges masser af højde bygninger i København, men hvorfor bygger man så ikke også en masse store 150 meter højde vindmøller?

Jeg forstår godt argumenterne med, at man selvfølgelig skal bygge vindmøller der hvor vinden blæser, men vinden blæser vel også i Storkøbenhavn eller Nordsjælland?

Og ja, det er teknisk muligt at opstille alle vindmøllerne ude på havet, og de fleste er vi faktisk nødt til at opstille der, for at kunne skaffe nok vedvarende energi til elbiler, eltog, ellastbiler, elopvarmning osv, engang i nær fremtid.

Men hvis vi ikke kan acceptere at den billigste 1/3 af energien kommer fra vindmøller på land, så skal de jo erstattes af møller, der skal helt ud på de allerdyreste havmølleplaceringer, fordi de øvrige 2/3 af energien kommer fra vindmøller, der for længst har optaget de billigste havmølleplaceringer.

Det giver med andre ord en langt dyrere elproduktion, og dermed en langt dyrere elregning for dig selv, som skal bruge meget mere el end du gør i dag, og for de virksomheder du skal leve af i fremtiden.

Alt sammen fordi du og nogle få andre, kun vil kunne høre bierne.

Hvis vindmøllerne ikke kan levere el til en favorabel pris, så må vi tænke i alternativer. Der er ingen der sige, at vi i Danmark behøves at have vindmøller. Vi kunne også vælge A-kraft eller vælge at udbygge vores el-net til Sverige og Norge. Vi kan sagtens importere strømmen i stedet for opsætte vindmøller.

  • 3
  • 2

Du havde så også fraflyttet dit landlige idyl, hvis man havde anlagt en motorvej 340 m fra dit hus, ikke sandt?

Det kan jeg ikke svare på.


Come on! :o))

Hvis støjen fra en max 85 m mølle, 340 m væk, var mere end du kunne acceptere at bo ved, så ville en motorvej på samme afstand selvfølgelig også være det.

Jeg tror faktisk rigtig mange danskere tænker, som jeg gør. Se blot hvordan det gik i Tønder.


Tøndersagen er sandsynligvis et resultat af en postfaktuel debat, helt ude af proportioner, hvor folk er blevet beskyldt for det mest absurde, så som gangstermetoder, eller lignende. Den slags forklarer desværre fint hvordan tumper som Hitler og Donald Trump kan blive valgt som præsidenter.

Sagen er præcis eksemplet på at vi hverken havde haft motorveje, jernbaner eller trafiklufthavne i Danmark, hvis den havde været normen for den politiske process i Danmark.

Folk i Tønder vil nok nødig leve i et Danmark, som minder om Albanien under Hoxha. De vil selvfølgelig både have billig energi, ren luft og god adgang til både motorveje og jernbaner.

Den infrastruktur det kræver, må bare ikke kunne ses fra deres egen baghave, eller forstyrre lydbilledet, når de lytter til bierne i baghaven.

Så ja, det er nok folk der tænker som dig, der har forpurret projektet i Tønder.

Der var masser af ulemper ved at bo på landet, men alle disse ulemper var vi klar over, da vi flyttede på landet. Vi havde accepteret, at vores naboer dagligt kørte med store støjende maskiner, at det betød masser af støv over hel vores ejendom, når en lastbil fra DLG kørte stærkt forbi på den tørre grusvej - og vi accepterede også at der var militærfly i luften, når vi nu engang havde valgt et landsted, der lå på indflyvningen til Flyvestation Karup.

Men vi havde ikke valgt, at blive nabo til tre store møller.

Så når du først har 'valgt' at slå dig ned langt ude på Lars Tyndskids mark, så mener du det efterfølgende skal være op til dig at 'vælge' hvad der må være, indenfor adskillige hundrede metre fra din bolig, eller hva'?

Havde vindmøllerne stået der, da du købte huset, og indflyvningslinjen til Karup først var kommet efterfølgende, så var du jo flyttet pga den i stedet, og siden hældt al din galde ud over at de ikke anlagde Karup Lufthavn ovre i København i stedet.

Og du må gerne sige; "det kan jeg ikke svare på" .... læserne kan godt tænke selv. ;-)

Nej, det er jeg med på, men er spørgsmålet, hvorfor vi som samfund tillader, at der skal opsættes vindmøller på 150 meters totalhøjde? Jeg kan godt forstå, at indbyggerne i Tønder har været hammerede sure over udsigten til 21 kæmpevindmøller.

Fordi, hvis møllerne kun havde været 100 m høje, så havde de i stedet skulle se på mindst 50 kæmpemøller, for at kunne producere samme mængde energi, og så havde møllerne uvægerligt skulle stå meget tættere på langt beboerne, for at få plads til dem.

Argumentet for projektet er, at man vil genere relativt få mennesker i Tønder.
Hvis generne ved vindmøller er så få, hvorfor bygger vi så ikke en masse vindmøller i København?

Det sjove er, at der bygges masser af højde bygninger i København, men hvorfor bygger man så ikke også en masse store 150 meter højde vindmøller?

Den ene årsag er at loven siger (og jeg gentager igen, igen) at der skal være mindst 4 x vindmøllehøjden til nærmeste beboer - netop for at genere naboerne mindst muligt.

Hvor i København vil du finde plads til en masse vindmøller på 150 m, som overholder dette lovkrav?

Den anden årsag er at København er en elendig placering for vindmøller, pga vindforholdene, ikke mindst pga de mange høje bygninger.

Kan du selv lave en rationel slutning ud fra disse vilkår?

Jeg forstår godt argumenterne med, at man selvfølgelig skal bygge vindmøller der hvor vinden blæser, men vinden blæser vel også i Storkøbenhavn eller Nordsjælland?


Der er netop en grund til at der bor så mange flere mennesker i de østlige egne end i de vestlige. Det er fra naturens side langt mere barsk for både mennesker og de træer der skulle give læ, at bo i Vestjylland end på Nord- og Østsjælland, netop på grund af den kraftige og relativt konstante vestenvind, der kommer ind fra Nordsøen.

Af præcis samme årsag er de vestjyske kommuner ideelle for vindmøller, modsat Østsjælland, hvor vindforholdene er blevet endnu ringere end de var fra naturens side, pga de mange høje bygninger.

Hvis vindmøllerne ikke kan levere el til en favorabel pris, så må vi tænke i alternativer. Der er ingen der sige, at vi i Danmark behøves at have vindmøller. Vi kunne også vælge A-kraft eller vælge at udbygge vores el-net til Sverige og Norge. Vi kan sagtens importere strømmen i stedet for opsætte vindmøller.


Som jeg også indledte med at skrive i tråden, så bygger svenskerne og nordmændene pt mange flere vindmøller end vi selv gør, samtidig med at svenskerne er i fuld gang med at lukke deres atomkraftværker, uden planer om at bygge nye.

Det gør de ikke for at vi danskere bare kan importere al vores strøm fra dem, men derimod fordi de har indset at deres atomkraftværker ikke kan levere strøm til konkurrencedygtige priser, trods de for længst hare afskrevet deres kapitalomkostninger.

Og nej, vi kan ikke sagtens importere strømmen, og så forlange at svenskerne skal sætte endnu flere vindmøller op for vores skyld. Svenskerne og nordmændene producerer generelt ikke mere strøm end de selv skal bruge.

Vi er, ligesom vore nabolande, nødt til at producere vores strøm selv. Derimod har alle tre lande stor fordel af at udveksle strømmen på tværs af grænserne.

Glem for øvrigt alt om atomkraftværker, noget sted i Danmark, med den NIMBY-mentalitet du selv, og folk i Tønder, for tiden udviser.

Prøv først om du finde en kommune, der vil modtage den lille uanseelige mængde atomaffald fra Risø!

  • 2
  • 5

Come on! :o))

Hvis støjen fra en max 85 m mølle, 340 m væk, var mere end du kunne acceptere at bo ved, så ville en motorvej på samme afstand selvfølgelig også være det.

Jeg kan kun svare dig så ærligt som muligt.

Med til historien hører, at jeg lige siden har været bybo. Det var den samlede gene fra vindmøllerne, som gjorde at vi fraflyttede. Siden da er jeg flyttet flere gange, og jeg har i en årrække faktisk boet tæt på en meget trafikeret vej – heldigvis med en god jordvold i mellem lejlighed og vej.

Jeg har dog endnu til gode at bo tæt på en motorvej.

Tøndersagen er sandsynligvis et resultat af en postfaktuel debat, helt ude af proportioner, hvor folk er blevet beskyldt for det mest absurde, så som gangstermetoder, eller lignende. Det forklarer fint hvordan tumper som Donald Trump pludselig blive præsidenter.

Sagen er præcis eksemplet på at vi hverken havde haft motorveje, jernbaner eller trafiklufthavne i Danmark, hvis den havde været normen for den politiske process i Danmark.

Folk i Tønder vil nok nødig leve i et Danmark, som minder om Albanien under Hoxha. De vil selvfølgelig både have billig energi, ren luft og god adgang til både motorveje og jernbaner.

Den infrastruktur det kræver, må bare ikke kunne ses fra deres egen baghave, eller forstyrre lydbilledet, når de lytter til bierne i baghaven.

Så ja, det er nok folk der tænker som dig, der har forpurret projektet i Tønder.

Ja, problemet med demokratiet er altid, at det er folket der i sidste ende bestemmer. Og som enhverv klog person ved, så er folk generalt nogle dumme ignoranter, som ikke ved hvad der er deres eget bedste.

Jeg må dog sige, at jeg tror mere på teorien om, at vi her har med nogle lokale at gøre, som ikke ønsker deres dejlige natur ødelagt at kæmpe store vindmøller. Den mest simple forklaring plejer at være den rigtige.

Men vi havde ikke valgt, at blive nabo til tre store møller.

Så når du først har 'valgt' at slå dig ned langt ude på Lars Tyndskids mark, så mener du det efterfølgende skal være op til dig at 'vælge' hvad der må være, indenfor adskillige hundrede metre fra din bolig, eller hva'?

Nej, selvfølgelig ikke. Den slags har vi faste regler for i Danmark, men vindmøllerne er en markant større visuel gene end så meget andet.

Hvis det f.eks. var tre fabrikker, med hver deres 70 meter højde skorste i stedet for tre vindmøller, så havde kommunen med højest sandsynlighed set anderledes på sagen.

Jeg kan også drage en anden parallel; Hvis der havde været tale om tre 48 meter høje mobilmaster, så ville kommunen ikke have givet tilladelse til byggeriet, såfremt der var naboklager.

Men nu var det vindmøller, og så er sagen en helt anden. Vindmøller har en særstatus, fordi kommunerne er pålagt at finde steder at placere dem.

Med lov skal landet bygges, men hvad gør man, hvis loven tilgodeser visse industri interesser? Så bliver man som den lille mand trådt på, kørt over, masserkeret og ignoreret.

Havde vindmøllerne stået der, da du købte huset, og indflyvningslinjen til Karup først var kommet efterfølgende, så var du jo flyttet pga den i stedet, og siden hældt al din galde ud over at de ikke anlagde Karup Lufthavn ovre i København i stedet.

Nej, Nu lægger du ond i munden på mig – det er ikke pænt. I det tænkte tilfælde havde det nok ikke været noget problem.

Draken flyene hold som bekendt op med at overflyve Danmark i 1993, og derefter fløj hovedparten af flyene så højt, at det ikke var noget problem. Draken flyvene og de store AWACS fly fløj derimod meget lavt – omkring 300 meteres højde – og når specielt AWACS flyene trænede, fløj de så tæt på ejendommen at hele huset rystede. Det var så tæt på jorden, at man fik ondt i ørene, hvis man ikke holdt sig for ørenen.

Men flyene generede os måske 1-2 gange om dagen, hvis der var meget træningsaktivitet, og hvis et fly fløj lavt forbi, så var der tale om 20 sekunders støj efterfulgt af fuglekvidder resten af dagen.

Kan du selv lave en rationel slutning ud fra disse vilkår?

Ja, selvfølgelig kan jeg det, og selvfølgelig ved jeg godt, at vi ikke kan overplaste hverken Nørrebro, Østerbro, Herlev eller hele Amager med vindmøller.

Det som jeg vil påpege er netop NIMBY-mentaliteten, hvor det simpelthen er for let at sidde i Nordsjælland og pege fingre af de ”dumme” Sønderjyder, som ikke kan se det geniale i 150 meter højde kæmpemøller på land.

Glem for øvrigt alt om atomkraftværker, noget sted i Danmark, med den NIMBY-mentalitet du selv, og folk i Tønder, for tiden udviser.

Prøv først om du finde en kommune, der vil modtage den lille uanseelige mængde atomaffald fra Risø!

Sjov du nævner det. Var det ikke noget med det affald er fra Risø på Sjælland? Det ender vel i Nordvestjylland engang, når politikerne bliver nød til at tage en endelig beslutning… NIMBY!!

  • 4
  • 3

Det drejer sig vist mere om hvorvidt man er ideologisk imod vindmøller.

Vindmøller er da en rigtig god idé, især på et vindomsust sted som Danmark.

Det er desværre med den idé, som så mange andre, at den kommer til kort af praktiske årsager.

Små vindmøller kan sagtens indpasses; men strømmen bliver for dyr, hvorfor man opsætter store møller, der er en pestilens for alt og alle, der bor i nærheden.

Man kan så flytte de store møller til havs, hvor de generer mindre; men så bliver strømmen for dyr på grund af belastende konstruktionsomkostninger, transport- og vedligeholdelsesudgifter.

Alle vindmøller lider af den fejl, at de producerer som vinden blæser, hvorfor strømmen bliver for dyr i enten transport, lagerudgifter eller inaktive traditionelle kraftværker som backup.

Som du ser Michael, der er intet ideologisk i min holdning - det er fakta, der begrunder min modstand.

Lav møller med egen backup og selvbetalt transport af strøm, et sted hvor de ikke generer befolkningen, til en konkurrencedygtig pris, og jeg skal være fortaler som få.

  • 0
  • 8