Analyse: Det kræver højtuddannet arbejdskraft at få produktion hjem fra udlandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Det kræver højtuddannet arbejdskraft at få produktion hjem fra udlandet

Aldrig så snart har USA’s nye præsident erklæret krig mod de virksomheder, der allerede har flyttet eller planlægger at flytte produk­tionen udenlands, før diskussionen bliver vendt på hovedet: Er det overhovedet muligt at komme tilbage til de gode gamle dage, hvor mænd i kedeldragter samlede biler og andre forbrugsgoder på amerikanske fabrikker?

Grundreglerne for udflytningen er sådan set ikke så kompliceret og adskiller sig ikke fra, hvad vi også har oplevet i Danmark: Produk­tionen er flyttet til Asien, Mexico og Østeuropa, hvor der er rigelig med arbejdskraft til en lav løn.

Sammen med produktionen er alle de tilknyttede erhverv flyttet med. Det vil sige alt fra kantinedrift til rengøring, service af udstyr og en lang række andre funktioner i lokalsamfundet. Det har specielt i USA efterladt store områder i industri­stater som for eksempel Pennsylvania med høj arbejdsløshed og økonomisk deroute.

I runde tal rapporteres der om fem millioner færre job i produktionsindustrien i dag i forhold til 2000. Hertil kommer alle de medfølgende tab af job i serviceerhverv.

Og selv om det ikke altid lige så synligt, er billedet det samme i flere andre store vestlige økonomier, herunder i Danmark.

Derfor har politikere i både USA og Europa nu i flere år forsøgt at opbygge en model for at hente produktionen hjem igen. I Europa går dette under den tysk opfundne fælles betegnelse Industri 4.0. Her gælder det om at opkvalificere industrien ved at tage alle de nye teknologiske trends som big data, 3D-print og robotter i brug for at holde lønandelene i produktionen nede.

Her peger fagfolk på to afgørende faktorer, som også har betydning for dansk industri. For efter årtier med udflytning er en del af produktionen så småt begyndt at vende tilbage – ikke på grund af et patriotisk dekret eller risiko for straftold, men fordi der er god økonomi i det.

Løsningen hedder automation, robotter og kvalificeret arbejdskraft.

Danmark tager produktionen hjem

For fem år siden spurgte erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) deres medlemmer, hvordan de så på udflytning og hjemtagning af produktion. Resultatet viste, at virksomhederne var tilfredse med udflytningen, og at det kun var de mest fejlslagne af slagsen, som de overvejede at tage hjem igen, fortæller vicedirektør Kent Damsgaard:

»For nylig spurgte vi så igen og nu var stemningen vendt. Ikke fordi al produktion nu var på vej hjem – slet ikke. Men kombinationen af avanceret automation og robotter gjorde det muligt at få lønandelen ned, og dermed blev det igen rentabelt at producere i Danmark,« siger han.

Ifølge DI skyldes det i høj grad, at danske virksomhedsledere har accepteret, at den moderne industriarbejder skal være klædt på med de rette – og ofte høje – kvalifikationer til at indgå i den moderne avancerede produktion.

Selv om robotter er centrale for hjemtagning af produktion, kan der altså være arbejdspladser at hente, siger Henrik Iskov Christensen, der er professor på universitetet i San Diego. Han står også i spidsen for Contextual Robotics Institute og var rådgiver for præsident Obama inden for robotter og automation:

»Det er tydeligt, at Trump-administrationen har en hypotese om, at hvis der skal være økonomisk vækst og arbejdspladser i USA, så skal man satse på produktionsindustrien,« siger han og kalder det for et ‘spændende eksperiment’.

At der måske er grobund for hypotesen bygger Henrik Iskov Christensen på, at selv de mest automatiserede bilfabrikker i verden stadig har ni medarbejdere ansat pr. robot:

»Så selvom automation i dag har stor indflydelse, er vi altså langt fra den fuldautomatiserede fabrik. Det gælder om at finde en balance mellem graden af automation og fleksibilitet,« siger han.

En gennemautomatiseret fabrik vil nemlig få problemer med fleksibiliteten, da mange produkter i dag enten har en meget kort levetid eller er stærkt tilpasset den enkelte kunde. Derfor vil en del af virksomhederne have brug for at ligge tæt på kunderne, og det kan sagtens være i USA:

»Men masseproduktion af for eksempel mobiltelefoner er alt for dyrt at lave i USA,« siger Henrik Iskov Christensen.

Mangel på kvalifikationer

Men selvom ikke alt bliver rene robotvirksomheder, kan der opstå et grundlæggende problem, som tvang og høje toldmure ikke lige kan løse. For når amerikanske virksomheder skal ansætte amerikanere, er det måske i højere grad godt for den amerikanske økonomi end for den enkelte virksomhed, som havde planlagt at bygge i Mexico frem for USA.

Det forklarer Willy Shih, der er professor i ledelse på Harvard Business School, til Ingeniøren:

»Jeg tror bare ikke, det hele er så simpelt, som Mr. Trump får det til at lyde. De arbejdspladser, som kommer tilbage til USA, vil ikke ligne dem, vi mistede. Hvis produktionen kommer tilbage, vil den være meget mere automatiseret, og det vil kræve et meget højere niveau af færdigheder hos arbejderne,« siger han.

For to år siden gennemførte Willy Shih et studie af ansættelser på to nye fabrikker i Kentucky og Texas, hvor produkter tidligere produceret i Østen, nu skulle produceres i USA. Problemet var, at ejerne, hhv. General Electric og Flextronics, simpelthen ikke var i stand til at få kvalificerede medarbejdere nok.

Den ene fabrik skulle bruge 2.500 medarbejdere. Men ud af 10.000 ansøgere var kun 730 kvalificerede. Oven i det kvittede mange hurtigt jobbet, så virksomheden måtte gennem 6.500 ansættelser, før man var i stand til at opretholde en stabil arbejdsstyrke på 2.500.

Det er altså en helt anden type virksomheder, og Kent Damsgaard fra DI er ikke i tvivl om årsagen til problemerne:

»USA har på mange områder forsømt at uddanne og efteruddanne deres arbejdsstyrke. Hvis man skal være konkurrencedygtig, er det nødvendigt at have det rette match mellem teknologi og medarbejdere. Det mener jeg, at de danske industrivirksomheder har forstået i langt højere grad,« siger han.

Emner : Robotter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Robotterne tillader den enkelte arbejder at være mere produktiv, det vil også sige han har et større ansvar, og en mere kompliceret sæt af opgaver.

Det vil også sige at der er brug for færre arbejdere, da den enkelte borger kun kan have en begrænset mængde materielle goder.

Jeg vil skyde på at industrien ender på samme niveau som landbruget, så ca 2% af befolkningen kan dække behovet for resten.

Et par logiske trin mere og man konkluderer at vi har brug for en ubetinget basisindkomst til at begrænse uligheden i samfundet.

  • 6
  • 2

Nu skal ikke gøre mig klog på USA's forhold på arbejdsmarkedet.

Men udtrykket: "mangel på kvalificeret arbejdskraft", er jo velkendt herhjemme.

En naturlig udvikling i et samfund hvor man politisk side hellere vil at vi alle har et truckkort end at nogle få ikke har nogen uddannelse, for istedet at give andre end en ingeniør eller phd. uddannelse.

Samtidigt er det svært pinligt for mange chef'er at spille golf med gutterne, hvis hans truckfører ikke er ingeniør.

  • 2
  • 4

Den hidtidige holdning har været at "hvad der er godt for erhvervslivet er godt for samfundet". Nu med Trumph, Brexit, Vilders og LePen med mange flere, er det endelig dæmret, at et demokratisk samfund er afhængig af at hele befolkningen er med på vognen. Alle højrefløjs teorier om at eliten skal belønnes for at samfundet kan trives har nu tydeligt vist sig at føre mod "samfunds helvede"!
Set i lyset af de andre gamle industrilande ligger vi forholdsvis lunt i svinget, men som flere af de andre kommentarer tyder på, vil selv den optimale automation ikke kunne redde vor nuværende samfundsmodel, hvilket jeg da også har skrevet om siden 1989.
Politikerne vader fortsat rundt i højrefløj og venstrefløj - hørende til det allerede afdankede industrisamfund hvor strukturerne er baseret på profit/merværdi, medens samfundsdynamikken for længst har bevæget sig over i genereringen af videnbaseret vækst/ekstramerværdi produktion.
Den samme mentale træghed fandtes ved overgangen fra feudalsamfundet til fysisk handel, manufaktur og industri samfundet - det var den gang stadig feudalsamfundets tanker og normer som herskede.
Dem der bare vil have et hurtigt morgen fix skal bare gå videre til noget andet, men for dem der virkelig vil prøve at tænke længere og videre, vil jeg tillade mig at foreslå. "Idesamfundet" http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
Bekræftelse af videnskab er ikke primært et konsensus spørgsmål, men et spørgsmål om hvor vidt en teori bekræftes af den fremtidige udvikling, så bemærk venligst, at det her drejer sig om en teori som blev offentliggjort i 1991 og dermed på mange punkter allerede er blevet bekræftet.

  • 1
  • 0

Produktivitetstigningen i landbruget slår alt andet i stigning.
Der er så en hel del flere jobs, der drager fordel af at vi stadig har en fødevareproduktion i landet ligsom det giver et stort bidrag til vareeksporten.
På sit højeste var der 1 million beskæftiget med fødevarproduktion til at forsyne en befolkning, der kun var på ca 2,5 mio - altså under det halve af det n nuværende befolkning

  • 2
  • 2

Uddannelse i robotteknologi kan være mange ting.

Jeg taler ofte med mine gymnasieelever, som godt kan se at en cand. mag i dansk eller religion ikke har store fremtidsudsigter.
Flere nævner robotteknologi og programmering.

Det er svært at vejlede dem - hvor vil I råde dem til at søge hen for at få en uddannelse der matcher fremtidens efterspørgsel?

  • 1
  • 0

Den forrige industri døde af intelligent dumhed, de mest intelligente af os tog fejl og troede at vi var så gode at vi bare kunne overlade alt det almindelige arbejde til Kina og Østeuropa og så selv leve af at være kreative og interessante - en fatal fejl :-(
Det havde været bedre at bevare vor industri og den beskæftigelse som den gav, fremfor at vi bare opgav og nu skal have besværet med at starte ny industri op!
Det er sådan set bare det der gemmer sig bag begrebet "den fjerde industrielle revolution" altså at rette op på fortidens fejl, og lur mig om ikke det endnu engang handler om at disse nye job kun kan bestrides af de bedst kvalificerede, og dem vil man naturligvis altid mangle!
Det vil sige man løser ikke det problem som den gamle industri løste, nemlig også at give job til alle dem ikke er topkvalificerede! For den arbejdskraft har kunnet fungere før og det vil den også kunne igen, men det kræver at der skabes trygge rammer og en vis stabilitet hvor folks evner kan komme til deres ret, men kan man skabe sådanne miljøer vil man også kunne konkurrere globalt igen. Og det kræver nok at man satser på mere traditionel produktion og udnytter det som mindre enheder som f. eks. vore provinsbyer kan hvis de får mulighed for det, for i store enheder som er opløst i globaliseringens malstrøm har denne arbejdskraft ikke en chance, uanset hvor meget man uddanner!
Men kan man realisere det så en større del af os kan forsørge sig selv så vinder vi alle ved det, og udbyttet af det har måske også større tendens til at blive i samfundet end hvis det er skabt af globale virksomheder!

  • 8
  • 0

men det kræver at der skabes trygge rammer og en vis stabilitet hvor folks evner kan komme til deres ret


Meget enig - men i en globaliseret verden er det først og fremmest et spørgsmål om penge! Her: lønomkostninger. Det er helt utopisk at der satses på traditionel produktion hvis ikke rammerne ændres så det kan ske på konkurrencedygtigt lønniveau - hvilket kræver meget store strukturelle omlægninger i Danmark. F.eks. at arbejdsindkomster under et vist niveau ikke beskattes - hvilket igen vil kræve at vi får en balance i vores skattesystem sådan at højest 25% danskere giver underskud og financieres at top 25% skatteydere. Resten skal være i balance.

Det er kæmpe opgaver - og politikerne er ikke engang begyndt at tale om problemet.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten