Analyse: Det kræver højtuddannet arbejdskraft at få produktion hjem fra udlandet

Aldrig så snart har USA’s nye præsident erklæret krig mod de virksomheder, der allerede har flyttet eller planlægger at flytte produk­tionen udenlands, før diskussionen bliver vendt på hovedet: Er det overhovedet muligt at komme tilbage til de gode gamle dage, hvor mænd i kedeldragter samlede biler og andre forbrugsgoder på amerikanske fabrikker?

Grundreglerne for udflytningen er sådan set ikke så kompliceret og adskiller sig ikke fra, hvad vi også har oplevet i Danmark: Produk­tionen er flyttet til Asien, Mexico og Østeuropa, hvor der er rigelig med arbejdskraft til en lav løn.

Sammen med produktionen er alle de tilknyttede erhverv flyttet med. Det vil sige alt fra kantinedrift til rengøring, service af udstyr og en lang række andre funktioner i lokalsamfundet. Det har specielt i USA efterladt store områder i industri­stater som for eksempel Pennsylvania med høj arbejdsløshed og økonomisk deroute.

I runde tal rapporteres der om fem millioner færre job i produktionsindustrien i dag i forhold til 2000. Hertil kommer alle de medfølgende tab af job i serviceerhverv.

Og selv om det ikke altid lige så synligt, er billedet det samme i flere andre store vestlige økonomier, herunder i Danmark.

Derfor har politikere i både USA og Europa nu i flere år forsøgt at opbygge en model for at hente produktionen hjem igen. I Europa går dette under den tysk opfundne fælles betegnelse Industri 4.0. Her gælder det om at opkvalificere industrien ved at tage alle de nye teknologiske trends som big data, 3D-print og robotter i brug for at holde lønandelene i produktionen nede.

Her peger fagfolk på to afgørende faktorer, som også har betydning for dansk industri. For efter årtier med udflytning er en del af produktionen så småt begyndt at vende tilbage – ikke på grund af et patriotisk dekret eller risiko for straftold, men fordi der er god økonomi i det.

Løsningen hedder automation, robotter og kvalificeret arbejdskraft.

Danmark tager produktionen hjem

For fem år siden spurgte erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) deres medlemmer, hvordan de så på udflytning og hjemtagning af produktion. Resultatet viste, at virksomhederne var tilfredse med udflytningen, og at det kun var de mest fejlslagne af slagsen, som de overvejede at tage hjem igen, fortæller vicedirektør Kent Damsgaard:

»For nylig spurgte vi så igen og nu var stemningen vendt. Ikke fordi al produktion nu var på vej hjem – slet ikke. Men kombinationen af avanceret automation og robotter gjorde det muligt at få lønandelen ned, og dermed blev det igen rentabelt at producere i Danmark,« siger han.

Ifølge DI skyldes det i høj grad, at danske virksomhedsledere har accepteret, at den moderne industriarbejder skal være klædt på med de rette – og ofte høje – kvalifikationer til at indgå i den moderne avancerede produktion.

Selv om robotter er centrale for hjemtagning af produktion, kan der altså være arbejdspladser at hente, siger Henrik Iskov Christensen, der er professor på universitetet i San Diego. Han står også i spidsen for Contextual Robotics Institute og var rådgiver for præsident Obama inden for robotter og automation:

»Det er tydeligt, at Trump-administrationen har en hypotese om, at hvis der skal være økonomisk vækst og arbejdspladser i USA, så skal man satse på produktionsindustrien,« siger han og kalder det for et ‘spændende eksperiment’.

At der måske er grobund for hypotesen bygger Henrik Iskov Christensen på, at selv de mest automatiserede bilfabrikker i verden stadig har ni medarbejdere ansat pr. robot:

»Så selvom automation i dag har stor indflydelse, er vi altså langt fra den fuldautomatiserede fabrik. Det gælder om at finde en balance mellem graden af automation og fleksibilitet,« siger han.

En gennemautomatiseret fabrik vil nemlig få problemer med fleksibiliteten, da mange produkter i dag enten har en meget kort levetid eller er stærkt tilpasset den enkelte kunde. Derfor vil en del af virksomhederne have brug for at ligge tæt på kunderne, og det kan sagtens være i USA:

»Men masseproduktion af for eksempel mobiltelefoner er alt for dyrt at lave i USA,« siger Henrik Iskov Christensen.

Mangel på kvalifikationer

Men selvom ikke alt bliver rene robotvirksomheder, kan der opstå et grundlæggende problem, som tvang og høje toldmure ikke lige kan løse. For når amerikanske virksomheder skal ansætte amerikanere, er det måske i højere grad godt for den amerikanske økonomi end for den enkelte virksomhed, som havde planlagt at bygge i Mexico frem for USA.

Det forklarer Willy Shih, der er professor i ledelse på Harvard Business School, til Ingeniøren:

»Jeg tror bare ikke, det hele er så simpelt, som Mr. Trump får det til at lyde. De arbejdspladser, som kommer tilbage til USA, vil ikke ligne dem, vi mistede. Hvis produktionen kommer tilbage, vil den være meget mere automatiseret, og det vil kræve et meget højere niveau af færdigheder hos arbejderne,« siger han.

For to år siden gennemførte Willy Shih et studie af ansættelser på to nye fabrikker i Kentucky og Texas, hvor produkter tidligere produceret i Østen, nu skulle produceres i USA. Problemet var, at ejerne, hhv. General Electric og Flextronics, simpelthen ikke var i stand til at få kvalificerede medarbejdere nok.

Den ene fabrik skulle bruge 2.500 medarbejdere. Men ud af 10.000 ansøgere var kun 730 kvalificerede. Oven i det kvittede mange hurtigt jobbet, så virksomheden måtte gennem 6.500 ansættelser, før man var i stand til at opretholde en stabil arbejdsstyrke på 2.500.

Det er altså en helt anden type virksomheder, og Kent Damsgaard fra DI er ikke i tvivl om årsagen til problemerne:

»USA har på mange områder forsømt at uddanne og efteruddanne deres arbejdsstyrke. Hvis man skal være konkurrencedygtig, er det nødvendigt at have det rette match mellem teknologi og medarbejdere. Det mener jeg, at de danske industrivirksomheder har forstået i langt højere grad,« siger han.