Analyse: Kongen af billig energi er stadig kul

Kongen af billig energi i Europa er stadig kul. Det fastslår en ny EU-finansieret undersøgelse, ‘Subsidies and costs of EU energy’, der netop er kommet i en høringsudgave.

I 2012 kostede én MWh kulbaseret elektricitet således 558 kroner, når man indregner alle udgifterne til etableringen, driften og nedlæggelsen af produktionen og fraregner værdien af forskellige indgreb, rabatter og subsidier (Levelized Cost of Electricity - LCOE).

Geotermisk elproduktion er lidt billigere, og på tredjepladsen kommer landbaserede vindmøller med en elpris omkring 596 kroner. Priserne er et gennemsnit af priserne i de 28 medlemslande og beregnet ud fra, hvad det ville koste at producere på nye værker, møller etc.

Læs også: Nye miljøkrav truer dansk omstilling fra kul til halm og træ

Kernekraft og gas kommer ind på de følgende pladser med en MWh-pris på 745 kroner og derefter følger solceller med priser på 745-856 kroner.

Vindindustri: Vi er billigst

Efter rapporten blev offentliggjort, har især vindindustrien glædet sig over resultaterne. Rapportens forfattere, rådgivningsfirmaet Ecofys med hjælp fra KPMG, the Centre for Social and Economic Research (CASE) og CE Delft har nemlig også forsøgt at beregne de forskellige energiformers eksternaliteter, altså hvad de forskellige energiformers udtømning af ressourcer, klimapåvirkning, miljøpåvirkning og påvirkning af menneskers sundhed koster EU’s borgere.

De omkostninger er ikke indregnet i den pris, vi betaler for elektricitet. Og her ser regnestykket knap så godt ud for kulkraft.

Læs også: Atomkraften blomstrer – bare ikke i Vesteuropa

Kul har de højeste eksterne omkostninger, viser opgørelsen. Illustration: Ecofys

Ifølge rapporten medfører en MWh kulbaseret elproduktion eksternaliteter for 709 kroner, mens landbaseret vindkraft kun koster 18 kroner pr. MWh.

»Vi giver den mest forurenende form for elektricitetsproduktion omfattende støtte, mens dens fortalere benytter myten om kulkraftens billige pris til at retfærdiggøre dens fortsatte brug. Ironien er, at kul er den dyreste energiform i EU. Denne rapport viser, at vi burde bruge pakken med EU's klima- og energimål for 2030 som grundlag for at øge brugen af vindkraft i Europa for at gavne vores konkurrencedygtighed, sikkerhed og miljø,« sagde Justin Wilkes, der er viceadministrerende direktør for European Wind Energy Association, i en pressemeddelelse.

Læs også: Lavere elpris og nye landvindmøller sender VE-støtten på himmelflugt

Nyheden blev hurtigt spredt til forskellige hjemmesider og store medier som britiske The Guardian.

Forfatter: Sådan kan du ikke regne

Hans udtalelser baserede sig på en sammenregning af LCOE og eksternaliteter for de enkelte energiformer. Men sådan kan man ikke lægge tallene sammen, fortæller en af rapportens to hovedforfattere, chefkonsulent Ann Gardiner fra Ecofys.

»Det er svært at beregne LCOE, men det er endnu sværere at beregne eksternaliteterne: Hvordan beregner du omkostningen ved luftforurening? Hvordan beregner du, hvad påvirkningen af menneskers sundhed er værd? Der er standardiserede metodikker, men der er ikke noget tal, som alle er enige om er det korrekte. Så du er nødt til at vælge blandt de tal, der forekommer i forskningslitteraturen. Fordi der er en meget større usikkerhed på de eksterne omkostninger end på LCOE, kan du ikke bare lægge tallene sammen. Det ville jeg i hvert fald ikke gøre,« forklarer hun til Ingeniøren.

Læs også: CO2-kvoter: En cirkusforestilling uden klimaeffekt

Et af de valg, som forfatterne har foretaget, er at sætte klimapåvirkningens pris til 372 kroner pr. ton CO2-ækvivalent. Det er markant højere end den nuværende kvotepris, der ligger omkring 45 kroner.

Valget er taget i erkendelse af, at EU's kvotesystem langtfra internaliserer omkostningerne med udledningen af drivhusgasserne, og niveauet er i stedet valgt med inspiration i de værdier, som nogle virksomheder tillægger klimapåvirkningen i deres beslutningsværktøjer.

Men kan man overhovedet bruge tallene til noget, hvis man ikke kan lægge dem sammen og beregne den samlede omkostning ved en given energiform? Ja, mener Ann Gardiner.

»Samlet set kan du sige, at fossile brændsler har højere eksternaliteter på grund af effekten på klimaet og luftforurening. Vi kan ikke sige præcis hvor meget højere, men vi kan give et estimat inden for et vist spektrum. Så er det op til beslutningstagerne at balancere den værdi op mod de andre hensyn, der er i EU's energipolitik,« forklarer hun.

Verdensnaturfonden: Beviser bør ændre subsidiepolitikken

Hos Verdensnaturfonden mener økonom Sébastien Godinot, at rapporten - selvom dens detaljer kan diskuteres - er væsentlig at få ind i debatten.

»Den er måske 80-90 procent korrekt, og resten bør man undersøge nærmere. Men den kan alligevel få betydning. Nok ikke for diskussionerne om EU's mål for 2030. Så skulle den være kommet for et års tid siden. Men den kan få betydning for de fremtidige forhandlinger om EU's energipolitik, for diskussionerne om, hvor store risici man skal indregne for kernekraftulykker, og for subsidiepolitikken,« siger han.

Læs også: EU-ledere: Barbér støtten til fossile brændsler

Ifølge rapporten brugte EU's 28 medlemsstater mellem 898 og 1.042 milliarder kroner på interventioner på energimarkedet i 2012.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Vi giver den mest forurenende form for elektricitetsproduktion omfattende støtte, mens dens fortalere benytter myten om kulkraftens billige pris til at retfærdiggøre dens fortsatte brug........sagde Justin Wilkes, der er viceadministrerende direktør for European Wind Energy Association"

Citat: "Når man fjerner alle subsidier er kul stadig den billigste energiform i Europa"

Ja det kræver jo ikke ret meget hjernekapacitet at se modsætningerne mellem de to udsagn.

Citat: "I 2012 kostede én MWh kulbaseret elektricitet således 558 kroner" Det er jo ikke den pris jeg betaler når strømmen kommer ud af min elkontakt, så hvor bliver den "omfattende støtte" af, som Justin Wilkes taler om? Det er da ikke mig der får gavn af den kan jeg konstatere (det ville også overraske mig).

  • 3
  • 5

Politikere, lobbyister o.lign. har det med at arbejde langsomt... Rigtig langsomt. Heldigvis kan man i Danmark vælge el-selskaber der eksempelvis udelukkende benytter vindenergi. Det løser selvfølgelig ikke alle problemer, men det ville være en fin start, hvis størstedelen af private hjem skiftede væk fra kul. Så hvad med om man, mens man venter på politikere og andre godtfolk, selv ser på hvad man kan gøre for miljøet?

  • 7
  • 1

Citat: "I 2012 kostede én MWh kulbaseret elektricitet således 558 kroner"

Det er jo ikke den pris jeg betaler når strømmen kommer ud af min elkontakt, så hvor bliver den "omfattende støtte" af, som Justin Wilkes taler om?

Støtten er der, hvis du gransker din elregning. Den citerede pris er knap 56 øre per kWh, hvilket sandsynligvis er mere en du betaler i "ren" elpris. Det her er kun produktionsprisen, det indeholder hverken de betalinger der er for distribution og transmission, eller afgifter (den største post).

  • 4
  • 0

Lidt bekymrende at en af forfatterne mener at man ikke kan lægge tallene sammen (levelized costs og external costs). Hendes argumentation er "Fordi der er en meget større usikkerhed på de eksterne omkostninger end på LCOE kan du ikke bare lægge tallene sammen". Selvfølgelig kan man det og hvis omkostningerne er udtryk for centrale skøn vil summen også være et centralt skøn. Variansen på resultatet er lig med summen af variansen for de to omkostninger - det vil i dette tilfælde sige at spredningen på summen kun er en lille smule større end spredningen på de eksterne omkostninger. På figuren kan man stable søjlerne oven på hinanden og få et godt indtryk af de faktiske samfundsmæssige omkostninger ved at bruge de forskellige energiformer - inklusive usikkerhedsangivelse.

  • 7
  • 0

På figuren kan man stable søjlerne oven på hinanden og få et godt indtryk af de faktiske samfundsmæssige omkostninger ved at bruge de forskellige energiformer - inklusive usikkerhedsangivelse.

Kvotereguleringen duer ikke. Det er efterhånden en anerkendt sandhed.

Hvis vi virkelig kan fastlægge de samfundsmæssige omkostninger - så er der kun en vej. Afgifter på brændslerne - OG INGEN ANDRE STEDER!

I Danmark har vi et meget kompliceret afgiftssystem, som i sidste ende præmierer fremstillingen af varmt badevand. Den højværdige energiform elektricitet er "intet værd" i forhold til varmeproduktion. Derfor ser vi konstant en optimering af nye biomassebaserede anlæg mod varmeproduktion og disse nye anlæg er i drift i de næste 20 til 30 år og fastfryser dermed de mulige omstillingsmuligheder.

Hvis afgifterne kun lå på brændslerne ville vi se en helt anden og fornuftig produktionsstruktur. I sidste ende er det elektricitet, som vi har behov for. Den kan via varmepumper give os miljørigtig opvarmning og driver hele samfundet (Computere, belysning, ventilationsanlæg og meget mere). Overskudsvarmen fra apparaterne er med til at opvarme vores bygninger.

Selv på transportområdet vil vi, som det også blev vist på en nylig konference, kunne forvente, at lastbiler i fremtiden kører direkte på strøm på hovedvejen og med mindre batteripakker kører op til 50 km ud fra disse. Well to Wheel efficiency vil være langt højere med disse systemer end noget andet tænkbart scenarium.

Derfor er det væsentligt, at EU med erkendelserne snarest får ændret kvotesystemet og erstattet det med et afgiftssystem, hvor brændsels- og produktionsomkostninger tillægges de eksternalitetsomkostninger, som de enkelte brændsler medfører.

For vindmøller er det lavt - her indgår kun produktions, opstillings- og nedrivningsomkostninger. Til gengæld bør vindmølle produktionen belastes med en rådighedsomkostning, som fastlægges ud fra de enkelte vindmølleparkers produktionsdata.

  • 13
  • 0

Så vidt jeg kan se har den gennemsnitlige DK2-spotpris (Østdanmark) fra 1/1-2012 og til nu været 274 DKK/MWh - hvordan hænger det sammen med de 558 DKK/MWh nævnt i artiklen?

  • 3
  • 0

Ja, vandkraft er genialt - det er bare også 99,99 % irrelevant i Danmark, som landet ligger.

Der kan selvfølgelig overføres noget gennem de eksisterende forbindelser (når ikke de er begrænset af interne flaskehalse i Sverige/Norge), men de kan ikke forsyne hele Danmark.

  • 8
  • 0

Endnu et eksempel på en dyr værdiløs rapport.

Vindkraft i USA handles i 2013 til en gennemsnits PPA over 20 år på 2,5 US cent per kWh.

Island tilbyder ligeså meget geotermisk energi på 12 årig PPA til 4,3 US cent per kWh som du vil binde dig til at købe.

Solcelle energiprisen er også overvurderet.

KK er til gengæld prissat urealistisk lavt, hvis tanken er at prisen skal afspejle de aktuelt forhandlede produktionspriser for nye anlæg, som der anføres i artiklen.

Kan kun frygte at deres beregninger af eksternaliteter er ligeså løs.

  • 5
  • 2

hvorfor er vore politikere og forskere ikke realistiske? - Der køre et stort kraftværker der udnytter brunkul syd for grænsen af DK - hvis det kan lade sig gøre, så kan det også lade sig gøre at gøre det med både olie og kul - i øvrigt opmagasinere vi olie og kul energi i vindmøller, disse øger selvfølgelig energi forsynings sikkerhed, men er stadig ikke rentable, ellers ville de nok allerede være løbet over ende af penge magnaterne, i øvrigt de sol paneler der blev sat op for et par år siden, sparede kun skat!

  • 1
  • 11

Når man fjerner alle subsidier, er kul stadig den billigste energiform i Europa, viser en stor undersøgelse. Men kul er samtidig den energiform med de største følgeomkostninger pga. forurening.

Det, at der ikke lægges 'følgeomkostninger' på brugen af kulenergi, er vel det største subsidie af alle!?

  • 9
  • 1

"Dålig lönsamhet i vindkraft gör att många väljer att plocka ner sina vindkraftverk och sälja dem till andra länder.

Lågt elpris i kombination med lågt pris på elcertifikat, har lett till att många ägare av vindkraftverk har det ekonomiskt tufft just nu.

Den bristande lönsamheten har lett till att många ägare av framför allt lite mindre och äldre vindkraftverk väljer att plocka ner verken och sälja dem utomlands, bland annat till Irland och Italien."

Kanske även Danmark har överflödiga vindkraftverk att exportera?

http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?...

  • 2
  • 4

Den bristande lönsamheten har lett till att många ägare av framför allt lite mindre och äldre vindkraftverk väljer att plocka ner verken och sälja dem utomlands, bland annat till Irland och Italien

- samt Holland:

Hundreds of wind turbines in the Netherlands are operating at a loss and are in danger of being demolished. The main cause is the very low energy prices, which mean that the maintaining the turbines cost more than what the generated energy bring in, the Financieele Dagblad reports based on own research...

Kilde:

http://www.nltimes.nl/2016/04/14/hundreds-...

  • 1
  • 4

Det er jo ikke den pris jeg betaler når strømmen kommer ud af min elkontakt, så hvor bliver den "omfattende støtte" af, som Justin Wilkes taler om?

Støtten består først og fremmest i at de eksterne omkostninger ikke indgår i markedsprisen. Det er derfor de hedder eksterne omkostninger. Men fordi de ikke indgår i markedsprisen er de der alligevel og opsamles af samfundet i stedet for køberne. Og på den måde giver samfundet støtte til kulindustrien.

Man kan ikke trylle omkostninger væk ved ignorere dem. Ikke desto mindre er hele vores økonomi bygget på denne overtro. Til sammenligning er middelalderens heksetro det rene vand.

  • 4
  • 2

På figuren kan man stable søjlerne oven på hinanden og få et godt indtryk af de faktiske samfundsmæssige omkostninger ved at bruge de forskellige energiformer - inklusive usikkerhedsangivelse.

Du har helt ret. Men det springende punkt er ikke at finde ud af hvad omkostningerne er konkret, for det kan man alligevel aldrig beregne. Det springende punkt er politisk at beslutte at stoppe forureningen og at bruge markedet ved at internalise de eksterne omkostninger. Dette kan ske ved enten at forbyde forureningen dvs produktet må enten ikke udbydes på markedet (forbud) eller det pålægges en afgift som betales til samfundet og som er tilpas stor til at markedet vil fravælge de forurenende produkter så hurtigt konkurrence dygtige alternativer tilbydes.

Det sker allerede i en hvis udstrækning nu men kan gå meget hurtigere hvis forurening som princip bliver afgiftsbelagt.

Om afgifterne rammer de faktiske - omend hypotetiske - omkostninger ved forureningen er ligegyldigt. Det afgørende er at træffe den politiske beslutning at forureningen skal stoppes hurtigst muligt og at gennemføre beslutningen ved at sikre at fossilerne ikke længere er konkurrencedygtige - på bekostning af ødelæggelse af naturgrundlaget. Et meget rimeligt krav fra samfundets side skulle man mene.

  • 4
  • 1

Der er ikke noget unormalt i at gamle møller tages ned. Jeg har selv en andel i Lynettens Vindkraft, som har næsten 20 år gamle møller. De giver fortsat overskud, men der har været planer om at erstatte dem med større møller. De planer er udskudt af de lave elpriser. Når lejeaftalen for arealet udløber inden så længe vil møllerne blive taget ned, hvis man ikke kan opnå en forlængelse på rimelige vilkår.

Fundamentleje kan lægge enhver vindmølle ned.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten