Kongen af billig energi i Europa er stadig kul. Det fastslår en ny EU-finansieret undersøgelse, ‘Subsidies and costs of EU energy’, der netop er kommet i en høringsudgave.
I 2012 kostede én MWh kulbaseret elektricitet således 558 kroner, når man indregner alle udgifterne til etableringen, driften og nedlæggelsen af produktionen og fraregner værdien af forskellige indgreb, rabatter og subsidier (Levelized Cost of Electricity - LCOE).
Geotermisk elproduktion er lidt billigere, og på tredjepladsen kommer landbaserede vindmøller med en elpris omkring 596 kroner. Priserne er et gennemsnit af priserne i de 28 medlemslande og beregnet ud fra, hvad det ville koste at producere på nye værker, møller etc.
Læs også: Nye miljøkrav truer dansk omstilling fra kul til halm og træ
Kernekraft og gas kommer ind på de følgende pladser med en MWh-pris på 745 kroner og derefter følger solceller med priser på 745-856 kroner.
Vindindustri: Vi er billigst
Efter rapporten blev offentliggjort, har især vindindustrien glædet sig over resultaterne. Rapportens forfattere, rådgivningsfirmaet Ecofys med hjælp fra KPMG, the Centre for Social and Economic Research (CASE) og CE Delft har nemlig også forsøgt at beregne de forskellige energiformers eksternaliteter, altså hvad de forskellige energiformers udtømning af ressourcer, klimapåvirkning, miljøpåvirkning og påvirkning af menneskers sundhed koster EU’s borgere.
De omkostninger er ikke indregnet i den pris, vi betaler for elektricitet. Og her ser regnestykket knap så godt ud for kulkraft.
Læs også: Atomkraften blomstrer – bare ikke i Vesteuropa
Ifølge rapporten medfører en MWh kulbaseret elproduktion eksternaliteter for 709 kroner, mens landbaseret vindkraft kun koster 18 kroner pr. MWh.
»Vi giver den mest forurenende form for elektricitetsproduktion omfattende støtte, mens dens fortalere benytter myten om kulkraftens billige pris til at retfærdiggøre dens fortsatte brug. Ironien er, at kul er den dyreste energiform i EU. Denne rapport viser, at vi burde bruge pakken med EU's klima- og energimål for 2030 som grundlag for at øge brugen af vindkraft i Europa for at gavne vores konkurrencedygtighed, sikkerhed og miljø,« sagde Justin Wilkes, der er viceadministrerende direktør for European Wind Energy Association, i en pressemeddelelse.
Læs også: Lavere elpris og nye landvindmøller sender VE-støtten på himmelflugt
Nyheden blev hurtigt spredt til forskellige hjemmesider og store medier som britiske The Guardian.
Forfatter: Sådan kan du ikke regne
Hans udtalelser baserede sig på en sammenregning af LCOE og eksternaliteter for de enkelte energiformer. Men sådan kan man ikke lægge tallene sammen, fortæller en af rapportens to hovedforfattere, chefkonsulent Ann Gardiner fra Ecofys.
»Det er svært at beregne LCOE, men det er endnu sværere at beregne eksternaliteterne: Hvordan beregner du omkostningen ved luftforurening? Hvordan beregner du, hvad påvirkningen af menneskers sundhed er værd? Der er standardiserede metodikker, men der er ikke noget tal, som alle er enige om er det korrekte. Så du er nødt til at vælge blandt de tal, der forekommer i forskningslitteraturen. Fordi der er en meget større usikkerhed på de eksterne omkostninger end på LCOE, kan du ikke bare lægge tallene sammen. Det ville jeg i hvert fald ikke gøre,« forklarer hun til Ingeniøren.
Læs også: CO2-kvoter: En cirkusforestilling uden klimaeffekt
Et af de valg, som forfatterne har foretaget, er at sætte klimapåvirkningens pris til 372 kroner pr. ton CO2-ækvivalent. Det er markant højere end den nuværende kvotepris, der ligger omkring 45 kroner.
Valget er taget i erkendelse af, at EU's kvotesystem langtfra internaliserer omkostningerne med udledningen af drivhusgasserne, og niveauet er i stedet valgt med inspiration i de værdier, som nogle virksomheder tillægger klimapåvirkningen i deres beslutningsværktøjer.
Men kan man overhovedet bruge tallene til noget, hvis man ikke kan lægge dem sammen og beregne den samlede omkostning ved en given energiform? Ja, mener Ann Gardiner.
»Samlet set kan du sige, at fossile brændsler har højere eksternaliteter på grund af effekten på klimaet og luftforurening. Vi kan ikke sige præcis hvor meget højere, men vi kan give et estimat inden for et vist spektrum. Så er det op til beslutningstagerne at balancere den værdi op mod de andre hensyn, der er i EU's energipolitik,« forklarer hun.
Verdensnaturfonden: Beviser bør ændre subsidiepolitikken
Hos Verdensnaturfonden mener økonom Sébastien Godinot, at rapporten - selvom dens detaljer kan diskuteres - er væsentlig at få ind i debatten.
»Den er måske 80-90 procent korrekt, og resten bør man undersøge nærmere. Men den kan alligevel få betydning. Nok ikke for diskussionerne om EU's mål for 2030. Så skulle den være kommet for et års tid siden. Men den kan få betydning for de fremtidige forhandlinger om EU's energipolitik, for diskussionerne om, hvor store risici man skal indregne for kernekraftulykker, og for subsidiepolitikken,« siger han.
Læs også: EU-ledere: Barbér støtten til fossile brændsler
Ifølge rapporten brugte EU's 28 medlemsstater mellem 898 og 1.042 milliarder kroner på interventioner på energimarkedet i 2012.
