Analyse: Kampen om danskernes energisparemilliarder går i gang
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Kampen om danskernes energisparemilliarder går i gang

Det tegner til et opbrud i den danske energisparemodel, hvor distributionsselskaberne inden for gas, el og varme hidtil har haft til opgave at finde og købe en bestemt mængde energibesparelser hos forbrugere hvert år. Regningen sendes direkte videre til alle forbrugere via energiregningen.

Spareaftalen har løbet siden 2006 og kører officielt – i en version 2 – frem til 2020. Men vilkårene skal efter planen opdateres inden 2016, og derfor forhandler politikerne lige nu, hvilket har åbnet for en diskussion om den fremtidige organisering af spareindsatsen.

Læs også: Ny energispareaftale koster hver familie 750 kroner over de næste tre år

Konkret går diskussionen ud på at flytte spareforpligtigelsen – og den rare betaling for at løse opgaven – fra monopol-netselskaberne til de selskaber, der handler med energien. I 2013 udgjorde omkostningerne til spareordningen knap 1 mia. kroner.

Besparelserne koster for meget

Når debatten kommer op – også i medierne – handler det først og fremmest om, at prisen for at spare en kWh er steget og steget, og at regningen til forbrugerne dermed også stiger: Fra 38,1 øre i 2012 til 40,5 i 2013 – og selskaberne melder, at der nu indgås aftaler, der koster 50 øre pr. sparet kWh.

Læs også: Tænketank: Det bliver dyrere og dyrere at spare på energien

Distributionsselskaberne selv forklarer prisstigningerne – som vel at mærke ikke automatisk giver højere betaling til de forbrugere, der isolerer huset eller installerer en varmepumper – med, at de billigste energibesparelser er ført ud i livet for længst, og at de næste derfor er dyrere at realisere.

Andre forklarer det med, at der er kommet mellemhandlere ind i markedet, som skal have deres del af betalingen for at finde besparelserne.

Læs også: Nu kan du sælge energibesparelser på auktion

Distributionsselskabernes modpart, de frie elhandlere, har en anden forklaring på prisstigningerne.

De frie elhandlere er elhandelsselskaber, der ikke har et netselskab med spareforpligtigelser i ryggen, og de mener, at besparelserne bliver for dyre, fordi distributionsselskaberne lader deres såkaldt ’koncernforbundne’ handelsselskaber udføre besparelserne i stedet for at gøre det selv eller få eksterne aktører til at klare det.

Læs også: Rådgiver: Danskerne betaler en halv milliard for meget for energibesparelser

Noget, som den seneste evaluering af netselskabernes energispareindsats fra marts i år også konkluderer.

Diskussionen udskudt et halvt år

Endelig er Finansministeriet – ifølge Ingeniørens kilder – træt af monopoler og mener, at det er bedre at markedsgøre spareindsatsen og lægge spareforpligtigelsen ud til elhandlerne i stedet for at lade den ligge hos distributionsselskaberne.

Foreløbig er politikerne blevet enige om at udskyde den organisatoriske del af diskussionen i et halvt år, indtil Energistyrelsen har analyseret, hvordan et sådant skifte kunne foregå.

Til gengæld diskuterer de, om man skal slække på sparemålet på 12,2 PJ om året for ikke at udskrive en større regning end ventet til forbrugerne. Det vil fjernvarmeværkernes organisation, Dansk Fjernvarme, for eksempel gerne have.

Ifølge energiaftalen må spareaftalen nemlig højst koste 123 millioner kroner pr. PJ i perioden 2015-2020. 12,2 PJ svarer til tre procent af brutto-energiforbruget i Danmark.

Politikerne diskuterer også, hvilke slags energibesparelser, der fortsat hører ind under aftalen, og hvordan besparelserne skal fordeles mellem de forskelige energiarters distributionsselskaber.

Rapport skitserer udfordringer

En andet indspark til diskussionerne udgør førnævnte evaluering af energispareordningen fra foråret.

Den konkluderede overordnet, at det er en ’velfungerende ordning’, at selskaberne i høj grad vælger de billigste projekt-typer og at de kun i mindre grad vil kunne reducere deres omkostninger ved at vælge andre typer slutbrugergrupper.

Rapporten vurderede også, at tre fjerdele af erhvervskundernes besparelser ikke ville være blevet realiseret uden sparetilskuddet, mens det samme kun var tilfældet for 22 pct. af de private forbrugeres besparelser. De to tal er dog ikke opgjort på helt samme måde.

Evalueringen peger dog også på en række udfordringer ved den måde, ordningen er strikket sammen på:

Udover det allerede nævnte med koncernforbundne selskaber, så peger den også på stærkt stigende priser på energibesparelserne. Den konkluderer, at aftalen ikke er kendt af forbrugerne generelt, og at aftalen i dag ikke opmuntrer netselskaberne til at prioritere rådgivning, som er den metode, der giver flest additionelle besparelser. Altså besparelser, som ikke ville være foretaget alligevel.

At flytte energispareforpligtigelsen fra monopolselskaberne til energihandlerne er under alle omstændigheder et stort og omfattende skridt, som politikerne om ikke så længe åbenbart skal tage stilling til.

Tilhængere af den nuværende model mener, at den netop giver stor sikkerhed for, at besparelsen foretages, og at man har nogen at holde ansvarlig for opgaven. Og at den nuværende aftale kan rettes til, så man tager højde for evalueringens kritik og dermed kan holde omkostningerne nede.

Tilhængere af at overgive forpligtigelsen til elhandlerne – som ikke er monopol-virksomheder – argumenterer med, at spareindsatsen vil blive billigere ved at blive konkurrence-udsat mellem elhandlerne. Samtidig bliver det mere gennemsigtigt end i dag, hvad forbrugerne får for deres energisparebidrag.

Om en sådan ordning i praksis kan strikkes sammen, og i givet fald hvordan, skal den kommende analyse fra Energistyrelsen altså vise.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Evalueringen peger dog også på en række udfordringer ved den måde, ordningen er strikket sammen på:"
Det er imponerende, at man ikke kan se dilemmaet i, at de som lever af at producere og sælge produktet skal rådgive kunderne om at købe mindre.

  • 3
  • 2

Hvis spareopgaven overlades til handelsselskaber er der vel fare for at konkurser kan medføre nedlæggelse af spareprojekter. Der skal vel også betales udbytte til aktionærerne i handelsselskaberne, mens forsyningsselskaberne skal "hvile i sig selv". Og så er der jo i mange forsyningsselskaber i dag en form for demokratisk indflydelse via repræsentantskaber og bestyrelser i de forbrugerejede selskaber og via kommunale politikere i de kommunalt ejede. Systemet kan sikkert blive bedre, men det er naivt at tro at det bliver billigere for forbrugere og samfund at "privatisere". Det markedsbaserede system for handel med CO2 kvoter har vist, hvor galt det kan gå med svindel og spekulation, når den type af aktiviteter "overlades til markedet". Energibesparelser er alt for vigtigt til at overlade til økonomer. Der er brug for ingeniører, teknikere og gode håndværkere.

  • 3
  • 0

For et par år siden forsøgte jeg at overtale min VVS-mand til at søge tilskud under denne ordning. Dengang oplyste mit lokale elselskab, at tilskuddet var 25 øre per kWh.

VVS'eren gad ikke engang lave en beregning. Tømreren lod sig presse til at lægge dobbelt isolering, men nævnte intet om tilskud. Det er ikke så sært, at borgerne fylder så lidt i statistikkerne.

Jeg skal spare jer for min vurdering af elhandels-selskabernes kompetencer på dette område.

  • 2
  • 0

Det er imponerende, at man ikke kan se dilemmaet i, at de som lever af at producere og sælge produktet skal rådgive kunderne om at købe mindre.

Du har en helt forkert indgangsvinkel !
Mange af disse selskaber er hvile-i-selv selskaber med rod i andelsbevægelsen.
De og deres medarbejdere ser det som en selvfølgelighed, at behandle og rådgive deres forbrugere/kunder bedst muligt. Og der er for selskabet ingen økonomisk grund til ikke at gøre det.

  • 2
  • 3

jeg har haft den fornøjelse at sidde med energibesparelser fra den dag denne tåbelige ordning blev fosteret af en yngre kvindelig konservativ minister med ambitioner om en karriere i EU.
jeg tror ikke på at der er sparet så meget som en KWh pga denne ordning. alle de forbedringer jeg har set var lavet uanset denne ordning, men man har taget pengene med nu man alligevel kunne. dernæst har den udviklet sig fra at være en simpel opgørelse til et 7 skemaers med extern audit osv. mareridt.
Det mest latterlige er at vi ikke kan bruge pengene på eget produktionsudstyr hvor der ellers kunne være et potentiale.
Afskaf den hurtigst muligt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten