Analyse: Intet lært af Tårnfalkenskandalen?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Intet lært af Tårnfalkenskandalen?

I 1998 bevilligede Finansudvalget 369 mio. kroner, så forsvaret kunne anskaffe en række ubemandede overvågningsfly kaldet Tårnfalken. Affæren endte i en pinlig afvikling af Tårnfalken i 2005 og et samlet tab for forsvaret på 285 mio. kroner.

Læren efter skandalen var bl. a, at forsvarets projektorganisering var ineffektiv og underbemandet. Rigsrevisionen skrev i maj 2005 om uklar ansvarsfordeling og en projektorganisation, der ikke magtede at løse personelmæssige og tekniske problemer godt nok.

Den 31. august 2006 lovede forsvarsminister Søren Gade (V) i sin efterfølgende redegørelse bod og bedre projektorganisering i forsvaret. Han skrev, at forsvarets nye fælles indkøbsorgan, Forsvarets Materieltjeneste, FMT, skulle imødegå problemerne fra Tårnfalkensagen fremover, fordi man ville samle kræfterne og skabe en stærk organisation med stor faglig ekspertise.

Gade skrev endvidere, at han over for forsvarschefen havde indskærpet vigtigheden af, at projekter gennemføres efter den fastlagte tidsplan.

Gades løfter er opsigtsvækkende, fordi intet tilsyneladede er sket. Tværtimod.

I indkøbet af afløseren for F-16 flyene har Forsvarskommandoen formentlig efter politisk pres forceret den oprindelige tidsplan for indkøbet. Tidsplanen var, ifølge Ingeniørens oplysninger, i forvejen stram, men den 14. juni 2007 fik de potentielle leverandører besked om, at forsvaret grundet "revised planning" ikke havde tid til et formelt udbud, hvilket forsvaret selv betegnede som "normal praksis i danske indkøb". I stedet laves en supplerende markedsundersøgelse.

I en intern risikoanalyse, udarbejdet af godt to måneder før ændringen af tidplanen, skriver forsvarets indkøbere, at de mange risici ved kampflykøbet "kan reduceres ved at gennemføre yderligere undersøgelser omkring datagrundlaget. Dette kan ske i forbindelse med RFQ". RFQ er en forkortelse for Request for Quotation, og det er præcis den formelle udbudsform, som forsvaret i juni meddelte leverandører, der ikke blev tid til.

I risikoanalysen advares også om, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer i projektorganisationen til at udarbejde en RFQ eller behandle de indkomne svar, og konsekvensen betegnes som "mangelfuldt beslutningsgrundlag" i forhold til købet af nye kampfly.

Fravigelserne får den konsekvens, at Folketinget ikke får bindende oplysninger om bl.a. pris og driftsomkostniger fra leverandørerne som grundlag for Danmarkshistoriens største våbenindkøb.

Og der er andre problemer. I Tårnfalkenprojektet bestod forsvarets styregruppe, ifølge en uvildig advokatundersøgelse fra sagen, af ni mand, hvilket altså blev betegnet som underbemanding af både Rigsrevisionen og advokatundersøgelse.

Heller ikke det, er forbedret, trods Gades løfter i 2006.

Tværtimod bestod den oprindelige kampflygruppe under FMT, der har leveret den absolut største del af de forsvarsfaglige oplysninger i en investering, der er 50-100 gange større end Tårnfalken, kun af fire mand.

Og Søren Gades løfter om et stærkt FMT med den koncentrerede, faglige ekspertise er også langt fra realtiteter i kampfly-sagen.

FMT?s kampflygruppe er sprængt, Forsvarskommandoen har overtaget projektet, og to af FMT?s nøglemedarbejdere, der har arbejdet indgående med kampflyprojektet i årevis, har forladt flyprojektet efter uenigheder med Forsvarskommandoen.

Det altafgørende arbejde med at indsamle de omfattende og detaljerede informationer herunder pris og driftsomkostninger til den militærfaglige anbefaling til den politiske beslutning tegner ifølge kritikere til at være mangelfuld på grund af den forcerede tidsplan og manglende ressourcer i projektorganisationen.

Der er altså intet nyt under solen siden én af de største indkøbsskandaler i forsvarets historie.

Spørgsmålet er, om en ny er på vej? j

Nye kampfly - vigtigste hændelser

9. september 1997:

Finansudvalget tiltræder Akt 342 om dansk engagement i JSF-programmet. Udvalget afsætter 70 mio. kroner til projektets kravspecifikationsfase, der løber fra 1997 til 2001.

maj 1999:

Forsvarsforliget 2000-2004: Danmark fortsat skal deltage i JSF-projektet og samtidig nøje følge andre flyprojekter, der kunne afløse F-16.

22. maj 2002:

Finansudvalget tiltræder Akt 142. Danmark kan anvende 892 mio. kroner på at deltage i udviklings og demonstrationsfasen af JSF i perioden 2002-2012. Dansk industri bidrager med 170 mio. kroner.

31 august 2005:

Flyvevåbenets Materielkommando, i dag Forsvarets Materieltjeneste, udsender Request for Information, RFI. til Lockheed Martin, Dassault Aviation, Eurofighter og Gripen International.
Forsvaret skriver, at man følger op med en Request for Proposal, der er et omfattende og kontraktmæssigt bindende dokument.

30.november 2005:

Leverandører svarer på RFI. Dassault vil ikke.

31. august 2006:

Forsvarsminister Søren Gade lover efter Tårnfalken-skandalen bod og bedre projektstyring i forsvaret ved store materielinvesteringer. Han garanterer bedre bemanding og lover at fremtidige materielanskaffelser følger den oprindelige tidsplan for at undgå lignende skandaler.

16. november 2006:

Folketingsdebat om kampflykøbet, der fører til, at Danmark går ind i næste fase af JSF-projektet. Folketinget beder Dansk Institut for Militære Studier, Dims, analysere behov for nye kampfly.

8. februar 2007:

Finansudvalget tiltræder Akt 79. Danmark delatger også i JSF?s produktions- vedligeholdelses- og videreudviklingsaftale fra 2007 og 45 år frem. Udgifter for perioden: to mia. kroner, der afholdes af Forsvarsministeriet.

22. maj 2007:

FMT udsender Supplementary Request for Information, SRFI, til de tre leverandører. Forsvaret skriver, at man grundet "revideret planlægning" ikke har tid til formelt udbud kaldet Request for Quotation, RFQ.

12. september 2007:

Søren Gade aftaler ret til "indsigt" i oplysninger om Gripen?s videreudvikling med sin svenske kollega, Sten Tolgfors. Der følger ingen penge med modsat fra Norge, der har afsat 150 mio. svenske kroner.

1. oktober 2007:

Dansk Institut for Militære Studier fastlår behov for nye fly i sin rapport. Rapporten anbefaler politikerne at udsætte beslutningen. Endelig fraråder rapportenen alle hensyn til forsvarsindustrien.

30. november 2007:

Deadline på svar til SRFI. Eurofighter vælger ikke at svare på SRFI.

20. december 2007:

Eurofighter suspenderer sit engagement i Danmark.

24. januar 2008:

SF indkalder Søren Gade til forepørgselsdebat i Folketinget.

februar/marts 2008:

Forsvaret kommer med sin faglige indstilling til valget af kampfly. Umiddelbart efter starter et tværministerielt samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Forsvarsministeret. Det skal føre til det endelige, politiske beslutninggrundlag.

ultimo 2008/primo 2009

Folketinget træffer beslutning om køb af nye kampfly.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten