Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler

Illustration: Oregon State University

Der gik ikke mange sekunder, fra der i sidste uge blev fundet en mulig forekomst af mikroplast i dansk drikkevand, til det miljøpolitiske Danmark råbte bål og brand. Mindre end et døgn tog det oppositionen at kræve yderligere undersøgelser og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for en gangs skyld at komme sine politiske modstandere i møde.

Ja, nogle krævede ligefrem mikroplast forbudt:

Men for mikroplast gælder det, at vi endnu ikke ved, i hvilket omfang det er sundhedsskadeligt. Vi ved dog, at det er ekstremt vanskeligt at undgå, fordi selv den mindste bevægelse, der skaber friktion – at skrive denne artikel på et tastatur eksempelvis – afgiver en eller anden form for mikroplast.

Som Nanna B. Hartmann, seniorforsker på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU Miljø udtrykker det:

»Mikroplast udskilles alle steder omkring os: fra vores tøj, fra vores køkkensvamp, fra karklud, fra bildæk, fra skosåler.«

Er over alt

Særligt i verdenshavene forekommer det i stigende omfang, da der årligt udledes eller skabes omkring 10 millioner ton mikroplast på verdensplan. Størstedelen kommer fra nedslidning af bildæk. Dertil kommer naturligvis nedbrydning af alt det plastaffald, som flyder rundt i verdenshavene.

De større stykker plastaffald er et kæmpemæssigt miljøproblem, men hvad angår mikroplast og sundhed sagde lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet Kristian Syberg blandt andet til Danmarks Radio, at »vi er ikke ret langt med at finde ud af, hvad det betyder for vores helbred.«

På 50 år er det samlede, globale forbrug af plastic næsten 21-doblet, og der blev ifølge en rapport fra World Economic Forum produceret omkring 311 millioner ton plastic i 2014. Samme rapport konkluderer, at der i 2014 var 150 mio. ton plastic i havet. Hvis du befinder dig på H.C. Andersens Boulevard i København, vil der gennemsnitligt være en koncentration på omkring 30.000.000 skadelige partikler i én liter luft – og luft indånder vi trods alt konstant. Det er godt 1,6 millioner gange så mange partikler, som der – muligvis – befandt sig af mikroplast i én liter vand.

Flere biler, 'mindre mikroplast'

Sammenlignet med de enorme mængder af plast i miljøet er mængderne i drikkevand, som undersøgelsen fra forskere fra Cphbusiness fandt, ekstremt små, 18 partikler per liter i gennemsnit.

Hvis vi vil undgå mikroplast, skal vi begrænse biltrafikken, for jo flere biler, vi får, jo mere kører vi, og jo mere bliver der slidt af dækkene og frigivet til miljøet. De seneste års politiske aftaler har trukket i en anden retning.

Biler er også en af hovedsynderne, når det gælder luftforening. Her har vi helt anderledes håndfaste beviser for skadevirkningerne. Beskidt luft er den største dræber af alle forureningskilder og har årligt syv millioner dødsfald på samvittigheden, anslår verdenssundhedsorganisationen WHO. En opgørelse fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd viser, at 300-500 dødsfald årligt kan kædes sammen med partikler fra trafikosen i København.

Partikler i madvarer

Det var så det helt store plan. Skal det trækkes ned på det – størrelsesmæssigt – helt lille niveau, er det værd at se på nogle af de partikler, som vi optager på anden vis, eksempelvis gennem mad.

Steffen Loft, institutleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab, mener, at man burde kigge i retning af nogle af de partikler, som bevidst tilsættes eksempelvis fødevarer:

»Man kan blandt andet se på titaniumdioxid og carbonblack, som findes i adskillige af vores madprodukter. Celle- og dyreforsøg viser, at de har mange tydelige skadevirkninger. De kan f.eks. give betændelsesreaktioner, lungeskader og celleskader,« siger han.

Titaniumdioxid bruges som et hvidt farvestof i solcreme, bestemte typer af slik og dressinger, for at nævne nogle eksempler.

Selv om der altså findes miljøproblemer, som er værre for sundheden, og som ikke skaber store overskrifter og øjeblikkelig handling på Christiansborg, så kan der være gode argumenter for at undersøge, hvorvidt mikroplast faktisk er til stede i vores drikkevand, og om de få partikler i givet fald udgør et problem for sundheden.

Men til tider glemmer den kollektive mediepanik at sætte tingene i relief, så det har vi forhåbentlig gjort her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for en sjældent ædruelig analyse. Lad os håbe at den når længere end et skingert indlæg på Facebook!

  • 16
  • 0

"Mindre end et døgn tog det ... at kræve yderligere undersøgelser og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for en gangs skyld at komme sine politiske modstandere i møde."

Ja men alt hvad der kan give stemmer og ikke koster erhvervslivet noget er populært. Skidt med at det er fagligt helt hen i vejret.

  • 8
  • 2

De plasttandfyldninger vi går rundt med, nogen af os altså. Ingen jeg har spurgt, har følt for at give mig et, for mig, tilfredsstillende svar på hvad det egentlig er jeg har i de 2 tænder.
Hvis nogen ved det er jeg vældig interesseret. Viser det sig det er skadeligt, tja, så kan det vel være ligegyldigt hvor meget plast jeg også drikker.

  • 1
  • 1

fordelene ved plastfyldninger langt overstiger ulemperne

Tjo.
Ikke mindst hvis vi drikker microplast, direkte ud af vandhanen.
- Dét forekommer mig dog usandsynligt!

Ikke at jeg anser det som problemløst men, "micro-" og "nanopartikler" er jo ikke opstået med ordene.
Så længe fænomenet "slid" har eksisteret (altid), har disse småpartikler eksisteret.
- Det er "kun" den kemiske sammensætning der har ændret sig!

Lidt som partikler fra brænderøg mod partikler fra dieselos!

  • 1
  • 0

Hvorledes kommer der microplast i vort drikkevand????

Vort drikkevand er grundvand der er filtreret gennem jordlagene så partikler må da været siet fra. Partikler skal ikke forveksles med stoffer der er mere eller mindre opløselige i vand.

  • 1
  • 2

Mikroplasten stammer fra vandrørene, som jo er af plastic nu om dage?
Men jeg har tænkt på en mulig miljømæssig konsekvens for plast i havene: ålene forsvinder. Det kunne jo være, at de små fiskerlarver forveksler små plastic stykker med føde, og derfor dør af underernæring?

  • 1
  • 3

Kan man ikke sammenligne risikoen ved luftbårne partikler med risikoen for de partikler vi indtager gennem mad og vand. Det er helt forskellige mekanismer der er tale om. Og mht. "Beskidt luft", er den største dræber vist stadig madlavning over åben ild....

  • 2
  • 0

Vort drikkevand er grundvand der er filtreret gennem jordlagene så partikler må da været siet fra.

Det kommer helt sikkert ikke fra grundvandet - dels er det, som du siger filtreret og dels er det (de fleste steder) så gammelt, at der ikke var mikroplast dengang det begyndte nedsivning.

Men lad os nu lige vente på en videnskabelig undersøgelse af vandet: Er der mikroplast, og i givet fald: Hvor kommer det fra og ikke mindst: Er det et problem.

mvh Flemming

  • 1
  • 0

Tror da helt sikkert det er et problem; fremmede partikler, - sod, plast, asbest og listen er jo lang,- vi enten får i lunger eller mave vil lægge sig i lungealveolerne eller i de små kapillærer.
Vi ved desværre bare ikke, hvad det reelt er vi har at gøre med. Men vi kan trøste os med at der arbejdes på det.

  • 0
  • 3