Analyse af gammel færgerute: Skift til elskibe er en god forretning

Illustration: Danish Design Award

Elfærger mellem Als og Fyn vil være en rigtig god forretning for samfundet, hvis de gamle, små dieselfærger på ruten bliver erstattet, viser tal fra en ny rapport fra Cowi.

Sammenlignet med nye, store dieselfærger og en bro, så scorer elfærger nemlig en højere intern rente, ifølge rapporten, som også fortæller, at elbåde vil være langt mere klimavenlige i forhold til de andre transportløsninger.

Læs også: Ellen evalueret: Elfærger langt billigere i drift end diesel

I rapporten har rådgivningsvirksomheden analyseret, hvordan trafikken i området vil blive påvirket, hvis der indsættes enten to elfærger eller dieselfærger, som skal erstatte de eksisterende, mindre dieselfærger på Bøjden-Fynshav-ruten.

Begge typer af færger har en høj intern rente på 13 procent for dieselfærger og 16 procent for elfærger, og derfor er begge typer meget rentable, men samfundet vil trods alt vil tjene mest på elfærgerne.

Til sammenligning vil en bro opnå en intern rente på 5,5 procent ifølge undersøgelser fra 2019 og 2018.

Selvom færgerne har en høj intern rente i forhold til en bro, så vil overskuddet for en fast forbindelse være omkring 11,4 mia. kroner, hvor færgernes nettonutidsværdi er hhv. ca. 1,7 mia. kroner for elfærger og omkring 1,2 mia. kroner for dieselfærger.

En fast forbindelse vil have et næsten 10 mia. kroner større overskud end de nye færger, men da det koster 22,4 mia. kroner at anlægge, så er indtjeningen i forhold til udgiften ikke så stor sammenlignet med færgerne.

Ifølge rapporten vil der være et 500.000-kroner-større overskud på elfærger i forhold til dieselfærger, selvom anlægsomkostninger for el er 418 millioner kroner og større, end for diesel, der koster 393 millioner kroner at anlægge.

Da elfærgerne er billigere i drift og bedre for klimaet, har de alligevel en højere intern rente i forhold til dieselfærgerne.

Rejsende sparer tid ved nye færger eller bro

Den største fordel ved nye færger er tidsbesparelser for trafikanter ifølge rapporten fra Cowi, og det er rejsende mellem Faaborg og Sønderborg, der vil spare mest tid - 12 minutter i gennemsnit for alle rejser på hele året i forhold til i dag. Beregningen bag gennemsnittet tager alle rejsende over Lillebælt med, fordi det er sandsynligt, at Lillebæltsbrugere vil benytte en færge i stedet for.

Hvis man blot ser på en rejsende i dagtimer mellem de to destinationer i stedet for et generelt gennemsnit, så vil tidsbesparelsen på rejser mellem Faaborg og Sønderborg være endnu større - 19 minutter.

For rejsende mellem Odense og Padborg og mellem Sønderborg og Svendborg er tidsbesparelserne noget mindre på hhv. 0 og 1 minut.

Til sammenligning vil rejsende dog spare mellem 30 minutter og halvanden time på de tre strækninger ved en fast forbindelse.

I rapporten vurderes det, at antallet af rejser på ruten Bøjden-Fynshav næsten tre-dobles 2030, hvis der indsættes nye færger sammenlignet med rejser samme år uden nye færger og bro.

Forskellen betyder, at Lillebælt vil få omkring 872 daglige ture færre, fortæller rapporten, og ifølge AlsFynBroen, vil en bro aflaste Lillebælt yderligere.

Elfærger sparer mere CO2 end dieselfærger

Med et boost i antallet af dagligt rejsende, skal de nye færger være større, sejle oftere og hurtigere.

Derfor vil nye dieselfærger øge brændstofforbruget til 5.139 tons pr. år i forhold til de 1.350 tons om året, de eksisterende færger bruger.

Men hvis valget i stedet lander på elfærger, så vil de bruge omkring 26.000 MWh om året, og det vil spare atmosfæren for omkring 877 ton CO2, hvis færgerne bliver indsat i 2024.

Ifølge rapporten betyder elfærger, at samfundet kan spare 27 millioner kroner i forhold til dieselfærgerne, der i stedet ville koster 64 millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...vil korte vejen fra Odense til grænsen med ca. 50 km så afh. af hvad vi vil have at skal være "god forretning" så kan en bro være en god forretning. Alt afhænger af synspunktet...

  • 6
  • 4

Rapporten fra Cowi nævner at det er billigere at sejle på el primært fordi udgifterne til diesel er større.

Side 9 - http://alsfynbroen.dk/wp-content/uploads/2...

Hvis jeg kigger på f.eks. Æreskøbing https://aeroe-ferry.dk/da/aerofaergerne/da..., så kan jeg læse at den har en motorkraft på 2800 HK hvilket skulle svare til 2060 KW i 75 minutter eller 2406 KW i 60 minutter.

Det er så 2406 KWH. Ellen bruger 1500 KWH på en time.

En liter diesel koster 10 kr på tankstationen mens en KWH koster 2 kr. En liter diesel giver ca 10 KWH/liter.

Der skal altså bruges 241 liter diesel til 2410 kr mod 3000 kr i strøm. Det er altså billigere med diesel.

Man sparer muligvis en maskinmester til dieselfærgen væk, men man skal vel have en elektriker i stedet for. Der er vel også et tab når man lader batterierne op.

Oven i det kommer at de gamle dieselfærger kan have dobbelt så mange passagerer med og 30% flere biler.

Den store joker er selvfølgelig hvad strømmen koster for færgeselskabet. Strøm er jo ikke gratis.

I rapporten tillægger man også udledninger en omkostning, men det er jo sværere at prissætte.

Anyway, håber der er nogen som kan bidrage mere til hvordan de regner.

Mvh Thomas

  • 1
  • 13

God pointe - hvis prisen på diesel skal ganges med tre ser det anderledes ud. Magnus - ved du om der er noget tilsvarende på el motorer? Jeg tænker at man vel også skal regne effektiviteten af batteriopladningen med.

Mvh Thomas

  • 0
  • 5

I dag kan man tage sin cykel med anhænger med på de fleste færger i Danmark. Skal man over Storebælt og har en cykel med anhænger findes der ingen løsning. Lykkes det Danfoss og de andre brotilhængere at få gennemtrumfet en broforbindelse mellem Als og Fyn bliver det garanteret endnu en motorvejsbro udelukkende for billister - cyklisterne kan så "bare" hyre en vogmand til at fragte sig over. Helt på samme måde som det i dag er tilfældet på Storebælt. Disse broer, udelukkende tiltænkt travle billister, gør det vanskeligere og vanskeligere at bevæge sig på cykel i Danmark - er det den udvikling vi ønsker ?

https://storebaelt.dk/om-storebaelt/faerds...

https://www.dsb.dk/find-produkter-og-servi...

Det er den måde Danmark byder cykelturister velkommen på ...

  • 7
  • 0

1l. Diesel har ca. 11kWh termisk ved forbrænding, efter motorens virkningsgrad højt sat på 50% ca. 5.5kWh. Indkøb for et rederi konster vel omtrent 5.0 kr/l ex. moms og afgifter.

Strøm har det noget anderledes, her har batterier og motorer ca. 85% virknings-grad. Det koster omtrent 55 øre/kwh som B/C kunde hvs man ikke er tilsuttet på 10kV. Det vil en højeffekt terminal evt. være med sine egen 10kV tilslutninger.

EL: 0,65 kr/kWh ud af motoren Diesel: 0,90 kr/kWh ud af motoren

Denne prisdifference driver rentabiliten af eldrift, trods CAPEX er højere.

  • 11
  • 0

Så må vi jo konkludere at det var en fejl at vi byggede Storebæltsbroen som havde meget store omkostninger. Vi må snarest muligt, givet landets økonomiske tilstand, rive den ned idet vi erstatter den med moderne elektriske færger, så vi kan indkassere den økonomiske gevinst herved.

  • 2
  • 3

Bogense og Julsminde tjene pengene hjem på mindre trængsel.

Ikke forstået. Hvilket potentielt væsentlig antal trafikanter ser du, som vil synes en færgeforbindelse Bogense/Juelsminde med en længere rejsetid vil være attraktiv (hvor skulle de komme fra)? Jeg tror heller ikke det passer ind i ret mange erhvervschafførers rytme for køre-/hviletid, (men det er mest en mavefornemmelse, så .....).

Man ku' sfl. sætte et par skildvagter ved Lillebæltsbroen, og opkræver en stor afgift for dem der skal nordover. :-)

  • 0
  • 0

Hvilket potentielt væsentlig antal trafikanter ser du, som vil synes en færgeforbindelse Bogense/Juelsminde med en længere rejsetid vil være attraktiv (hvor skulle de komme fra)?

Det er jo det skønne ved et frit marked: Dem der synes det er en bedre løsning, vælger den selv. De kan eksempelvis vælge færgen af følgende årsager:

1) For at få en pause (evt pga køre-hviletidsbestemmelser) 2) For at mindske klimabelastningen 3) Fordi der er kødannelse på Lillebæltsbroen 4) Fordi de bor i nærheden af enten Bogense eller Juelsminde 5) Fordi det æstetisk set er en mere smuk tur end motorvejen

I modsætning til en tredie Lillebætsbro, er elfærger en fleksibel løsning, som kan skaleres efter behov. Rejsetiden vil i øvrigt kunne manipuleres en del, ved hjælp af ny forbindelsesårer til og fra motorvejen.

Lillebælt er ved at være en flaskehals, og de lokale beboere er ikke entydigt positive ved udsigten til endnu en Lillebæltsbro. Set i det lys er elfærgeforbindelser, som kan løse behovet uden endnu en bro velkomne: https://frdb.dk/artikel/meningerne-er-delt...

  • 0
  • 0

Det tangerende bizarre i denne Als-Fyn bro historie, er faktisk Radikale Venstres interesse.

Ud af til vil RV fremstå som både grønne og miljø/klimabevidste. RV truede endda med at ville vælte Regeringen, hvis ikke der kom en ambitiøs klimaplan inden 5. juni. Det efterlader et indtryk af at RV virkelig mener deres såkaldte grønne profil.

Pudsigt nok er det netop Radikale Venstres Nils Sjøberg, der naturligvis er valgt i Sønderborg kredsen, som i samrådsspørgsmål fisker i Transportministeren for en bro løsning.

Vel at mærke en logisk nok CO2 forurenende bro, - fremfor en betydeligt mere miljø- og klimavenlig el-færge løsning.

Samtidig taler Radikale Venstre således for at man pløjer en "Danfoss bro" gennem et Natura2000 habitat område.

Man er vel ikke uvidende om at en sådan "Danfoss bro" også får brug for noget vej med en vis kapacitet, for at kunne pumpe et rentabelt antal biler og lastbiler frem til broen. Det er både oplagt og det ligger i kortene at der skal en motorvej til gennem Svanninge Bakker på Sydfyn.

Så mon Radikale i virkeligheden er det de prøver at udgive sig for?

Bonus: Radikales interesse for "Agerbæk viadukten"s nedrivning, som vil besværliggøre en evt. genåbning af Bramming - Grindsted banen, eller en åbning af en Natursti, er et andet eksempel på hykleriet og dobbeltmoralen.

  • 0
  • 0

en logisk nok CO2 forurenende bro, - fremfor en betydeligt mere miljø- og klimavenlig el-færge løsning.

Det holder så hvis man bruger emissionstal for dagens mix af køretøjer. Hvis man nu brugte emissionstal for fx 2040 og frem (udfasning af fossiler fra 2030, tunge køretøjer på synfuel), hvordan ville regnskabet så se ud? Måske det i virkeligheden skulle tænkes i to trin: 1) elfærger ASAP, 2) fast forbindelse på den anden side 2040.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten