Regeringens landbrugspakke har fået forskere, medier og politikere til at diskutere kvælstof og vandmiljø som aldrig før – tilsat et solidt skvæt blokpolitik.
Når diskussionen har været så intens og har fået så mange miljøforskere op af stolen, skyldes det, at den nye landbrugspakke for første gang i rigtig mange år ikke vil reducere miljøbelastningen, men lade udledningerne af kvælstof og fosfor vokse.
De nye initiativer, der så skal reparere på miljøet, skal først udvikles og indføres om nogle år. De vigtigste af dem får først effekt fra 2019.
Mens diskussionen kørte på højtryk med høringer og samråd, prøvede flere forskere at pippe lidt om, at også en ekstra udledning af fosfor fra visse af pakkens initiativer vil kunne gøre skade på vandmiljøet. Samt at der mangler beregninger for, hvordan den øgede udledning af fosfor og kombinationen af fosfor og kvælstof påvirker vandmiljøet.
Ifølge en faglig rapport fra DCE ved Aarhus Universitet er fosfor, ligesom kvælstof, et plantenæringsstof og den vigtigste årsag til forekomsten af en forøget mængde af planktonalger i mange søer.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Fosfor er også af betydning for tilstanden i nogle fjorde, og derfor har vandmiljøplanerne haft som et mål at reducere udledningen af fosfor til vandmiljøet.
I 2014 udledtes således omkring 2.600 ton fosfor til vandmiljøet.
Fosfor er tidligere blevet udledt i store mængder til vandmiljøet fra byernes rensningsanlæg og industrier, men efter de seneste årtiers store forbedringer af spildevandsrensningen er tabet fra landbrugsjorder og de spredt beliggende ejendomme uden kloak nu den vigtigste kilde til fosfor i vandløbene.
I de fleste danske vandløb har fosfor relativt lille betydning for den økologiske tilstand, idet andre faktorer som dårlige fysiske forhold, fysiske forstyrrelser og spildevandets indhold af let nedbrydeligt organisk stof generelt har større betydning.
Men en nyere analyse af data fra Novana – Det nationale Miljøovervågningsprogram – har vist, at koncentrationen af opløst fosfor (PO4-P) også her kan spille en væsentlig rolle for visse plantearter og i visse vandløb og herigennem påvirke den generelle økologiske tilstand.
Det er også via vandløb, at fosfor transporteres til søer og fjorde. Derfor er målte koncentrationer og beregnede transporter vigtige for at kunne vurdere, om tilførslerne til søer og fjorde som ønsket bliver mindre.
Der finde ingen landsdækkende målsætninger/grænseværdier for koncentrationen af fosfor i vandløb.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening kommer omtrent 20 pct. af fosforen i dag fra naturarealer m.v., 25 pct. stammer fra forskellige typer af spildevand (spredt bebyggelse, renseanlæg, regnbetingede udledninger, dambrug), 50 pct. kommer fra landbruget og 5 pct. er bidrag fra atmosfæren.
Som nævnt er spildevandsbidragene faldende pga. bedre rensning især i det åbne land. Til gengæld er landbrugsbidraget stigende.
Når fosfor ikke er så højprofileret, hænger det ifølge forskere og fagfolk sammen med, at fosfor er svært at få styr på og derfor ikke så nemt at lave konsekvensberegninger på.
For eksempel binder fosfor sig til partikler og er så ikke til rådighed for planterne, hvilket gør det svært at vide, hvor stor en del af udledningen, der reelt kan nære planterne i vandløb og søer. I stedet falder fosforen ned til bunden.
Og så er der jokeren; at fosfor sammen med kvælstof populært sagt kan have mere end dobbelt negativ effekt i vandmiljøet, som professor Stiig Markager forklarer på forsiden af denne udgave af Ingeniøren.
Humlen er, at øget udledning af kvælstof vil kunne udløse ekstra fosforfrigivelse, fordi der ude i fjordene ligger store puljer af fosfor og kvælstof, som ved iltsvind i varme somre kan blive frigivet i stor stil.
I Landbrugspakken er der flere initiativer, der vil øge fosforudledningen:
For det første tilladelsen til at holde flere svin pr. hektar landbrugsjord. Grænsen er i dag 1,4 dyreenhed pr. hektar jord, men pakken vil fra 2017 hæve den til 1,7 dyreenheder for at booste den danske svineproduktion – hvis altså EU giver lov.
Tilladelse til flere dam- og havbrug vil gøre det samme, ligesom skrotningen af de tvungne randzoner vil øge udledningen af både fosfor og kvælstof.
Når det gælder arealkravet – også kaldet harmonikravet – foreslår pakken dog samtidig en ny regulering af fosfor-udledningen, der sandsynligvis bliver en slags fosfor-normer, som skal gælde for samtlige landbrugsbedrifter – og dermed også for fjerkræ og mink.
Endnu er intet på plads, men det springende punkt bliver, hvor disse normer kommer til at ligge.
Der figurerer allerede scenarier, hvor man sætter normen for den tilladte mængde husdyrgødning pr. hektar landbrugsjord til forskellige niveauer varierende fra 22 til 45 kg.
Jo lavere loft eller ramme, desto flere ekstra arealer skal landmanden ud at finde til at sprede sin husdyrgødning ud over.
Miljøorganisationen Danmarks Naturfredningsforening ser gerne den laveste norm, der vil reducere fosforudledningen. Beregninger fra landbrugets videncenter viser, at kun med en grænse på 40 kilo fosfor pr. hektar kan landbruget se frem til at kunne holde de ekstra svin uden at skulle ud at finde flere arealer, som gødningen kan spredes på.
Om fosfor-grænserne skal differentieres efter landbrugsjordens evne til at optage fosfor, ved man heller ikke.
Når lovgivningen omkring denne nye regulering skal stemmes igennem i Folketinget, bliver der helt sikkert basis for nye diskussioner om vandmiljøet.
