ANALYSE: Fosfor kan blive næste kampplads i vandmiljøet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ANALYSE: Fosfor kan blive næste kampplads i vandmiljøet

Regeringens landbrugspakke har fået forskere, medier og politikere til at diskutere kvælstof og vandmiljø som aldrig før – tilsat et solidt skvæt blokpolitik.

Når diskussionen har været så intens og har fået så mange miljøforskere op af stolen, skyldes det, at den nye landbrugspakke for første gang i rigtig mange år ikke vil reducere miljøbelastningen, men lade udledningerne af kvælstof og fosfor vokse.

Læs også: Gyllespredning får Danmarks søer til at gispe efter vejret

De nye initiativer, der så skal reparere på miljøet, skal først udvikles og indføres om nogle år. De vigtigste af dem får først effekt fra 2019.

Mens diskussionen kørte på højtryk med høringer og samråd, prøvede flere forskere at pippe lidt om, at også en ekstra udledning af fosfor fra visse af pakkens initiativer vil kunne gøre skade på vandmiljøet. Samt at der mangler beregninger for, hvordan den øgede udledning af fosfor og kombinationen af fosfor og kvælstof påvirker vandmiljøet.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Ifølge en faglig rapport fra DCE ved Aarhus Universitet er fosfor, ligesom kvælstof, et plantenæringsstof og den vigtigste årsag til forekomsten af en forøget mængde af planktonalger i mange søer.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik

Fosfor er også af betydning for tilstanden i nogle fjorde, og derfor har vandmiljøplanerne haft som et mål at reducere udledningen af fosfor til vandmiljøet.

I 2014 udledtes således omkring 2.600 ton fosfor til vandmiljøet.

Fosfor er tidligere blevet udledt i store mængder til vandmiljøet fra byernes rensningsanlæg og industrier, men efter de seneste årtiers store forbedringer af spildevandsrensningen er tabet fra landbrugsjorder og de spredt beliggende ejendomme uden kloak nu den vigtigste kilde til fosfor i vandløbene.

Fjordene også ramt

I de fleste danske vandløb har fosfor relativt lille betydning for den økologiske tilstand, idet andre faktorer som dårlige fysiske forhold, fysiske forstyrrelser og spildevandets indhold af let nedbrydeligt organisk stof generelt har større betydning.

Læs også: Vi spoler tiden tilbage: Her er de første og afgørende tal om #gyllegate

Men en nyere analyse af data fra Novana – Det nationale Miljøovervågningsprogram – har vist, at koncentrationen af opløst fosfor (PO4-P) også her kan spille en væsentlig rolle for visse plantearter og i visse vandløb og herigennem påvirke den generelle økologiske tilstand.

Det er også via vandløb, at fosfor transporteres til søer og fjorde. Derfor er målte koncentrationer og beregnede transporter vigtige for at kunne vurdere, om tilførslerne til søer og fjorde som ønsket bliver mindre.

Der finde ingen landsdækkende målsætninger/grænseværdier for koncentrationen af fosfor i vandløb.

Landbruget står for halvdelen

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening kommer omtrent 20 pct. af fosforen i dag fra naturarealer m.v., 25 pct. stammer fra forskellige typer af spildevand (spredt bebyggelse, renseanlæg, regnbetingede udledninger, dambrug), 50 pct. kommer fra landbruget og 5 pct. er bidrag fra atmosfæren.

Som nævnt er spildevandsbidragene faldende pga. bedre rensning især i det åbne land. Til gengæld er landbrugsbidraget stigende.

Læs også: Her er overblikket: Sådan blev landbrugspakken til #gyllegate

Når fosfor ikke er så højprofileret, hænger det ifølge forskere og fagfolk sammen med, at fosfor er svært at få styr på og derfor ikke så nemt at lave konsekvens­beregninger på.

For eksempel binder fosfor sig til partikler og er så ikke til rådighed for planterne, hvilket gør det svært at vide, hvor stor en del af udledningen, der reelt kan nære planterne i vandløb og søer. I stedet falder fosforen ned til bunden.

Og så er der jokeren; at fosfor sammen med kvælstof populært sagt kan have mere end dobbelt negativ effekt i vandmiljøet, som professor Stiig Markager forklarer på forsiden af denne udgave af Ingeniøren.

Humlen er, at øget udledning af kvælstof vil kunne udløse ekstra fosforfrigivelse, fordi der ude i fjordene ligger store puljer af fosfor og kvælstof, som ved iltsvind i varme somre kan blive frigivet i stor stil.

Lov til flere slagtesvin

I Landbrugspakken er der flere initiativer, der vil øge fosforudledningen:

For det første tilladelsen til at holde flere svin pr. hektar landbrugsjord. Grænsen er i dag 1,4 dyreenhed pr. hektar jord, men pakken vil fra 2017 hæve den til 1,7 dyreenheder for at booste den danske svineproduktion – hvis altså EU giver lov.

Tilladelse til flere dam- og havbrug vil gøre det samme, ligesom skrotningen af de tvungne rand­zoner vil øge udledningen af både fosfor og kvælstof.

Læs også: Landbrugspakke giver milliardregning for at holde drikkevandet fri for nitrat

Når det gælder arealkravet – også kaldet harmonikravet – foreslår pakken dog samtidig en ny regulering af fosfor-udledningen, der sandsynligvis bliver en slags fosfor-normer, som skal gælde for samtlige landbrugsbedrifter – og dermed også for fjerkræ og mink.

Endnu er intet på plads, men det springende punkt bliver, hvor disse normer kommer til at ligge.

Der figurerer allerede scenarier, hvor man sætter normen for den tilladte mængde husdyrgødning pr. hektar landbrugsjord til forskellige niveauer varierende fra 22 til 45 kg.

Jo lavere loft eller ramme, desto flere ekstra arealer skal landmanden ud at finde til at sprede sin husdyrgødning ud over.

Miljøorganisationen Danmarks Naturfredningsforening ser gerne den laveste norm, der vil reducere fosforudledningen. Beregninger fra landbrugets videncenter viser, at kun med en grænse på 40 kilo fosfor pr. hektar kan landbruget se frem til at kunne holde de ekstra svin uden at skulle ud at finde flere arealer, som gødningen kan spredes på.

Om fosfor-grænserne skal differentieres efter landbrugsjordens evne til at optage fosfor, ved man heller ikke.

Når lovgivningen omkring denne nye regulering skal stemmes igennem i Folketinget, bliver der helt sikkert basis for nye diskussioner om vandmiljøet.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved at booste den danske svineproduktion vil også dens forurening med bl.a. kobber, zink, medicinrester øges. Dertil kommer problematikken med antibiotika-resistente bakterier.

Forurening med kobber rammer også befolkningens helbred f.eks. kan kobber-belastning eller kobberforgiftning medføre symptomer som f.eks. depression.
Faren for antibiotika-resistente bakterier koster samfundet enorme summer til f.eks. isolation på hospitalerne.

  • 9
  • 5

Intet bekymrer danske landmand, vel specielt svineproducenterne, om hvordan miljøet og resten af landets borgere har det!

Kun en ting tæller - nemlig om bedriften kan løbe rundt og helst give overskud!

Hvis dyrevelfærdet var vigtigt for den enkelte svineproducent - ja så var der ingen grise med halebid, smågrise med diarre og mavesår samt sår på skuldre og MRSAinfektion.

Hvis hensynet til biodiversiten i det åbne land og miljøet i vandløb og søer betød noget - ja så benyttede man gødning og sprøjtning på en helt anden måde.

Hvad resten af samfundet måtte have af udgifter for at Danmark kan opretholde en tabsgivende produktion - ja det kan ikke bekymre nogen "ansvarlig" landmand.

Indenfor alle andre brancher gælder sjovt godt begrebet at den som forurener og må betale. Det princip er ukendt indenfor dansk landbrug og især danske svineproducenter.

Vi andre må "nøjes" med at glæde os over at "bæredygtigt landbrug" har sørget for at dansk landbrugs "brand" er det laveste i årtier, at flere og flere vælger økologiske produkter og krisen mellem EU og Rusland trækker ud.

  • 12
  • 11

"Når fosfor ikke er så højprofileret, hænger det ifølge forskere og fagfolk sammen med, at fosfor er svært at få styr på og derfor ikke så nemt at lave konsekvens­beregninger på."

Og dertil kommer at byernes andel i rigtigt mange år har været dominerende, og der ligger sikkert depoter til masser af år derude endnu.
Så det har man jo ikke kunnet bashe landbruget med!

  • 8
  • 4

Derer ikke meget "ANALYSE" i at forudsige, at fosfor er problematisk. Det har fosfor været i ca. 30 år! Miljømyndighederne har underprioriteret fosforbegrænsningerne. Dette ses af, at der årligt finder tusindvis af overløb sted med urenset spildevand. Disse betydelige mængder fosfor er placeret i sedimentet i fjordene, hvorfra det igen opstår, og gør vandområderne mere følsomme for kvælstof, hvorefter der argumenteres for nye restriktioner på landbrugserhvervets anvendelse af N-gødning.
For at føje spot til skade viser det sig, at ca. 10% af de tostrengede afløbssystemer er forbundet forkert, således at det rene regnvand tager plads op i renseanlæggene, mens spildevandet med fosfor og anden forurening ledes direkte ud i recipienten.
Det er værre MEGET MEGET DUMT.
Når Aarhus Universitet stadig præsenterer danske kvælstofudledninger i de indre farvande som helt dominerende, er det ukorrekt - og direkte uredeligt. N fra Danmark udgør encifrede procenter.

  • 8
  • 10

Derfor kan han godt have ret men man bør vide det.

Se blot på Værebro Å.
Dimensioneringen af spildevandsrensning bliver et problem. når der ukritisk kobles hele nyopførte bydele på et eksisterende spildevandsnet. Der burde lægges en dæmper på kommunernes lyst til at byggemodne, særligt hvis det er den bynære natur der forsvinder. Recipienterne er ikke altid 'byplanlæggernes' første prioritet, det er noget miljøcentrene også burde holde fokus på.

  • 5
  • 3

I Canada har man rent faktisk lavet forsøget: Gødet en sø med fosfor og kvælstof for så gradvist at nedtrappe tilførslen af kvælstof. Dette enestående forsøg kørte i 37 år.
Når man fjerner kvælstoffet får man en opblomstring af kvælstoffixerende cyanobakterier som selv henter gødningen ud af atmosfæren. Søens almen tilstand bliver ikke bedre. Læs selv:

http://www.pnas.org/content/105/32/11254

Her i landet har vi den udfordring at der ligger en enorm pulje af fosfor fra dengang vaskepulveret var fuld af fosfat og røg urenset ud i vandmiljøet. Det forsvinder ikke af sig selv, for i modsætning til kvælstof udveksles det ikke med atmosfæren.

Hvis man vil tilbage til tilstanden i år 1900 kan det så vidt jeg kan se kun ske ved at inddrage denne fosforpulje f.eks. ved indsamling af marin biomasse.

  • 7
  • 1

Ja om andre har nævnt, er det bestemt ikke nyt.

Et stort problem er ophobningen og den langsomme omsætning. Der ligger rigtigt store depoter på sø-, fjord- og hav-bunden rundt omkring. Det frigives meget langsomt og begynder man at fjerne det mekanisk er der ret stor risiko for at igangsætte netop det man søger at undgå: En eutrofierings process. Nogle steder er der så meget fosfor, at det faktisk ville kunne betale sig at opgrave bundslam og genanvende som gødning! Hvis altså ikke opgravningen skabte uheldige udledninger. Fosfor er en knap resource.

  • 3
  • 0

Der er utrolig mange undersøgelser vedrørende fosfor, en af de største specialiter er danskeren
Sigurd Larsen, som gennem mange år studerede det ved den engelske forsøgsstation Rothamsted.
Som andre danske eksperter, er han forsvundet fra den ny tids landbrugseksperter i referencelisterne, i stedet optræder nu DN og Stig Markager, som ikke har studeret hverken gødskning eller landbrug.
Den overvejende mængde af fosfor i de indre danske farvande stammer fra det fosfor, man brugte i vaskemidler i fordums tid.
Torben hentyder til frasen om "forureneren betaler" - den henter man kun frem når det gælder landbruget? Eller måske vil Torben gerne bidrage til at rense farvandene for fosfor?
Jeg gætter på et nej tak herfra.
Landbruget udledte under 100 gram P/ha/år i følge drænvandsundersøgelserne, næsten samme mængde som naturarealerne udledte.
Den største miljøeffekt vandmiljøplanerne fik var at man begyndte med at rense spildevandet for fosfor! Det fik bla. badevandet i gang igen i Århus, medens "miljøbevidste" bekræftede hinanden i, at det var landbrugets kvælstof, der var skurken.
Både Markager og DN tager fejl.
Den største synder af fosforudledning fra land er ikke landbruget, men derimod brinkerosionen, der tiltager i takt med at man laver flere sving på vandløbene for at få flere fisk. Desuden er fritidsfolket med til at træde kanterne ved vandløbene ned med øget erosion til følge.
Landbruget udleder ikke megen fosfor, bortset fra enkelte punktkilder, som er lette at stoppe.
Problemer har absolut intet at gøre med de ændringer i harmoniloven, som man har vedtaget. DK kommer blot på højde med andre lande i EU-området.
Som N.K. Højerslev skrev i JP fornylig: "Når miljøet går ind, så går forstanden ud!"
Synderen for den øgede P-udledning er brinkerosionen, lad gerne forureneren betale for den:
"udretning af vandløbene"
" færdsel forbudt langs vandløb"
" kemiske rensning for P i de indre danske farvande"
Der er nok at tage fat på Torben, det kan kun gå for langsomt!

  • 6
  • 9

Hvad resten af samfundet måtte have af udgifter for at Danmark kan opretholde en tabsgivende produktion - ja det kan ikke bekymre nogen "ansvarlig" landmand.

Sålænge samfundets omkostninger ikke afspejles i markedsprisen kan man ikke forvente at private aktører vil forsøge ar begrænse samfundets omkostninger. Det vil - alt andet lige - betyde at de ikke kan klare sig i konkurrencen og eventuelt må dreje nøglen om. Og så er vi jo lige vidt. Moral og frivillige aftaler har ingen relevans.

Hvis samfundet ønsker at landbruget ændrer sine produktionsmeroder så samfundets omkostninger minimeres, så må samfundet tage sig betalt for de omkosninger erhvervet påfører samfundet. Kun da vil det være fordelagtigt under markedssystemet at ændre produktionsmetoderne i en retning som reducerer belastningen på samfundet.

Fordi det danske landbrug er så eksport orienteret kræver det at ikke bare det danske men også de udenlandske samfund vi konkurrerer med på tilsvarende vis lægger afgifter på forurening og andre samfundsmæssigt negative effekter af produktionen.

Det kunne være en opgave for EU. Men det ser ud til at have lange udsigter - både her og i udlandet. Det ender vel med at naturen selv må klare at løse problemet. Det bliver nok ikke rart.

  • 7
  • 0

Thumps up Søren !

Det har landbruget sagt de sidste 40 år. Produktion på lige vilkår, med landbrugere i resten af EU.

Der er bare det beklagelige ved EU at enhver stat hytter deres eget skind, og tillader støtteordninger til deres landbrug, hvor vi der kommer i udlandet må undres.
Frankrig er et landsbysamfund, hvor der ikke er en storstilet vandring til de store byer, den såkaldte urbanisering. Bevares de har to store byer, Paris og Lyon men hvor resten som vi kender navne på ikke har den størrelse andre lande med Frankrigs størrelse har så få af. Der har jeg set det, at ret små landbrug kan brødføde familier, der affinder sig med at bo i noget der ligner kondemneringsmodent oldgammelt "pittorisk" byggeri, der her i landet forlængst ville være nedrevet, men hvor landbrugstøtten til kornprodukter gør at brød...Pain,Baguetter, Æg...er billigere end her i landet....i en langt bedre kvalitet og alle familierne har bil, fjernsyn og Ordinator(PC).
I Tyskland er det også synligt at gårdene er gamle, hvilket indikerer at landbruget kan klare sig uden at skulle lave landbrugsfabrikker som her ilandet

  • 2
  • 5

Eller prøv at kommentere mine opstillede punkter, så skal jeg gerne
se på dit spørgsmål igen!

Nej hr cand.agro Per A. Hansen debat på dine præmisser er desværre ikke mulig.
I en tidligere debattråd erklærede du uden belæg at undertegnede beskyldte landbruget for at begå ulovligheder.
Min venlige anmodning om dokumentation forblev ubesvaret. Du ved givet noget om landbrug, men dit debatniveau har undertegnede forladt for mange årtier siden.

Se eventuelt: https://sites.google.com/a/toerring-gym.dk...

  • 6
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten