Analyse: Endnu en havmøllepark truer kraftvarmens fremtid

Problemet er ikke de mange MW vindstrøm, der tilføres systemet. Det er ikke dem, der presser priserne, men derimod den meget svært styrbare model med en nordisk elbørs, der er udpræget liberalistisk. Samtidig med, at det blæser kraftigt i Danmark, importeres der store mængder norsk vandkraftstrøm, hvilket er totalt galimatias, og en af de direkte årsager til, at strømpriserne bliver for lave, til skade for både termiske værker og den grønne omstilling. Mit forslag vil være, at der indføres importbegrænsninger på kablet fra Norge, når det blæser meget. Dermed kan strømpriserne holdes oppe, og statsstøtten til vindstrøm på sigt reduceres. Tyskerne gør det samme : Når det blæser kraftigt i Nordtyskland og i Danmark, kan vi kun eksportere meget beskedne mængder vindstrøm til Tyskland. Og det er endda internt i EU.

Lad vores fjernvarmeværker fortsætte med at installere elvarmepumper, så de kan varme vandet op med vindstrøm, når der er rigeligt af det. Og tilsvarende producere strøm og varme, når det ikke blæser. Og lad dem gøre det på kul og gas, ikke biomasse. De meget lidt forurenende danske kulkraftværker kan dermed få en vigtig rolle med at være backupforsyning for både Danmark og Tyskland, indtil den grønne omstilling er gennemført og fossilfri.

Varmekunderne skal være med til at dække underskuddet i elproduktionen.

For ikke så mange år siden blev kraftvarme udråbt som det syvende vidunder, der gav både billig varme og billig el. Så blev vindmølle el støttet og fik lov at producere som vinden blæser, hvorefter det er klart at dem som indrettede sig efter en gammel virkelighed nu sidder i saksen. Det er formodentlig bare dansk energipolitik i en nøddeskal. Eventyret med biomasse/træpiller kan om få år udvikle sig til det samme morads af uigennemskuelige politisk bestemte priser, med det meste af landet som gidsler i en næsten religiøs kamp mod CO2.

Mit forslag vil være, at der indføres importbegrænsninger på kablet fra Norge, når det blæser meget. Dermed kan strømpriserne holdes oppe, og statsstøtten til vindstrøm på sigt reduceres.

På hvilken måde er det forskelligt fra statsstøtte? Jeg betaler mere for min strøm uanset om den merpris kaldes PSO eller om den er fremkommet ved kunstig skabt knaphed.

Hvis jeg absolut skal betale ekstra for min strøm, så vil jeg foretrække at pengene er øremærkede til at støtte vedvarende energi. Din ide om at holde liv i kulkraften kan du glemme. Ikke mere kulkraft i Danmark, det er slut og snart et overstået kapitel i Danmark.

Kulkraften ser jeg i et ca. 10-årigt EU-perspektiv, hvor vi lige så godt kan brænde kullene af i de effektive danske værker som andre steder i Europa.

Herefter forventer jeg, at den grønne omstilling er tæt på at være tilendebragt, med nye lagringsmetoder til strøm m.v. og så er jeg enig : Så skal kulkraften være et overstået kapitel. Men det giver ikke mening at ofre penge på omlægning til biomasseløsninger, der er baseret på afbrænding. Den teknologi skal nemlig også snart være et overstået kapitel.

Jeg har svært ved at se hvordan man vil slå afbrænding af biomasse som den billigste måde at "lagre" strøm på. Det der skal stoppes er afbrænding af biomasse uden samtidig produktion af strøm.

I rækkefølge så skal vi have stoppet:

1) Kulkraft 2) Olie til individuel opvarmning 3) Gas til individuel opvarmning 4) Gas uden samtidig produktion af strøm 5) Og sidst, når alle andre tiltag er gennemført: Gas til elproduktion.

Der er ikke brug for nogen magiske nye teknologier. Vi har det hele på hylden allerede. Vindmøller producerer strøm når det blæser. Vandkraft supplerer. Varmelagring og varmepumper udligner. Biomasse sikrer forsyningssikkerheden.

Hvis biomasseanlæggene, som står sidst i forsyningskæden, ikke får nok at lave, så er det kun godt set fra en teknisk og miljø synsvinkel. Hvis det ikke kan hænge sammen økonomisk, så må vi omfordele pengene ved at pålægge vindmøllerne en forsyningssikkerhedsafgift.

Samtidig med, at det blæser kraftigt i Danmark, importeres der store mængder norsk vandkraftstrøm..

og

Mit forslag vil være, at der indføres importbegrænsninger på kablet fra Norge, når det blæser meget

Har du noget statestik der viser det, at det er et problem ?

Jeg er mindst en gang om dagen inde på energinet.dk og kigge på "elsystemet lige nu. Jeg har endnu tilgode at se at vi importerer strøm hvis vindmøllerne producerer mere end 2500 kW

Faktisk er det sådan det meste af tiden at summen af importen og vindmølleproduktionen ligger mellem 2000 og 2500 kW (eksport regnes som negativ)

lige nu vindmøller 1631 kW + 579 kW import = 2216 kW

Jeg ved gost at du specifikt snakker om kablet til Norge og at jeg snakker samlet import/eksport. Lige nu eksportere vi 662 kW til Norge selvom vi samlet set importerer el.

Min hovedpointe er fortsat, at før vi kan gå i gang med at reducere den fossile forsyning, må og skal vi have stabiliseret elprisen på et niveau, der er en anelse højere end det nuværende. Ellers risikerer vi, at den grønne omstilling går i stå.

Med til den stabilisering hører, at politikerne bliver nødt til at kigge grundigt på elbørsprincippet og om nødvendigt indføre en stærkere styring for at sikre prisstabilitet og fremdrift i den grønne omstilling.

Der skal blot nogle el-plugs i kraft varme værket der så kan bruges når det blæser nok

Begik én stor fejl, som Miljøminister: At føre naturgassen ud til hver enkelt hussand, i stedet for kun, at lede den til centrale kraftværker, og derfra sende energien til husstandene via elnettet. - Så havde vi også samtidig fået udbygget et fremtidssikret elnet.

Danmark bliver stadigt mere afhængig af brændselsværker og udlandskabler når det ikke blæser. Det giver større udsving i elpriserne, og kommende fleksible afgifter gør blot udsvingene endnu større. Adgangen til svingkapacitet som de sydnorske vandmagasiner bliver stadig mere efterspurgt efterhånden som tyske, hollandske og engelske elkabler når Norge.

Elforbruget stiger efterhånden som samfundet omlægges fra olie og gas til el, og Danmark står med skægget i postkassen fordi vi ikke har et fleksibelt elsystem, men må betale hvad udlandet synes er rimeligt. Disse penge kan ligeså godt gøre gavn i Danmark.

Vi har trukket for mange penge ud af elsystemet ved hjælp af afgifter, og ikke investeret nok i fleksibilitet. Vi har stadig chancen for at lagre strøm til lav pris om natten i blæst, som så kan tage spidsbelastningerne om dagen.

Ved at bruge Storstrømsjernbanen som 4 GWh el-lager fås en værdi på 100 millioner kroner om året fra år 2030 til 2200 - byg dæmninger istedet for bro, til samme pris : http://ellager.wikispaces.com/ Noget tilsvarende kan bygges i Jylland, men har næppe samme trafikfordel. Den nævnte 500MW havmøllepark er formentlig Kriegers Flak, som passende kan kobles på Storstrøms El-lager som "wind storage".

Rækkefølgen for dansk fleksibilitet er : udlandskabler, fleksible afgifter, varmepumper og Storstrøms-ellager.

Samtidig med, at det blæser kraftigt i Danmark, importeres der store mængder norsk vandkraftstrøm, hvilket er totalt galimatias, og en af de direkte årsager til, at strømpriserne bliver for lave, til skade for både termiske værker og den grønne omstilling.

Det kræver da en overløbs situation, ellers vil Norge da hellere importere prispresset Dansk vindstrøm.

Mit forslag vil være, at der indføres importbegrænsninger på kablet fra Norge, når det blæser meget. Dermed kan strømpriserne holdes oppe, og statsstøtten til vindstrøm på sigt reduceres. Tyskerne gør det samme :

Når det nye 1,7GW forbindelse er etableret så er der begrænsninger, men kun når strømmen går mod Danmark, dvs når det blæser og der er lave priser så vil Norge købe alt hvad de kan få fingre i, og holde hånden under prisen indtil kablet er mættet.

Når prisen alligevel går ned skyldes det at Tyskland vil have 80% af deres strøm fra vindmøller, vel at mærke vindmøller i Nordtyskland, det er så store strømme at det ikke er realistisk bare at lægge nogle store kabler til det industritunge Sydtyskland, de vil altså eksportere deres problem til os, men også konvertere en del af strømmen til brint og metan.

Spørgsmålet bliver hvor meget kapacitet de vil lave, og ved hvilken pris de vil æde løs af strømmen, hvis Audi´s tal med 2-4€cent per kWh holder (og der installeres tilstrækkelig kapacitet) så kan prisen jo aldrig komme under 15øre per kWh.

Lad vores fjernvarmeværker fortsætte med at installere elvarmepumper, så de kan varme vandet op med vindstrøm

Bedre at have lokale varmepumper og en gasmotor, samt et passende varmelager, eventuelt til en klynge som beskrevet i artiklen, hvis husene bygges til lavttemperatur, måske bare 25º i store varmeflader som gulve, så skal der godt nok 2 varmesystemer til for at få til brugsvand, men det vil altid være mere effektivt end et fjernvarmeværk med dets enorme tab.

...er og bliver den billigste form for boligopvarmning, vi skulle være om den.

Hvor er alting nemt når man kan tvangsmalke de stakkels danske elforbrugere!

:-(

Mvh Steen

...er og bliver den billigste form for boligopvarmning, vi skulle være om den.

Arrh, http://ing.dk/artikel/afgiftsmareridt-nu-e... ..

@ Baldur Norddahl Du glemte punkt 6 At statens kroniske behov for afgifts kr, IKKE skal styre vores energi politik

Udviklingen viser vel bare noget man har vidst altid: Du kan ikke have et normalt marked, når nogle leverandører får fordele og fortrinsret. Dem uden fordele og fortrinsret dør, og hvis de begunstigede ikke kan levere behovet når det er der, så ender det enten i anarki eller total statsstyring. Hvis det sidste er formålet, hvad meget tyder på, så er det godt nok den mest bekostelige måde at gøre det på. Det værste er, at man får en mistanke om at det præcis er hensigten.

Jeg mener ikke at det behøver at gå så galt for kraftvarmeværkerne som der skitseres i artiklen her. Men hvis vi skal undgå et "skrækscenarie" jeg tror at det kræver en gentænkning af hvad el fra vind og sol skal bruges til - og ikke mindst en gentænkning af vores afgiftssystem.

Det pardoksale ved de problemer vi sidder med pt. er at i 2011 kom cirka 35 PJ ud af Danmarks samlede energiforbrug på 807 PJ fra vind, og i 2020 når 50% af det traditionelle elforbrug skal dækkes af vind bliver det i runde tal 61 PJ. Det er altså en relativt lille energimængde der laver temmeligt meget ravage på elmarkedet. Hvis afgifterne f.eks. understøttede et fleksibelt for brug af el ville meget være vundet. Dette kunne f.eks. gøres ved at afgiften på el til opvarmning/proces var den samme som afgiften på gas/olie. Hvis der så blev installeret elpatroner/varmepumper sammen med gas/oliekedler kunne den rene energipris afgøre hvilket "brændsel" der skulle bruges time for time. Dette ville sikre at: - El fra vind/sol altid ville have en "værdi" - El systemet blev stabiliseret - Kraftvarmeværker havde bedre vilkår og at der så også var værker til at levere el når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Potentialet her er faktisk ganske stort. I 2011 blev f.eks. brugt 66 og 62 PJ gas og olie til industri, private, handel og service. Så dette koblet med at vores kraftvarmeværker også kan blive bedre til at ikke at producere el når vinden blæser, eller ligefrem konverterer el til fjernvarme gør at vi godt kan implementere større mænder vind/sol i vores energimiks. MEN det kræver et fleksiblet elforbrug og en tilpasning af afgiftssystemet!

Så held og lykke med det Martin Lidegaard og Co.

PS: Hvis man vil se hvor presset elmarkedet er, så se på regulerkraftpriser den 4-12-12 i Finland, elpris i DK/Tyskland den 25-26/12-2012, elpris i DK1 7-6-2013 og elpris i Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Belgien den 16/7-2013.

Mon ikke der mangler et nul bag de 100 MW havmølleparker, så der kommer til at stå 1000 MW.

"yderligere to havmølleparker på 100 MW og 500 MW kystmøller inden 2020.

Hvad sker der med overskriften. ”truer kraft-varme-værkerne”. Har man ikke snart forstået, at vi er ved at omlægge el og varmeforsyning fra kul , olie og gas til VE? Så det er vel ikke nogen overraskelse det vil ”true” kraftvarmeværkerne. Om 100 år så vil der vel ikke være flere kulværker tilbage der for lov til at forurene med kviksølv, co2 mv. Vores problem er afgifter, dårlige politikere, og dårlige ingeniører der ikke forstå omlægningen til VE og ikke forstå at rådgive politikerne. I dag er marked for EL total ødelagt af afgifter og tilskud. Meget af det el vi har i overskud fra vind giver næsten gratis til svenskerne, med ca. 75 øres tab pr kWh. I stedet så skulle den energi have afløst gas og kul. Men det er vi for dumme til at finde ud af. Alle de store kulværker køre videre selvom der er overskud af el. Hvorfor kan man ikke få den i ”standby mode”, lade kedelen køre i "tomgang" med elvarme så de hele tiden er klar til at lave el når vinden aftager.

Bo! Kraftvarme kan benytte ikkefossile brændsler som f.eks. halm eller flis.

.., som det bliver sagt i artiklen af Susanne Juhl, alt for dyr en opvarmningsform, når brændslet ikke længere er billigt. Varmetabet er for længst blevet en faktor, man er nødt til at tage alvorligt. Skammeligt, at man har påtvunget folk denne opvarmningsform og fortsat gør det, når enhver kan se, det er uhensigtsmæssigt på både kort - og lang sigt. Både politikere og ingeniører har et forklaringsproblem. I Silkeborg har man oven i købet tilladt sig at udvide dette netværk af store fjernvarmerør til længere distancer, så varmetabet bliver endnu større end de 25 pct., der er på kortere distancer. Det burde ikke være lovligt! Men sådan går det, når man med den eksisterende elendige lovgivning blot kan sende regningen videre til sagesløse forbrugere, som bliver tvunget til at aftage denne dyre energi.

@John,

Begik én stor fejl, som Miljøminister: At føre naturgassen ud til hver enkelt hussand, i stedet for kun, at lede den til centrale kraftværker, og derfra sende energien til husstandene via elnettet. - Så havde vi også samtidig fået udbygget et fremtidssikret elnet

Hmm. Det var da Sv. Auken, der fik gennemtrumfet, at naturgas kunne bruges i kraftværker, det havde tidligere energiministre ellers ment at det var gas en for god eenergikilde til. Beslutningen skete udelukkende for at få bedre tal for CO2-udledningen, som Sv. Auken synes at lille Danmark skulle være CO2-duksen.

Når den termiske elproduktion falder, udhules økonomien i den tilhørende fjernvarme, hvilket udfordrer et af dansk energipolitiks fyrtårne: udnyttelse af spildvarme fra elproduktionen til fjernvarme.

Sanne har ret i at der bliver problemer med den megen vindenergi - bortset fra det med spildvarmen, som faktisk ikke udnyttes af de kondenserende kraftvarmeværker. Spildvarmen er den del at energien, der bortledes med kølevandet. Den har så dårlig kvalitet, at den ikke kan udnyttes til noget fornuftigt - bortset fra en enkelt forsøg på at opvarme drivhuse om vinteren. Skal spildvarmen herfra udnyttes kræves det gigantiske varmepumper.

Det rigtige er, at vindenergien ødelægger grundlaget for den glimrende ide med at producere både el og bruge en del af dampen til fjernvarmeformål. Det kan bedst løses ved at bygge flere rene fjernvarmeværker til erstatning af de kondenserende kraftvarmeværker, der må lade livet.

Det er dyrt, det er dårlig energipolitik, for vi bliver i fremtiden nødt til at importere store mængder el, når vinden løjer af - uanset hvad prisen er! Vi har importeret strøm fra vand- og atomenergi til priser på 15-20 kr./kWh, og bruge store summer på at holde kraftværker i gang som backup for vindenergien. Jeg ser intet galt i at bruge kul med de danske kraftværker og håber at tyskerne komme op på dansk standard ved de mange nye kulværker, man skal have opført de kommende år.

Med mere og mere vindkraft og endnu bedre udenlandske forbindelser på elnettet, er det jo helt naturligt og i tråd med intentionerne, at der skal produceres mindre og mindre el på basis af brændsler.

Om det specielt skulle true kraftvarme ?

Vel egentligt ikke som sådan. Det kan og bør udkonkurrere elproduktion uden samtidig udnytelse af varmen. Med udfasningen af flere af vore kulkondensværker, er det jo en udvikling vi allerede har været vidne til.

Og nu er det så den mere effektive kraftvarme, der skal finde en ny rolle. Her må det være på sin plads at sikre at den elproduktion vi fortsat selv skal præstere, bliver som kraftvarme. Mest naturligt på gasfyrede anlæg. (Naturgas indtil videre, efterhånden afløst af grønne gasser)

Der er med andre ord stadigt behov for fleksible anlæg, der evner at tilpasse driften til et stadigt mere komplekst marked. Det har fjernvarmeværkerne gennem årene bevist at de kunne. Derfor ligger det ret lige for at den rolle skal de fortsat have. Den seneste udvikling har vist at de har behov for et element eller to mere, for at kunne levere varen. Og det er såvel solvarme, der kan rducere behov for varmeproduktion - specielt om sommeren, hvor elpriserne gennemgående er lave, men også strække sig henover en del af den resterende fyringssæson ved brug af sæsonvarmelagre. i tillæg til solvarme / varmelagre, er der behov for eldrevne varmepumper eller elkedler, der kan overtage varmeproduktionen i de vindrige perioder om vinteren. i de vindsvage perioder eller kolde perioder, hvor elbehovet er særligt stort, skiftes til produktion af el (og varme). Ved denne kombination, sikres en fortsat forsyning med fjernvarme, med et stadigt faldende forbrug af ressourcer og en stor fleksibilitet i forhold til elmarkedet. Og så er det normalt den billigste måde at opnå dette på, sammenlignet med individuelle løsninger.

Med mere og mere vindkraft og endnu bedre udenlandske forbindelser på elnettet, er det jo helt naturligt og i tråd med intentionerne, at der skal produceres mindre og mindre el på basis af brændsler.

Om det specielt skulle true kraftvarme ?

Vel egentligt ikke som sådan. Det kan og bør udkonkurrere elproduktion uden samtidig udnytelse af varmen. Med udfasningen af flere af vore kulkondensværker, er det jo en udvikling vi allerede har været vidne til.

Og nu er det så den mere effektive kraftvarme, der skal finde en ny rolle. Her må det være på sin plads at sikre at den elproduktion vi fortsat selv skal præstere, bliver som kraftvarme. Mest naturligt på gasfyrede anlæg. (Naturgas indtil videre, efterhånden afløst af grønne gasser)

Der er med andre ord stadigt behov for fleksible anlæg, der evner at tilpasse driften til et stadigt mere komplekst marked. Det har fjernvarmeværkerne gennem årene bevist at de kunne. Derfor ligger det ret lige for at den rolle skal de fortsat have. Den seneste udvikling har vist at de har behov for et element eller to mere, for at kunne levere varen. Og det er såvel solvarme, der kan rducere behov for varmeproduktion - specielt om sommeren, hvor elpriserne gennemgående er lave, men også strække sig henover en del af den resterende fyringssæson ved brug af sæsonvarmelagre. i tillæg til solvarme / varmelagre, er der behov for eldrevne varmepumper eller elkedler, der kan overtage varmeproduktionen i de vindrige perioder om vinteren. i de vindsvage perioder eller kolde perioder, hvor elbehovet er særligt stort, skiftes til produktion af el (og varme). Ved denne kombination, sikres en fortsat forsyning med fjernvarme, med et stadigt faldende forbrug af ressourcer og en stor fleksibilitet i forhold til elmarkedet. Og så er det normalt den billigste måde at opnå dette på, sammenlignet med individuelle løsninger.

Svend Auken kan til gengæld hæve pokalen for gennemførelsen af CO2-tiøren og barmarks katastroferne

Nej Barmarkerne det var Jan Sjursen.

@Flemming

Vel egentligt ikke som sådan. Det kan og bør udkonkurrere elproduktion uden samtidig udnytelse af varmen.

Den der varme som tabes! Er det om sommeren du taler om, når du taler om samtidig udnyttelse af spildvarme. For om vinteren hvor fjernvarmerør skal ydes varme, her er det da den anden vej rundt, at ikke en eneste kalorie afsættes som spild. Tvært imod er det sådan at behovet for varme langt langt overstiger varmeproduktion sammen med el-produktion hvorfor langt den overvejende del af varmen produceres fra kedel!

i tillæg til solvarme / varmelagre, er der behov for eldrevne varmepumper eller elkedler, der kan overtage varmeproduktionen i de vindrige perioder om vinteren.

Hvordan pokker forestiller du dig en fjernvarmebruger skal betale for alt det der! Solvarme koster typisk 100.000 kr pr bolig hvis der skal ydes en betydelig del af årsbehovet. SÅ skal der et kraftvarmeanlæg til og varmepumper og el-patroner. Og hvor skal varmepumpen hente sin energi?

Er det ikke de der famøse 300.000 kr pr bolig inden vi sådan er oppe at køre....

Niels.

Blot den ene konstatering af de naturgasfyrede fjernvarmeværker, der investerer i solvarme / varmelagre og varmepumper, kan NEDSÆTTE deres priser med 17 - 22%.

Hvis de kan nedsætte priserne 17-22% trods massive investeringer, så bruger de jo væsentligt mindre brændsel og får derved et tilskud i form af sparede afgifter på det brændsel de ikke bruger. Sådan nogle fjernvarmebaroner kan vi ikke have. Hvornår kommer energiministeren på banen?

Svend ! Solen er vel ikke defineret som et brændsel - endnu ! Men mon ikke det kun er en enkelt finansminister fra at det

Blot den ene konstatering af de naturgasfyrede fjernvarmeværker, der investerer i solvarme / varmelagre og varmepumper, kan NEDSÆTTE deres priser med 17 - 22%.

Flemming

Fjernvarmeværkerne giver typisk 2,5 kr/M^3 (11,08 kwh) for naturgas før afgifter.. Det kan du ikke lave fjernvarme for via sol.

Hvis så kedlen på fjernvarmeværket monteres med en absorptionsvarmepumpe som henter 0,7 energienhed i luften hvergang der indfyres 1 energienhed i sådan en se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use...

Og det er mulig når lufttemperaturen er høj om sommeren.

Herefter er varmeprisen 130 kr/mwh det får du svært ved at konkurrerer med fra sol. Eller i stedet for en investering på måske 100 mio så taler vi måske om 5 mio.

Men så er der jo det med afgifterne...

@karsten,

Beslutningen om gas på de store kraftværker blev truffet i 1984-85 og gennemført i 86-88. Altså under Schluter ......

• Jeg mente bestemt at det var i langt senere man faktisk påbød at bruge naturgas for få et bedre CO2-resultat!

Men det er da meget interessant at man i gang længe før, for får år før de årstal du nævner, hørte jeg energimister civ. ing. Knud Enggaard fortælle, at naturgas var så ædel en energikilde, at det aldrig skulle bruges i kraftværker! Det var dengang man endnu i Venstre havde atomenergi på programmet. Jeg troede i min naivitet, at man altid kan stole på politiske løfter.

Blot den ene konstatering af de naturgasfyrede fjernvarmeværker, der investerer i solvarme / varmelagre og varmepumper, kan NEDSÆTTE deres priser med 17 - 22%

Flemming

Det tror jeg skam også de kan, når de kan få statskassen til at betale gildet i form af mistede afgiftsindtægter.

Den her i RIngkøbing Skjern se http://vimeo.com/66593826

1.2 mia for et energisystem som kan yde 770.000 Mwh gas om året.

Hvis det biogas skal gennem et varmeværks gasmotor og varmeværket hertil skal råde over sol, varmepumper, akkumulering og el-patroner..

Når 18 Mwh varme koster 5 - 6000 kr netto fra naturgas. Hvad kommer så 18 Mwh fjernvarme til at koste når overprisen som el-forbrugerne betaler for biogasstrømmen skal medregnes, fra sådan et energisystem..

biogasystemet i Ringkøbing Skjern det yder på 10 år 7.700.000 Mwh hvis man lige prøver at dividerer det op i de 1.2 mia. Resultat 155 kr/mwh.

Per - det var nu Per Hækkerup der udtalte: "At bruge naturgas på kraftværkerne, er som at fyre med Mahogni i pejsen"

1,1 Gw mahogni gennem H C Ørsted se http://www.dongenergy.com/da/forretningsak...

100Mw tabes i røggassen, 185 Mw laves til el, og 815 Mw laves til fjernvarme.

Hvad mon hr. Hækkerup ville mene om det!