Analyse: Dyb uenighed mellem grønne og sorte virksomheder om dansk klimapolitik

Et opgør om klimapolitikken er i fuld gang blandt store danske industrivirksomheder – og det kan potentielt få stor betydning for dansk energi- og klimapolitik i Europa.

Fronterne er trukket op mellem på den ene side de virksomheder, som nyder godt af en progressiv klimapolitik og dermed fortsatte investeringer i vedvarende energi og energibesparende teknologi, og på den anden side de virksomheder, som er afhængige af lave energipriser for at kunne producere til konkurrencedygtige priser. Ikke mindst i konkurrence med amerikanske virksomheder, der oplever faldende priser som følge af skifergas og -olie.

Konflikten blussede for alvor op i sidste uge under Europa-Parlamentets nedstemning af klimakommissær Connie Hedegaards forslag om såkaldt back-loading. Et forslag, der ved at fjerne et overskud af kvoter og øge prisen på at udlede CO2 skulle puste akut liv i det nødlidende EU-system for kvotehandel. Op mod afstemningen arbejdede Dansk Industri (DI) officielt imod Connie Hedegaards forslag – i strid med ønskerne fra grønne DI-medlemmer i form af sværvægtere som Dong, Grundfos, Danfoss og Vestas.

Ingeniøren kan ikke belyse, hvilke virksomheder der har så stor magt, at de kan påvirke DI’s officielle holdning, så den går stik imod ellers tunge grønne virksomheder. Vi har foretaget en rundringning til ti af Danmarks mest energitunge virksomheder, herunder Lego, Carlsberg, Aalborg Portland og Arla Foods. Ingen af de ti ønsker til citat at forholde sig konkret til, hvilken retning de selv bakker op om – og hvorfor.

Alle virksomheder afviser at medvirke i artiklen eller henviser til brancheorganisationer som Landbrug & Fødevarer, der også taler imod forslaget med samme argumenter som DI: Det har ingen klimaeffekt og giver ingen teknologiudvikling, men fører til dyrere elpriser midt i en krisetid.

Læs også: Sidste slag om Europas CO2-kvotesystem på vej

Flere af de grønne virksomheder udtrykker uofficielt skuffelse over DI.

Når konflikten er vigtig, skyldes det, at industrien – i hvert fald ud fra et europæisk perspektiv – har indflydelse på en stor del af europaparlamentarikernes holdning til, hvor progressiv EU skal være på klimaområdet.

Parlamentarikerne frygter, at en ambitiøs EU-klimapolitik vil stække industriens konkurrenceevne og kan koste vækst, job og dermed stemmer.

Udfaldet af politikken kan også få betydning for dansk indflydelse i EU. Alt andet lige er det nemmere for Danmark at få politisk indflydelse på en grøn dagsorden, hvor vi traditionelt har været toneangivende – med energisparedirektivet som det måske bedste eksempel. Under en mere traditionel og sort dagsorden vejer danske virksomheder ikke meget sammenlignet med magtfulde tyske og franske konglomerater i lobbyorganisationen Business Europe.

Et revideret forslag om back-loading kommer sandsynligvis til afstemning i Europa-Parlamentet til juli. Flere kilder peger allerede nu på, at magtkampen inden for DI bliver åbnet igen, idet de grønne selskaber vil søge at ændre organisationens officielle holdning til forslaget.

Emner : CO2-kvoter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den almindelige konkurrence om at gøre tingene bedst muligt, og derved få en forretning ud af det, er åbenbart erstattet af en kamp om afgifter og tilskud til gavn for sin egen forretning. I den slåskamp lader det til at vi almindelige kunder sidder som en lus mellem to negle. Det er selvfølgelig en naturlig udvikling, når skatter, afgifter og tilskud betyder mere for bundlinjen end det egentlige salg. Hvis du kan tjene mere ved hjælp af en god revisor end et bedre produkt, er det nærliggende at hyre en revisor/jurist/lobbyist i stedet for nogle produktudviklere.

  • 4
  • 3

Det kan ikke komme bag på nogen. Det der er overraskende er, at de "sorte" vandt denne runde. Men på langt sigt taber de, fordi de kommer for sent i gang med at lægge om. Hvis de allerede nu har ondt i økonomien pga. energipriserne, hvordan vil det så gå dem om føje år, med stigende energipriser? Vil de - til den tid - overhovedet have råd til at lægge om, eller må de lukke, fordi deres produktion er blevet urentabel? Det er det store spørgsmål på langt sigt....

På det korte sigt (Og det er her politikkerne er) handler det om arbejdspladser, og derfor tør politikkerne, som kun ser 4 år frem, ikke røre dem lige nu. Men det bider nok sig selv i halen.

  • 1
  • 2

Hvis de allerede nu har ondt i økonomien pga. energipriserne, hvordan vil det så gå dem om føje år, med stigende energipriser?

  • smerten skyldes ikke energipriserne, derimod -afgifterne, som udskrives til subsidiering af diverse grønne 'feel good' tiltag! :)
  • 3
  • 2

Hele indlægget fra Povl E .Petersen er et eksempel på de frelstes vildfarelse. Energi bliver nemlig billigere og billigere bortset fra korte perioder. Hvis halleluja energi ikke kan konkurrere er det ude om kort tid. Det kan det ikke.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten