ANALYSE: Derfor vil regeringen droppe kystmøllerne

Så kom det frem: Venstre-regeringen og dens støtter overvejer at droppe udbygningen med 350 MW kystnære havmøller for at nedbringe PSO-betalingen.

Læs også: Politikere frygter rævekage om kystnært mølleudbud

Dermed skaber regeringen både tvivl om energiforliget fra 2012 og om viljen til at holde tempo på den grønne omstilling.

Prøveballonen - som straks blev kritiseret af rød blok - blev sluppet fri i Berlingske, hvor energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) henviste til nye beregninger og sagde:

Udbuddet af 350 MW kystnære havmøller er i gang og omfatter nu fem områder. Frist for de endelige bud er 1. september. Illustration: MI Grafik

»Man er nødt til at forholde sig til, at prisen for den grønne omstilling er blevet for høj, og at vi derfor er nødt til at få skåret regningen til. Der kunne det være en mulighed at kigge på de kystnære møller. Prisen for dem er steget markant, og vi oplever stigende lokal modstand imod dem,« sagde Lars Christian Lilleholt til Berlingske.

Læs også: Sortænder vælter havmølleplaner i Sejerøbugten

Den konkrete beregning fra Energistyrelsen, som Dansk Folkeparti har bedt om, viser, hvordan udgiften til PSO-støtte til kystnære havmøller udvikler sig i 2019 og 2020 – set i forhold til, hvad man regnede med, da energiaftalen blev indgået i 2012. Altså dengang elpriserne var mere end dobbelt så høje som i dag.

Og da PSO-omkostningerne som bekendt stiger med faldende elpriser og falder med stigende elpriser, kommer det ikke som nogen stor overraskelse, at PSO-betalingen vokser for kystmøllerne, fordi elprisen er halveret siden da.

Den samlede pris er faldet

Ifølge svaret er PSO-betalingen til kystmøllerne vokset fra energiaftalens 147 og 260 mio. kroner i henholdsvis 2019 og 2020 til 346 mio. og 646 mio. kroner i de samme to år, hvis man anvender elpriser fra Energistyrelsens seneste basisfremskrivning.

Hvad beregningerne ikke siger noget om – og som stort set er fraværende i ministerens argumentation mod den dyre grønne omstilling – er, hvad den samlede elpris (elpris+ PSO) for den danske elforbruger vil være fremover.

Læs også: Energieksperter: Hold fast i PSO-støtten

Ifølge en beregning fra Klimarådet ville forbrugernes samlede elpris således have været 4 øre højere pr. kWh i 2014, hvis man i stedet for lav elpris og høj PSO havde haft (højere) elpris som i 2006 og en lavere PSO.

Og brancheforeningen Vindmølleindustrien har kigget på den samlede forbrugerudgift (elpris+PSO) i perioden frem til 2020, som den så ud, da energiforliget blev indgået i 2012. Derefter har de sammenlignet det med den samlede forbrugerudgift, som den er blevet i dag med dagens lave elpriser. Resultatet er, at elforbrugernes samlede regning frem til og med 2020 er faldet med 27 pct.

Producerer gratis i 15 år

Med i beregningen fra folketingssvaret er heller ikke, at de kystnære vindmøllerne producerer grøn strøm til almindelig markedspris – altså uden tilskud – i de følgende 15 år, efter at PSO-betalingen er hørt op, hvilket bidrager til forsyningssikkerheden og til at realisere målet om et Danmark uden fossile brændsler i 2050 – uden udgift for staten og elforbrugerne.

Læs også: Klimaråd: Hr. minister - fingrene væk fra omstridt elafgift

Det kan virke lidt pudsigt, at ministeren netop kaster sig over de kystnære havmøller med udgangspunkt i, at de er for dyre al den stund, at netop de kystnære havmøller er den billigste form for havmøller og faktisk har fået lagt en maksimalpris ind over udbuddet af de 350 MW, som netop er i gang.

Læs også: Uro om PSO-afgift sætter energiforlig på højkant

Topprisen er på 70 øre pr. kWh, som de tre konsortier har accepteret - og altså med mulighed for, at de bliver billigere endnu. Disse vilkår blev lagt ind over udbuddet i 2014.

Forklaringen er nok, at kystmøllerne er den eneste større ting i energiforliget, som ikke er realiseret endnu, og som ministeren altså mener kan stoppes uden alt for store konsekvenser. Også selvom både staten og firmaerne vil have brugt penge til ingen nytte.

150 mio. allerede brugt

Ifølge brancheforeningen Vindmølleindustrien har staten dog allerede brugt cirka 150 mio. kroner på forundersøgelser af de seks udpegede områder – ligesom hvert af de tre konsortier må vinke farvel til i omegnen af 25 mio. kroner, som de hver især har brugt på forberedelser af de endelige bud.

Ministeren kunne også have valgt at skabe tvivl om den 600 MW store Kriegers Flak Havmøllepark i Østersøen, som også er i udbud for tiden og som ville give endnu større bonus på PSO-kontoen isoleret set.

Læs også: Danmark tiltrækker masser af nye konsortier til kæmpe havmøllepark

Her bliver prisen sandsynligvis højere pr. kWh end de maksimalt 70 øre pr. kWh for kystmøllerne, fordi møllerne står længere til havs, og fordi der ingen makspris er på dette udbud.

Men her er overvejelserne nok, at det statslige Energinet.dk allerede er nået langt med at afgive ordre på transformerstationer og planlægning af ilandføring af strømmen, hvorfor en aflysning vil blive for dyr., ligesom syv konsortier og selskaber er i gang med at forberede et bud på den langt større park.

Læs også: Sjælland får ny, milliard-dyr elforbindelse til Tyskland

Udløser rare EU-penge

Samtidig skal kablet til havmølleparken i Østersøen kobles sammen med en tysk havmøllepark og således gøre det ud for et transmissionskabel mellem Tyskland og Danmark.

Dette kabel skal hjælpe med at opretholde en skrantende elforsyningssikkerhed i Østdanmark efter 2018 - og så får projektet i øvrigt et dejligt EU-tilskud på 9,4 mia. kroner.

Læs også: Verdens første offshore elnet bliver en realitet i Østersøen

Om ministerens udtalelse til syvende og sidst er et politisk mummespil, der skal gavne en række øvrige politiske forhandlinger, eller om ministeren virkelig er klar til at åbne energiforliget og dermed true forestillingen om Danmark som et land med en langsigtet energipolitik og stabile rammebetingelser for investorer, det skal man nok være politisk journalist på Christiansborg for at udrede.

Læs også: Blåt valgresultat skræmmer ikke energibranchen

Man behøver dog ikke at være spindoktor for at regne ud, at hvis regeringen (og/eller dens støttepartier) allerede nu er klar til at fjerne en af de billigere veje til mere grøn strøm, nemlig kystmøllerne, så skal man ikke forvente mange nye havvindmølleparker i den næste energiaftale. En aftale, som partierne om kort tid skal i gang med at forhandle.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der synes at være en tendens til at møllerne bliver pillet ned når tilskuddet stopper. Er det fordi den producerede el ikke kan betale for vedligehold af møllerne? Hvis det er tilfældet, så ville vi jo få mere VE for pengene ved at fordele PSO-tilskuddet og fx 20 - 25 år.

  • 9
  • 15

Jeg ved godt det ikke er dét mål minesteren vil følge - men derimod Venstre regeringens søgen efter besparelser på miljø og energi området.

Men helt ærligt - fokus på havmøller og kystnære møller skyldes jo primært forsøg på at undgå naboklager og kun sekundært ønsket om bedre produktion - eller tager jeg helt fejl??

Det er sikkert kun i Danmark at vi er så bange for borgere at ingen kompromiser er mulige. Kan vi ikke sprede modellen med at nedlægge lansdsbyer og konvertere dem til vindmølleparker? Det vil HELT klart være både nemmere og billigere https://ing.dk/artikel/vattenfall-opkoeber...

  • 16
  • 1

Dejligt at se en journalist, som har forstået hvad det drejer sig om - og som påpeger den falske kampagne som de blå og industrien kører mod PSO. Håber en række journalister i andre medier læser det...

  • 22
  • 6

Møller skal til søs! Ja de er dyrere per kWh, men med en kapacitetsfaktor på >50% for offshore møller mod <45% kræver land baserede møller større suplerende kapacitet/lager. -Ret mig gerne, jeg er overbevist om forskellen er større!

Hvis Norge bruger deres vandkraft på andre kunder end DK, skal vores bio el være væsentlig større. Er det så stadig billigere på land, med den back-up indregnet?

Bent

  • 5
  • 2

Energiministeren er fra fjernvarmesektoren, der er direkte på kurs imod historiens mødding, da det bliver mere og mere løjerligt at tro på at det er muligt at pumpe varmt "spilde" vand rundt i takt med at elektroner bliver billigere og billigere.

Det mest naturlige ville være at åbne fjernvarmen ved at ligestille vindenergi med importeret biomasse hvad der ville gøre store varmepumper økonomisk attraktive og den selvfølgelige emissionsfrie løsning på opvarmning.

Det er rekordagtigt lumpent at falde en succesrig industri i ryggen ved at påstå, at der er uventet høje PSO udgifter når man samtidigt via lovgivning og afgifter forhindrer at vindenergi kan udkonkurrere kostbare alternativer baseret på import af fossiler og affald og biomasse.

Vi skal hurtigst muligt omdanne Danmark til et askefrit samfund.

Alle ved at det ender sådan, så alle krumspringene er kun til for at beskytte særinteresser midlertidigt på almenvellets bekostning.

I næsten alle sammenhænge er rysten på hånden når det gælder langsigtede strategier en kostbar fejltagelse.

Ps. De 70 øre der er topprisen som vil blive accepteret kan jo meget vel blive lavere - chancen herfor stiger iøvrigt med skabelsen af et konkurrencepræget marked for kystnære møller. Søren Lund eller tilsvarende ekspertkommentator kan sikkert beregne hvad prisen skal være for at den reelle samfundsudgift i realiteten bliver lavere end den kapacitet som de kystnære møller kommer til at erstatte. Husk at der heller ikke findes nogen centrale kraftværker der kan producere elektricitet til Nordpool gennemsnitspriser.

  • 15
  • 7

Ja, godt dataene kommer frem, så vi kan se hele billedet, og ikke blot PSO-udgiften.

For øvrigt er der en anden myte om PSO der skal frem; nemlig at alle landene får de lave prisen men det kun er i Danmark man betaler PSO.

Det er vrøvl, da den billige el stort set er låst inde i Skandinavien pga begrænset kapacitet på ledninger ud af området. Se f eks Bloomberg om el-priser i flere lande omkring os:

http://www.bloomberg.com/news/articles/201...

Norden: 20 Euro Tyskland: 30 Euro UK: ca 55 Euro (40 £) Holland er fra andre artikler ca 45 Euro

Der er derfor ingen grund til panikken om PSO'en! De Skandinaviske el priser er så lave at det kompenserer for PSO'en.

  • 19
  • 3

Det er vrøvl, da den billige el stort set er låst inde i Skandinavien pga begrænset kapacitet på ledninger ud af området. Se f eks Bloomberg om el-priser i flere lande omkring os:

http://www.bloomberg.com/news/articles/201...

Norden: 20 Euro

- i Kongeriget må det da svare til prisen uden afgifter: Min seneste regning siger 0,1846 kr./KWh, svarende til omkring €24/MWh.

MEN...'gennemsnitspris eksl. abonnement' er 1,45 kr./kWh, svarende til omkring €190/MWh, hvortil kommer 25% moms! Er 'nordisk el' derefter stadig 'rekord-billig'??

  • 5
  • 15

Tallene i kommentaren er ikke korrekte. Inden for energibranchen angiver man hvilken periode man ser på. Det har du ikke gjort, men den mest relevante periode er næste år - 2017.

Du kan finde de korrekte priser for DK1 og Tyskland på:

http://www.nasdaqomx.com/commodities/marke...

www.eex.com

DK1 (jyllannd) 2017: dd: 22,75 euro EEX (2017 dd) 25,76 euro Holland: (2017) dd 30,00 euro

Der er kabler af forskellige størrelser mellem de forskellige lande, men kablerne dimensioneres efter hvad der er økonomisk fornuftigt, så billig VE vil i et stort omfang sælges til de omgivende lande, men da kablerne ikke har begrænset kapacitet, vil der ikke ske en fuld prisudligning (se ovenfor) men kun en begrænset udligning af prisforskellene.

  • 7
  • 1

At Venstre ser sig nødsaget til at hive i nødbremsen for den grønne omstilling, kan samtlige partier i folketinget takke sig selv for. Hvis de ikke havde haft et ensidigt fokus på produktion af VE (koste hvad det vil), og helt undladt at justere på afgifter og tariffer (uha - der er mange der bliver sure når man skal omfordele ca. 46 mia. DKK/år).

Så kunne vi i dag have haft et meget større fleksibelt elforbrug - primært ved at erstatte brændsel til varmeproduktion med el til varmeproduktion. Desuden kunne vi have reduceret vores tvangsproduktion af el - i perioder med lave elpriser. Den manglende handlekraft blandt politikkerne koster på alle parametre: - Det bremser den grønne omstilling, fordi regningen bliver for stor (for nogle) - Det koster på samfundsøkonomien, fordi vi ikke anvender vores ressourcer så optimalt som vi kunne have gjort. - Det koster på eksporten, da den danske "showcase" ikke er så god, som den kunne have været og fordi vi ikke får udviklet og demonstreret hvordan man effektivt integrerer store mængder VE.

  • 11
  • 1

Meget kan man sige om vores destruktive regering, men de er da konsekvente i deres kamp mod en fornuftig fremtid for næste generation.

Man tager millioner fra elbiler, og giver dem i rabat til de mest forurenende fossilbiler. Man tager millioner fra miljøet, og giver dem til et urentabelt og perspektivløst landbrug, til yderligere at ødelægge og forpeste vores land, og mishandle dyrene. Tillader større NOx udledning, og giver PSO-rabat til de mest forurenende industrier. Sælger ud af vores kyster. Tager pengene fra de ringest stillede, og giver dem til de rigeste.

Hvad er det dog for et samfund, vi skal se frem til? Mit egoistiske håb er, at de vel ikke kan nå at ruinere landet helt på de få år, som jeg skal være her, og forhåbentlig ryger de af pinden med et brag ved næste valg – så tror jeg sørme, jeg tager et par år mere.

  • 21
  • 12

Du skal passe på med at bruge ord som idioti, når dine egne indlæg er gennemsyret af ideologiske holdninger, uden nogen formen for realisme eller indblik i de emner du omtaler. Du kalder implicit alle landmænd for idioter og kalder dem alle for dyremishandlere. Det er er pineligt injurie og din augumentstion høre ikke hjemme på et teknisk forum, men på Ekstra Bladets Nationen.

Tilbage til morgenkaffen og emnet

  • 11
  • 6

Snip: " Giver PSO-rabat til de mest forurenende industrier." Snip. Eftersom vi har så meget VE og får mere, kan du så pege på et sted I verden det er bedre at have energitung industri?

Og derudover så er det dig (og mig) som forbruger der bestemmer hvilken standart der skal være for dyrevelfærd. Et forsøg med at mærke svin der er opvokset uden brug af antibiotika mod en merpris på 2kr/kilo!! har bønder stående I kø for at være med. Så ja. -Alle bønder prøver at producer den vare der kan sælges. Hvad køber du?

  • 8
  • 2

kan du så pege på et sted I verden det er bedre at have energitung industri?

Norge, Island Efterhånden som er anlægges kabelforbindelser til UK og kontinentet fortrænges den energitunge industri fra Norge. Man eksportere el og arbejdspladser. Island er foreløbigt det bedste bud for energitung industri, men kabelteknologien udvikles fortsat, så en dag kommer der nok kabel til UK, og så stiger elprisen. Danmark er ikke og har aldrig være særligt attraktivt for energitung industri. Den energitunge industri i DK er baseret på hjemmemarkedet og/eller lokale råstoffer.

  • 2
  • 3

Havmøllernes effektivitet er ikke >50%. I 2014 var den 46,6 % og 43,4%. I 2015 opnåede de to nyeste havmølleparker Hornsrev 2 og Norddjurs 41,1 % og 46,6% af den nominelle kapacitet. I gennemsnit over året.

I øvrigt er havmøller lige så ustabile som landmøller.

Tallene for 2015 så således ud

            Land   og   Hav  

Gennemsnit 1060 MW 552 MW Maks 3349 MW 1225 MW Min 0 MW 0 MW Stdafv % af gns 80,8 og 65,3.

Så nu som før kræver vindmøller fuld back up. Blandt andet i form af importeret biomasse sv.t. 1736 MW i 2014 med stærkt stigende tendens. Det er en køn grøn omstilling!

  • 6
  • 8

Nu kunne det også tænkes at de på island udvidede deres billige, geotermiske energi, så de kunne tilfredsstille både det britiske og deres hjemlige marked , uden at sætte priserne op.

Størstedelen af Islands elproduktion kommer fra vandkraft. Geotermisk elproduktion er ikke nødvendigvis billigere, men man undgår at ødelægge lakseelvene.

Redningen er nok at transmissionskapaciteten bliver begrænset, så man ikke kan overføre hele kapaciteten til UK. Det er den begrænsning norske kraftselskaber arbejder for at fjerne, til glæde for ejerne, til skade for den kraftforbrugende industri og varmeforbrugerne. På Island er opvarmning nu hovedsageligt geotermisk.

  • 2
  • 2

...men da kablerne ikke har begrænset kapacitet, . . .

Det er ellers den historie jeg har hængt mine forestillinger på, når man dagligt ser klynger af vindmøller stå og snurre. Det vil sige de fleste af dem for meget ofte står der en enkelt eller to og laver ingenting. Jeg har netop hørt at det skyldes overproduktion og man nærmest skal betale for at komme af med strømmen.

Derfor mener jeg at man burde opbygge elnettet, så man kan anvende alle møllerne INDEN man sætter flere nye op.

Ad modstanden ved byggeri ved kysterne; Hvad er bedst/værst; Vindmøller eller strandhoteller? Måske beboerne på stederne bør have mest indflydelse på svaret.

  • 1
  • 6

SHK

De nye møller er plus 50% og gamle gennemsnitsbetragtninger er ikke specielt relevante for diskussion af kystnære møller, der formentlig baseres på moderne teknologi.

Påstanden om at vindenergi fra møller med betydeligt højere kapacitetsfaktor skulle være ligeså variabel er faktuelt forkert.

  • 2
  • 0

Enhver der gider kan selv gå ind på energinet.dk/markedsdata og få oplyst for hver eneste time, hvor meget strøm havmøller producerer og hvor meget strøm landmøller producerer.

Ud fra disse data har jeg, eller rettere min computer, beregnet middelværdi og standardafvigelse, og jeg har korrekt anført at standardafvigelserne er lavere for havmøller end for landmøller.

Dette ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at havmøllerne også kan gå i nul, eller næsten nul. En mulig marginal forøgelse af mølleeffektiviteten vil ikke ændre på dette forhold.

Ved at gå ind på ens.dk og søge på stamdata for vindmøller kan man få oplyst hvad hver eneste mølle har produceret per måned. Disse data ligger til grund for min beskrivelse af resultaterne for Horns Rev 2 og Norddjurs i 2015. Henholdsvis 41% og 47% af den nominelle kapacitet.

Men jeg indrømmer en fejl. Horns Rev 2 blev faktisk indviet i 2009, et år før Lolland, der opnåede en kapacitetsudnyttelse på 47%.

I øvrigt svarede vindkraftens 1612 MW i gennemsnit i 2015 til 7,3 % af bruttoenergiforbruget i 2014.

Man kan beregne følgende sammenhæng mellem den indenlandske udnyttelse af den producerede vindenergi og møllernes produktion. y= -0,0001XX +1,2295X -68,25. Korrelationsfaktoren er 0,94. Både X og y udtrykkes i MW. Tegner man kurven finder man at den indenlandske udnyttelse begynder at flade ud når vindkraften passerer 2000 MW. Man må derfor virkelig håbe, at det vil lykkes energiministeren at sabotere nye mølleprojekter. Heldigt så, at den importerede biomasses 54,5 PJ i 2014 svarende til 1726 MW kan medvirke til at kompensere for vindkraftens uomgængelige variation, mellem 1 og 4450 MW i 2015.

Hvor mange skove skal vi brænde af, og hvor mange af vore fornødenheder skal vi lade producere i lande med en mindre hyklerisk tilgang til energiforsyning, før vi når i havn med det "Fossilfri Danmark"?

  • 2
  • 5

den burde vel falde i resten af det berørte marked! - Oder?

Tjah, det er nok tvivlsomt om ca. 5 TWh/år fra Island vil gøre nogen større forskel i en britisk eller europæisk elmarkedssammenhæng. Det vil dog nok afhænge lidt af, hvor meget af strømmen der afsættes som 'near term spot markets' og hvor der afsættes 'balancing mechanism', dvs. regulerkraft for at medvirke til indpasning af fluktuerende VE-strøm. Her er et link til det islandske statselselskab Landsvirkjun om 'Icelink', som projektet hedder:

http://www.landsvirkjun.com/researchdevelo...

  • 0
  • 0

"Island er foreløbigt det bedste bud for energitung industri, men kabelteknologien udvikles fortsat, så en dag kommer der nok kabel til UK, og så stiger elprisen"

Hvorfor skulle mere el i systemet, få elpriserne til at stige?

Fordi el-priserne i UK er væsentligt højere end i Norge (og Danmark). Da kablet (NSN link) har en udlignende effekt på prisforskellen mellem de to lande, må prisen forventes at bevæge sig op i Norge (og ned i UK).

Man kan håbe på at UK får realiseret deres planlagte multi-GW havvindmølleparker, sådan at landets nettoimport nærmer sig nul, det vil hjælpe på prisen. (Samt naturligvis mindske CO2-forureningen).

  • 2
  • 1

Det første indlæg hvori BLA nævnte Island:

"Norge, Island Efterhånden som er anlægges kabelforbindelser til UK og kontinentet fortrænges den energitunge industri fra Norge. Man eksportere el og arbejdspladser. Island er foreløbigt det bedste bud for energitung industri, men kabelteknologien udvikles fortsat, så en dag kommer der nok kabel til UK, og så stiger elprisen."

Og derpå:

"Mere el fra Island til UK betyder mindre el til de islandske forbrugere, og stigende priser på Island."

Den mekanisme/forklaring står klart nok for mig, men åbenbart ikke for dig? Prøv at læse disse indlæg igen. Langsomt...

  • 0
  • 1

I øvrigt svarede vindkraftens 1612 MW i gennemsnit i 2015 til 7,3 % af bruttoenergiforbruget i 2014.

En vindmølle har kun et minimalt varmetab ved konvertering, til forskel fra et termisk kraftværk.

Det betyder at for hver 1 kWh el en vindmølle producerer, fortrænger den 2,5-3,0 kWh primært forbrug i et termisk kraftværk.

Det primære gennemsnitsforbrug ville m.a.o. have været 4000-4800 MW højere, havde det ikke været for vindmøllernes 1612 MW.

Det svarer således til en fortrængning på 15-18% af hvad bruttoforbruget havde været uden vindmøllerne.

De kraftværker du sværger til, har et primært egetforbrug, der er næsten 3 gange så stort som det sekundær-forbrug de dækker.

De vil med andre ord aldrig kunne dække mere end godt en tredjedel af bruttoforbruget, uanset hvor mange du installerer i systemet.

  • 4
  • 0

Du forstod ikke hvorledes Bo Leth Andersen kom frem til prisstigninger på island.

Markeds mekanismen.......elværket har en begrænset kapacitet......så hvis elproduktionen kan sælges til en højere pris til englænderne, så må islændingene til lommerne for at få en andel af denne......ja livet er hårdt derude i verden, hvor virkeligheden eksisterer.

  • 2
  • 0

Hold nu op med dette trolleri, JJ. Det var heller ikke, hvad jeg mente.

Det er ærgerligt, at du tilsyneladende ikke forstår, hvad BLA skriver om hvorledes evt. eksport af strøm fra Island til GB vil påvirke hjemmemarkedsprisen i Island. Men derfor behøver du vel ikke at lave sjov med, at jeg kom til at skrive ¨'hjemme i Island'? Jeg er sådan set udmærket klar over, at BLA ikke har nogen tilknytning til Sagaøen.

Jeg ved ikke, hvordan dine betragtninger om islændingenes politiske bevidsthed kommer ind i billedet. Men jeg vil da fortælle dig, at 85-90pct. eller mere af den nuværende elproduktion fra vandkraft og geotermiske anlæg sælges til energiintensive industrier, og resten til 'almindelige forbrugere'. Det forholder sig derimod omvendt - godt og vel - hvad angår fordelingen af salgsindtægterne fra disse to meget forskellige forbrugerkategorier.

  • 1
  • 0

Men jeg vil da fortælle dig, at 85-90pct. eller mere af den nuværende elproduktion fra vandkraft og geotermiske anlæg sælges til energiintensive industrier, og resten til 'almindelige forbrugere'. Det forholder sig derimod omvendt - godt og vel - hvad angår fordelingen af salgsindtægterne fra disse to meget forskellige forbrugerkategorier.

Det var god og reel oplysning, Mads. Tak for det! (Tommel op!)

Det er virkelig fornuftigt med tung, energikrævende industri i Island. Jeg tro bare stadigvæk ikke på, islændingene vil lade evt. el-eksport påvirke deres egen elpris. - De lukker sq ned for eksporten, før det bliver kritisk! Well! Dét ville jeg gøre! :-)

  • 0
  • 2

Jeg tro bare stadigvæk ikke på, islændingene vil lade evt. el-eksport påvirke deres egen elpris. - De lukker sq ned for eksporten, før det bliver kritisk!

Hvem ejer kraftværkerne på Island?

  • De lukker sq ned for eksporten, før det bliver kritisk! Well! Dét ville jeg gøre! :-)

Island er ikke en planøkonomi.

Er der et marked vil udlandskabler uvægerligt føre til højere priser.

I Norge stiger elprisen i takt med at der bygges flere udlandskabler.

I Alperegionen produceres der stort set ikke længere aluminium.

Det er måske derfor svenskerne ikke har udbygget nord-syd forbindelserne efter lukningen af Barsebäck, for at beskytte den midtsvenske metalindustri.

Norge eksporterer den rå aluminium og kunstgødning, Sverige bearbejder kirunamalmen til færdige biler og maskiner.

  • 1
  • 1

Jeg vil vædde på det ikke sker. I Island, altså!

Jeg har undersøgt det nærmere, det islandske kraftværker er hovedsageligt ejet af staten, og politikerne skal nok finde en metode så de kan score et overskud til statskassen, på forbrugernes bekostning, så kan man samtidigt flotte sig med offentligt forbrug og skattelettelser.

Du kan se hvordan det er gået i DK med privatisering af TDC og energisektoren, forbrugerne betaler. Nu er forbrugerne, skatteyderne og vælgerne jo stort set de samme, så hvorfor alt det fifleri? Ideologi, spind og propaganda, et stort fupnummer.

Den eneste redning for de islandske elforbrugere er forblive en ø.

  • 1
  • 0

Nej - for de bliver produceret alligevel - med den termiske produktion vi har tilbage, efter møllernes fortrængning

Ja så længe vindmøllerne udgør "toppen" af elproduktionen, men de store værker med marginal varmeproduktion (Stigsnæs, Asnæs og Ensted) er lukket, og flere af de øvrige værker er ovegået til de lokale varmeselskaber (Nordjylland, Fyn og Amagerværket) så hvis man øger vindmølleproduktionen nu kommer man til at fortrænge kraftvarmeproduktion, men der er endnu langt igen før man kan fortrænge ren varmeproduktion med vindmøller.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten