Analyse: Derfor tager kommunerne skraldet for regeringens politik
Affaldsgebyrer. Braklægning af landbrugsjord. Privatisering af kommunale fællesveje. Eksemplerne på centrale beslutninger, der ender med at skabe bøvl, hovedpiner og dårlig presseomtale i kommunerne, er mange.
Og miljøchef i Aalborg Kommune Michael Damm, frygter, at gennemførslen af vandplanerne kan blive endnu et eksempel på en sag, hvor kommuner ender med at skulle stå på mål for regeringens beslutninger.
EU's vandrammedirektiv bestemmer, at reduktionen på 9.000 ton kvælstof skal være implementeret i 2015. Heraf bærer kommunerne ansvaret for de 1.130 ton, som skal realiseres via nye vådområder. Men fordi beregningsmodellen, som skal bruges til at bestemme landmændenes kompensation for at gå med i projekterne, først skulle fordøjes af nye ministerielle arbejdsgrupper, har kommunerne ikke kunnet få skred i arbejdet.
"Landmændene spørger os hele tiden: "Hvis vi siger ja til at omlægge vores jord til vådområder, hvor mange penge får vi så ud af det". Og når vi så fortæller dem, at det svar kan vi ikke give dem, så har de ikke lyst til at gå med i projekterne," siger Michael Damm fra Aalborg Kommune.
Miljøchefen vurderer, at cirka halvdelen af projekterne ikke kan gennemføres. Administrationsudgifterne for de forliste tiltag afholder kommunerne dog stadig.
"Endnu er det for tidligt at se en generel kritik af kommunernes indsats, men når 400 landmænd starter traktoren og kører til København, skyldes det frustration over, at de ikke kan få svar på deres spørgsmål," understreger han.
Borgmester i Næstved Kommune, Henning Jensen (S), der efter 23 år på posten 1. maj træder tilbage, er skuffet over statens indsats i forhold til implementeringen af vandrammedirektivet. Dialogen har ikke været god nok, og nu er aben godt på vej til at lande på kommunens skulder.
"Jeg kunne godt forestille mig, at staten kommer til at give kommunerne skylden for den manglende indsats - at vi har sovet i timen. Dansk politik er i stadig større stil blevet et spørgsmål om at placere aber mellem staten og kommunerne, og her er vi ikke i tvivl om, at staten er den stærkeste," siger han.
Henning Jensen vurderer, at han og kolleger ofte bliver sat til at administrere en mangelfuld lovgivning. Det forhold kombineret med, at det er kommunens medarbejdere, som borgerne møder i hverdagen, gør, at det blandt befolkningen hurtigt bliver kommunens ansvar, når der er problemer på et givent område.
Et eksempel herpå er støtteordningen til braklagte marginaljorde, som gav kommunerne mulighed for via EU-midler at omdanne udpint landbrugsjord til naturområder. Men da støtten forsvandt, og landmændene ville have deres jord igen, spændte Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 i flere tilfælde ben for gendyrkningen, fordi værdifuldt dyreliv havde etableret sig på matriklerne. Det har ført til en stribe sagsanlæg fra frustrerede lodsejere, som kræver kompensation fra kommunen.
Et emne, der mere end noget andet det seneste år har skaffet kommunerne ørene i maskinen på det miljøtekniske område, er sagen om opkrævning af gebyr for virksomhedernes brug af genbrugspladserne. Lovgivningen faldt endeligt på plads 23. december 2009 og trådte i kraft 1. januar 2010.
"Den urimeligt stramme tidsplan betød blandt andet, at mange kommuner var lovbrydere en uge efter vedtagelsen" fortæller miljøchef i Renodjurs, Hardy Mikkelsen.
Fra årsskiftet måtte kommunerne og deres affaldsselskaber nemlig ikke længere samle genanvendeligt erhvervsaffald ind, ligesom genbrugsstationerne kun måtte tage imod såkaldt klare sække. Herefter fulgte den massive kritik af de nye regler, som betød, at virksomheder fik udskrevet regninger på baggrund af CVR-registret, der ifølge miljøchefen i begyndelsen slet ikke var gearet til opgaven.
"Her kom vi i høj grad til at stå på mål for noget, som vi ikke selv havde fundet på. Hovedparten af virksomhederne mente, at vi ikke havde styr på registreringerne, og at vores gebyrer var urimelige, selv om vi gjorde vores bedste for at forklare, at lovgivningen var besluttet nationalt. Men i første omgang landede aben altså på vores skulder," forklarer miljøchefen, som mener, at sagen var med til at give affaldsbranchen et dårligt image.
Hardy Mikkelsen mener, at Miljøstyrelsens senere forsøg på at redde situationen med vejledninger til kommunerne reelt udvandede lovens bogstav og dermed skabte forvirring og forskellig praksis for forvaltning af lovgivningen. Det førte for eksempel til, at mange kommuner blev udskreget som pedantiske og rigide, selv om de i virkeligheden blot fulgte loven.
"Jeg tror, at hvis du går en tur i Grenå i dag og spørger folk om affaldsgebyrsagen, vil de fleste stadig mene, at det er noget, som vi i Renodjurs har fundet på," siger han.
Men hvorfor ender det oftest med, at kommunerne står tilbage som skurk i befolkningens øjne? Lektor og kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, Roger Buch, mener, at tendensen har rødder helt tilbage i den danske filmskat, hvor skuespillere som Poul Reichardt portrætterede helten, der ikke sjældent bekæmpede sognerådsformandens onde intentioner om eksempelvis at dreje nøglen om på slægtsgården.
"Der er i samfundet en grundopfattelse af, at det aldrig rigtig har fungeret med kommunerne, og at det er en støvet institution, som i virkeligheden mest er til bøvl for borgerne. Derfor er det i dag let for folketingspolitikerne at sælge budskabet om, at det er kommunens ansvar, at et givent område ikke fungerer," forklarer han.
Forskeren mener, at de seneste års økonomiske krise samt generelle udvikling i mediebilledet har forstærket kommunernes rolle som syndebuk. Dels fordi lokalpolitikerne er tvunget til at skære ned eller omallokere pengene mellem forvaltninger med den dårlige presseomtale, der nødvendigvis følger med denne øvelse. Dels fordi regeringen og oppositionen allerede fra morgenstunden står klar til at kommentere de negative historier fra den kommunale verden.
"Der er ingen tvivl om, at folketingspolitikerne i højere grad i dag end for 20 år siden blander sig i og forsøger at styre, hvad der sker i kommunerne," mener Roger Buch.
Fremtrædende politikere som Nick Hækkerup **(S) og **Johs. Poulsen (R) har tidligere kritiseret KL for at være fraværende i forhold til at beskytte kommunerne mod central kritik. Roger Buch er enig i, at foreningen i mange tilfælde kunne pege fingrene tilbage på regeringen, men ikke gør det, fordi den i flere tilfælde ikke har ønsket at lægge sig ud med sin egen partitop.
Formand for KL's teknik- og miljøudvalg, Martin Damm, mener ikke, at kommunernes side blev fremstillet bedre, hvis han råbte højere op i avisspalterne.
"Det er måske et ønske fra oppositionen, at vi gav regeringen flere tæsk. Men jo højere vi råber op, desto mere skinger bliver retorikken, og da vi helst vil opfattes som en saglig organisation, vil vi ikke ud på det spor," forklarer formanden.
Dog har han, når det er sagt, ikke svært ved at finde eksempler på sager, hvor kommunerne har taget tæskene for regeringen. Der blev gået hårdt til makronerne, da pressen sidste efterår fik færten af, at kommunerne med Lyngby-Taarbæk i spidsen overdrog nedslidte kommunale veje til borgerne. Det førte snart til, at transportministeren gennemførte et forslag, der ændrede loven med tilbagevirkende kraft og dermed fratog kommunerne muligheden for at skabe luft i budgetterne.
"Der stod sort på hvidt i lovgivningen, at kommunerne kunne nedklassificere vejene af sparehensyn, ligesom vejloven heller ikke forudsætter, at vejen istandsættes før overdragelsen. Men den historie var ikke interessant at skrive for medierne, fordi de allerede havde lagt sig fast på, at kommunen var skurk i sagen," pointerer Martin Damm.
Men var i så gode nok til at sælge budskabet?
"Det er rigtig, at resultatet ikke var imponerende, men på det tidspunkt var der ingen, der gad lytte til argumentet," siger udvalgsformanden.
Dokumentation
