Analyse: Derfor siger Danmark ja til skifergas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Derfor siger Danmark ja til skifergas

Ja eller nej til skifergas i Danmark? Svaret på det spørgsmål kan nu koges ned til, om det er økonomisk attraktivt at hente gassen op af den danske undergrund. Er der tilstrækkeligt gas, vil politikerne give grønt lys.

Det har stået mere og mere klart de seneste uger og blev så godt som slået fast i går, mandag, på Mediehuset Ingeniørens skifergas-topmødet.

Ingen sagde det direkte - der er vi trods alt ikke endnu - men budskabet blev pakket høfligt ind i politiske argumenter om, at tilladelser naturligvis kun gives, hvis politikerne føler sig fuldstændig sikre på, at vi kan producere miljømæssigt forsvarligt.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt, var enige om, at økonomien spiller en meget stor rolle i spørgsmålet om skifergas. De er langtfra alene. I Folketinget er det kun Enhedslisten, der mener, at vi bør afstå fra at etablere produktion af skifergas, hvis Total og Nordsøfonden finder gas i kommercielle mængder.

I går blev det budskab tegnet klart op af de to politikere suppleret med argumenter for, at gassen er en god overgangsløsning i den grønne omstilling, især hvis den kan erstatte kul, samt at gasproduktion kan skabe job og teknologisk udvikling.

Politikernes argument med miljøhensynet er på samme tid naturligt og banalt. Ingen ved deres fulde fem, slet ikke folkevalgte politikere, vil hævde det modsatte: at selv om vi ikke kan beskytte miljøet, skal gassen død og pine op.

Danmark er ikke Texas anno 1930. Der er skrappe krav til alle industrianlæg, herunder olieselskabernes, og de krav kan skærpes, hvis myndighederne og politikerne skønner det nødvendigt.

På topmødet i går stod det også klart, at teknologien til at håndtere skifergasproduktion allerede er til stede og vil blive udviklet yderligere, før skifergas-indvinding bliver en realitet i Danmark. Dermed er risikoen for udslip af kemikalier til grundvandet eller af methan til atmosfæren meget begrænset.

Risiko for udslip kan aldrig elimineres, men i en dansk kontekst kan den håndteres, lød det fra flere fagfolk og eksperter. Selv Greenpeace har sagt, at risikoen for udslip ikke er det vigtigste argument imod skifergas, selv om miljøorganisationen fastholder, at alene det, at der er en risiko, altid vil være nok til at sige nej.

I den realpolitiske verden betyder det næsten grønt lys for politikerne. Men også kun næsten. For klimaeffekten af at brænde skifergas af er stadig til diskussion.

Som det politiske billede er lige nu, er der klart flertal for at fortsætte jagten på skifergas i Danmark. I vægtskålen ligger også det faktum, at hvis der faktisk er gas i kommercielt tilgængelige mængder i undergrunden, så vil også staten få indtægter fra produktionen.

Skifergasproduktion i Danmark har dog stadig meget lange udsigter. Derfor kan den politiske virkelighed ændre sig mange gange, før en beslutning skal træffes. Men som tingene står lige nu og her efter mødet mandag, peger alt på, at der vil være skifergas i det danske gasnet om føje år.

Om gassen så rent faktisk findes i undergrunden, er meget, meget usikkert og en helt anden historie.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Historien er korrekt: "Som det politiske billede er lige nu, er der klart flertal for at fortsætte jagten på skifergas i Danmark".

Men heldigvis, så skal også lokalepolitikerne høres og de får rigtig svært ved at få opbakning til projektet, da deres borgere skal døje med alle generne af skifergasudvinding, og folketingspolitikerne kan jo stadigvæk nå at besinde sig, og ændre deres holdning til skifergas i Danmark.

Så, nej tak til Skifergas - ja tak til grøn omstilling fri af fossile brændsler.

  • 7
  • 7

Danmarks økonomi har brug for billig energi. Sæt energiprisen ned, for eksporterhvervene.

Lige nu er ikke det rigtige tidspunkt at forsage skifergas, vi mangler arbejdspladser.

  • 4
  • 9

Det politiske argument om, at skifergas kan bygge bro til en fossilfri fremtid, er en vildledende cliché. Investering i skifergas kan ikke undgå at forsinke overgangen til vedvarende energi, som allerede er for sent på den, hvis vi skal undgå en global opvarmning på mere end to grader. Selv om emissionen af CO2 pr. energienhed er noget mindre for skifergas end for kul (alt taget i betragtning), så vil skifergassen bidrage til yderligere problemer med global opvarmnning, medens den grønne omstilling forsinkes.

Når selv en grøn politiker som Martin Lidegaard ikke åbent tør erkende dette problem, skal det nok gå galt. Med mindre "almindelige" vælgeres sunde fornuft kan lægge tilstrækkelig pres på regeringen. Det er fint, at Enhedslisten holder fast i en sammenhængende grøn energistrategi, men hvad med SF og de radikale? Det er på tide, at de to traditionelt grønne partier vågner op.

Venlig hilsen fra Niels Meyer

  • 8
  • 9

Der er utvivlsomt tilstækkeligt med biomasse i Baltikum og Ghana til sammen med skandinavisk vind-, vand- og ikke mindst kernekraft at muliggøre et "Fossilfrit Danmark". Cement kan vi jo købe i Polen, stål og metaller i Indien, biler, plast og kemikalier i Tyskland etc.
Men selv Niels I. Meyer forestiller sig vel ikke at resten af Verdens 6-7 milliarder mennesker kan fødes og klædes etc., uden at vi tærer på den fossile kapital.
Og hvad i alverden skal det af Anders Fogh Rasmussen introducerede nonsens om et "Fossilfrit Danmark i 2050" så gøre godt for?

  • 8
  • 4

Og hvad i alverden skal det af Anders Fogh Rasmussen introducerede nonsens om et "Fossilfrit Danmark i 2050" så gøre godt for?


Det er vel som altid: vi vil hellere end gerne være gode ved miljøet, hvis ellers vi kan få penge for at være det. Ellers er vi da fuldstændigt ligeglade, med de mange rare penge kan vi jo altid købe noget pseudoaflad et sted.
Måske det var det marked man skulle investere i, for det bliver med garanti ikke mindre i fremtiden efterhånden som konsekvenserne af det nye klima melder sig.

  • 2
  • 3

Ja det er jo sjovt at stålvalseværket i Frederiksværk udvider samtidig med at vi skal høre alt den skrål og skrigen om at den slags ikke lader sig gøre i et grønt samfund. Ja vi producerer også cement, asfalt og rockuld.

Og så er det måske ikke så underligt alligevel. Energipriserne i Danmark er jo ikke specielt høje. Der er kun 4 lande i EU der har billigere strøm til industri end os.

Når den tunge industri flytter fra landet, så er der en helt anden åbenlys årsag. Manuel arbejdskraft er for dyrt. Vi kan ikke vinde ved at blive ved med at opføre os som om verden står stille. Vores chance her i verden er omstillingsvillighed herunder omstilling til nye energiformer. Greentech tjener efterhånden mange penge til landet.

  • 4
  • 3

...vi vil hellere end gerne være gode ved miljøet, hvis ellers vi kan få penge for at være det...

Vil nu formuler det mindre politisk korrekt Poul ;)

Vi elsker alle som en den grønne energi, den rene luft og 'vinger der svinger', forudsat:
ALLE i kor:
- andre betaler hele regningen
STATEN
- godt overskud til afhængige energivenner
- godt overskud til at købe nye stemmer
- godt overskud til at lappe huller i budget
- godt overskud til diverse
ELLERS
- futter vi hvad som helst brændbart af.

Nej til at 15.000 MWh spildvarme sendes videre til fjernvarmekunderne....
http://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___...

Jyske lov
Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov.... Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet. (gældende i Slesvig indtil 1. januar 1900)

  • 4
  • 1

Der er intet argument i at spare på fossiler, de bliver under alle omstændigheder brugt. Kina og Indien bygger tre kulkraftværker om ugen, hvad nytter det, vi sparer?

Det er naivt at tro, at den globale udledning af CO2 falder de næste 40 år. Lige nu er der krise overalt, selv danskerne kan ikke betale deres arbejdsløse. Europa, hvor vi er allermest optaget af klimaforandringer, er i dyb krise. Hvor skulle alle de penge komme fra?

  • 2
  • 3

Naturligvis skal vi stedse beflitte os på ikke at bruge flere ressourcer end nødvendigt. Når f.eks. Inbicon i 2011 ifølge regnskabet købte energi for 30,1 millioner kroner, så kan man ud fra Asnæsværkets grønne regnskaber udregne at denne energimængde under forudsætning af en gennemsnitlig energipris på 600 kr/MW, hvilket er meget højt sat, har foranlediget en kuldioxidudledning på 24.000 tons.
Er man så elskværdig at antage, at Inbicon har produceret som forudsat i sin projektbeskrivelse i Ingeniøren i marts 2008 -det seneste tal om produktionen jeg har kunnet opspore - så har man produceret så man kunne spare benzin med en kuldioxidudledning på 8640 tons kuldioxid.
Altså en negativ gevinst på 15556 tons.
Så det må være langt at foretrække at udvinde naturgas, fremfor af uvederhæftige fantaster at lade sig trække rundt i mangen af deres slet funderede projekter.
For nærmere beskrivelse se http://www.reo.dk/images/files/pdf/Inbicon...

  • 4
  • 0

Selv om udvinding af skifergas måtte være miljømæssigt forsvarligt, så ændrer det ikke ved, at skifergas er FOSSIL energi og som sådan er med til at forværre klimaproblemerne.
Forskere, energiselskaber og politikere sammenligner skifergas med kul, men skifergas skal sammenlignes med vedvarende energi. Og her dumper skifergassen med et brag.
Ved ikke at inddrage klimaaspektet bliver debatten om skifergas afstumpet og tendentiøs. Mange i befolkningen vil ikke umiddelbart kunne sondre mellem klima og miljø, men se det som to sider af samme sag. Til gengæld kan man forlange af sagkyndige, som arbejder med skifergas, at de kan forstå og forklare forskellen.
Rent teknologisk kan der med strenge krav om lukkede systemer, rensning af affald og genbrug af vand mv. sikkert findes løsninger på udvinding af skifergas, der er miljømæssigt forsvarligt.
Men det ændrer ikke ved, at den udvundne gas er FOSSIL gas, som skaber klimaproblemer. Når skifergassen afbrændes, så udledes til atmosfæren en mængde CO2, som ikke ville have været udledt, dersom den samme mængde energi var kommet fra vedvarende energi, primært sol og vindenergi. Skifergas er dermed ikke grøn energi og bliver det aldrig.
Derfor er der et troværdighedsproblem, når regeringen og Folketinget på den ene side taler meget om, at Danmark mere end andre lande gør noget for klimaproblemerne, men på den anden side med skifergaspolitikken følger lige i sporet på de værste klimasyndere, som er lande som Canada og USA.

  • 1
  • 2

Der er intet argument i at spare på fossiler, de bliver under alle omstændigheder brugt. Kina og Indien bygger tre kulkraftværker om ugen, hvad nytter det, vi sparer?


Man kan gøre smarte ting, mindre smarte og så usandsynligt tåbelige ting. F.eks. var amerikanernes løsning på elendig rækkevidde af deres biler simpel: større tank i, for det var nemt og billigt, og olie var nærmest gratis.
Selvom det gør lidt ondt i hovedet, så bør man nok undlade denne slags quick-fixes og i stedet se bare en anelse mere langsigtet på tingene.

Og selvom det måske er rigtigt at al olie og kul på et tidspunkt bliver brugt, så vil en forsinkelse af svineriet trods alt have en ret god effekt. For vi må jo nok indstille os på at ingen ønsker at gøre noget som helst før de selv får et træls nok lokalt klima til at motivere dem til noget.
Dertil er skifergas et usandsynligt godt eksempel, for helt kort er konklusionen: "vi har ikke råd til at lade være"... hvilket med andre ord er: vi gider ikke tænke os om, men tager endnu et kvik-lån i vores børns navn.

  • 3
  • 1

Ved et skift fra kulkraft til naturgas reduceres CO2 udslippet reduceres med 30 til 45 %. I en seriøs energi- og CO2-debat bør det være et stærkt argument for at bruge den mindst forurenende energiform.

Når Niels Meyer og andre kan argumenterer for at forbyde og forhindre at bruge den mindre forurenende naturgas har det ikke tekniske argumenter men politiske motiver. Det er politisk begrundet når der argumenteres for at frembringe en kunstig, statsskabt energimangel, en situation der har det formål at gøre alternativ energi rentabel og dermed attraktiv. Argumentet er uden teknisk begrundelse da der er tilstrækkelig med fossile energikilder i verden til flere hundrede år forbrug og de kan produceres helt CO2-frit ved at fjerne CO2én fra røgen. Det vil ræve noget ekstra udstyr og øget energiforbrug hvilket pt. stadig ikke er rentabelt eller acceptabelt med den kendte teknik men der arbejdes ihærdigt på sagen.

Et logisk skridt vil istedet være at beskatte kul i forhold til naturgas for at fremme brugen af mindre CO2 forurenende energiformer, men denne logik optræder ikke hos de ideologiske skifergas-modstandere der hellere brænder kullene.

  • 3
  • 1

Ved et skift fra kulkraft til naturgas reduceres CO2 udslippet reduceres med 30 til 45 %. I en seriøs energi- og CO2-debat bør det være et stærkt argument for at bruge den mindst forurenende energiform.

Reduktion af CO2 i forhold eksisterede udslip er altid et godt argument for investering i fossile brændsler. (Et af akrafttilhængernes hyppigste argumenter - også selvom de iøvrigt bekæmper teorien om AGW. Skizofreni findes overalt)
At afbrænding af gas producerer mindre CO2 en kul er ikke til debat. Men uanset om man beholder det eksisterende, skifter til skifergas eller går direkte til VE, så koster det investeringer. Jeg afventer at se om det kan betale sig for samfundet at skifte til skifergas eller det måske er mere samfundsmæssigt rentabelt at bruge pengene på VE. Det må være målestokken. At skifte til skifergas i stedet for VE kan betale sig for den fossile brændselsindustri er vel indlysende. Men med al respekt, som samfund er det ikke vores opgave at servicere industrien og dens særinteresser.

  • 0
  • 2

....Jeg afventer at se om det kan betale sig for samfundet at skifte til skifergas eller det måske er mere samfundsmæssigt rentabelt at bruge pengene på VE. Det må være målestokken. At skifte til skifergas i stedet for VE kan betale sig for den fossile brændselsindustri er vel indlysende. Men med al respekt, som samfund er det ikke vores opgave at servicere industrien og dens særinteresser.

Selvfølgelig skal skatteyderne ikke betale regningen for 2... måske 3 gang af naturgaseventyret. Men vi har et problem:

Oliekrisen i 70'erne fik ugennemtænkt igangsat et forvokset naturgasprojekt, som på trods af tvangstilslutninger og ringe rentabilitet selvfølgelig ikke endnu er betalt.

Vi afbetaler altså stadig på endnu en statsligt organiseret underskudsforretning, så hvem skulle lige hindre, at vi får hældt skifergas ind i gasledningerne:
- venstrefløjen/regeringen, nej da.. de lavede underskudsforretningen + kammerater har fede ben heri
- højrefløjen, nej da.. godt for den private sektor

Så selv om det kun lige kan løbe rundt for staten, så kommer der skifergas ud til folket, da vi har:
- 'forsyningssikkerhed'
- afhængighed af Rusland m.fl.
- infrastruktur for naturgas (underskud)
- ingen politisk stopklods

Kun en stopklods tilbage, og det er at Total, Nordsøfonden + kommende interessenter ikke finder tilstrækkelige for dem rentable ressourcer, og derfor stopper efterforskningen.

  • 2
  • 0

Jeg har prøvet flere steder (bl.a. i Frederiksborg Amts Avis i dag, 19/5) at tilføre et argument for at udnytte dansk skifergas.
Jo, med det voksende antal vindmøller, vokser behovet for backup tilsvarende, - altså produktion af den nødvendige strøm, når det ikke blæser....
Og her er gasfyrede elværker lige sagen, fordi de hurtigt kan skrue op for effekten, når der ikke er vind.
Alm. naturgas, biogas og skifergas er mest egnet.
Men da naturgassen fra Nordsøen er på retur, og da biogas kun kan dække en lille del, kan skifergas være "den frelsende engel", der kan sikre, at elsystemet ikke bryder sammen de 120 dage hvert år, hvor der kommer for lidt eller slet ingen strøm fra vinden.

  • 0
  • 1

Men da naturgassen fra Nordsøen er på retur, og da biogas kun kan dække en lille del, kan skifergas være "den frelsende engel", der kan sikre, at elsystemet ikke bryder sammen de 120 dage hvert år, hvor der kommer for lidt eller slet ingen strøm fra vinden.

Et VE baseret system er under alle omstændigheder baseret på udveksling mellem forskellige systemer, herunder vandkraft i Norge og andre VE forsynings-systemer i ind- og udland. I den forbindelse planlægges der et omfattende Europæisk net til støtte for en VE baseret energiforsyning.

Vedr. Supergrid (som ganske vist kun er en tanke) står der (http://en.wikipedia.org/wiki/European_supe...)

The most comprehensive study has been carried out by Dr Gregor Czish, of Kassel University.[2][3] His study optimised a vast grid covering North Africa, Eastern Europe, Norway, and Iceland. His study ran a number of scenarios, wind, csp, nuclear etc., and the optimisation showed that all European power could largely come from wind energy, with releatively low amounts of combustion plant needed during universal low wind periods. Furthermore the study showed that no new storage would be required. Existing hydro is sufficient. The total cost, including for new combustion plant, fuelled by biomass, the cost of the interconnections, the inefficiency of starting and stopping the combustion plant, all indicated a power price at the same as Germany was paying in 2005.

Der er mange andre planer af samme art. Fra samme kilde:

"Baltic Energy Market Interconnection Plan involving Denmark, Estonia, Finland, Germany, Latvia, Lithuania, Poland, Sweden and Norway.[4]
Europagrid, proposed by Europagrid Limited to link various European countries including the United Kingdom, Ireland, Netherlands, Belgium, Germany and Norway.
North Sea Offshore Grid, an active proposal by the European Commission, first proposed in November 2008 as a building block towards a Europe-wide super grid[5] involving Germany, the United Kingdom, France, Denmark, Sweden, the Netherlands, Belgium, Ireland and Luxembourg.
Low Grid, proposed by Greenpeace to link the countries of Central Europe, particularly Germany, the Netherlands, Belgium and France.[6]
High Grid, proposed by Greenpeace to link Europe and North Africa, emphasising the installation of solar power in the South of Europe.[6]
ISLES, an active proposal, at feasibility stage as of September 2011, to link Scotland, Northern Ireland and Ireland with off-shore renewable energy generation.[4]
The All Islands Approach, based on cooperation between the countries of the British Isles.[4]"

Det er derfor ikke givet at fokus bør være på skifergas for ar redde forsyningssikkerheden i forb. med overgang til et VE baseret energisystem. Alting peger faktisk på at presset for at introducere endnu en ny fossil energikilde kommer fra industrien som imidlertid - set fra samfundets synspunkt - forfølger usaglige interesser (profit) i stedet for bæredygtighed.

  • 2
  • 1

Et VE baseret system er under alle omstændigheder baseret på udveksling mellem forskellige systemer, herunder vandkraft i Norge og andre VE forsynings-systemer i ind- og udland. I den forbindelse planlægges der et omfattende Europæisk net til støtte for en VE baseret energiforsyning.


Og hvad så når nordmændene vil have sig bedre betalt for deres backup kapacitet, end hvad tilsvarende skiffergas koster?
De har allerede bygget kabler til Danmark og Sverige samt Finland - Et nyt kabel til England er vist på vej til at blive opført, og sørme ikke også om der er snakke om et direkte kabel fra Norge til Holland.
Norges bjerge går altså ikke ind i himmelen, når vi snakker real kapacitet til dage hvor VE ikke slår til, i hele det nordlige Europa.

  • 2
  • 1

Og hvad så når nordmændene vil have sig bedre betalt for deres backup kapacitet, end hvad tilsvarende skiffergas koster?

Nordmændene har jo ingen interesse i at prissætte sig ud af markedet, så hvorfor skulle de gøre det? De har jo også gavn af vores møller ligesom vi har gavn af deres bassiner.

Men hvis du mener at det samfundsøkonomisk er bedre at satse på skifergas, så kan du jo forklare hvordan du kommer frem til det. Men husk at inkludere bidraget til den globale opvarmning som en omkostning for samfundet.

  • 1
  • 1

Nordmændene har jo ingen interesse i at prissætte sig ud af markedet, så hvorfor skulle de gøre det

Det heder vist udbud og efterspørgelse.
Når intet vind blæser, har de stadig begrænsende vandmargasiner.
De kan ikke blive ved med at sælge ud af et begrænset kapacitet, til både Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og England.
Alt uden lige, stiger prisen derfor, når der er flere aftagere til samme begrænset ressource.

Hvis jeg skulle inkludere den globale opvarmning, skal jeg have klare fakta på bordet, som end ikke du kan frembringe.
Hvad betyder 1ppm mere co2 i atmosfæren?
Hvad betyder 1ppm mere h2o i atmosfæren?
hvad betyder 1ppm mere ch4 i atmosfæren?
Hvor meget er en eventuel dansk udvinding af skiffergas, og hermed skubning af VE baseret energi for kloden - og hvad betyder det for Danmark?

Jeg kan ikke biddrage til en debat, hvor jeg ikke kan se fakta er lagt på bordet, så simpelt er det.
Men en ting er klar - Mennesker er meget afhængige af strøm idag, og vores konkurrenceevne er også meget afhængig af dette.
Hvad der er billigst, at betale sig for at have gas lagrer eller grave kabler til Kina, så vi kan få deres solskinstimer om natten... Tja, det er altså noget jeg mener bedst kan besluttes når jeg har fakta herom.
Der får jeg ikke ved at gætte eller estimere mig til ting, på ting vi vitterlig ikke ved nok om.

Min pointe var at din - og mange andres holdninger - til at vi bare kan hente strømmen fra Norge, altså bare ikke holder i en verden, hvor alle går fuld VE.

  • 1
  • 1

Selv om næsten alle instanser i DK kæmper om at være (mest) grønne og politisk korrekte, så har Dansk Energi faktisk udtalt (husker ikke præcis hvor), at vi ikke kan forvente, at vore nabolande altid vil/kan levere backup-strøm for vores vindmøller, når vi kommer op på 50% el fra vind. - Eller endnu mere senere.

  • 1
  • 1

Du dokumentere bare de fulde omkostninger for Vindmøller, alt inklusiv, og samme for gas, så skal jeg nok blive overbevist.

Nu da du er så god til at lægge ord i min mund, kan du så ikke også lige fortælle hvor jeg skriver jeg fortrækker gas?

  • 0
  • 1

Når intet vind blæser, har de stadig begrænsende vandmargasiner.
De kan ikke blive ved med at sælge ud af et begrænset kapacitet, til både Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og England.
Alt uden lige, stiger prisen derfor, når der er flere aftagere til samme begrænset ressource.


Ork jo, havmøller yder mere end 60% i mere end 80% af tiden, og om vinteren hvor Magasinerne går lavt stiger strømproduktionen fra vind mere end vores måneds forbrug i samme måneder, der er ikke tale om uhæmmet tapning af begrænsede resurser, men om at Danmark kan spæde til i den periode hvor vandstanden er lavest, og at vi kan aftage i den periode om sommeren hvor magasinerne er fyldte, for hvorfor bruge magasinvand når vindstrøm er billigere?

Nogle få ekstra GW når vindmøllerne yder for lidt og en tilsvarende eller større mængde strøm tilbage til Norge ugen efter kan ikke dræne på magasinerne, dvs jo flere samarbejdspartnere Norge har, jo bedre for alle.

I forhold til skifergas er der ingen synergi effekt i forhold til vind, som vi ikke kan skaffe lige så nemt på anden vis, men derfor skal vi da stadig undersøge grundigt om om det skal udvindes, og hvilke argumenter vi i så fald lægger vægt på.

Hvis vores samhandelspartnere har god og forsyningssikker lokal energi, ved at vi eksportere, så slår de positive effekter tilbage på os selv, dertil vil det i sig selv generere penge aktivitet og arbejdspladser, det skal så holdes op mod overflade forurening, og hvilken pris vi sætter på vores drikkevand, om det er ansvarligt at skubbe yderligere til klimaet osv.

  • 1
  • 0

Det lyder interessant. Har du ny viden, må du gerne komme med et link.

Da de "svenske skifergas lag" vist er sammenhængende med de danske, kunne noget tyde på at der måske ikke var så meget på Sjælland ?

Er der særlige områder af Sjælland du tror på ?

Godt hvis du kan bringe ny viden ind i debatten.

  • 0
  • 1

Kære mange, bl.a. Søren, Søren, Ole og Martin:
I kommenterer andres indlæg (fint!), men skriver tit "du" og "dig" i stedet for navnet på den formastelige!.
Og så tror vi alle, at det er os, der skrives til.
Jeg tror, jeg selv lever op til det, når jeg skriver f.eks:
Søren F: Jeg er enig i at...., men bestemt ikke i at.......
Det er i alles interesse og fremmer niveauet.
HS

  • 2
  • 2