Analyse: Derfor kommer EU til at slække klimakrav til landmænd og bilister
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Derfor kommer EU til at slække klimakrav til landmænd og bilister

Først selve forudsigelsen: EU-Kommissionen kommer til at opgive at få medlemslandene med på at reducere udslippet af drivhusgasser fra biler, bygninger og landbrug med 30 procent inden 2030.

Læs også: Kæmpe klimakrav til Danmark: Selv 1,6 millioner elbiler er for lidt

Det vil kræve tiltag på en helt anden skala, end vi hidtil har set i noget land i Europa, og den politiske vilje til et så markant opgør med bilister og landmænd er ikke til stede, selv om målene blev vedtaget på et topmøde i 2014.

Dernæst en lang omvej for at forklare pointen, og den starter med roadpricing, ifølge forskere og fagfolk et yderst effektivt instrument til at regulere trafikken. Skiftende regeringer har lovet at kigge på det, indtil den forrige regering i 2013 helt enkelt valgte at ignorere en anbefaling fra den Trængselskommission, som regeringen selv havde nedsat, om dog i det mindste at starte et forsøg.

Læs også: Kommission: Tusindvis af bilister skal med i forsøg om roadpricing

Eksemplet illustrerer, hvor vanskeligt det er at gøre noget for blot at bremse væksten i vejtrafikken, som er den altdominerende årsag til transportsektorens udslip af drivhusgasser. Transporten og landbruget vil i 2020 i runde tal hver stå for 40 procent af udslippet af klimagasser uden for de såkaldte kvotebelagte sektorer. Danmark skal ifølge kommissionen reducere det udslip med 39 procent i de sektorer. Det svarer altså til, at vi skal halvere udslippet fra både landbrug og biler.

Hverken herhjemme eller i andre lande er det lykkedes at få gang i så meget som et forsøg med roadpricing på omtrent lige så lang tid, som EU nu har til at nedbringe udslippet med 30 procent, et uendeligt meget mere ambitiøst mål. Stigende trængsel er ikke kun et dansk fænomen, og selv om bilerne bliver stadig mere brændstoføkonomiske, så kører vi så mange flere kilometer, at udslippet forbliver det samme.

Læs også: Seks års positiv trend er brudt: Nu stiger bilernes CO2-udslip igen

Mange europæiske lande har bilafgifter, som på forskellig vis præmierer de mest brændstoføkonomiske biler. I Danmark blev de regler vedtaget i 2007, og de gav i nogle år under finanskrisen faldende udslip fra vejene.

Afgifterne kan naturligvis justeres, så de mindst forslugne biler får den største rabat. Samtidig venter krav om mere økonomiske modeller til bilproducenterne. Det kan føre til, at udslippet fra vejene ikke stiger yderligere, eller måske ligefrem falder.

Uendelig langt til 39 procent

Men der er uendeligt langt til de 30 procent, som er målet for hele EU, endnu længere til de 39 procent, som Danmark skal leve op til. Brancheorganisationen Dansk Energi har forsøgt at anskueliggøre det ved at beregne, at selv hvis samtlige 1,6 millioner benzinbiler bliver skiftet ud med elbiler, vil vi stadig mangle en tredjedel af vores forpligtelse. Det tal er helt urealistisk, da danskerne køber en kvart million biler om året på benzin og diesel, og de har en forventet levetid på den anden side af 2030.

Nogle få procent kan vi finde ved isolere bygninger bedre og omlægge fra oliefyr - måske endda også naturgasfyr - til varmepumper. Andre encifrede procenter kan vindes ved at fjerne de såkaldte lavbundsjorde fra danske landmænds produktion. Hvis de får en pose penge med i købet, så bliver protesterne måske ikke uoverskueligt store.

Politisk har det imidlertid været mindst lige så vanskeligt at omstille landbruget som trafikken. Se bare på debatten om randzoner og landbrugspakke. De danske landmænds organisation, Landbrug & Fødevarer, advarer allerede om, at klimakravene koster ikke blot arbejdspladser, men også produktion af fødevarer. I andre lande som Frankrig er landmændenes magt endnu større.

Venstre-regeringen er blevet kritiseret for at være fodslæbende på klimaområdet, lige siden den tiltrådte for godt et år siden. Retorikken omkring klimaet er meget anderledes og mere positiv for en indsats, også selv om den er dyr, i andre lande i Vesteuropa.

Heller ingen andre lande har grebet ind i nødvendigt omfang

Det ændrer dog ikke på, at heller ingen andre lande har sat ind over for hverken trafik eller landbrug i det omfang, som EU lægger op til. Når konsekvensen går op for bilisterne, som måske ikke kan købe andet end en elbil, der enten er dyr eller har begrænset rækkevidde, og landmænd, som må skære ned på antallet af dyr, så vil der lyde protester. De bliver ikke mindre af den bølge af EU-modstand, som skyller over kontinentet.

På den anden side kan EU ikke tillade sig at løbe helt fra sine egne mål om at være klimaduks. Det vil virke utroværdigt over for resten af verden, som gik med til en klimaaftale i Paris sidste år. Det ved politikerne udmærket.

Derfor er den mest realistiske udgang på de to års drøftelser om klimaplanen, som EU på forhånd har givet sig selv: Mere af det samme, som har gjort, at Danmark praler af at være klimaduks.

Tilbage til kraft- og varmeværkerne

Det særlige ved den seneste klimapakke er, at besparelserne skal findes uden for de kvotebelagte sektorer, som omfatter virksomheder, der fremstiller el og varme, foruden industrivirksomheder med et meget stort energiforbrug. De har allerede i stor stil omstillet til vedvarende energi, herhjemme først og fremmest biomasse og vindkraft.

Hvis den omstilling bliver regnet med, kan regnestykket hurtigt komme til at se meget bedre ud, særligt da reduktionen regnes fra 2005. Siden er foretaget mange kæmpeinvesteringer i trækedler og havvindmøller.

Argumentet bliver allerede brugt af kritikerne af EU-klimakravene. Den danske klimaminister Lars Chr. Lilleholt bliver næppe alene om at bære dem med til de mange møder, der venter i Bruxelles. Også i andre lande vil det være langt enklere at få strøm- og varmekunder til at betale endnu mere for grøn energi end at pille ved bilister og landmænd. Det kommer til at give anledning til en omgang procentregning med reduktioner i forskellige sektorer, som skal overbevise resten af verden om, at EU stadig er spydspids.

Helt fri går ingen dog. For miljøbevægelsen - og herhjemme også industrien med de mange leverandører af grøn teknologi - vil argumentere med, at løsningerne findes. Hvis vi vil være helt fri for fossile brændsler, skal vi alligevel se på bilerne før eller siden, og så er det billigere at starte tidligt. De argumenter bliver vanskelige for regeringerne helt at ignorere, men den nuværende plan er snarere en halvmarathon end en start. Det løb vil de færreste regeringer forsøge at gennemføre.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når konsekvensen går op for bilisterne, som måske ikke kan købe andet end en elbil, der enten er dyr eller har begrænset rækkevidde, og landmænd, som må skære ned på antallet af dyr, så vil der lyde protester.


Prisen på elbiler vil kun gå ned af, og når prisen på en elbil matcher fossil biler vil folk automatisk vælge elbiler. Pga. Bedre drift økonomi i elbiler.
Til den tid vil rækkevidde problemet også være løst.
Vi når nok ikke at få skiftet alle fossilbiler ud inden 2030, men med med stor sansynlighed vil det være svært at opdrive en forhandler af fossilbiler i 2030.
Man har da lov at håbe.

  • 11
  • 12

Prisen på elbiler vil kun gå ned af, og når prisen på en elbil matcher fossil biler vil folk automatisk vælge elbiler. Pga. Bedre drift økonomi i elbiler.
Til den tid vil rækkevidde problemet også være løst.
Vi når nok ikke at få skiftet alle fossilbiler ud inden 2030, men med med stor sansynlighed vil det være svært at opdrive en forhandler af fossilbiler i 2030.
Man har da lov at håbe.


Dem der køber en ny ICE gør det som regel ikke for at beholde den i 16 år, men for at sælge den videre efter 3-7 år... Når brugtbilmarked kollapser, vil der derfor ikke være nogen der tør købe en ny ICE, selv om en elbil måske ikke kan bruges på ferieturene...

Allerede nu kan man se en panikagtig situation på tankstationerne, de sælges så man ikke selv sidder med aben når de ikke mere kan sælge benzin (men stadig har regningen for oprydning på grunden). Lavprisselskaber køber stationsanlæg billigt, men jeg tvivler på at der vil blive opført nye eller at der bruges ret mange penge på at vedligeholde stationerne... Den dag antallet er faldet drastisk når man ikke er i en storby eller langs motorvejen, vil folk ligeledes købe elbil næste gang... Til sidst er benzin noget man køber i Bilka eller får leveret med Post Danmark...

Jeg tror heller ikke der skrives kontrakt på ret mange ICE i 2030... Men der skal nok være nogen der stædigt holder fast i dem... Om ikke andet, veteranforeningerne :)

  • 9
  • 12

Sæt afgift på diesel, så prisen bliver det samme eller lidt dyrere end benzin. Den kan evt. indfases i etaper af 2 år med start fra nytår. Disse indtægter kan så bruges til at fjerne afgiften (igen) fra el-biler eller hybrider og give et stort bidrag til hver enkelt el-bil der købes. Dermed kunne man hurtigere fjerne benzin og diesel biler fra bilparken og gøre det mere interessant at købe en el-bil.

  • 10
  • 9

Vis mig bare en elbil der er planlagt der kan leve op til følgende: Rækkevidde 500km pr. opladning, Kan oplades på max 8 min, har træk og kan trække 2500kg min. 400km pr opladning, har plads til 5 personer + baggage og til en pris på max 300.000kr og som 12 år efter første salgsdato stadig kan køre uden større reparationer.

Virkeligheden er jo at ingen producenter har planlagt andet end by og forstads biler, ingen har planlagt biler der kan levere samme ydelse som de nuværende familie biler. Så når alle de fine herre snakker om elbiler så husk lige at deres røv er dækket ind af privat chaffør eller en Tesla ligende bil. Mens den alm. familie ikke kan gøre som de gør i dag med de biler som disse folk vil tvinge os til at bruge.

Elbiler kan ikke i dag levere varen for alt for mange brugere uanset hvor meget man forsøger at bilde folk det ind, der er end ikke planlagt elbiler der kan så indtil det sker så hyg med elbiler der hvor de i dag kan opfylde behovet med fri os andre for at blive tvunget til at besværlig og umuliggøre opfyldelsen af vore daglige behov.

  • 18
  • 17

Den sang bliver efterhånden spillet for tit. Tror ikke den bliver en klassiker.

Hvis der er rimelighed til forsvinder campingvognen i samme retning som kasettebåndet og hesttransport kan vel arrangeres med lidt af det så moderne "deleøkonomi". De 99% af befolkning vil så fint kunne nøjes med et elektrisk automobil og det er jo hvad de 99% laver der tæller i det store regnskab.

Og til de få der stadig måtte have et uopfyldt behov skal der nok være en løsning... også om 15år:
http://www.autoblog.com/2016/07/18/2017-fo...

  • 9
  • 11

Til den tid vil rækkevidde problemet også være løst.

Hvad får dig til at tro dette :-) Mores lov galt kun mængden af transistorer i en chip.
Ud fra de sidste 100 års data er energi tætheden af batterier fordoblet hvert 10 år.
Benzin indeholder 46MJ/kg med ca. 30% virknings grad fra termisk til mekanisk effekt.
Et moderne batteri indeholder ca. 0.8MJ/kg, med ca. 80% virknings grad.
0.6MJ/kg i forhold til 13.8Mj/kg er en faktor 23, dvs. det vil tage 47 år at nå samme 'mekaniske' energi tæthed som Benzin.

En anden fordel ved fossile brændstoffer er at det er hurtigt at tanke, hvis man skal kunne lade en el bil til at kunne køre yderligere 600km på under 5min, vil det kræve at man kan overføre en effekt på mere end en MW.
Jeg kunne godt leve med en motorvejs rækkevide på 300km på en opladning, hvis ladestationerne står tæt, og en opladning kan foretages under 5 min.
Men jeg har svært ved at se at det skal kunne lade sig gøre, jeg har ikke set elektriske stik der kan overføre mere end 150kW. (125A CEE@960V)

Denne 100 år gamle el bil kunne åbenbart køre 130km på en opladning:
https://en.wikipedia.org/wiki/Detroit_Elec...

  • 12
  • 11

De fleste moderne benzin biler lan konverteres til E85 (85% bioethanol og 15% benzin), som giver en reduktion på 70-85% i CO2 udledningen. Det koster 4 tændrør og en software update af motorcomputeren. Så en stor del af bilparken kan konveteres på få mdr. Mange biler kan allerede, uden at ejeren ved det, da de er bygget til alle markeder.

Det eneste land i EU der ikke har E85 nu er Danmark!

Ja, der har været uhensigtsmæssige produktioner af bioethanol, methanol etc.
MEN, med lov krav kan det gøres, som vi ønsker det - det er teknisk muligt og rentabelt.

Den egentlige årsag til at vi ikke har det nu, er vores afgiftssystem og en syltning hos SKAT og politikerene. Samt en massiv propaganda fra elbilslobbyen.

Men, efterhånden må det være klart at elbiler ikke gør det alene - vi skal bruge summen af mange teknologier for at nå i mål...

  • 11
  • 11

Det er en smule svært at få styr på alle regnestykkerne der flyver rundt.
Jeg har læst det sådan at de nye reduktionsmål er en fortsættelse af de allerede igangværende reduktioner. Altså i 2020 er Danmark efter alt at dømme i mål med de første 20 procent. Og således mangler der indenfor dette delområde af CO2 reduktion kun de næste ca. 20 procent frem mod 2030.
Man kan finde rapporten her på Energistyrelsens hjemmeside...
http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivn...

"2.3.1
Målet for de ikke kvoteomfattede drivhusgasudledninger i 2013 - 2020 nås
Med EU’s klima- og energipakke, blev Danmark forpligtet til, at reducere de ikke-kvoteomfattede drivhus-gasudledninger med 20 pct. i 2020 set i forhold til niveauet i 2005, samt at opnå delmål på vejen mod 2020.
Det er dog tilladt at underopfylde i et år, hvis der overopfyldes tilsvarende i et andet år. Det forventes, at målet for de akkumulerede ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger i perioden 2013-2020 opfyldes, på trods af at der forventes en lille underopfyldelse af punktmålet i 2020.
Dette vil betyde, at EU-forpligtelsen samlet set opfyldes."

Det er svært at se hvordan de er nået frem til deres konklusioner hos Dansk Energi, men da personbil-transport jo ikke er kilde til mere end 40 procent af det CO2 udslip der tales om indenfor dette hjørne i 2020, så er det jo klart at målet på 39 procent reduktion knapt kan nåes hvis man kun vil se på privatbilisme - og hvis man altså tror at 2020 er lig med 2005.

Virkeligheden er at de mål opgørelse ganske ofte bliver pustet op, og man mangler stadig at blive enige om lastbiler, skibe og fly, for slet ikke at tale om militæret. Og ingen af verdens industrialiserede lande pt er ambitiøse nok til at holde katastrofen fra døren

  • 8
  • 2

Grunden til at vi mærker så forholdsvis lidt til klimaforandringerne endnu, er jo den store varmemængde der går til at smelte is.
Der smelter virkelig meget is væk på den nordlige halvkugle og isarealet mindskes, pludselig kommer det til at gå stærkt , eller det gør det faktisk allerede idet afsmeltningen er mere end fordoblet.
Vi skal derfor allerede nu arbejde på de ting vi kan gøre - herunder hjælpe og omstille landbruget til at blive mere energiøkonomisk !
Det koster nogen penge og dem har Danmark !
Hvorfor er landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner gået fuldstændig fri af forureningsdebattten og energiforbrug debatten.

  • 9
  • 5

Vis mig bare en elbil der er planlagt der kan leve op til følgende: Rækkevidde 500km pr. opladning, Kan oplades på max 8 min, har træk og kan trække 2500kg min. 400km opladning, har plads til 5 personer + baggage og til en pris på 300.000kr og som 12 år efter første salgsdato stadig kan køre uden større reparationer

De krav virker lidt, hmmm, opfundet til lejligheden!
De 500 km/opladning lyder, for mig, tillokkende, selvom mindre bestemt kan gøre det.
Resten er vist 'specialkrav'.

12 år uden større omkostninger?
Mon ikke chancerne for dét, er størst med en elbil!? Kva de meget få sliddele?
(Batteriprisen om 12+ år, er for usikker at udtale sig om men, den er ganske sikkert betragteligt lavere end nu :-)
Desuden, Jesper, opfylder Tesla vist samtlige dine krav+, undtagen prisen!? ;-)

Og dog! "Fully Charged": Interessant! (OBS: Pris ca. 30.000£)
https://m.youtube.com/watch?v=CoZXJ0lhy_w

Bentley vs Tesla X! Hmmm. Underholdende :-)
https://youtu.be/ib-02b2ooLY

  • 6
  • 6

Et moderne batteri indeholder ca. 0.8MJ/kg, med ca. 80% virknings grad.
0.6MJ/kg i forhold til 13.8Mj/kg er en faktor 23, dvs. det vil tage 47 år at nå samme 'mekaniske' energi tæthed som Benzin.

En anden fordel ved fossile brændstoffer er at det er hurtigt at tanke, hvis man skal kunne lade en el bil til at kunne køre yderligere 600km på under 5min, vil det kræve at man kan overføre en effekt på mere end en MW.

Og??
Planlæg din kørsel!
Du har sq behov for langt, langt mere pause end 5 min, efter 600 km kørsel!!!!

"Køre- og hviletidsreglerne er gældende for alle vognmænd der opererer indenfor EU, og reglementet indebærer som udgangspunkt, at chaufføren må køre uafbrudt i 4,5 time. Køretiden skal efterfølges af en pause på minimum 45 min. Pausen må også deles ud, så der minimum er 45 min. bestående af en pause på minimum 15 min. derefter en pause på 30 min. pause i de første 4,5 times kørsel."

  • 9
  • 6

Hvad med at lade alle forslagene til "Læs også...." komme i bunden af artiklen, som man gør i de fleste skrevne medier, selv om det er blevet en uskik i de elektroniske medier. Disse afbrydelser i teksten gør en i forvejen rodet artikel endnu mere rodet at læse. Henvisninger til tidligere artikler bør ikke komme i midten af en ny artikel, men i bunden, selv om fx DR og BBC gør det efter amerikansk forbillede. En gang (for 15-20 år siden) var CNN et sted man henvendte sig, hvis man ville få information, nu ligner det et reklameskilt på Times Square, og BBC og de Danske kanaler følger efter. Suk

  • 7
  • 2

Hvad angår indholdet af artiklen og en del af kommentarerne: Selvfølgelig skal elbiler gøres billigere og mere tilgængelige - og selvfølgelig bedre med tiden. Hvad ellers? Lige som der skal sættes ind på andre områder. Uanset "hvor uendelig langt" der er til 30 eller what ever procent, så er det vil den vej man må gå, hvis man tager de negative klima- og miljøforandringer alvorligt.

  • 7
  • 0

Vis mig bare en elbil der er planlagt der kan leve op til følgende: Rækkevidde 500km pr. opladning, Kan oplades på max 8 min, har træk og kan trække 2500kg min. 400km pr opladning, har plads til 5 personer + baggage og til en pris på max 300.000kr og som 12 år efter første salgsdato stadig kan køre uden større reparationer.


Du glemmer, man ikke behøver stå ved siden af en elbil, der lader. Når du har kørt 500 km uden trailer eller 400 km uden trailer, vil du have behov for at gå på toilettet og spise et måltid. Inden du er færdig med det, er der gået mindst en halv time, og så skal frokosten foregå på en fastfood restaurant. Derfor er kravet om at kunne lade op på 8 min ikke rimeligt.

Hvis din ide om ferie er at køre 1000km om dagen med campingvogn på slæb, så er jeg glad for at vi to ikke skal på ferie sammen.

  • 14
  • 5

Og??

Min pointe var sådan set bare at Jørgen Vinther antydede at om få år var elbiler på højde med ICE biler.
Det mener jeg ikke er tilfældet.

Planlæg din kørsel!
Du har sq behov for langt, langt mere pause end 5 min, efter 600 km kørsel!!!!

Ja...
Det kunne jo også være at man var flere i bilen der skiftes til at køre.
Eller at der ikke var mulighed for at lade ved destinationen, og man derfor helst vil kunne køre tilbage på samme opladning.
'The good days are over', mht. til ubekymret brug af energi..

  • 6
  • 4

Du glemmer, man ikke behøver stå ved siden af en elbil, der lader.


Det bliver nok ofte resultatet...
Børnene der skal transporteres til udekamp, koncert i boxen i Herning, besøg hos den pukkel ryggede familie hvor der er 4 El biler der skal lades på samme tid etc.
Det er muligt at en Tesla har en rækkevide på 400km i godt vejr.
Men en kold og mørk vinteraften kan det nok give lidt nervøsitet hvis man skal mere end 140km ud og hjem.

  • 10
  • 6

Hvis der er rimelighed til forsvinder campingvognen i samme retning som kasettebåndet

Nåda - så blev campingfolket også lige bashet. Hvorfor må man spørge?
Et gængs alternativ til at campere er at tage charterflyet ned til sydens palmer hvis ikke endda rejser til fjerne destinationer. Her mindes jeg at det kræver et par særdeles tørstige "rør" ude på vingerne. Mærkeligt nok tages der ualmindeligt nænsomt ved flyrejser, som immervæk bidrager med en væsentlig del til CO2 udslippet.
Nåh - måske kender jeg svaret selv. Hvilke befolkningsgrupper er det nu der camperer, og hvem er det nu der rejser med fly . . . . . . . . . . . . (et retorisk spørgsmål!)

  • 7
  • 4

Jeg tror heller ikke der skrives kontrakt på ret mange ICE i 2030... Men der skal nok være nogen der stædigt holder fast i dem

Dem der "stædigt" holder fast i benzinbiler vil være det store flertal, som køber deres biler som brugt.
I Danmark har gennemsnitsalderen på biler nogenlunde konstant været cirka 9 år i mange år.
Sidst jeg checkede bilsalgslisten var den domineret at benzinbiler, og jeg tror faktisk at den dominans vil stå på en rum tid endnu. Med relativ simple regnemetoder og med forudsætning for at gennemsnitsalderen på den danske bil vil forblive cirka 9 år, så vil gennemsnitsbilen i 2030 blive solgt som ny om - - 5 (fem) år.

Hmmm . .

  • 8
  • 1

???


Det både John og jeg påpeger, er at den der med at køre ned gennem Europa i bider af 500km og 5 minutters pause mellem hver bid, den kan lade sig gøre, men hvem gider? Hvis det er for erhverv, vil de fleste arbejdsgivere nok hellere betale en flybillet. Hvis det er ferie, ville jeg foretrække at lave nogle længere stop under vejs.

Der er også en grund til at EU kræver pauser, når chauffører kører langt. Efter at have kørt 4 timer, kan chaufføren nok have brug for en halv times pause for at lade op til de næste 4 timers kørsel.

  • 4
  • 1

Hvis der er rimelighed til forsvinder campingvognen i samme retning som kasettebåndet

Nåda - så blev campingfolket også lige bashet. Hvorfor må man spørge?

Jeg er ikke efter campingfolket, men konceptet med at have et "sommerhus" man 1-2 gange om året slæber på tværs af kontinetet, mener jeg er udtryk for et eklatant energifrås som hørte hjemme i 70'erne. I en tid hvor energi er kostbar (artiklens hovedemner) giver det mere mening at leje en campingvogn/sommerhus på destinationen.

At campingvognen bliver brugt som argument for, årets øvrige 360 dage at køre rundt i en dieselbil mener jeg blot sætter en tyk streg under ovenstående.

Forøvrigt: Dine mærkværdige slutninger må stå for din egen regning.

  • 8
  • 4

Vi kan sagtens reducere drivhusgasser med 39%, hvis vi vil. Selvfølgelig vi have flere elbiler, efterhånden som de bliver billigere, og regeringens nye, uheldige elbilsbeskatning er et skridt i den forkerte retning. Men der handler ikke bare om elbiler, også bl.a. om:
- at vi skal omlægge både olie-og gasopvarmning til fjernvarme og varmepumper m.m. samt gøre mere for at spare på varmen
- at industrien skal energieffektivisere og omlægge "den nemme del" af olie-og gasforbrug til biomasse, fjernvarme og varmepumper
- at vi skal have biogas i naturgassen, til de formål, hvor det er svært at erstatte naturgassen, f.eks. visse industrier
- at vi skal stoppe biltrafikkens vækst, bl.a. ved at tilbagerulle de milliardreduktioner i afgifter for benzin-og dieselbiler som er gennemført siden 2005 (over 7 milliarder kr i tabt afgiftsprovenu for staten), samt sætte afgifter op på benzin og diesel som kompensation for de lave oliepriser.
- at vi skal gennemføre en række af de samfundsøkonomisk billige tiltag i landbruget, der blev foreslået i et klimakatalog fra 2013 af den foregående regering

Disse forslag vil enten have en positiv samfundsøkonomi eller en ganske lille omkostning, hvis man medregner deres eksterne omkostninger, f.eks. lokale miljøfordele ved landbrugstiltagene og sparet udbygning af vejene. Til gengæld kan enkelte gruppe blive belastet, og her må vi sammen hjælpe dem, f.eks. med billige lån til omstilling i landbrug og industri. Til gengæld bør bilisterne, der har fået meget store besparelser de senere år, betale mere, så omkostningerne for bilkørsel kommer tilbage til noget i retning af 2005-priser.

Vi har fra VedvarendeEnergi foreslået en total omstilling til vedvarende energi til 2030, hvilket vil være en god ide for både et bæredygtigt og et succesfuldt Danmark. Og 39% reduktion af drivhusgasserne er kun et problem, hvis vi insisterer på at gøre som i fortiden. Se www.ve.dk

  • 5
  • 9

Jeper Jensen - det er en meget "lille" tankegang du lægger for dagen.

De krav er vist opfundet til dagen og artiklen for argumenternes skyld. Men lad os nu sige det er reelt, hvor mange har så egentlig brug for det du beder om? - Under 1 procent af de daglige bilister. I kan for min skyld godt få lov til at beholde ICE biler med disse specifikationer, men det må blive med betaling efter tæring.

Når det så er sagt, så er der vist ikke nogen der kan være i tvivl om, at der er sat skub i udviklingen af elbiler med "længere" rækkevidde, så de næste 5 år kommer til at se et væld af biler med "den rette" konfiguration, - og i øvrigt, takket være hvem? Ja der kan da så sandelig ikke længere herske tvivl om, at Tesla Motors har sat lavinen igang.

Dine kommentarer vedr. Tesla lugter i øvrigt af rævens rønnebær. En Tesla model S er pt. den ENESTE elbil der har en rækkevidde man kan leve med. Og derfor skal den selvfølgelig hetzes? Nåh, nej, det er måske bare fordi det faktisk også er den eneste 5 personers elbil der rent faktisk ligner en "normal" bil og ikke et eller andet stykke avantgardistisk kludderkassekoncept ingen gider køre i?

Faktum er, at den kører hvorhen du vil, jeg har lige kørt den til Nordkapp, tidligere til Frankrig flere gange og nu snart til Lands End i Cornwall. Og UDEN at tænke over ladning. fordi Tesla Motors har gjort mig den tjeneste at samtidig være de ENESTE der kan tilbyde en ordentlig ladestruktur (jeg har selvfølgelig selv betalt for den).

Bevares, den har været kostbar, men nogen skal jo drive udviklingen, så de næste generationer bliver billigere og dermed mere tilgængelige, for f.eks.: dig.

  • 8
  • 3

Flere nævner at det vil skam være en gevinst for samfundet med en sådan omstilling.
Så er det jo mærkeligt det er de rigeste lande som skal skrue mest ned. Det burde være de fattigste der skulle bidrage mest, så de kan blive lige så rige som os.

Hvis øvelsen lykkes for EU, så må det alt andet lige medføre lavere fossilpriser, selvom EU ikke er hele verden. Hvis alternativerne har svært ved at konkurrere på prisen nu, så bliver det næppe lettere i fremtiden.

  • 11
  • 9

@Svend Ferdinandsen

Flere nævner at det vil skam være en gevinst for samfundet med en sådan omstilling.
Så er det jo mærkeligt det er de rigeste lande som skal skrue mest ned. Det burde være de fattigste der skulle bidrage mest, så de kan blive lige så rige som os.


Der er en gevinst i længden, men for at nå derhen skal vi investere i en omstilling. Et fattigt land har dårligt råd til investeringer, de tager hvad der er billigst nu og her. Derfor er det os (de rige lande) der skal gå forrest.

De nye teknologier bliver billigere efterhånden som markedet bliver større, og derved kommer fattigere lande med i anden bølge. Vi ser nu at sol PV og vindmøller er på vej til at blive vigtige energi-kilder i Indien og Afrika, det ville ikke være muligt for 10 år siden.

  • 3
  • 3

Løsningen findes egentlig allerede, og den er endda dansk. Et Aalborg-firma, Serenergy, har udstyret en standard elvarevogn/MPV, Nissans e-nv200 med op til 7 sæder, med en methanolbrændselscelle, der lader strøm ind på batteriet. Der er ingen tryktanke, og rækkevidden er ca. 800 km pr. optankning, der tager ca. 3 minutter. Alle almindelige tankstationer kan udstyres med en ekstra stander til methanol, og på den måde kan den eksisterende infrastruktur fortsat anvendes. Methanol fremstilles både ud fra fossile brændsler og ved grøn teknologi, bl.a. ved methanisering af CO2.

  • 8
  • 2

Derfor er det os (de rige lande) der skal gå forrest.

Det at man går forrest, betyder ikke at man bliver belønnet for det. Underligt at benytte lige 2005 som skæring. Dermed straffes DK for alt det der er opnået da Danmark var mest ambitiøs, fremfor andre EU-lande. Nu straffes vi dobbelt, fordi vi har det højeste skattetryk i EU.

Mest klima-effektive

Han peger på, at fødevareklyngen i Danmark allerede i dag har en af de mest klima-effektive fødevaresektorer i verden.

  • Danmark er et af Europas klimafyrtårne, men det får vi ingen kredit for. Tværtimod straffer EU lande som Danmark, der allerede tidligt tog et stort klimaansvar. Nu skal vi levere en større del af en lille kage, mens andre lande slipper meget billigere - med et lille stykke af en stor kage, siger Lars Hvidtfeldt.

Han opfordrer derfor regeringen til at rette op på den skæve fordeling af byrderne mellem EU-landene.

  • Vi havde allerhelst set, at landbruget i hele EU blev mødt med et fælles mål, men sådan er det desværre ikke blevet. Hvis ikke regeringen kan få sænket kravene til Danmark, må den i stedet forsøge at få så fleksible vilkår som muligt for, hvordan kravene kan opfyldes, siger Lars Hvidtfeldt.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/lf-klim...

Det burde være de andre EU-lande der fokuserer på 'catch-up'.

  • 5
  • 4

Dansk landbrug skal reducere deres udslip med 39% frem mod 2030. De skal med andre ord forhindre deres dyr i at prutte. Det er en dødsdom.
El bilen er ikke fremtiden da jordens ressourcer af litium er begrænset.
Alle benzinbiler kan køre på brint. Og brinten kan vi passende producere om natten hvor vindmøllerne ikke kan komme af med strømmen til en fornuftig pris. Dieselbilerne kan udfases frem mod 2030.
Vi kan også sende brint ud i naturgasnettet (når det lukker) og udskifte gasfyret med en brændselscelle. Hvor der er en vilje, er der en vej.

  • 1
  • 15

Unødig transport må vel defineres som "Transport for sjov" - altså uden sammenhæng med arbejde!
Her udgør forureningen fra fly vist langt den største del. I radioen hørte jeg netop, at det var blevet moderne med en forlænget weekend i NY - og julegavekøb i London.
Vi har både tid og råd, så hvorfor skal vi ikke bare udnytte det og tage af sted?
Det er sådan folk gør. I realiteten er der meget få, som for alvor tror på at klimaændringerne rent faktisk vil blive en katastrofe for vores efterkommere. De handler jo ikke efter det!

En to eller tre meters vandstandsstigning i Danmark vil fjerne enorme dele af vores samlede samfundskapital og gøre en stor del at landet ubeboeligt - måske endda så meget, at der ikke længere vil være fornuft i eller mulighed for at opretholde landet som selvstændig stat.

Vi taler ganske vist ikke om hændelser indenfor de kommende valgperioder og derfor ikke om relevante emner at tage op i forbindelse med valg. Og folk gider ikke høre disse dommedagsprofetier, men alt peger jo i den retning.

Intet at det, som vi kan gøre i lille Danmark har reel effekt globalt set, men det kan betyde rigtig meget, hvis vi går foran og gør alt, hvad vi kan. Symbolværdien er i den forbindelse stor. Og vi har jo råd, hvis vi vil, men det er jo netop problemet. Vi vil ikke. Vi lukker øjnene for realiteterne, fordi det ellers vil begrænse vores muligheder for at "more" os og få vores megen fritid besat med netop det, som vi har mest lyst til.
At se verden er umådelig vigtigt - og ingen tror på, at begrænsninger i flytrafikken er mulige, så derfor taler vi biltrafik (som bestemt heller ikke er uvæsentlig, men som for en stor dels vedkommende er langt vanskeligere at begrænse).

En uges ferie i Danmark i bil på 40 liter diesel er ikke umulig. Det er miljømæssigt ret billigt i forhold til en tilsvarende uge på Tenerife eller i det græske øhav.

  • 6
  • 2

Politikere og andre glemmer, at vi i samfundet hele tiden investerer både virksomheder, offentlig sektor og private. Derfor er omstilling til et mindre energiforbrug og en mindre miljøbelastende produktion et spørgsmål om at stoppe skadelige investeringer og fremme de gavnlige investeringer.
Det er ikke gavnligt at investere i en masse udbygninger af veje og P-arealer og derefter købe tonstunge køretøjer i udlandet til at fylde dem op og transportere en person i hver. Samme transportbehov kan dækkes med langt lavere energiforbrug og miljøpåvirkning. Når vi investerer i ombygning og renovering af huse skal vi isolere bedre og installere solenergi frem for at bruge pengene på glaserede teglsten. Investering i nye olie- og gasfyr skal erstattes af investeringer i solvarme og effektive varmepumper.
Også i landbruget sker der løbende omlægninger og der investeres store summer. Det er retningen af omlægninger og investeringer, der skal ændres.

  • 4
  • 1

Det er ikke gavnligt at investere i en masse udbygninger af veje og P-arealer og derefter købe tonstunge køretøjer i udlandet til at fylde dem op og transportere en person i hver. Samme transportbehov kan dækkes med langt lavere energiforbrug og miljøpåvirkning.


Nemlig.
Og det er ikke at stå som sild i en tønde i en uhyre dyr sporvogn. Eller en bus der kræver drifttilskud for at være rentabel. Da brænstoføkonomien omkring ~2 km/L gør at den gennemsnitlige lave belægningsprocent gør den urentabel både hvad økonomi og miljø angår.

Det bør tages som et wakeup call til at tænke i andre baner. Roadpricing var et forslag fra trængselskommissionen, ergo vi har også et trængselsproblem når vi benytter konventionelle transpoprtmidler - herunder batteribiler.

Der findes løsninger der kan løse både trængsels- og miljø- problemerne uden at belaste betalingsbalancen ( hvilket indkøb af en masse batterier vil kræve ). Det er nærmere den retning vi bør bevæge os i - tænke i de grundlæggende behov der skal dækkes før vi tænker løsninger. Det er det PRT går ud på: målet for den enkelte er ikke at eje en bil - men at kunne få dækket alle sine transportbehov nemt og billigt.

  • 1
  • 3

Indgreb mod transport (biler og fly) og landbruget - især den animalske husdyrproduktion - er lakmus- prøven på hvor meget rygrad politikerne har resp. ikke har. Foreløbig er vi ved det sidste "ikke har".

  • 7
  • 1