Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Analyse: Derfor fejler biogassen

Biogas på gylle figurerer hyppigt i energiplaner og kommissionsrapporter, i indgåede energiforlig og i statslige fremskrivninger af energiudviklingen frem til 2020. Her forventer man, at biogas udgør 14 PJ eller 1,7 pct. af energiforsyningen - mod 4 PJ eller 0,5 pct. i dag.

I teorien er biogas noget af et guldæg: Den løser et miljøproblem i landbruget og kan samtidig forsyne os med grøn energi, der kan lagres og hældes på biler.

Men kigger man på biogas som en VE-energikilde, er det en relativt dyr fornøjelse sammenlignet med andre energiteknologier målt i tilskudskroner.

Ifølge en tabel fra Energistyrelsen modtager nye biogasanlæg over en 20-årig periode således godt 75 øre pr. kWh i gennemsnit mod havmøllernes 30 øre og solcellernes næsten 90 øre pr. kWh. Tallene er inklusive værdien af afgiftsfritagelse.

Tre store udfordringer

Politikerne er dog glade for guldægget og har flere gange forøget tilskuddet til biogas - så sent som ved energiforliget sidste forår, hvor tilskuddet blev udvidet til at gælde biogas til alle formål.

Man satte samtidig en pose penge af til et anlægstilskud på 30 pct. 19 store og små anlæg tilsammen fik anlægstilskud på 268 mio. kr. i julegave i slutningen af 2012.

Men hvorfor klager biogas-projektmagerne så stadig over manglende økonomi? Er det, fordi biogasbønderne er grådige, eller er teknologien bare kompliceret?

Biogasentreprenører står i hvert fald med tre udfordringer, som er råvarer, afsætning og finansiering:

Kvæg- og svinegylle kan i runde tal give mellem 12 og 13 m3 methan pr ton gylle, men det er ikke nok til at få økonomi i anlæggene, mener branchen. Der skal madaffald eller andet bioaffald til for at booste gasproduktionen, men den type affald er der mangel på.

Til eksempel står det organiske affald for tre fjerdele af biogaspropduktion, mens det kun udgør en fjerdedel af råvaremængden i eksisterende biogasanlæg.

Branchen arbejder i stedet med at bruge halm, dybstrøelse fra stalde, majs og energiafgrøder i biogasanlæggene - og med på sigt at kunne overtage den organiske del af dagrenovationen.

Den næste udfordring er afsætning af den producerede biogas. For modsat elproducerende VE-teknologier, hvor strømmen allerede er afsat til elnettet, så er biogasprojekterne ikke sikret afsætning eller pris for deres VE-produkt.

Læs også: Køberne vender ryggen til miljøvenlig biogas

De skal ud at finde nogen, der vil købe gassen, og det har traditionelt været de decentrale kraftvarmeværker, der har aftaget biogassen til omkring naturgasprisen.

Her kan biogassen bruges direkte i gasmotor-anlæggene, men de decentrale kraftvarmeværker er blevet trætte af naturgas og af elproduktion, som de ikke tjener særlig godt på. Derfor vil de decentrale kraftvarmeværker heller ikke binde sig til biogas eller betale særlig meget for den.

Ind på scenen er i stedet kommet gasselskaberne og Energinet.dk, som gerne vil have biogas ind i naturgasrørnettet.

Biogas skal dog først opgraderes - det vil sige renses og evt. tilsættes propan - og det koster omkring 1 kr. pr. m3. Ifølge nye beregninger reducerer opgradering værdien af biogassen for biogasanlægget med cirka det samme - i forhold til hvis gassen blev solgt til et kraftvarmeværk til naturgaspris.

I modsat retning trækker så det faktum, at biogasselskabet dermed får adgang til at sælge gassen til en gasmægler eller direkte til transportformål, sådan som nogle projekter allerede overvejer. Ved adgang til gasnettet kommer man også uden om besvær med, at kraftvarmeværket ikke kan bruge gassen om sommeren, fordi der ikke er brug for varmen. Spørgsmål som gaskvalitet og ansvar for denne kan dog godt komplicere denne løsning.

Den tredje hovedudfordring - finansieringen - er en direkte følge af de to forrige usikkerheder, som gør, at i forvejen skeptiske banker og investorer holder sig langt væk fra investeringer i biogasprojekter. Denne tendens, som alle aktører uden undtagelse nævner som problematisk, forstærkes yderligere af finanskrisen.

En ekstra usikkerhed udgør det, at produktionsstøtten til biogas - som ved energiforliget steg til 1,15 kr. pr. kWh eller til 6,30 kr. pr. m3 methan - dels aftrappes med 10 øre frem til 2020 og dels er bundet til naturgasprisen. Det vil sige, at støtten falder, hvis naturgasprisen stiger.

Det organisatoriske problem

Endelig er der en ekstra udfordring, som man kunne kalde den organisatoriske - og nogle mener, at det er hovedårsagen til, at biogassen ikke løfter sig trods mange gode viljer:

Landmændene og deres rådgivere skal holde rigtig mange bolde i luften. De skal både finde en placering, vælge anlæg og styre byggeriet af det. De skal ud at finde afsætning for gassen til en rimelig pris - og tage stilling til rigtig mange komplicerede spørgsmål undervejs. Og så skal de forhandle med banker, realkreditinstitutioner og selskaber om finansiering på baggrund af et mildest talt kompliceret støttesystem.

Trods det har mange projektgrupper bestående af landmænd alligevel holdt ved i rigtig mange år - selvom projekterne endnu ikke er blevet realiseret.

Det er forkert at påstå, at politikerne ikke er klar over biogassens udfordringer. I energiforliget vedtog de derfor at etablere en task force, som skal holde øje med, om 2020-målene nås eller der er behov for nye politiske initiativer.

Hvis målene står fast, må politikerne vist til forhandlingsbordet igen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som mange andre VE teknologier lider biogas af et seriøst problem: det kan virke som en oplagt mulighed for at løse et problem og minimere miljøbelastningen, men lider under at det er urentabelt uanset hvordan man ser på det. Overskuddet er ikke stort nok til at betale anlægslånene tilbage. Det er et sort hul som staten drukner borgernes penge i, til ingen verdens nytte, fordi den her teknologi er lige så gammel som vindkraft, men den har tydeligvis ikke set sammen udviklng mod lavere omkostninger, selvom bla tyskerne har dumpet mia i den.

Sekundært regner mange business cases med at værkerne får betaling fra bøndern for at gøre noget ved deres gylle. Sådan fungere bønder ikke, fordi de i deres mentalitet har ret til at dumpe gyllen ude i naturen, så hvorfor betale for at komme af med den? Nej, kan man lave energi på det, så skal de have betaling for gyllen. Det ødelægger så den plan som er i business casen, hvor der regnes med en indtægt for at aftage gyllen.

Mange investorer som banker etc aner desuden intet om energi og biogas, så de famler i blinde.

Ved slutningen af dagen er problemet stadigvæk at de er for lidt energi i gylle og den er af for dårlig kvalitet til at den er rentabel at udvinde, når alternativet er at bonden kan dumpe gyllen gratis ude på marken. Samtidig er det et marked præget af amatører.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Biogassen fungerer ganske udemærket og i særlig grad efter de nye forhøjede tilskud.

Efter at have deltaget i processen i 20 år tillader jeg mig at påstå, at jeg har en rigtig god indsigt i netop dette område.

Den største udfordring lige nu er ikke økonomien, men snarere overskudsdelingen. Landmændene startede oprindelig med at kunne få behandlet deres gyllei et biogasanlæg for efterfølgende at få den afgassede gylle retur. Dette gav mange gode effekter, energi til kraftvarmeværket, en mere homogen og ikke lugtende gylleudbringning, brug af andre produkter i biogasproduktionen.

Alt dette blev i Hashøj udviklet til mange produkter, ligesom der blev oprettet biogaslager, således at kraftvarmeproduktionen kører på markedsvilkår. Det betyder, at man leverer el på de rigtige tidspunkter på en fuldstændig styret måde. Nuvel giver det et en overproduktion af varme i sommerhalvåret, men effektiviteten er langt højere end opgradering, transport på gammel motorteknologi kan opnå.

Den vigtigste årsag til at pege på opgradering var at kunne overføre tilskuddet fra kraftvarme til ren gaslevering, gaslevering i naturgaskvaliet. Det primære formål var at fjerne styringen på økonomien væk fra kraftvarmeforsyningens snærende bånd angivet af varmeforsyningsloven. Herefter vil de store indtjeningsmuligheder så være hos landmændene i stedet for hos varmeforbrugerne. Altså en kopi af den tyske biogasordning, hvor landmænd levede af den produktion på 1. generationsteknologi.

Denne manøvre er således blot en gentagelse af forløbet omkring EON, nemlig at lukke ned for indsigten og så efterfølgende trække store omkostninger fra uden nogen som helst form for indsigt. Kraftvarmeforbrugerne og elkunder skulle således være pengeleverandør til denne ordning.

Derfor er meget af snakken om manglende økonomi en blanding af direkte usandheder og manglende viden på området.

Men biogasproduktion har som mange andre sine begrænsninger, idet mængden af materiale er begrænset. Begrænset både i mængder men også en økonomisk begrænsning. Sidstnævnte er meget fornuftig, idet vi jo ikke skal vælge energiformer udenlukkende ud fra en teknisk mulighed, men økonomien skal da være hel synlig.

Men jeg ser da masser af muligheder i biogassen fremadrettet, man skal blot fokusere på at kunne levere primært til kraftvarmeanlæg, og her gerne større anlæg, således man afsætter den afledte varme. I det tilfælde vil ingen anden løsning være bedre økonomisk.

Denne betragtning burde være bredt kendt, men desværre lader debatten sig nære af for meget feelgood.

  • 0
  • 0

Faldt lige over denne artikel vedr. opgradering.

http://www.biopress.dk/PDF/FiB_37-2011_03.pdf

Ifølge denne, kan opgradering gøres for 50 øre / m3 metan.

Når vi tager i betragtning at der bliver mindre og mindre behov for el i perioder med megen vindkrft, trækker økonomien i retning af opgradering af hele eller dele af den producerede biogas. Uagtet der er en omkostning til dette. Det vil være spild af en ædel energi som gas, blot at producere varme på værkernes kedelanlæg.

Ideelt kunne ubehandlet biogas leveres til kraftvarme og resten opgraderes til naturgas naeetet og nyttiggøres på hele dette net.

  • 0
  • 0

I Aarhus har de succes med at samforgasse brugt dybstrøelse sammen med gyllen. Det er smart, dels fordi energiindholdet i halm er større og fordi det løser problemet med, hvor halmen skal hen.

I Ringkøbing arbejder de med at undgå de dyre (og irriterende) gylletransporter til anlæggene ved at forgasse gyllen på gårdanlæg og i stedet sende gassen til central afbrænding via rør. Det lyder bare billigere, også selvom de så er nødt til at varme biogastankene op med noget andet end varmen fra den afbrændte biogas.

Men i udlandet forsker man i helt andre veje. Eksempelvis at lade maddiker æde sig gennem gyllen. Konkret bruger man maddiker fra sort soldaterflue, da de voksne dyr ikke spiser og derfor meget naturligt ikke er bærere af sygdomme der kan overføres til os (idet jeg forudsætter, at vi nok ikke spiser dem).

Maddikerne guffer sig gennem beholdningen af gyllen og andet organisk affald og når de skal forpuppe sig søger de naturligt opad. Det udnytter man ved at lave en rampe de kan kravle op ad når de hellere vil forpuppe sig end spise - for enden af rampen er der et hul, som de ryger igennem ned i den beholder der venter på dem.

Larverne består på tørstofbasis af omkring 30% protein og 30% fedt. Man kan eventuelt presse fedtstoffet ud af dem og ifølge litteraturen derved få knap 13 gram biodiesel pr 1 kg afvandet kvæggylle (47% TS). Der vil så stadig være 43,6 g tørret højproteinfoder til eksempelvis fisk eller høns. Omsætningen fra gylle til larver tager 3 uger og produktionen foregår ved knap 30 grader, hvilket formentligt betyder at larverne kan opdrættes i isolerede tanke i en typisk lukket stald (man vil naturligvis være nødt til at fremskaffe BSF-æg).

Det larverne afleverer i den anden ende er et forholdsvis tørt afkast, som ifølge litteraturen andrager ca 220 gram pr. kg afvandet gylle. Det kan man sætte kompostorme til at kompostere videre på, eller alternativt kan man udnytte at larverne delvist har nedbrudt cellulosen så der kan udvindes sukker af den (ca 77 g pr kg afvandet gylle) - det kunne man jo så lave bioethanol af.

Om det set fra et exergi-synspunkt kan konkurrere med biogas ved jeg ikke, men det lyder en hel del enklere end at lave biogas. Produktionen kan klares på selv det mindste landbrug (man har små beholdere udviklet til få kilo madaffald om dagen) og mon ikke en virksomhed som Daka uden større problemer kunne udnytte larverne? Men det er naturligvis en helt anden måde at tænke på, og man står jo stadig tilbage med gyllens våde fraktion....

Kilde: "Bioconversion of dairy manure by black soldier fly (Diptera: Stratiomyidae) for biodiesel and sugar production", Qing Li et al, Waste Management, In Press i 2011 (man kan finde artiklen via google

  • 0
  • 0

Udnyttelsesprocenten af returgyllen sættes kunstigt lavere (57%) end den i virkeligheden er (85%) for at undgå, at den skulle spredes ud på større arealer. Næringsstoffer fra energiafgrøder, madaffald etc. opkoncentreres i returgyllen, som derfor bliver en større miljøbelastning. Lemvig reklamerer med dette over for de landmænd, som de forsøger at afsætte gyllen til. Den er i øvrigt på ingen måde lugtfri. Og det er biogasværket heller ikke. Biogas på gylle en et lille bitte plaster på den enorme miljøbelastning, som er en konsekvens af den enorme animalske produktion herhjemme. Resistens, stank, overgødskning, eutrofiering, afskovning og udøen af arter er andre. Se her http://sickpigs.dk/flexnews/news.php?newsi...

  • 0
  • 0

Det vil være spild af en ædel energi som gas, blot at producere varme på værkernes kedelanlæg.

Hej Flemming,

Men dén opfattelse, jf. citatet, (som jeg deler) må det pine dig at iagttage, hvordan de naturgasfyrede kraftvarmeværker bliver stadig mindre kraft- og stadig mere varme-værker via overflytning af gasforbruget fra kraftvarmeanlæggene til gaskedler.

Og, - om opgradering skulle være blevet meget billigere (jf. Hashøj-anlægget)? Det tror jeg ikke, man skal sætte to streger under, før det er demonstreret et par gange i almindelige fuld skala. I givet fald vil den pågældende leverandør have gode markedsmuligheder i flere af vores nabolande. Om opgraderingen også tager fart i Danmark, - det er et åbent spørgsmål.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Sekundært regner mange business cases med at værkerne får betaling fra bøndern for at gøre noget ved deres gylle. Sådan fungere bønder ikke, fordi de i deres mentalitet har ret til at dumpe gyllen ude i naturen, så hvorfor betale for at komme af med den? Nej, kan man lave energi på det, så skal de have betaling for gyllen. Det ødelægger så den plan som er i business casen, hvor der regnes med en indtægt for at aftage gyllen.

Hej Troels,

Indtil nu har de fælles biogasanlæg (som du henviser til) primært fungeret som andelsselskaber med landmændene som andelshavere. Andelshaverne har typisk stillet med en begrænset del af finansieringen (vel omkring eller knap 10 %) - men til gengæld med den 'yderste' del af den - via en garanti svarende til omkring 500 kr./dyreenhed. For de nye projekter, der nu er på bedding, er landmændenes garanti typisk hævet til omkring 20 % af finansieringen.

Indtil nu har normen været, at andelshaverne udlånte deres gylle til andelsselskabet (uden betaling) og fik den retur i afgasset form, inklusiv deklarering for næringsstoffer. Landmændene har jo faktisk brug for gyllen som gødning. Selskaberne sørger så også for omfordeling fra landmænd, der har for meget gylle, til landmænd, der mangler gødning (herunder rene planteavlsbrug). Og selskaberne sørger desuden for at recirkulere organisk affald (og dets indhold af gødningsstoffer) via formidlingen af afgasset gylle.

De enkelte andelshaveres fordele ved at deltage har været og er fordelt på flere forhold, som hver især ikke beløber sig til ret meget (hvis det overhovedet kan gøres op i penge), men som tilsammen udgør et tilstrækkeligt incitament til at mange husdyrbrug vil være med.

Man kan have den holdning, at der er urimeligt, at de husdyrbrug, som deltager i (og stiller garanti for) biogasanlæg, skal have økonomiske incitamenter til det overhovedet. Eller man kan mene, det er rimeligt, - hvilket jeg gør.

Dit overordnede synspunkt er, at biogas er for dyrt. Brancheforeningen for biogas stillede for 1½ år siden som krav, at biogas skulle kunne opnå en pris på 5,15 kr./m3 metan (144 kr./GJ). Den støtte, som er på vej nu som udmøntning af energiaftalen fra marts 2012, ligger umiddelbart væsentligt højere, men ekstrastøtten aftrappes over 10 år, hvorefter niveauet vist lander noget under de 5,15 kr. Derfor kan man måske alt i alt sige, at branchens krav blev imødekommet med energiaftalen.

5,15 kr./m3 metan svarer til 5,15 kr./ltr. gasolie (diesel). Om det er dyrt eller billigt eller midt i mellem, kan man vel også have forskellige meninger om.

Jeg kan godt forstå, hvis folk flest - som ikke har særlig indsigt i biogassektorens forviklinger - dels er forvirrede over, at der åbenbart altid er vrøvl med den VE-form, og dels måske har fået den opfattelse, at den er dyr.

Min opfattelse er, at biogas aktuelt er en VE-form med en økonomi, som er midt-i-mellem, om jeg så må sige. Det er også en VE-form, som ikke har fået særlig meget momentum endnu. Dét hænger faktisk sammen med, at langt de fleste af de fjernvarmeværker, som er biogassens oplagte afsætningssteder, var lukket land for biogas helt frem til 1997 - fordi naturgassen havde monopol på at levere til dem. At der (endnu) ikke er kommet stort momentum efter 1997 har så andre årsager.

Det er også min opfattelser, at biogas kan blive billigere i takt med at den udbygges, hvis udbygningen koordineres med strukturudviklingen i landbruget (færre men større brug), og hvis biogassen indpasses effektivt i energiforsyningen.

Men jeg her helt klar over, at dét skal man se, før man tror det. Sådan har jeg det også selv. Jeg vil også se det, før jeg vil tages til indtægt for det.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

De 5,15kr/m3 methan ved salg lyder ret voldsomt da jeg mener naturgas er nede omkring 4kr/m3. Da det er en udviklet teknologi, som ikke behøver decideret udviklingsstøtte, kan man vel blot afvente at det bliver fordelagtigt, og helst uden alt for mange politiske korrekthedstilskud. De er ofte udregnet på tvivlsomme gevinster andre steder, eller rene "feel good" effekter, men at kortslutte et marked er ikke det bedste. I værste fald medfører det en lavine af skatter, tilskud og afgifter for at opretholde illusionen af et marked.

  • 0
  • 0

Men dén opfattelse, jf. citatet, (som jeg deler) må det pine dig at iagttage, hvordan de naturgasfyrede kraftvarmeværker bliver stadig mindre kraft- og stadig mere varme-værker via overflytning af gasforbruget fra kraftvarmeanlæggene til gaskedler.

Hej Søren.

Det kan du tro det gør.

Det piner også kraftvarmeværkerne så meget, at de i stort tal ønsker solvarme til at dække behovet i sommerhalvåret. (Hvor elpriserne normalt er lave) og er ved at kigge på eldrevne varmepumper, til de perioder resten af året, hvor elpriserne også i perioder er meget lave. (Vindrige, milde perioder)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten