ANALYSE: Derfor bliver Femern-tunnelen måske udskudt, men ikke droppet

ANALYSE: Derfor bliver Femern-tunnelen måske udskudt, men ikke droppet

Nyhedsanalyse: Der er solidt flertal på Christiansborg for at bygge verdens længste sænketunnel. Men den manglende tyske godkendelse kan meget vel blive så dyr, at det tvinger politikerne til at trække pausekortet.

Det er usandsynligt, at et bredt flertal i det danske folketing springer fra den politiske aftale og anlægsloven og lægger Femern-tunnelen i graven.

Mandag bragte Jyllands-Posten ellers en overskrift om, at politikerne vakler i troen på verdens længste sænketunnel til en pris på i omegnen af 60 milliarder kroner.

Ordførerne for særligt de mindste partier siger med varierende grad af åbenhed, at de nægter at skyde skattekroner i tunnelen. Hvis biler, lastbiler og tog ikke kan betale lånene til tunnelen tilbage, skal den slet ikke graves ned i havbunden, lyder det ræsonnement, som de hårdt presset af kritiske spørgsmål fra journalister nikker ja til.

Læs også: Politikere: Vi risikerer at måtte skrotte Femern-udbud

Gentager opbakning til tunnelen

Det har heller aldrig været meningen, at der skulle så meget som en eneste krone op af statskassen for at anlægge den faste forbindelse mellem Rødby og Puttgarden. Det bliver alt for vanskeligt at forsvare en tunnel til i dag 4.000 biler i døgnet over for nedskæringer i velfærden.

Inden de bliver stresset helt ud i hjørnet af bidske reportere, herunder undertegnede, har alle ordførerne for de partier, der stemte for forårets anlægslov, dog nået at gentage deres opbakning til tunnelen mange gange. De artikler, hovedsageligt i dette medie, om svage trafikprognoser, højere byggepriser og tvivlsomme EU-tilskud gør kun lille indtryk.

Læs også: Femern-beslutning udskudt igen: Nu nærmer ny deadline sig

Grundlæggende har alle partier fra SF til Dansk Folkeparti tillid til det statslige projektselskab Femern A/S, som konkluderer, at økonomien hænger fint sammen uden statstilskud. Men for at være helt sikre har de bestilt en kvalitetssikring fra revisionsfirmaet YE, som endnu ikke er udkommet.

Desuden har ingen af partierne vetoret. Selv hvis alle de partier, som har luftet kritikken mest højlydt, springer fra aftalen, er der stadig flertal. Det kræver blot, at Socialdemokratiet og Venstre står sammen med de Konservative. De to partier, som har båret regeringsmagten gennem de seneste årtier, har udtalt sig mere forsigtigt end deres forligspartnere.

Storebæltsforbindelsen som malkeko atter en gang

Endelig er der en oplagt mulighed for på papiret at holde udgifterne fra statskassen: Storebæltsforbindelsen kører med stort overskud, som politikerne i forvejen disponerer over til f.eks. at holde statens udgifter til jernbanedrift nede. Storebælt-bilisterne kan helt enkelt levere et solidt driftstilskud til Femern, som vil være politisk langt mere spiseligt end at tage pengene over skattebilletten.

Læs også: Storebælts kunder får ekstraskat på 14,2 milliarder

Skulle det usandsynlige alligevel ske, at politikerne drejer nøglen om for hele tunnelprojekt, så er det bestemt ikke gratis. Der er allerede betalt regninger på et milliardbeløb til rådgivere for miljøundersøgelser og beregninger. Beløbets nøjagtige størrelse kan Ingeniøren ikke umiddelbart få oplyst hos hverken Transportministeriet eller Femern A/S, men vi bliver ved med at spørge.

Politikerne deler dog én bekymring: Det er fuldstændig uforudsigeligt, hvornår der foreligger en tysk miljøgodkendelse. Sikkert er kun, at det ikke bliver i år, og at buddene fra entreprenørkonsortierne forudsætter byggestart i år. De bud skal politikerne tage stilling til inden 15. maj. Da udløber den såkaldte vedståelsesfrist.

De tyske myndigheder bliver først færdige med at behandle ansøgningen fra Danmark, der er alene om tunnelbyggeriet, i løbet af næste år. Derefter vil en eller flere miljøorganisationer samt muligvis Scandlines anlægge retssag, som kan få opsættende virkning. Myndighederne peger på, at en tilsvarende retssag om en motorvej tog to år. Miljøorganisationerne henviser derimod til en retssag om at grave Elben dybere og farbar for større skibe, som foreløbig har stået på i over fire år og stadig ikke er færdig.

Læs også: Magtfuld miljøbevægelse: Femern-tunnel står til ny gigant-forsinkelse

Byggestart kan blive udskudt i fem år

I praksis betyder det, at Danmark er nødt til at sikre sig, selv hvis det tager mere end fem år, inden entreprenørkonsortierne kan støbe det første tunnelelement. Det kan ske på to måder:

Enten kan de betale konsortierne for at udskyde byggestart på ubestemt tid. Hvad den regning lyder på, er ukendt uden for en snæver kreds. Men der er tale om et milliardbeløb.

Læs også: Sløjfet krav i Femern-kontrakter koster dyrt at genindføre

Hvis det er for højt, kan det ende, hvor der kun er én udgang på historien: Femern A/S aflyser udbuddet helt og venter på den tyske miljøgodkendelse, hvad enten det tager ét eller fem år. Når godkendelsen er i hus, indleder selskabet et nyt udbud.

Det vil naturligvis gøre nogle af entreprenørerne tossede, for uanset om de har fået dækket nogle af deres udgifter til udbuddet, er det næppe alle. Men en kynisk kalkule lyder, at Femern-tunnelen er så stort et projekt, så den nok skal tiltrække entreprenører også anden gang.

Samtidig er det overhængende risiko for, at tunnelen først åbner for trafik efter år 2030.

Læs også: Ny prognose: Først om 12 år er tunnelen til Tyskland færdig

Endelig vil en del af projektudgifterne til det nuværende udbud være spildt, fordi projektselskabet skal holdes oven vande i mange år endnu, og også det nye udbud skal forberedes grundigt.

Det kræver en fast hånd at udskrive checken nu, når man kan vente

Omvendt er det ubestrideligt, at den danskbyggede og -betalte tunnel under ingen omstændigheder kommer nogen vegne, så længe de tyske myndigheder ikke godkender den. Derfor skal der en mere end fast politikerhånd til at tage det helt store checkhæfte frem nu, i stedet for at vente til byggeriet rent faktisk kan gå i gang.

Ved at vente med at underskrive kontrakterne bliver der også mulighed for at opdatere trafikprognoserne. Men vigtigere er det måske, at Femern-forbindelsen med de mange kritiske artikler ikke længere fremstår som et vinderprojekt. Intet sted står det klarere end ved at læse kommentarerne under nogle af Ingeniørens over 200 artikler om tunnelen.

Læs også: Tyske myndigheder: Forsinkelse kan umuligt komme bag på Danmark

Med en udskydelse kan politikerne med rette hævde, at de har gjort det fornuftige og ventet på de træge tyskere, men at de stadig bakker op om projektet. Det er endda meget sandsynligt, at der sidder andre ved roret, når den endelige og muligvis risikofyldte beslutning skal træffes i løbet af de kommende år.

Kommentarer (34)

Så vil vi gerne bede om en Als-Fyn Bro medens der ventes. Den vil være god for hele region Syddanmark.

  • 5
  • 12

For alle der har boet i Tyskland eller været i den tyske miljølobbys kløer vil det være klart, at de er en magtfaktor med en styrke og et momentum der ikke kendes mage til i Danmark eller Skandinavien.
Det kræver nok et nærmere studium at forklare deres styrke, baggrund og udbredte støtte i befolkningen, men at tro man kan bypasse dem eller "sweettalk'e" er helt forkert.
Uanset om projektet er et økonomisk guldæg eller ej, bør de danske beslutningstagere indstille sig på en mangeårig proces (5 - 10 år).
Det eneste man kan gøre ift. den tyske miljølobby er at lægge sig fladt ned og give dem alt hvad de vil have og betale med et smil.

Man kunne for resten nok også overveje at invitere Scanlines til at købe/investere sig ind i projektet, så de fik en langt mere nuanceres syn på forbindelsen.

  • 5
  • 1

God idé, hvis det hænger sammen økonomisk, uden at Storebæltsbroen skal være malkeko.

Men mangler der ikke så meget motorvej på begge sider, at det alene vil tage halvdelen af budgettet?

(PS: Storebæltsbroen er tilbagebetalt 2022, men skubbet til 2028 pga malkning)

  • 2
  • 5