Analyse: Derfor bliver 2013 et fattigt solcelle-år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Derfor bliver 2013 et fattigt solcelle-år

Mens 2012 blev året, hvor solcellerne bredte sig på de danske tage som en grøn succeshistorie, bliver 2013 fortællingen om en katastrofeopbremsning. Reelt står Danmark nemlig uden en støtteordning for solceller, da flere centrale elementer i den nye støttelov er uafklarede, selvom loven er vedtaget. Og det kan ses på udviklingen i opstillingen af anlæg.

Scenariet udspiller sig på baggrund af den solcelleaftale, der blev indgået mellem regeringen og Folketingets partier 20. november 2012. Faldende priser på solcelleanlæg og favorable støtteregler betød, at pengene strømmede ud af statskassen.

At ændre støttereglerne var en hastesag – formentlig fordi finansminister Bjarne Corydon (S) ikke kunne leve med så favorabel en ordning.

Det kan forklare, hvorfor lovgivningen slet ikke er kommet på plads her fire måneder efter vedtagelsen. Det er simpelthen gået for hurtigt med at få aftalen i gennem, hvilket har bevirket, at der ikke har været tid til at få udformet lovstrukturen.

Manglende EU-godkendelse

For det første skal EU godkende den nye danske støtteordning, og det er endnu ikke sket.

Som et plaster på såret efter forringelsen af tilskudsreglerne skulle solcelleejere i stedet tilgodeses med de såkaldte feed-in-tariffer, som er en afregningspris for en times ubrugt strøm, der udløser 1,30 kr. for ejeren (hvis anlægget er installeret i 2013, herefter falder prisen år for år frem til 2018).

Pengene skal dog udbetales af Energinet.dk, og derfor betegnes det som statsstøtte, hvilket kræver en EU-godkendelse før effektuering – en proces, der formentlig kommer til at tage mellem et halvt og et helt år.

Potentielle investorer har derfor svært ved at retfærdiggøre at bruge tusinder eller millioner af kroner, når de ikke er garanteret at få investeringen hjem igen. Derfor må den naturlige konsekvens være, at solcelleudbygningen kommer til at stå stille mange steder, indtil godkendelsen falder.

Var klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) klar over dette forhold forud for indgåelsen af aftalen? Det lægger både han og Energistyrelsen op til i udtalelser til forskellige medier, men det fremgik ingen steder, da aftalen blev indgået.

Ingen rammer for store anlæg

Det andet problem på dagens solcellemarked er, at der stadig mangler afklaring på almene boligforeningers mulighed for at få støtte til opsætning af solceller.

Solceller i almene boligforeninger var ellers et fremhævet politisk element i den nye aftale. Ved at udvide den tilladte dimensionering af solcelleanlæg skulle det nu være de almene boligforeninger, der skulle stimulere solcelleudbygningen.

Flere lovgivninger i forskellige ministerier blokerede dog for, at lejere i boligforeninger kunne få deres elforbrug dækket af fællesanlæg. Det gjorde derfor foreningernes investeringsvilkår en hel del ringere.

Det var undsluppet politikernes opmærksomhed, og der blev nedsat en arbejdsgruppe for at udrede problemet. Løsningen kommer dog først i forbindelse med den føromtalte EU-godkendelse, altså formentlig først omkring 2014.

Og som en tredje stopklods er der problemer med kombinationen mellem den nye lov og elforsyningsloven, der gør, at kommuner tvinges til at oprette et forsyningsselskab for hvert eneste kommunale solcelleanlæg, da indtægter fra solgt strøm skal adskilles fra skatteindtægter. Ellers bliver de trukket i deres bloktilskud. Derfor sker der heller ingen offentlige investeringer i solcelleanlæg.

Politisk opretholdelse

Selve formålet med solcelleaftalen var at bremse udviklingen, erkendte Martin Lidegaard i et interview med Ingeniøren efter indgåelsen af solcelleaftalen. Støtten til solceller var for dyr sammenlignet med, hvor meget solcellerne gavnede i det samlede energibillede.

Derfor udspiller der sig nu en situation, hvor politiske fejl og bureaukratiske forviklinger understøtter den politiske linje ved at bidrage til forhalingen af de nye reglers ikrafttrædelse.

Det stod dog ikke skrevet i aftaleteksterne og var heller ikke nævnt i andre forbindelser. Men det er realiteterne som konsekvens af, at loven er blevet hastet igennem, uden at de faldgruber, som kunne opstå som konsekvens af de nye regler, er blevet analyseret og isoleret; faldgruber, som ministeren og embedsværket nu er røget i.

Men hvad betyder det så for det energiambitiøse Danmark?

På den store klimapolitiske skala ikke det store. Målet er at have 800 MW solceller i 2020, omtrent det dobbelte af dagens kapacitet.

Kritikere kalder det mål for uambitiøst, men det er en anden snak. Ministeren har stadig en god håndfuld år til at nå den politiske målsætning.

Der arbejdes lige nu på højtryk på at lappe hullerne. Det er ikke ministerens ønske at lave gummilovgivning, og når paragrafferne kommer helt på plads, vil der i princippet være et større marked med flere potentielle aftagere, da boligforeninger og kommuner bliver inkluderet, ligesom også virksomheder er blevet det.

Så længe ministeren når de bebudede 800 MW, som næsten hele Folketinget bakker op om, risikerer han ikke nogen nævneværdig kritik.

Indtil da er det dog solcellebranchen og dens 4.000 ansatte, som må lide under de mange problemer, der ikke ser ud til at være løst før til efteråret, så vi kommer til at skrive 2014, før solcellerne kan sættes op.

Og det er optimistisk at tro, at alle aktører kan overleve det tidsperspektiv.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle har kunnet forudse, at støtten til solceller ville medføre så enorme afgiftstab, at selv politikerne måtte erkende det, med nye hasteindgreb til følge.
Sidste akt er imidlertid ikke begyndt, det sker først når solcelle-ejerne beskattes af besparelsen, selv om husejerne i forvejen er de eneste der betaler formueskat, oven i købet af noget de færreste ejer - uanset hvilken indpakning Socialdemokraterne solgte den i.

  • 4
  • 0

Det er en temmelig besynderlig højre akse der anvendes i figuren.

Angående justering af støtteregimer, så mener jeg som skatteborger og elforbruger at det er myndighedernes forbandede pligt at justere, når støtten bliver for lukrativ. Det er fint nok at der er afkast på investeringerne, men afkastet skal holdes på et rimeligt niveau, når det er skabt ved subsidier.

  • 2
  • 0

hvad havde man tænkt sig med en max grænse på 400Kw for solcelle parker?'
En vindmøller giver mere end 10 X så meget. Meget sygt at begrænse den slags.
Hvad med at tænke den anden vej. En ny akut ”pakke” der vil virke fra dag 1.
Fjern moms på solceller, solvarme, varmepumper, vindmøller.
Forbyde brændeovne i byzoner.
Lade folk der arbejder med VE betale mindre skat..lige som Helle's mand. eller måske max 15 %
Lad folk kunne købe el uden afgift. Ligesom fjernvarme værkerne kan til deres el varme. De giver kun ca 22 øre pr kwh....det vil jeg altså gerne kunne købe til at varme op hos mig.
Fradrag på ejendomsskatten på 1000 kr pr år. for folk der har solceller eller solvarme.
Der vil helt sikkert kun gå få uger, før der var 10.000 i arbejde.
Efter et par år så vil Danmark kunne droppe import af kul og flis.
Hvem tør inde på Borgen?

  • 1
  • 3

"... Støtten til solceller var for dyr sammenlignet med, hvor meget solcellerne gavnede i det samlede energibillede."

Den politiske holdning (hos forligspartierne) er vist, at støtte til vindmøller er det eneste der gavner.

Kan nogen herinde hjælpe med et tal på, hvor mange mia. der gennem årene er givet i samlet statsstøtte til vindmøller, testområder, forskning og udvikling?

Den nye begrænsning af solcelleparker står i skarp kontrast til beslutning om flere vindmølleparker - til vands og lands.

  • 2
  • 0

Ud fra en økonomisk betragtning er det ligegyldigt hvad der tidligere er brugt. Hvad der betyder noget er at vi har to alternativer der kan gøre os CO2-fri, men ikke for samme pris. Hvis du kigger tilbage på de tidligere historier om solceller, er der i kommentarerne beregninger på hvor mange gange mere energi man kan få ud af vindmøller i Danmark i forhold til solcellerne for samme pris. Der er samtidig også et problem med hvornår på året produktionen falder i forhold til de energilagringsmuligheder vi har.

  • 0
  • 2

Næsten sammen forløb har vi set her i NSW, hvor både føderale og stats lovgivere, indførte meget gunstige tilskud for anlægs køb og gode afregnings priser for salg af strømmen. Det gik til det blev for populært og så blev det lige som det Danske program stoppet hurtigt og til nogles store forbavselses.
PGA støtte reglerne her blev rigtigt mange små 1Kw anlæg sat op af private, det udløste tilskud som nok har været gunstige for den enkelte, men samlet set for samfundet havde de penge nok været bedre brugt på nogle færre men støre enheder.

Det skal dog også ses her i betragtning af at vi stadig kan grave meget billig sort kul op lige uden for kraftværkernes dør.

  • 0
  • 0

Vil kun betyde at privat lagring af elektricitet fremskyndes som en proxyfunktion, og det offentlige elnet vil kun se overskudsstrømmen. Resten forbliver på parcellen, og der behøver egentligt ikke så enorme ressourcer for at betydelige dele af den samlede solcelleproduktion på et normalt hustag helt undgår elmåleren. En del af den resterende produktion vil kunne bruges i en elpatron i varmtvandsbeholderen, og det vil så koste fjernvarmen nogen afsætning (og samtidigt koldere fremløbstemperaturer fordi fjernvarmevandet dermed bliver "dovent", men minister Lidegår er jo bedøvende ligeglad med konsekvenser for alle mulige andre blot det giver flere penge i kassen.
Han kan altså forsinke det, men han bliver snydt alligevel fordi der er endnu flere teknikker under udvikling. Både lagring af solskin og gigantiske batterier i miniformat. Det er altsammen kun et spørgsmål om tid. Tiden vil i mellemtiden rende ud for minister Lidegård.

  • 0
  • 0

Folketinget er allerede begyndt at fjerne en del af fordelene næsten på den rigtige måde, nemlig ved at sænke afgiften på el som anvendes til opvarmning.
Den rigtige måde ville være at sænke afgiften på strøm der bliver anvendt om natten og i weekenden når der ikke er brug for så meget el, på den måde vil man kunne flytte en del af det elforbrug som anvendes til opvarmning, ved at indrette husene med muligheder for akkumulering af varme i tunge bygningsdele og akkumuleringstanke samt isolere husene bedre.
Elprisen, distributionsprisen og afgiften bør følge spotprisen, altså er det nødvendigt med timeafregning og fjernaflæste elmålere.
En del selskaber har allerede indført fjernaflæsning for at få rationaliseringsgevinsten.
Elafgiften skal så langt ned at el er billigere end naturgas og olie når spotprisen er lav.
Man kan ikke gemme el men man kan gemme olie og naturgas.
Solceller er et godt supplement til vindenergi.
Vindenergi som ikke anvendes kommer ikke igen og kan derfor ikke erstatte fosile brændsler senere, men sparet fosilt brændsel kan bruges når der ikke er vind nok.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten