Analyse: Danske virksomheder er verdensmestre i at effektivisere

29. juli 2014 kl. 09:494
Analyse: Danske virksomheder er verdensmestre i at effektivisere
Illustration: AKK Industri.
Produktiviteten hos danske industrivirksomheder tordner frem. Særlig godt går det hos maskinindustrien, som har haft fremgang på hele 47 procent siden 2010.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det går godt for danske industrivirksomheder, der er blevet noget nær verdensmestre i at effektivisere, automatisere og skære alle overflødige arbejdsgange væk. Det har sendt produktiviteten, der viser, hvor store værdier hver enkelt ansat skaber, i vejret med en hast, som nærmest aldrig før er set større. Det skriver Berlingske Business i dag på baggrund af en analyse fra Dansk Industri, som er interesseorganisation for de største danske virksomheder.

»Det går overraskende godt med produktiviteten i industrien,« lyder det fra Klaus Rasmussen, der er cheføkonom i DI, til Berlingske Business.

Især maskinindustrien, som beskæftiger 51.000 medarbejdere og har en årlig eksport på næsten 80 milliarder kroner, klarer sig godt. Her er produktiviteten steget med hele 13,7 procent om året siden 2010. Det svarer til en fremgang på 47 procent.

»Maskinindustrien har rebet sejlene ganske gevaldigt. De har reduceret beskæftigelsen og skåret alle omkostninger ind til benet,« siger Klaus Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinindustrien er den største underbranche i dansk industri og har nu en produktion, der er på næsten samme høje niveau, som før finanskrisen brød ud, viser tal fra Danmarks Statistik.

Administrerende direktør Bo Fischer Larsen i Metalvirksomheden IQ Metal lige uden for Aarhus siger til Berlingske Business:

»Over det seneste år er vores omsætning i Danmark steget med mellem 30 og 35 procent, mens beskæftigelsen kun er steget med 10 procent til tæt ved 50 ansatte.«

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
29. juli 2014 kl. 17:34

I industrien får man point for at afskaffe arbejde, i resten af samfundet får man point for øge beskæftigelsen. Det hænger ikke sammen.

3
29. juli 2014 kl. 12:52

Tænk hvad der kunne ske hvis den offentlige sektor havde den sammen forøgelse af effektiviteten...!

2
29. juli 2014 kl. 12:00

Det medfører, at beskæftigelsen primært øges i de brancher, der leverer ekspertice og teknologi til effektivisering, mens den reduceres i brancher, der effektiviserer. Hvordan går det mon med afskrivning af konsulentbistand og teknologi, når forretningsgange og organisationsstrukturer ændres hyppigt?

En konsekvens af den reducerede beskæftigelse er krav om øget beskæftigelse. Det ønske bidrager maskinindustrien ikke til opfyldelse af.

1
29. juli 2014 kl. 11:46

Så mangler vi bare at finde ud af, hvordan vi får trickle-effekten til at fungere.