Analyse: Cowi-ingeniør stak hånden i en hvepserede om Københavns Letbane

Letbanen, som den vil se ud ved Lyngby Station. (Illustration: Hovedstadens Letbane) Illustration: Hovedstadens Letbane

Av, av, av, det gjorde ondt på både Cowi og på Cowi-ingeniøren Torben Pedersen, da sidstnævnte i sidste uge stod frem med kritik af letbanen langs Ring 3 i Københavns forstæder.

Cowi er nemlig rådgiver på projektet, hvis budgetter ifølge Torben Pedersen ikke er retvisende. Han har ikke selv arbejdet på projektet, men kritiserede ud fra offentligt tilgængeligt materiale, at en række ekstraudgifter i kommunerne ikke er medregnet i den officielle pris.

Den officielle pris er ifølge anlægsloven 4,1 milliarder kroner, mens den i udredningsrapporten fra 2013 er angivet til 4,4 milliarder kroner (inkl. 30 procent risikotillæg). Dertil kommer indkøb af 27 togsæt til 1,3 milliarder kroner.

Ikke en lyd om, at han arbejder for Cowi

Torben Pedersen skrev til politikerne i Folketingets transportudvalg, at den reelle pris er 'forventes at blive 8 milliarder kroner'. Det bygger han på, at en række arbejder ikke er med anlægsbudgettet. Dem skal de 11 kommuner, som er med i den knap 28 km lange bane, selv betale.

I sin mail til politikerne nævner Cowi-ingeniøren blandt andet ekspropriationer, ledningsomlægninger, vejomlægninger, ændring af vejkryds og særlige jordarbejder.

Han nævner derimod ikke, at han arbejder for Cowi. Den oplysning, som giver hans udsagn ekstra vægt, fremgår derimod af de samrådsspørgsmål, som Liberal Alliances transportordfører, Villum Christensen, har stillet til transportminister Hans Chr. Schmidt (V).

Cowi er Metroselskabets primære rådgiver på letbaneprojektet. Villum Christensen fandt Torben Pedersens argumenter ekstra vægtige, fordi de »kommer fra folk, der sidder tæt på regnemaskinen og projektet,« som han udtrykte det uden at nævne Torben Pedersens navn.

Læs også: Anonym Cowi-medarbejder advarer politikere om milliard-ekstraregning for letbane

Det er imidlertid en sandhed med så store modifikationer, at Torben Pedersen selv i efterfølgende indslag på TV 2 Lorry, hvor hans kritik i sidste uge lagde grunden til daglig dækning af letbanen, sørgede for at få referencen til sit job helt væk.

Bus-system er 1,4 milliarder kroner billigere og spøger stadig

Hovedstadens tv-station fandt næring til sin omtale af letbanen hos blandt andet det lokalt valgte folketingsmedlem Jeppe Bruus. Han bryder sig lige så lidt som borgmestrene langs letbanen om, at kritikken har udsat vedtagelsen af anlægsloven for letbanen. For at sikre opbakning til letbanen skrev borgmestrene for de 11 kommuner langs banen sammen med formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), til Folketingets transportudvalg og gentog argumenterne for ikke at nøjes med ekstra lange busser i deres egen, dedikerede bane langt ringvejen.

Et sådant system bliver kaldt Bus Rapid Transfer (BRT) og blev undersøgt af Cowi allerede i 2010. Undersøgelsen viste, at bussystemet dengang blev regnet for 1,4 milliarder kroner billigere end letbanen, mens passagertallet kun ville være en smule lavere, nemlig 53.000 på hverdage mod letbanens 58.000.

Den lille forskel i antallet af passagerer gør, at busserne er blevet ved med at spøge, ikke mindst fordi beregninger af letbanen i København har vist, at den har negativ samfundsøkonomi. Med andre ord bliver Danmark ifølge de beregninger fattigere af at bygge letbanen på ringvejen gennem hovedstadens forstæder.

I sig selv er det ikke usædvanligt for offentlige trafikinvesteringer. Men den negative samfundsøkonomi var hovedgrunden til, at Hans Chr. Schmidt sidste år trak statsstøtten og dermed tæppet væk under en planlagt letbane i Aalborg.

Læs også: Finanslov: Tilskud på 830 mio. kr. til Aalborg Letbane fjernes

I Aalborg var Venstre ikke med i det politiske forlig, sådan som det er tilfældet i København, hvor Hans Chr. Schmidt straks fredede letbanen.

Læs også: Transportminister: Ring 3-letbanen er urentabel, men ikke i fare

Sammenligningen med Aalborg er alligevel så nærliggende, at Folketingets transportudvalg tidligere i år bad transportministeren redegøre for, hvor mange penge der er brugt på Ring 3-projektet, og om det overhovedet kan stoppes.

Der er allerede brugt 300 mio. kr. på letbanen

Ministeren svarede, at der er brugt knap 300 millioner kroner indtil videre på forarbejdet til letbanen, men at det ikke forhindrer, at projektet kan stoppes.

'Når det er sagt, så skal det selvfølgelig tilføjes, at det vil have en lang række implikationer at stoppe projektet på dets nuværende stade,' skrev han dog.

Ikke desto mindre viser spørgsmålet og debatten, at særligt Liberal Alliance har store reservationer over for letbanen i Købehavn. Dansk Folkeparti er heller ikke er alt for begejstret. Få andre kritikere har ytret sig, og de lægger sig da også straks ud med hovedstadens politikere.

Hvor mange og dyre ekstraprojekter er der?

Nogle af kommunerne har store planer for at udvikle byområder ved letbanen og begrunder blandt andet dens værdi med, at den vil skabe arbejdspladser og få ejendomspriserne til at stige.

Torben Pedersens argument om, at netop disse udviklingsprojekter ikke er en del af letbanens officielle budget, er stort set druknet i den politiske ballade om Cowi-medarbejderen.

Han har heller ikke selv fremlagt dokumentation for påstanden om, at det fordobler prisen på letbanen, og Ingeniøren har ikke kunnet finde en samlet oversigt over ekstraprojekterne.

DTU får sit eget stop til 95 millioner kr.

Cowi har selv sendt en reaktion på debatten til Folketingets transportudvalg. Heraf fremgår, at de såkaldte tilkøb, altså muligheder for at udvide grundprojektet, som kommunerne har besluttet, er med i de officielle opgørelser over prisen.

Også transportministeren har på skrift forholdt sig til Torben Pedersens kritik.

'Der er indtil videre tiltrådt tilkøb til ca. 130 mio. kr. Heraf udgør tilkøb af alternativ linjeføring ved DTU 95 mio. kr., konstaterer han.

Læs også: Milliardaftale: Mere letbane til Aarhus og DTU

Det siger dog ikke noget om de projekter, som kommunerne gennemfører for egne midler som konsekvens af letbanen, og som Torben Pedersens sigtede til.

Det koster 1,5 milliarder kr. at flytte ledninger

Under alle omstændigheder kommer der udgifter til at omlægge det ledningsnet, som ligger under forstadens ringvej. En redegørelse fra januar viser, at det løber op i 1,5 milliarder kroner. De penge skal ledningsejerne, altså selskaber inden for fjernvarme, gas, tele, vand, el osv., selv betale. Sådan er det dog på alle infrastrukturprojekter og ikke kun letbanen i København.

Herefter tørrer detaljerne ud. Cowi har forsøgt at begrænse skaden og vil gerne fortælle mere til trafikpolitikerne. Ingeniøren kan dog ikke få mere at vide, ud over at Torben Pedersen stadig er ansat i firmaet.

Hovedpersonen er helt tavs

Sagens hovedperson benyttede blot sin ret som kritisk borger til at stille spørgsmål til projektet helt på linje med de mange andre indbyggere i hovedsageligt Lyngby-Taarbæk Kommune, som oversvømmer deres lokale avis med læserbreve. I dag klapper han helt i og vil ikke tale med Ingeniøren.

Samrådet om hans kritik finder sted i morgen, men det bliver offentligheden ikke nødvendigvis klogere af. Det foregår nemlig for lukkede døre på Christiansborg. Transportministeren selv ønsker ikke at udtale sig mere før samrådet. Han blev ellers bedt om at forholde sig til Cowis brev og svarede følgende:

'Jeg kan oplyse, at jeg er blevet kaldt i et samråd, hvor jeg er blevet bedt om at kommentere de påstande, som en Cowi-medarbejder er kommet med om økonomien i letbanen. Det ser jeg frem til. Derudover har jeg ingen kommentarer.'

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det fremgår af artiklen:

"Han nævner derimod ikke, at han arbejder for Cowi. Den oplysning, som giver hans udsagn ekstra vægt,..."

Hvorfor giver det ekstra vægt? Det fremgå jo, at han ikke har arbejdet med projektet og dermed (formentlig) ikke har større indsigt ind så mange andre.

Men der er et gran af illoyalitet over det - uanset at det er blevet moderne med whistleblowers.

  • 2
  • 9

Findes der nogen oplysninger om, hvordan de 5.000 passagerer, der ellers ville have taget letbanen, kommer frem? (en busløsning får 53.000 daglige passagerer mod letbanens 58.000 daglige passagerer).

For uanset om de går, cykler, tager bilen eller en anden bus, så koster det jo samfundet - bare på en anden måde.

  • 4
  • 2

En sporvogn i Ring 3 korridoren til 4,1 mia. kroner, har en elendig samfundsøkonomi.

Kilde: https://ing.dk/artikel/transportminister-r...

Koster den i stedet 8 mia. kroner, giver det så en meget elendig samfundsøkonomi.

Hvad er reelt forskellen?

Her er det eneste man behøver at vide om sporvognens økonomi, citat fra ovenstående artikel: "....ikke mindst fordi beregninger af letbanen i København har vist, at den har negativ samfundsøkonomi. Med andre ord bliver Danmark ifølge de beregninger fattigere af at bygge letbanen på ringvejen gennem hovedstadens forstæder"

Hvad er lige pointen med det?

  • 4
  • 6

Men der er et gran af illoyalitet over det - uanset at det er blevet moderne med whistleblowers.

Jeg synes det er uheldigt at du skriver det - enten er det illoyalt, eller også er det ikke. Så vidt jeg kan søge mig frem til, så er det ikke illoyalt:

Loyalitetspligten er ikke til hinder for, at du offentligt kan udtale dig om de sagsområder, som du arbejder med. Loyalitetspligten betyder heller ikke, at du ikke må udtale dig kritisk. Du har ytringsfrihed, og loyalitetspligten sætter ikke ytringsfriheden ud af kraft.

https://www.djoef.dk/r-aa-dgivning/ans-ae-...

Det vigtige spørgsmål er da om der er noget at komme efter eller ej, ikke hvor manden er ansat - don't shoot the messenger.

  • 11
  • 1

Det fremgår af artiklen:

"Han nævner derimod ikke, at han arbejder for Cowi. Den oplysning, som giver hans udsagn ekstra vægt,..."

Hvorfor giver det ekstra vægt? Det fremgå jo, at han ikke har arbejdet med projektet og dermed (formentlig) ikke har større indsigt ind så mange andre.

Men der er et gran af illoyalitet over det - uanset at det er blevet moderne med whistleblowers.

Hvis du læser lige nedenunder:

"Villum Christensen fandt Torben Pedersens argumenter ekstra vægtige, fordi de »kommer fra folk, der sidder tæt på regnemaskinen og projektet,« som han udtrykte det uden at nævne Torben Pedersens navn."

Hvis han har kendskab til større anlægsprojekter, så behøver han ikke sidde med det specifikke projekt for at kunne udpege fejl og mangler.

  • 7
  • 0

Hvad er reelt forskellen?

Nogle ikke så skarpe politikere har været på kursus et sted og fået at vide at letbaner er super godt og så er det det eneste de kan tænke på. Det er deres selvforstærkende selvretfærdiggørelse. Ligesom pentagon der skaber fjender som undskylding for at starte krige.

Meget skidt begrundelse. Der skal de bedste dataloger til at optimere ting. Så ikke nationalbudgettet blot bliver hovedløs dyr bistandshjælp til ingeniører. Hvis der skal spilles quake så er det Johnathan Wendel (fatality) man skal have til det. Ikke mødreforeningen mod vold i computerspil. Forskellen i kompetence er ekstrem.

Land skal bygges med a few good men.

  • 1
  • 10

...at vi sender 18mia ud af landet til 'udvikling' men ikke har råd til at udvikle vores egen hovedstad.

  • 4
  • 6

for at udvise rettidig omhu.

Men det har vist aldrig rigtigt været på mode blandt politikere...

Gentager: Her er altså chancen - tag den !!!

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten