Analyse: Chancen for miljørigtige bilafgifter blev (næsten) forpasset
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Chancen for miljørigtige bilafgifter blev (næsten) forpasset

VW Passat er en af de biler i Finansministeriets eksempler, som får allerstørst afgiftslettelse, nemlig 58.300 kroner (Foto: Volkswagen) Foto: Volkswagen

Sjældent har der været så stor enighed om, at danske afgifter skal ændres, og sjældent er der blevet gjort så lidt ved det så længe, som det er tilfældet med beskatningen af biler.

I går skete det så igen. Trods et massivt politisk flertal for at lægge registreringsafgiften om, så den i langt højere grad tager hensyn til sikkerhed og miljø, og trods enighed blandt branche- og miljøorganisationer, blev det kun til små justeringer, da regeringen og Dansk Folkeparti torsdag aften fremlagde deres aftale.

Læs også: Leder: Danmark har brug for en ny skat på biler

Sværere at opnå fradrag for brændstoføkonomi

Det væsentligste element er, at den såkaldt lave afgiftssats falder fra 105 til 85 procent, og at grænsen for, hvornår den højere afgiftssats på 150 procent skal betales (på skattesprog kaldet skalaknækket), hæves betragteligt fra 106.600 til 185.000 kroner.

En lavere registreringsafgift vil i sig selv føre til flere biler på vejene og højere CO2-udslip, men et element i aftalen trækker i den anden retning. Regeringens og Dansk Folkeparti ændrer de fradrag fra og tillæg til registreringsafgiften, som er afhængige af bilernes brændstofforbrug.

I dag belønnes benzinbiler, der kører mere end 16 kilometer per liter, med et fradrag på 4.000 kroner for hver ekstra kilometer. For dieselbiler er det 18 km/l. Den grænse flyttes til hhv. 20 og 22 km/l i erkendelse af, den teknologiske udvikling har givet mere brændstoføkonomiske biler, siden fradraget blev indført for ti år siden.

Samtidig stiger tillægget for at køre kortere end det. Hvor man tidligere skulle betale 1.000 kroner per km/l, bliver strafprisen nu 6.000 kroner per km/l. Måske vigtigere er, at grænsen gøres dynamisk, så den kan flyttes længere op, efterhånden som bilerne bliver mere brændstoføkonomiske.

»Set i lyset af den samlede CO2-udledning fra transport mv. er omlægningen af bilafgifterne omtrent neutral for den samlede udledning af CO2,« står der derfor i aftalen.

En lille chance

Hvordan embedsmænd og politikere er kommet frem til det, fremgår hverken af selve aftalen eller de faktaark, som Finansministeriet har offentliggjort.

Men der er altså heller ikke tale om en omlægning til en afgift med tekniske frem for økonomiske kriterier, som interesseorganisationerne havde tænkt sig.

Der var, som Ingeniøren skrev i en analyse, da forhandlingerne gik i gang, ellers en lille chance for at bryde ud af næsten et årtis dødvande.

Læs også: Analyse: Nu er der en (lille) chance for miljørigtige bilafgifter

Det skyldes, at regeringen var indstillet på at hive penge op af statskassen. Dermed var der mulighed for at undgå de værste skadevirkninger, som umuligt kan undgås i en overgangsperiode, hvis bilskatterne lægges helt om.

Forhandlingerne endte med, at statskassen bliver 600 – 700 millioner kroner fattigere om året med justeringerne. Langt de fleste bilkøbere kommer til at slippe billigere – også når man medregner en lille stigning i ejerafgifterne, som er en del af aftalen. Køberne kan se frem til at spare op til 50.000 kroner.

Undtagelsen er de allerbilligste biler, som risikerer at stige en smule i pris, særligt hvis de ikke har fem stjerner de crashtests, som organisationen Euro NCAP udfører. Fradraget for ABS-bremser (3.750 kroner) og for antiudskridningssystemet ESP (2.000 kroner) forsvinder nemlig, mens fradraget for fem stjerner i crashtesten øges fra 2.000 til 8.000 kroner.

Læs også: Bilkøberne fik 8 milliarder kr. i fradrag for almindeligt udstyr

Glad branche, sur opposition

Tilbage står, at de fleste bilkøbere vil være glade. Det samme er branchen, som kan se frem til at sende endnu flere køretøjer ud på de danske veje. Her stiger trafikken i forvejen så hurtigt, at det mere end opvejer fordelen ved, at bilerne kører længere på literen. Det samlede CO2-udslip på vejene er gået op de seneste tre år.

Læs også: Det går den forkerte vej: CO2-udslippet fra de danske biler stiger igen

Mens Socialdemokratiet godt kan se sig selv i aftalen, så er den øvrige opposition mildt sagt ikke begejstret og taler om at misse en historisk chance for at omlægge afgifterne. Miljøorganisationerne er lige så skeptiske.

Forbløffede er de færreste dog. For selv, da oppositionen selv sad i regeringskontorerne, mislykkedes det at gøre op med, at bilskatterne ignorerer miljøet.

I sidste ende viste det sig endnu en gang, at 700 millioner kroner på Finansloven var for lidt til at tage livtag registreringsafgiften.

Læs også: Leder: Lad os være ærlige – vi laver hjulspind på klimaregningen

Kan nogen forklare hvordan miljørigtige afgifter skulle skrues sammen, når det nu er veldokumenteret, at bilproducenterne lægger en stor indsats i at få det til at se ud som de laver (mere og mere) miljøvenlige biler, men egentligt blot laver alternative fakta omkring kørte km/l og emissioner?

  • 12
  • 1

LA, V, C, DF
.

Hvorfor er man så bange og uvidende, at man ikke forbyder import af alle dieselbiler der ikke opfylder de lovpligtige emissionskrav.
At lukke øjenene og kikke den anden vej, opildner jo ikke ligefrem bilproducenterne til at sadle om

  • 10
  • 11