De sidste tre år har været hårde for dieselmotoren. Den er blevet udskældt og fået så mange verbale slag, at det nu også er begyndt at give sig udslag i salgstallene. I 2017 faldt salget af dieselbiler med 17 procent i Storbritannien sammenlignet med året før, og i Tyskland blev der solgt cirka 25 procent færre biler med dieselmotor i marts måned sammenlignet med samme måned året før.
Faldet kommer ikke som nogen overraskelse set i lyset af talrige politiske udmeldinger om miljøzoner i Europas storbyer og måske ligefrem et forbud mod diesel-biler.
Og hvorfor egentlig ikke? Få dieselbiler udfaset over en årrække - så den sidste sælges i 2025 og giv dem så en 5-10 år til helt at være væk fra gadebilledet. Resultatet ville være renere luft i byerne til glæde for alle os, der dagligt færdes her.
Tysk inderigspolitik
Helt så enkelt er det bare ikke. For kampen om dieselteknologi indeholder to dilemmaer, hvoraf det ene er af global karakter, mens det andet handler om tysk indenrigspolitik. Ikke så meget de øvrige bilproducerende lande. I Italien har de, på trods af, at Fiat opfandt den moderne dieselmotor, for længst erkendt, at den italienske bilindustri ikke kan tage den kamp. Og i Frankrig har diesel tidligere været i høj kurs. Men i takt med at franskmændene er gået ned i bilstørrelse, så har dieselteknologien udspillet sin rolle.
Men i Tyskland er diesel stort - kæmpestort. Det ved alle, som har tilbragt timer på autobanen; det ene lækre diesellokomotiv efter det andet drøner forbi i tredje spor med 200 km/t. Hvis du har været så heldig at være chauffør i sådan en Audi A6 eller en BMW 530d, så ved du, at det er en køremæssig fornøjelse; masser af motorkraft, bundtræk og lave omdrejninger - det gøres ikke bedre med en forbrændingsmotor. Den oplevelse har Daimler, BMW og VW hældt enorme summer i, både når det gælder teknologiudvikling og markedsføring. Og den investering er de ikke lige parate til at hælde i afløbet. Og så skal vi ikke glemme de tyske politikere, som kæmper for arbejdspladser til deres delstater.
Globalt
Den anden side af dieselhistorien skal betragtes med globale klimabriller, fordi dieselbiler i runde tal udleder 15-20 procent mindre CO2 end tilsvarende benzinbiler. Omvendt er dieselbiler kompliceret opbygget med masser af renseteknologi. Men umiddelbart er der en risiko for, at en udfasning af diesel til fordel for benzin vil give øge CO2-emissionen betragteligt.
Den tendens har måske allerede vist sig i de nyeste tal fra det europæiske miljøagentur. Fra 2016 til 2017 steg den gennemsnitlige CO2-emission fra nye biler solgt i EU med 0,4 g/km. EEA siger det ikke direkte, men meget tyder på, at det skyldes, at der nu bliver solgt flere benzinbiler i EU en dieselbiler.
Læs også: Danske biler pulser mere CO2 ud
Bosch har en løsning
Nu har Bosch muligvis kastet en livline til dieselmotoren: Med eksisterende teknologi er det muligt at sænke udledningen af NOx helt ned til en tiendedel af de nuværende krav på 168 mg/m3 og altså også langt under de kommende krav på 120 mg/m3. Det gælder vel at mærke for test foretaget på rigtig vej og i alt slags vejr og tung speederfod. Løsningen er kort fortalt stærkt forbedret kontrol med luftgennemstrømningen og et system, der holder temperaturen over 200 grader celsius. Ifølge Bosch kan det hele opnås med eksisterende komponenter som allerede bruges i de nyeste dieselbiler, og dermed vil det ikke koste ekstra.
Spørgsmålet er derfor: skal diesel have lov til at overleve, når der nu ikke længere vil være problemer med NOx-emissionen fra nye biler?
Et svar kunne være: Ja, selvfølgelig. Klimaet handler om at begrænse CO2-emissionen - ikke vælge én teknologi frem for en anden. Og hvis nye dieselbiler ikke længere er et problem for luftkvaliteten i vores byer, så må vi acceptere, at de er der. Oven i det kommer argumentet om, at dieselbiler traditionelt kører flere kilometer før de bliver skrottet - eller som en biljournalist fremhævede for nylig, så giver det ingen mening at vælge en lille miljøvenlig bil som skrottes efter 200.000 kilometer når en stor dieselbil let kører 500.000.
Problemet med alt det ovenstående er bare, at det oplagte alternativ, altså de velfungerende elbiler, infrastrukturen med hurtigladere og ansvarlige politikere, der tør vælge en upopulær vej, lader vente på sig. Om det er os bilkøbere, der bare ikke vil proppes ned i en elbil, der ikke kan gøre alt det vi i dag gør med en bil 1:1, eller det er indtjeningsfokuserede bilproducenter, som skal have presset de sidste Euro ud af deres investering i forbrændingsteknologi - eller om det er fodslæbende politikere, der hellere vil tækkes vælgere med garantier om arbejdspladser, er sådan set ligegyldigt. Hvis CO2-emissionen skal ned, og hvis luftkvaliteten skal forbedres for cafegæster, cykelister og børn i byerne, så skal der sættes en prop i udstødningen, hvad enten den kommer fra benzin eller diesel.
