Analyse: Benene vakler under Google Analytics i Europa

Det kommer til at gå ud over erhvervslivet, hvis tilsynsmyndighederne trækker stikket på Google Analytics i EU. Illustration: Nanna Skytte Illustration: Nanna Skytte

Hvis du retter øjnene mod hårgrænsen på danske virksomhedsejere og siger ‘GDPR’, vil du ofte kunne se små sveddråber begynde at pible frem og glinse i lyset fra det spotlight, som er rettet mod virksomheders databeskyttelse.

I næsten fire år har EU’s GDPR-­regler om persondatabeskyttelse vejet tungt på deres skuldre, og presset bliver kun større. I 2020 tilføjede EU-Domstolen ‘Schrems II’ som et nyt trigger-ord, og i starten af i år kom det østrigske datatilsyn med endnu ét, nemlig ‘Google Analytics’.

Det amerikanske værktøj tilbyder omfattende analyseredskaber til ejere af netbutikker og andre websider, men med en GDPR-afgørelse i starten af januar kastede tilsynsmyndigheden værktøjets europæiske skæbne op i luften. Nu er det så op til de andre europæiske datatilsyn at beslutte, om man i samlet flok vil gribe – eller om det får lov at styrte i graven.

GDPR i harmoni

Efter den såkaldte Schrems II-dom, hvor EU-Domstolen erklærede det usikkert at sende persondata til USA, har virksomheder været nødsaget til at bruge standardkontrakter med supplerende foranstaltninger, hvis de ville sende persondata over Atlanten uden at forbryde sig mod GDPR-reglerne. Mange har prøvet, for tech-giganternes tjenester er super-populære, men det er en meget svær opgave at løse.

Imens vendte de, der skal regulere – datatilsynene – blikket den anden vej. Man kan nemlig ikke bare ­trække stikket på eksempelvis Microsoft i Danmark, uden at det får store konsekvenser, lød det sidste år fra den danske tilsynsmyndighed. Men med Østrigs afgørelse ser det ud til, at frikvarteret er slut.

Google har nemlig ikke ­kunnet levere tilstrækkelig sikkerhed, konkluderede datatilsynet i Østrig, som har undersøgt tech-gigantens supplerende foranstaltninger. Derfor vurderede tilsynet i begyndelsen af januar, at Google Analytics ikke kan bruges lovligt i de lande, der er omfattet af GDPR – det vil sige i EU.

Det østrigske datatilsyn kan ikke bestemme over virksomheder i Danmark, men afgørelsen ­tvinger den danske og resten af EU’s tilsynsmyndigheder til at overveje, hvordan de selv vil regulere brugen af værktøjet. For GDPR-reglerne er ens for alle, og datatilsynene har en ambition om at harmonisere deres praksis på tværs af EU’s nationale grænser.

Så når Østrig vælger at springe, er der ret stor sandsynlighed for, at de andre tilsynsmyndigheder hopper med. Men lige nu vil hverken det danske eller svenske datatilsyn fortælle, hvad afgørelsen kommer til at betyde for virksomheder i Norden.

Emnet bliver med stor sandsynlighed diskuteret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB), hvor datatilsynene samarbejder om at finde en fælles linje for, hvordan man skal regulere brugen af værktøjet i EU. Det kan sagtens ende med, at de 26 andre tilsynsmyndigheder erklærer sig uenige med Østrig, hvilket nok vil give virksomhedsejerne mulighed for at tørre lidt sved af panden. Men vinden kan også blæse den anden vej. Og her skal man have in mente, at Østrig er formand for EDPB og derfor nok er ret troværdige i forhold til at lægge en linje for reguleringen i EU, der stemmer overens med GDPR-reglerne.

For nylig så vi endnu en afgørelse om den amerikanske tjeneste, denne gang fra det franske datatilsyn, som bakker op om Østrigs konklusion. Det strammer garnet om struben på Google Analytics i Danmark, for når først to store og indflydelsesrige tilsynsmyndigheder har dømt tjenesten ude, bliver det meget svært for den danske at gå i en anden retning.

Erhvervslivet rammes

Hvis tilsynsmyndighederne i samlet flok erklæ­rer sig enige med Østrig, og det bliver ulovligt at bruge Google Analytics i Danmark, kan det få store konsekvenser for erhvervslivet.

Det er klart det mest brugte statistikværktøj blandt små og mellemstore virksomheder, og det er ikke gratis at skifte til et alternativ. Man skal måske sende en medarbejder på kursus for at lære at bruge et nyt værktøj, og det fylder ikke så meget for en virksomhed med 1.000 medarbejdere, men for en virksomhed med ti ansatte gør det mere ondt.

Alternativerne kan måske slet ikke levere samme kvalitet, som Google med sine mange års erfaring og økonomiske ressourcer kan. Beskeden fra erhvervslivet lyder, at et grønnere alternativ til at køre i bil også er at spænde hesten for sin vogn og trille ud ad landevejen på god gammeldags vis. Men det vil heller ikke være uden store konsekvenser for hele samfundet.

Statistikken, Google leverer til hjemmesideejere, benytter man til at holde øje med brugernes adfærd og optimere sin hjemmeside. Det er i sidste ende med til at optimere hele forretningen, og den fordel vil sandsynligvis blive mindre, hvis erhvervslivet tvinges til at skifte til et alternativ af lavere kvalitet.

På samme måde kan det være med til at forvride konkurrencen i markedet, når virksomheder uden for EU har adgang til et populært værktøj, som leverer statistik af høj kvalitet, hvorimod firmaer inden for EU’s grænser afskæres fra det og mister nogle af de fordele, som er med til at optimere forretningen.

Nu ruller bolden

Hvis netbutikker skal vinke farvel til Google Analytics, vinker de samtidig farvel til historiske data, som er essentielle for at kunne gennemskue udviklingen i brugernes adfærd og de tendenser, forretningen med fordel kan udnytte.

I e-handelsbranchen er statistikken for den seneste julehandel ikke meget værd, hvis ikke man samtidig kan se, hvordan det gik året før. Man kommer til at ‘starte forfra’ og må forsøge at optimere i blinde.

Selvom det først og fremmest kommer til at ramme de små virksomheder, vil de store måske også mærke til det. Men med flere penge mellem hænderne har de i højere grad mulighed for at bruge værktøjer, der koster noget. Mange bruger en suite af Adobes programmer, hvor statistik også indgår. Og hvis virksomheden bruger Google Analytics, har man bedre mulighed for at absorbere den udgift, man skal have op af lommen ved at skifte til et alternativ.

Selvom de fleste nok vil ­overleve uden Google Analytics, er det bare én ud af mange amerikanske tjene­ster, som anvendes i det danske samfund. Sagen fra Østrig er den første rigtige afgørelse, der berører Schrems II-overtrædelser, og når bolden først ruller, er det ikke til at sige, hvor mange tjenester fra USA den maser livet ud af på sin vej.