Analyse: Banen er kridtet op til politiske forhandlinger om Togfonden

Efter ti måneders tilløb er Transportministeriets granskning af aftalen om Togfonden på trapperne. Venstre-regeringen varslede allerede i sit regeringsgrundlag et såkaldt serviceeftersyn af aftalen, som blev forhandlet på plads i 2013 af et flertal bestående af SRSF-regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Finansieringen skulle hentes gennem øget beskatning på at udvinde råolie i Nordsøen, og eftersynet skal med udgangspunkt i det efterfølgende fald i olieprisen belyse, om der stadig er råd til projekterne i den 28,5 milliarder kroner dyre aftale.

Læs også: Tænketank: Hullet i Togfonden ser ud til at blive større end 9 mia. kr.

Ifølge Ingeniørens oplysninger lander eftersynet inden udgangen af april. Transportministeriet har i forvejen gødet jorden for de efterfølgende forhandlinger med et notat, der i sidste uge slap ud til Jyllands-Posten. Det viser, at det koster staten 1,85 kroner for at flytte én bilist over i toget og køre vedkommende én kilometer, hvilket betyder en årlig udgift på over 22 milliarder kroner for at skubbe bare 20 procent af bilisterne over i den offentlige transport.

Ingen projekter fredet

Notatet flugter med regeringens politiske ambitioner, og transportminister Hans Christian Schmidt (V) konstaterede hurtigt, at ensidig fokus på offentlig transport ikke er holdbar, og at vejen frem er nye investeringer i vejnettet.

Transportministeren har i forvejen meldt ud, at samtlige projekter under Togfonden, der endnu ikke er sat i gang, vil være i farezonen under de kommende forhandlinger.

Læs også: Minister varsler politiske drøftelser om Togfonden i foråret

Hvilke projekter skal der så forhandles om? Blandt de største ikke-­igangsatte projekter er den nye bane over Vestfyn til 4,9 milliarder kroner, togbroen over Vejle Fjord til 4,3 milliarder kroner, baneopgraderinger mellem Fredericia og Aarhus til 1,8 milliarder kroner, regionale hastighedsopgraderinger for 1,1 milliarder kroner samt en ny bane mellem Vejle og Billund til 752 millioner kroner.

DF er joker

Blandt stridspunkterne bliver ikke mindst broen over Vejle Fjord. Dansk Folkeparti kridtede i sidste uge banen op til en politisk armlægning med de øvrige aftalepartier ved at gentage, at partiet er klar til at sløjfe togbroen.

Netop Dansk Folkeparti bliver centralt i forhandlingerne, eftersom partiet egenhændigt kan underminere det nuværende flertal bag aftalen. Hvis det lykkes Venstre at overtale Dansk Folkeparti til at træde helt ud af aftalen, bliver der tale om meget korte forhandlinger. Så vælter Togfonden, og ikke meget mere end elektrificeringen af jernbanens hovedstrækninger står tilbage.

Et andet muligt scenarie er, at forhandlingerne resulterer i en decimeret Togfond uden broen over Vejle Fjord eller banen over Vestfyn, som skærer seks minutter af rejset­iden mellem Odense og Trekant­området, Aarhus og Esbjerg og gør det muligt for superlyntogene at overhale intercity- og regionaltog. Begge projekter skal gennemføres for at realisere Timemodellen. Hos Dansk Folkeparti er man ikke indstillet på helt at give afkald på den vestfynske bane, men partiet vil leve fint med en noget mindre ambitiøs model. Dansk Folkeparti har på intet tidspunkt lagt skjul på, at partiet ikke giver meget for Timemodellen.

Læs også: Dansk Folkeparti vil droppe 'vanvittig' togbro over Vejle Fjord

Hvilke dele af aftalen er Dansk Folkeparti så indstillet på at beholde? Højt på partiets liste står den nye bane til Billund. Den fik Dansk Folkeparti med i 2013 til gengæld for at acceptere broen over Vejle Fjord, som er ganske upopulær i formand Kristian Thulesen Dahls valgkreds, fordi den vil føre togtrafik uden om Vejle. Derudover vil Dansk Folkeparti formentlig også holde på de resterende regionale hastighedsopgraderinger.

Prestigeprojekt

For Socialdemokraterne og SF er Timemodellen et prestigeprojekt. Begge partier kommer til at kæmpe indædt for både banen over Vestfyn og broen over Vejle Fjord.

Hos de Radikale og Enhedslisten tilskriver man ikke selve Time­modellen særlig værdi, men begge partier vægter den medfølgende togkapacitet i Nordjylland og en løsning på det nuværende vestfynske flaskehalsproblem højt, og begge partier vil derfor også holde fast i den vestfynske bane og broen over Vejle Fjord.

Ingen af de fire partier er som udgangspunkt indstillet på at give afkald på projekter under Togfonden. En tredje mulig løsning er derfor at udskyde broen over Vejle Fjord. Socialdemokraternes Rasmus Prehn luftede ideen i sidste uge, og hos både Dansk Folkeparti, de Radikale og Enhedslisten er man ikke afvisende. Det vil betyde, at intercitytog i en årrække fortsat skal køre gennem Vejle, hvor banegården allerede i dag er en flaskehals, som bliver yderligere tilstoppet, hvis også lyntog uden stop skal igennem.

Det vil også betyde, at Time­modellen ikke er realiseret i 2025. Til gengæld vil det åbne op for en længere årrække til at finde finansiering til Togfond-projekterne, når de planlagte oliemilliarder udebliver.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ikke et ord om parterne bag Togfonden har tænkt sig at overholde teksten i aftalen, at hvis der ikke er nok penge i Nordsøolie beskatningen, skal pengene findes på finansloven.

Det står i aftalen, som ingen åbenbart vil overholde.

Et klart bevis på det hele er ved at falde fra hinanden, desværre.

  • 7
  • 0

Det var søreme heldigt at de lige nåede at bygge den utroligt vigtige motorvej til Holstebro, så de 10-15.000 daglige trafikanter kan komme to minutter hurtigere frem. Holstebro skulle jo nødigt blive misundelig på Hirtshals, Sønderborg og Svendborg. Fremragende anvendelse af 4+ mia. kr. (i modsætning til den 'vanvittige' (DF's ord) bro over Vejle Fjord).

  • 11
  • 4

Pinligt, det virker ikke som om at politikere fra hverken det ene eller det andet parti har forstået det de skal tage stilling til....

Hvis man skal have et ordenligt fungerende offenligt tansportnet i det jysk – fynske, så skal målet være en ´taktkøreplan´ (dvs at toget eller busser køre i det samme minut tal hver time) med knudepunkter for omstigning til lokal trafik.

Men hvad er et knudepunkt? Og hvorfor er det så vigtige for et ordenligt serviceniveau? Lad os tage et tænkt eksempel for en køreplan for Odense st:

Kl xx:55 busser fra Kerteminde, Bogense, Assens, Fåborg mm ankommer til Odense st. Kl xx:56 bybusser fra Odense by ankomme til Odense st. Kl xx: 57 Regionaltog med stop på alle stationer fra Sønderborg, Nyborg, og Middelfart, ankommer Kl xx:59: Lyntog fra København, samt lyntog fra Århus ankommer OMSTIGNING Kl xx:01 Lyntog til København, samt lyntog til Århus afgår Kl xx: 03 Regionaltog med stop på alle stationer til Sønderborg, Nyborg, og Middelfart, afgår Kl xx: 04 bybusser til Odense by afgår Kl xx: 05 busser mod Kerteminde, Bogense, Assens, Fåborg mm afgår fra Odense st.

Et sådanne system giver optimale omsigninger mellem lyntog og regionaltog, regionaltog og regionalttog, tog og bus, samt bus og bus. Og dette gælder uanset hvorfra du kommer og hvor du skal hen (dvs, hvis du skal fra Bogense til Sønderborg er det også perfekte omstigninger) Detter er bedre end det er i dag, hvor køreplanen ofte er optimeret enkelte rejsemønste.

Ovenstående vil gentage sig hver time og måske tilmed hver halve time i myldertiderne. Med andre ord, med et knudepunkts-køreplan gør det muligt at rejse fra et hvilket som helst sted til et hvileket som helst andet sted, hver (halve) time...

Tilsvarende kudepunter kan opbygges i : Århus, Ålborg, Hobro (eller Randers?), Kolding, Esbjerg, Vejle, samt mulighvis en by i Sønderjylland.

Dvs at alle større Jyske og fynske byer vil opnå optimale omstigninger. Både mellem lokal trafik, men også med omstigninger til lyntog til de andre større byer, hvor man igen vil opnå optimale omstigninger til regional og lokal trafik.

For at opnå alt dette, er det nødvendigt at lyntogene krydser hinanden i knudepunkterne. Og får at dette kan ske, er det nødvendigt at kørettiden fra et knudepunt til et andet knusepunk er 00:29 min, eller 00.58 min. Hvis man kigger på timemodellen, så er det jo netop det man ønsker at opnå, køretider som gør det muligt at skabe disse knudepunkter. Hvis man dropper en del af de udbygninger der udgør timeplanen, så bliver køretiden for lyntoget et par minutter lægere, og det betyder at det ankommer til stationen lige efter bussen videre er kørt.

Det er et sådanne stystem man har opbygget i Schweiz, og det har været en stor success. Selv om det er et af de rigeste lande i verden, så er der rigtigt mange der tager den offenlige transport (fordi man altid kan komme fra et hvilket som helst sted, til et hvilket som helst sted hver halve time)

  • 12
  • 1

Det er godt, at Vejlefjordbroeb bliver droppet. Men at motorvejsmafiaen er tilbage på pinden, ses tydeligt.

For at aflaste trekantsområdet og få timedrift imellem Odense og Århus, burde De bygge kombineret dobbeltsporet jernbane og motorvej fra Odense-Kerteminde-Juelsminde-Horsens. Det ville ikke aflaste Odense, men det ville aflaste trekantsområdet og gøre det unødvendigt, at bygge en motorvejsbro mere over Vejlefjord.

Der er reelt brug for 4 jernbanespor, over Fyn og Sjælland samt at elektrificeringen af jernbanen blev fremrykket.

Der er brug for dobbeltsporet jernbane fra Ålborg ti Hirtshals, for at give plads til godstog.

  • 2
  • 10

Der er reelt brug for 4 jernbanespor, over Fyn og Sjælland samt at elektrificeringen af jernbanen blev fremrykket

@ Jørgen Rasmussen

Som der står i artiklen: Droppes den nye Vejlefjordbro, er det et farvel til timemodellen og dermed superlyntogene.

Når de interskandinaviske godstog i fremtiden skal via Femern, har jeg svært ved at se der er behov for 4 spor over Fyn og vest for Ringsted. Trafikken bliver jo mindre end i dag.

Efter 2018 bliver der desuden 4 spor ind til Ringsted fra øst. Så er der jo under alle omstændigheder ikke kapacitet nok til 4 spor mod vest og 2 spor mod syd kan udnyttes.

  • 3
  • 4

...og ideen med de hurtigere forbindelser mellem knudepunkter medfører jo så mindre behov for tog og busmateriel, til at transportere flere passagerer. Hermed sparer staten i kontraktbetalingen til DSB. Man sagde for år siden, at kontraktbetalingen kunne halveres, og passagerantallet fordobles, men det siges ikke højt længere. DSB er blevet en ret aktiv politisk modspiller i forhold til en mere effektiv jernbanedrift, og har held dermed - formentlig fordi de har brug for penge, tid og et mirakel for at komme ud af IC4 sumpen. Men ærgerligt at årlige mia besparelser droppes, fordi politikerne heller ikke her, forstår den dybere mening med, hvad de har med at gøre.

I Holland har man også taktkøreplaner. Her betaler operatøren NS den hollandske stat, for at få lov til at køre togene. Godt nok kun nogle mio Euro om året, men alligevel....

  • 7
  • 1

Det er godt, at Vejlefjordbroeb bliver droppet. Men at motorvejsmafiaen er tilbage på pinden, ses tydeligt.

Ja, hvis man sætter pris op mod tidsbesparelse er den bro spild af penge.

For at aflaste trekantsområdet og få timedrift imellem Odense og Århus, burde De bygge kombineret dobbeltsporet jernbane og motorvej fra Odense-Kerteminde-Juelsminde-Horsens. Det ville ikke aflaste Odense, men det ville aflaste trekantsområdet og gøre det unødvendigt, at bygge en motorvejsbro mere over Vejlefjord.

Hvor kommer Kerteminde ind i billedet her? Jeg er ikke lokalkendt på Fyn, men et hurtigt kig på et kort viser tydeligt at Kerteminde ligger et pænt stykke (17 - 18 km) i øst - nordøstlig retning fra Odense. Mere oplagt ville være at lave en forbindelse mellem Bogense og Juelsminde.

Der er reelt brug for 4 jernbanespor, over Fyn og Sjælland samt at elektrificeringen af jernbanen blev fremrykket.

Som der vil være på Sjælland ud til Ringsted når København - Ringsted indvies i 2018. Men vil der være behov for 4 jernbanespor på Fyn når den faste forbindelse via Femern indvies (forhåbentlig om ca. 10 højst 15 år) og hovedparten (hvis da ikke al) transitgods på jernbane køres direkte mod Hamburg (helt specifikt Maschen, Europas største godsbanegård)? Hvad angår elektrificeringen kan det kun gå for langsomt med at få den gennemført, omend visse strækninger (side- og lokal-baner, f.eks. Odense - Svendborg) kan nøjes med batteritog.

  • 1
  • 3

Men at motorvejsmafiaen er tilbage på pinden, ses tydeligt.

@ Jørgen Rasmussen

Togfonden blev besluttet af venstrefløjen og Dansk Folkeparti.

De havde flertal da de aftalte den, og de har flertal den dag i dag.

Hvis Togfonden eller timemodellen falder fra hinanden, er det udelukkende fordi partierne bag forliget ikke holder sammen.

Det er deres ansvar, og ingen andres.

En mindretalsregering kan aldrig overtrumfe et flertal i folketinget. Med mindre altså flertallet ikke kan holde sammen, og det er lige præcis det vi ser.

Togfonden var dårligt designet fra starten af. Det er alle forlig hvor alle pengene ikke er fundet på forhånd. At aftale investeringer og udskyde finansieringen til senere er en katastrofe. Derfor ville Venstre ikke være med, og derfor er Togfonden på vej i graven nu. Desværre.

Dårligt politisk håndværk, præcis som Betalingsringen var.

Men den fik venstrefløjen til at holde hånden under Helle Thorning, indtil et flertal i befolkningen smed hende på porten ved et valg. Det var lige præcis meningen set med SR-øjne, aldrig at gøre noget godt for brugerne af den kollektive trafik, desværre.

  • 4
  • 3

Holstebro skulle jo nødigt blive misundelig på Hirtshals, Sønderborg og Svendborg. Fremragende anvendelse af 4+ mia. kr.

@ Morten Nielsen

Motorvejen til Holstebro blev besluttet med aftalen om "En grøn Transportpolitik 2013". V, K, LA, DF, S, RV og SF står bag.

Aftalen indeholder: Holstebromotorvej, Letbane i hovedstaden, Ny Storstrømsbro og nogle småting.

Letbane i hovedstaden skal op til økonomisk revision, og bliver nok droppet helt.

Storstrømsbroen bliver nok til noget, når Femerntunnelen er godkendt i Tyskland, men der er ikke sat tidspunkt på endnu.

Men Holstebromotorvejen begyndte man straks at bygge. Første del åbner allerede næste år, og 2018 er den helt færdig.

Venstrefløjen er fantastisk. De stemmer for en Holstebromotorvej under påskud af det er en "grøn" transportpolitik, resten falder fra hinanden og nu er Togfonden på vej samme vej. Elendigt politisk håndværk af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

http://www.trm.dk/da/politiske-aftaler/201...

  • 4
  • 3

Det er ikke godt, at DF formentlig er ved at æde sig ind på Togfonden, så realiseringen kommer i fare. Men timemodellen kan stadig holde, hvis man bliver enige om at lave et kort nyt spor og en perron lige i kanten af Aarhus H, så lyntogene kan fortsætte syd- og nordpå uden at skulle helt ind til den gamle Aarhus H og skifte retning der. Aarhus kan så indsætte et lille shuttletog imellem den nye perron og den gamle banegård, hver gang der kommer et lyntog forbi. Det kan fragte passagerer ud til lyntoget, og derefter fragte de passagerer, der er stået af lyntoget, ind til byen. Frem og tilbage hele dagen. Det er en simpel, billig og effektiv løsning, og timemodellen kan holde.

  • 2
  • 3

Ja, hvis man sætter pris op mod tidsbesparelse er den bro spild af penge.

Den tankegang har ført til ret elendige forhold på banen mellem Kolding og Ålborg.

En tur fra Kolding til København tager cirka samme tid i tog og i bil. En tur fra Kolding til Ålborg tager 50%-100% længere tid i tog end i bil.

Hvis man kigger på et kort, er årsagen indlysende: Op gennem Østjylland, især fra Kolding til Århus, kører jernbanen i et forfærdeligt zigzag-forløb, mens motorvejen kører i nærmest lige linie.

Hvis man mener noget med togdrift i Danmark, er man nødt til at gøre noget ved det problem. Ellers kan man lige så godt nedlægge jernbanen i Østjylland.

  • 6
  • 0

Hvis man kigger på et kort, er årsagen indlysende: Op gennem Østjylland, især fra Kolding til Århus, kører jernbanen i et forfærdeligt zigzag-forløb, mens motorvejen kører i nærmest lige linie.

Hvad er forskellen på jernbaner og motorveje? jo, jernbaner går lige gennem bymidten, jernbaner går langt udenom.

Zig zag er noget rod. U-ingeniøragtigt. Vi må.hellere flytte byerne så de ligger på linje. Bare vi ikke lægger dem der hvor motorvejene er. Byboerne vil sikkert blive glade for det i det lange løb.

  • 1
  • 5

Hvad er forskellen på jernbaner og motorveje? jo, jernbaner går lige gennem bymidten, jernbaner går langt udenom.

OK. Så fik vi jernbanerne på plads. Endda to gange. Men motorvejene mangler du stadig at redegøre for.

Du kan sagtens gøre grin med det, men det ændrer ikke på, at man har fået det til at fungere mellem Kolding og København, mens man absolut ikke har fået det til at fungere mellem Kolding og Århus.

  • 8
  • 0

Hvorfor er det godt at have en pålidelig og effektiv jernbaneinfrastruktur? Ja spørg fx i Schweiz, der har et af de tætteste jernbanenet i Europa. Landet er indbyggermæssigt vel en halv gange større end Danmark og som bekendt bjergrigt. Derfor er der bygget tunneller, masser af tunneller. Man vil i Schweiz have en god jernbane, og det har man! Prøv selv.

I Danmark, med en et skinnenet i store træk med linieføring fra midt/slut 1800 tallet, mangler den siddende regering visioner. Der går lokalpolitik i den omkring Vejle og Billund og resten af historien kender vi.

  • 8
  • 1

Der er brug for dobbeltsporet jernbane fra Ålborg ti Hirtshals, for at give plads til godstog.

Der er ikke brug for noget som helst mere fra Hirtshals. Allerede misbrugt stort bestikkelsesbeløb til tom godsterminal.

Der er sgu da ikke basis for trafik fra Hirtshals, som ikke kan afvikles på den eksisterende bane - nærmest slet ikke basis for gods på bane deroppefra.

Infrastruktur er kun af værdi, hvis der er et ægte naturligt behov derfor - eller rent spild. Politiker kan ikke og skal derfor ikke drive nogen udvikling, men fortælle at udviklingen ikke kan gavne alle.

Lars :)

  • 5
  • 3

Kattegatbroprojektet i spil igen

Nej, det projekt blive helt sikkert slået ihjel, hver eneste gang det kommer op.

Det er mega dyrt, det skader Fyn og det sydlige Jylland slemt, det gavner ikke det nordlige Jylland ret meget mere end time-modellen. Og det er et kæmpe miljø problem. Det smadre bl.a. Samsø.

Det er kun for Aarhus tosser.

Vi har en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder - plus/minus lidt flygtninge - der er slet ikke basis i nationaløkonomien til ikke rentabelt prestige i mange årtier (hængekøjen)

Tro mig - det sker ikke på denne side af år 2100.

Den eneste togforbindelse, som ser lidt økonomisk godt ud, er lyntoget København-Odense-Aarhus og lidt forlænger- baner derfra.

Lars :)

  • 3
  • 4

Venstrefløjen er fantastisk. De stemmer for en Holstebromotorvej under påskud af det er en "grøn" transportpolitik, resten falder fra hinanden og nu er Togfonden på vej samme vej. Elendigt politisk håndværk af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

@Bent Johansen. Den skal jeg vist have pindet ud: Når den røde regering i 2011 lovede en masse til valget, som de ikke kunne holde, så er det løftebrud, men når DF løber fra et forlig, de har været med i, så er det DEN RØDE FLØJ, der pludselig har lavet elendigt politisk håndværk??

  • 4
  • 2

Kattegatbroprojektet i spil igen

Nej, det projekt blive helt sikkert slået ihjel, hver eneste gang det kommer op.

Lige som Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Femernbælttunnelen.

Det er mega dyrt,

Det var de også.

det skader Fyn og det sydlige Jylland slemt,

Ved at gavne resten af landet. Hvorfor er folk så misundelige? Giv dem en Als-Fyn bro, så har vi forliget.

det gavner ikke det nordlige Jylland ret meget mere end time-modellen.

Passer ikke. Kbh - Århus 55 minutter hurtigere, Kbh - Ålborg 49 minutter.

Og det er et kæmpe miljø problem. Det smadre bl.a. Samsø.

Jernbane og motorvej gavner Samsø.

Det er kun for Aarhus tosser.

Det var dit brodræbende argument?

Vi har en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder - plus/minus lidt flygtninge - der er slet ikke basis i nationaløkonomien til ikke rentabelt prestige i mange årtier (hængekøjen)

Vi har en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder - plus/minus lidt flygtninge - derfor skal vi forbedre vores infrastruktur.

Tro mig - det sker ikke på denne side af år 2100.

Jeg tror dig ikke.

Den eneste togforbindelse, som ser lidt økonomisk godt ud, er lyntoget København-Odense-Aarhus og lidt forlænger- baner derfra.

Den kan vi passende forstærke med en Kattegatbro.

  • 4
  • 3

Den skal jeg vist have pindet ud: Når den røde regering i 2011 lovede en masse til valget, som de ikke kunne holde, så er det løftebrud, men når DF løber fra et forlig, de har været med i, så er det DEN RØDE FLØJ, der pludselig har lavet et elendigt politisk håndværk

@ Morten Nielsen

Ja, for det er ikke DF som slår sig op på en grøn profil. Ja, for DF har stor interesse i Holstebromotorvejen. Ja, for det ser ud til at blive timemodellen og den nye Vejlefjordbro som ofres, dem har DF alligevel ikke stor interesse i. Ja, fordi det var den daværende regering som allerede havde flertal i venstre side af folketinget som ville have DF med, DF havde intet at tabe på det. Ja, fordi kollektiv trafik er en venstreorienteret mærkesag, ikke en DF mærkesag, og effekten udebliver derfor for DF vælgerne. Ja, fordi brudte forlig altid slår hårdt mod en (nu tidligere) regering, da det viser den ikke kan få sin politik igennem, trods den aldrig må have et flertal imod sig. Ja, fordi forlig over midten splitter oppositionen, og pristigetabet for en regering er derfor stort når det viser sig ikke at holde. Ja, fordi Togfonden i høj grad var den "gode løsning i morgen" som skulle blive et plaster på såret for SR-regeringens støttepartier efter Betalingsringen faldt fra hinanden, og Johanne syntes Helle Thorning var en "klaphat" citat slut. Ja, fordi det efterfølgende valg blev et nederlag til SR-regeringen og en stor sejr for DF, altså en befolkning som sætter sin regering på porten for det arbejde den har gjort.

  • 1
  • 4

Ja, for DF har stor interesse i Holstebromotorvejen.

Ja, der bor vel ikke så mange udlændinge i det område...

Ja, fordi det var den daværende regering som allerede havde flertal i venstre side af folketinget som ville have DF med, DF havde intet at tabe på det.

Ikke enig. I et forlig bliver der taget og givet. Hvis DF ikke var interesseret i forliget, kunne de lade være med at skrive under. Løber de fra det nu, er det løftebrud. Egentlig burde det slet ikke kunne lade sig gøre.

Ja, fordi brudte forlig altid slår hårdt mod en (nu tidligere) regering.

Som sagt ikke enig. At DF løber fra et forlig slår hårdt i mod DF.

Ja, fordi Togfonden i høj grad var den "gode løsning i morgen" som skulle blive et plaster på såret for SR-regeringens støttepartier efter Betalingsringen faldt fra hinanden, og Johanne syntes Helle Thorning var en "klaphat" citat slut.

Ahr, det er måske lige at stramme den. Vi er enige om at forløbet omkring betalingsringen var en fiasko (dårligt politisk håndværk!), men forbedringerne af jernbanen i Jylland og på Fyn har man talt om i hvert fald siden Storebæltsforbindelsen åbnede.

  • 3
  • 2

@ Morten Nielsen

Morten du nævner igen og igen at der er DF som begår forligsbrud.

Er du og jeg enige om, der i teksten for Togfonden står, at hvis ikke nordsøolie skatten kan dække de 28,5 mia. kroner Togfonden koster, så skal forligspartierne finde pengene over finansloven?

Godt! Har du hørt de venstreorienterede partier anvise anden finansiering af Togfonden? Det har jeg heller ikke.

Har DF anvist anden finansiering? Nej, ikke mig bekendt. Men de vil sikkert gerne spare noget på flygtninge, indvandrere eller u-landsbistanden kan jeg tænke mig.

Så ingen parter bag Togfonden vil anvise hvor pengene skal komme fra. Så er der altså ingen entreprenøre som vil bygge.

Det er op til forligspartierne sammen at finde finansieringen, når det er det de har aftalt. Gør ingen af dem det, begår de alle forligsbrud.

Problemet er, at man skal være med i finansloven for at kunne anvise finansiering gennem finansloven. Er man ikke med, gør man det umuligt at opfylde forliget om Togfonden, og det sætter navnligt venstrefløjen i en nærmest umulig situation. Blot at gå med i en hel Finanslov for at opfylde forliget om Togfonden er nok at forlange lige lovligt meget af venstrefløjen. Men det er jo det, de har aftalt.

Det er det som er dårligt politisk håndværk, og det er det som kommer til at koste brugerne af den kollektive trafik et ellers tiltrængt løft af jernbanetrafikken.

  • 4
  • 0

De venstreorienterede partier er heller ikke gode til at tænke sig om :) ( Hvilket ikke er en egenskab de er alene om i den dyre børnehave)

  • 0
  • 3

... men når DF løber fra et forlig, de har været med i, så er det...

Ja, for det er ikke DF som slår sig op på en grøn profil.

Dette handler vel slet om at overholde et forlig og ikke særligt om togfond eller andet konkret. Og det er da bestemt ikke et argument for forligbrud at man ikke har en grøn profil.

Et forlig består jo normalt ikke af win-win. Det normale er, at det ene parti stemmer for noget, de slet ikke kan lide - "får et rap bagi" - mod at de andre partier vedtager noget, som disse andre partier ikke kan lide.

Det er således mere normalt med "noget godt for et rap_bagi" mod "et rap_bagi for noget godt". Så må man anstændigvis pænt blive, når det bliver ens tur til at modtage sit "rap_i_r*ven" - uanset om det nu smerter langt mere end man troede.

På Borgen hedder vist, at så længe forligspartierne har et flertal, så gælder forliget ubetinget indtil parterne enes om noget andet eller forliget opsiges til efter næste folketingsvalg.

Vi har det repræsentative demokrati, fordi ingen med nogen saglighed kan bedømme alle de love/ændringer, der er nødvendige i et moderne samfund (og i flere århundrede har være nødvendige).

Selv i folketinget er en arbejdsdeling helt nødvendig alene pga. arbejdets omfang. Ordførerne i små partier er ofte arbejdets sande helte - uanset om du og jeg er enig eller uenig i en konkret sag.

Valgløfter er ikke en kontrakt - bortset fra i AFR forskruede hjerne. Det er en hensigtserklæring om at arbejde i en bestemt retning og for en bestemt politik.

Det er imidlertid en del af det arbejdende demokrati, og det er selve meningen, at et parti ikke uden selv at have 90 mandater kan få alle punkter - valgløfter - igennem. Man kan jo også blive klogere, når en sag er undersøgt, og man indser, at forslaget/valgløftet er mindre smart (eller i flere tilfælde direkte dumt).

Selv om man har 90 mandater, kan det være mere end klogt at søge en bred aftale , fordi det giver en vis bedre sikkerhed for holdbarheden efter kommende valg.

Lars :)

  • 2
  • 1

Ahr, det er måske lige at stramme den. Vi er enige om at forløbet omkring betalingsringen var en fiasko (dårligt politisk håndværk!), men forbedringerne af jernbanen i Jylland og på Fyn har man talt om i hvert fald siden Storebæltsforbindelsen åbnede.

@ Morten Nielsen

Ja, DSB opfandt Timemodellen efter beslutningen om Storebæltsforbindelsen.

Elektrificeringen af hele hovedbanenettet blev vedtaget helt tilbage i 1970'erne med de borgerlige. Det var ovenpå energikrisen.

Togfonden var aldrig en del af SR-regeringens regeringsgrundlag. Det var betalingsringen. Togfonden blev opfundet efter betalingsringen blev droppet. Ingen sammenhæng?

Derfor var det også et prestigeprojekt for SR-regeringen at få Timemodellen gennemført. Endelig, efter årtier, og efter en forspildt chance i 1990'erne, hvor man havde magten i næsten 10 år. Timemodellen står nu næsten med garanti over for fald eller udskydelse i årevis, i aller bedste tilfælde.

Billundbanen ryger nok samme vej, hvilket er et tab DF kan leve med.

Men det er og bliver at kæmpe prestigetab for den tidligere regering den ikke engang kunne få disse forbedringer igennem folketinget i de 4 år den sad ved magten. Den havde flertal hele tiden sammen med en venstrefløj som vil stemme for hvad som helst der er godt for brugerne af den kollektive trafik.

Hvor svært kunne det være?

Kollektiv trafik er en mærkesag for socialisterne. Betalingsringen skulle finansiere fordedringer af den kollektive trafik. De forbedringer blev ikke til noget, fordi Betalingsringen ikke blev til noget.

Så fandt SR-regeringen på nye forbedringer af den kollektive trafik, for at please dens støttepartier. Nu er også de forbedringer på vej i graven. Det er svært politisk ikke at se sammenhængen.

Imens kan den socialistiske bruger af kollektiv trafik (en vælger) føle sig efterladt på perronen af en socialistisk regering som havde flertal i 4 år, og fik intet ud af det.

Igen. Det skete jo også under Nyrup, hvor man droppede elektrificeringen og købte IC4 togene (diesel) i stedet for.

Ovenpå Historien om IC4 var det en smal sag for SR at få de borgerlige med på en elektrificering til Esbjerg, som bygges lige nu, og åbner til december i år. Men resten valgte man at aftale med Venstrefløjen og DF, og nu falder det så fra hinanden.

  • 2
  • 3

På Borgen hedder vist, at så længe forligspartierne har et flertal, så gælder forliget ubetinget indtil parterne enes om noget andet eller forliget opsiges til efter næste folketingsvalg.

@ Lars F. Jensen

Lige præcis.

Men det er dårligt politisk håndværk at udskyde finansieringen af et forlig til finanslovene, fordi det kræver deltagelse i finanslovene.

Reelt et forlig der er umuligt at efterleve.

Skal alle venstrefløjspartier og DF enes med den siddende borgerlige regering om en finanslov blot for at redde Togfonden?

Skal Enhedslisten stemme for en finanslov med Venstre blot for at redde Togfonden? Det er jo det de har aftalt.

Det lægger jo op til forligsbrud lige fra starten af. Det er selvskreven at det vil ske.

Hvad gavner det brugerne af den kollektive trafik? Christiansborgfnidder. Symbolpolitik.

  • 3
  • 1

Godt! Har du hørt de venstreorienterede partier anvise anden finansiering af Togfonden? Det har jeg heller ikke.

Togfondens 28,5 milliarder (indtil 2030? eller 2042 ?) er jo kun en mindre det af de hidtidige samlede indtægter fra Nordsøens olie og gas. Det er et sygt reklamefif, at kalde det Togfonden og kæde det varigt sammen med den mere rimelige og ens beskatning af alle olieselskaberne. Nordsøolien skulle indlysende beskattes ensartet (det havde vismændene længe talt for). Ligeledes skal noget klart gøres for at komme over banens krise (fx IC4).

Det er normalt et grundlæggende princip, at statskassen ikke parrer bestemte indtægter med bestemte udgifter.

Det egentlige problem er ikke måske én milliarder mindre om året, der var afsat til at skulle bruges til tog. Problemet er, at staten mangler store beløb (spørg fm.dk om et mere nøjagtigt skøn) fra den samlede Nordsøbeskatning.

Det er statskassen som helhed, som har færre indtægter fra Nordsøen, fra indkomsskat fra de store årgange, der går fra produktivt arbejde til folkepension, og det er diverse forhold, der giver ønske og behov for nye eller større udgifter, men ikke følges af højere skatteindtægter.

Der skal findes nye indtægter og/eller spares i det offentlige. Men der er intet -reelt - der siger at det skal være på jernbanen og slet ikke på hele jernbanen. Det der evt. skal spares på banen er økonomisk set er det langt mere indlysende på små ligegyldig strækninger og helt umuligt på hovedstrækningerne (især København-Aarhus (Aalborg)). Elektrificeringen, der er grundlagt for de fremtidige togkøb, er heller ikke et indlysende sted at spare.

Femern, hvis økonomi er et skønmaleri, og endnu værre mest gavner udlandske interesser, kan ganske sikkert ikke stå mål med nytten for danskerne ved el til Aarhus/Aalborg og erstatning for IC4.

Lars :)

  • 1
  • 1

Det er normalt et grundlæggende princip, at statskassen ikke parrer bestemte indtægter med bestemte udgifter.

@ Lars F. Jensen

Men det er så det partierne bag Togfonden har gjort. Resten har man aftalt skal findes over finanslovene.

For at opfylde den sidste del, skal Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti gå med i samtlige finanslove i hele Togfondens finansieringstid.

Finanslove som frem til næste folketingsvalg udarbejdes af Venstre.

En absurd situation - en absurd aftale.

  • 2
  • 1

Det egentlige problem er ikke måske én milliarder mindre om året, der var afsat til at skulle bruges til tog. Problemet er, at staten mangler store beløb (spørg fm.dk om et mere nøjagtigt skøn) fra den samlede Nordsøbeskatning.

@ Lars F. Jensen

Enig. Men det bliver jo Togfonden som betaler prisen, da den nu siddende borgerlige regering vil bruge penge på deres politik og de forlig de selv er med i.

De borgerlige ønsker elektrificering og reelt også Timemodellen og alt det andet. Men prioritetsmæssigt, ryger de forlig man ikke selv er med i ned i bunden.

Så er spørgsmålet om venstrefløjen vil forsøge at efterleve teksten i deres forlig med Dansk Folkeparti. Gå med i en finanslov og få sat 1 mia. kroner af om året til Togfonden. Det vil den borgerlige regering tage sig mega dyrt betalt for. Det sker ikke.

Vil DF gå med i finansloven for at få sat 1 mia. kroner om året af til Togfonden, og overholde deres forlig med venstrefløjen? Hvorfor skulle de det? De kan jo ikke beskyldes for forligsbrud, når venstrefløjen heller ikke går med i en finanslov, og DF udgør jo et mindretal i den borgerlige blok.

Tilbage står, at Togfonden er en gave til Venstre.

Går nogle af partierne bag Togfonden med i finansloven for at redde Togfonden, bliver prisen sat af Venstre, og den bliver høj. Men reelt mister Venstre intet på det, da de ikke er imod Timemodellen i sig selv. Lille pris, stor gevinst, set med Venstres øjne.

Falder Togfonden fra hinanden, står regeringen over for en splittet opposition. Det er en ideel situation for Venstre. Venstrefløjen viser den reelt ikke kan samarbejde over midten, og et skænderi mellem venstrefløjen og DF er vand på Venstres mølle.

Det er da dårligt politisk håndværk, at et forlig kan spille parterne ud mod hinanden på den måde.

Det bliver DF som skal bære finanslovene igennem for Venstre. Her kan DF så prioritere deres mærkesag i Togfonden; Billundbanen. Det er en mere hensigtsmæssig situation for DF end at kæmpe for hele Togfonden, og dermed en Vejlefjordbro de ikke ønsker.

Alternativet er et kludetæppeforlig, hvor Venstre aftaler Billundbanen med DF til gengæld for en ret høj pris, og Venstre aftaler Vejlefjordbro og bane på Vestfyn med venstrefløjen, ligeledes til gengæld for en ret høj pris.

Uanset, er det Venstre som sidder med trumferne.

  • 2
  • 2

Uanset hvor fint, du forklarer det, så er fakta at DF nu gør alt hvad de kan for at undgå nogle infrastrukturprojekter - som ellers ville betyde flere tog, hurtigere tog og flere rettidige tog til rigtig mange passagerer, og som ville koste 4-5 mia. kr. stykket - fordi, der ikke er penge til det. Vel at mærke EFTER at man lige nåede at få fyret over 4 mia. af på at plastre endnu mere vestjysk hede til med asfalt. Det vælger du så at kalde "dygtigt politisk håndværk". Jeg kalder det løftebrud og en svinestreg af værste skuffe. Det burde simpelthen ikke kunne lade sig gøre.

  • 3
  • 3

Jeg kalder det løftebrud og en svinestreg af værste skuffe.

@ Morten Nielsen

Jeg er helt enig. Men Togfondens dårlige design gør desværre DF slipper alt for let afsted med det.

Forliget om Holstebromotorvejen blev truffet i 2013. Finansieringen på plads med det samme, pengene skal tages fra Infrastrukturfonden hvor de er tilbageført til, fordi Signalprogrammet blev 4 mia. kroner billigere end afsat. Byggeriet begyndte med det samme. Første etape åbner allerede til næste år. I 2018 er det hele færdigt.

Bum!

Se det er forlig der kan bruges. Se så lige Togfonden i sammenligning med dette.

  • 2
  • 0

Kattegatbroen er mest af alt et TrafikStrtegisk projekt, der betyder at landsdelstrafikken kan opretholdes, selvom der skulle ske noget beklageligt med linieføringen over Fyn.

  • 1
  • 4

Jeg var i forgangende uge, så uheldig at skulle fra Aarhus og omkring Billund, for at komme ud i verden. Nåmen.. Ca. 8 passagere i bussen onsdag morgen direkte til Billund. Ikke mange og vidner om, at de fleste bare kører til Kbh anyways. Retur igår, hvor jeg kunne vente 1.5t før samme direkte bus kom, nappede jeg bussen til Vejle, for så at skifte. Vi var 2 med den bus. 2 mennesker til Vejle, afledt at 2 fulde afgange fra Amsterdam og Frankfurt + lidt charter. Den Billundbane er vist ikke nødvendig lige med det første.. :)

Uanset om der kan samles et politisk flertal eller ej, så vil der kun komme flere bilister, ikke færre. Med det i mente, må det kun være en god ting, at styrke den offentlige transport mellem de store byer, som en timeplan er det eneste bud på. Alternativet er vel i bund og grund flere relativt dyrere vejudvidelser? Eller er det noget jeg har misforstået? Den øgede fleksibilitet det vil give på arbejdsmarkedet, at have hurtig stabil transport mellem de største byer, må også være en god liberals våde drøm? Hvordan kan der være, at det perspektiv slet ikke inde i deres tanker?

  • 2
  • 1

Riget mangler penge og det bliver kun værre (flere syge, gamle og flygtninge). Da der er behov for både (bedre og billigere) togforbindelser og motorveje (både på Fyn, Sjælland og i Jylland) skal der både prioriteres og tænkes nyt.

Lad pensionsselskaber bygge og drive:

Ny sjællandsk motorringvej med tunnel til Helsingborg Ny fynsk motorvej og bro til Als Ny jysk motorvej: Hobro – Viborg – Herning + Give – Kolding

Jf. i øvrigt: https://ing.dk/debat/regional-udvikling-og...

Jeg har ikke noget imod at betale en evt. beskeden merpris til min pension for at få bedre tilgængelighed og vækst i Danmark.

Det ville frigive offentlige midler til togfonden m.fl.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten