ANALYSE: 350 MW kystmøller klemt i højpolitisk spil
Torsdag i forrige uge afgav tre konsortier efter måneders arbejde deres bud på, hvad strømmen fra et antal kystnære havmølleparker i de danske farvande skal koste. Energistyrelsen har behandlet buddene og fundet nogle vindere, og i dag skal forligspartierne orienteres om resultatet.
Læs også: Tre selskaber prækvalificeret til at bygge kystmøller
Det skriver energi- forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et svar til energiudvalget.
Men han skriver også, at der vil være tale om en orientering, og at de videre drøftelser vil foregå i regi af forhandlingerne om 2025-planen.
Den sidste sætning betyder reelt, at regeringen nu løfter kystmøllerne og deres finansiering ud af det oprindelige energiforlig og gør dem til en brik i de igangværende højspændte forhandlinger om regeringens store 2025-plan.
Læs også: Regering: Lavere elregning er lig med grøn omstilling
Vindmøller eller kræftbehandling
I disse forhandlinger skal de partier, der vil bakke op om planen, få hele den økonomiske kabale til at gå op - hvilket også indebærer at finde pengene til betaling til kystmøllerne, hvis pris vi endnu ikke kender.
Der er dog ikke nogen tvivl om, hvor regeringen og DF står i sagen: Kystmøllerne er bestemt ikke deres kop te, mens den meget dyrere Kriegers Flak-havmøllepark ikke er i farezonen.
Læs også: Regeringen optrapper opgør om kystnære møller kort før lukketid
Dermed er der sket præcis det, som miljøorganisationerne var bekymrede for, da regeringen forslog at flytte finansieringen af den grønne omstilling væk fra elregningen. Nemlig at den grønne omstilling skal prioriteres sammen med for eksempel SU og kræftbehandlinger, og at den her vil få det svært.
Forligsbrud eller ej
Men var der ikke et energiforlig, som omfattede kystmøllerne, vil nogen sikkert tænke: Kan man bare bryde det?
Det er en tricky sag, hvor Venstre-regeringen argumenterer for, at finansieringen bag forliget alligevel er røget, fordi EU har kendt den eksisterende model for ulovlig. Derfor er det – i regeringens øjne – de partier, der vil være med til at få den økonomiske kabale til at gå op, der kan være med til at afgøre kystmøllernes fremtid.
Læs også: Vestager: Vi har aldrig bedt Danmark om at skrotte PSO'en
Andre partier i den røde blok anerkender ikke, at finansieringen er røget, fordi PSO-betalingen godt kan opretholdes, hvis vi laver lidt om på reglerne. Derfor mener de, at forliget må bestå – og beskyldninger om forligsbrud ligger lige på tungen.
Spørgsmålet er i sidste ende moralsk. For et forlig er ikke en juridisk størrelse – og så er det jo stadig åbent, hvilke partier der ender med at støtte op om Løkkes 2025-plan, og dermed på en måde stadig er med i forliget og kan være med til at bestemme, om kystmøllerne bliver realiseret eller ej.
Frustrerede bydere
De prækvalificerede selskaber til kystmølleudbuddet er selvfølgelig frustrerede; de har brugt mange millioner på at forberede buddene i tillid til, at et forlig er et forlig.
Og flere har udtrykt, at de har mistet tilliden til Danmark som et land, man fremover skal satse på at investere i.
Læs også: Chokeret byder på kystmøller: Vi har brugt tocifrede millionbeløb
Men én af byderne – Vattenfall – har også meldt ud, at de mener, at kystmøllerne bliver så rasende billige, at regeringen slet ikke har råd til at sige nej.
Kattelem i sigte
Og netop billiggørelsen af kystmøllerne og af den store havmøllepark Krieger Flak – hvor regeringen i sit 2025-oplæg talte om at sætte et prisloft på 70 øre pr. kWh – kan blive den kattelem, som både de blå og de røde partier kan benytte sig af:
Nemlig at kystmøller og Kriegers Flak tilsammen ikke bliver dyrere, end hvad der i energiforliget oprindeligt var afsat som en sandsynlig pris på Kriegers Flak alene, nemlig 90 øre pr. kWh.
Læs også: Vattenfall: Regeringen overdriver PSO-regningen
Det politiske spil kører på højtryk lige nu.
Om kystmøllerne overlever, eller om projekterne må pakkes sammen igen, er lige nu et helt åbent spørgsmål, hvor politisk positionering og almindeligt spin fylder medierne.
