ANALYSE: 350 MW kystmøller klemt i højpolitisk spil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

ANALYSE: 350 MW kystmøller klemt i højpolitisk spil

Torsdag i forrige uge afgav tre konsortier efter måneders arbejde deres bud på, hvad strømmen fra et antal kystnære havmølleparker i de danske farvande skal koste. Energistyrelsen har behandlet buddene og fundet nogle vindere, og i dag skal forligspartierne orienteres om resultatet.

Læs også: Tre selskaber prækvalificeret til at bygge kystmøller

Det skriver energi- forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et svar til energiudvalget.

Men han skriver også, at der vil være tale om en orientering, og at de videre drøftelser vil foregå i regi af forhandlingerne om 2025-planen.

Den sidste sætning betyder reelt, at regeringen nu løfter kystmøllerne og deres finansiering ud af det oprindelige energiforlig og gør dem til en brik i de igangværende højspændte forhandlinger om regeringens store 2025-plan.

Læs også: Regering: Lavere elregning er lig med grøn omstilling

Vindmøller eller kræftbehandling

I disse forhandlinger skal de partier, der vil bakke op om planen, få hele den økonomiske kabale til at gå op - hvilket også indebærer at finde pengene til betaling til kystmøllerne, hvis pris vi endnu ikke kender.

Der er dog ikke nogen tvivl om, hvor regeringen og DF står i sagen: Kystmøllerne er bestemt ikke deres kop te, mens den meget dyrere Kriegers Flak-havmøllepark ikke er i farezonen.

Læs også: Regeringen optrapper opgør om kystnære møller kort før lukketid

Dermed er der sket præcis det, som miljøorganisationerne var bekymrede for, da regeringen forslog at flytte finansieringen af den grønne omstilling væk fra elregningen. Nemlig at den grønne omstilling skal prioriteres sammen med for eksempel SU og kræftbehandlinger, og at den her vil få det svært.

Forligsbrud eller ej

Men var der ikke et energiforlig, som omfattede kystmøllerne, vil nogen sikkert tænke: Kan man bare bryde det?

Det er en tricky sag, hvor Venstre-regeringen argumenterer for, at finansieringen bag forliget alligevel er røget, fordi EU har kendt den eksisterende model for ulovlig. Derfor er det – i regeringens øjne – de partier, der vil være med til at få den økonomiske kabale til at gå op, der kan være med til at afgøre kystmøllernes fremtid.

Læs også: Vestager: Vi har aldrig bedt Danmark om at skrotte PSO'en

Andre partier i den røde blok anerkender ikke, at finansieringen er røget, fordi PSO-betalingen godt kan opretholdes, hvis vi laver lidt om på reglerne. Derfor mener de, at forliget må bestå – og beskyldninger om forligsbrud ligger lige på tungen.

Spørgsmålet er i sidste ende moralsk. For et forlig er ikke en juridisk størrelse – og så er det jo stadig åbent, hvilke partier der ender med at støtte op om Løkkes 2025-plan, og dermed på en måde stadig er med i forliget og kan være med til at bestemme, om kystmøllerne bliver realiseret eller ej.

Frustrerede bydere

De prækvalificerede selskaber til kystmølleudbuddet er selvfølgelig frustrerede; de har brugt mange millioner på at forberede buddene i tillid til, at et forlig er et forlig.

Og flere har udtrykt, at de har mistet tilliden til Danmark som et land, man fremover skal satse på at investere i.

Læs også: Chokeret byder på kystmøller: Vi har brugt tocifrede millionbeløb

Men én af byderne – Vattenfall – har også meldt ud, at de mener, at kystmøllerne bliver så rasende billige, at regeringen slet ikke har råd til at sige nej.

Kattelem i sigte

Og netop billiggørelsen af kystmøllerne og af den store havmøllepark Krieger Flak – hvor regeringen i sit 2025-oplæg talte om at sætte et prisloft på 70 øre pr. kWh – kan blive den kattelem, som både de blå og de røde partier kan benytte sig af:

Nemlig at kystmøller og Kriegers Flak tilsammen ikke bliver dyrere, end hvad der i energiforliget oprindeligt var afsat som en sandsynlig pris på Kriegers Flak alene, nemlig 90 øre pr. kWh.

Læs også: Vattenfall: Regeringen overdriver PSO-regningen

Det politiske spil kører på højtryk lige nu.

Om kystmøllerne overlever, eller om projekterne må pakkes sammen igen, er lige nu et helt åbent spørgsmål, hvor politisk positionering og almindeligt spin fylder medierne.

Kriger Flak er en dødssejler uden et klart commitment fra Tyskland og Sverige. 90 øre/kWh er for meget og så kommer der ved siden af nettilslutning på 4-4,5 mia kr, hvis jeg husker rigtigt. Og en interconnect to UK for 20 mia.

Det har vi ikke råd til. Strømmen er for dyr og vi har haft et årti uden økonomisk vækst. Det er på tide at overveje konsekvensen af at de grønne jobs er udeblevet mens at de høje energipriser er blevet en møllesten om halsen på resten af økonomien, de 90% af den der tjener penge uden statsstøtte. I Tyskland er de begyndt at se problemerne og den eneste grund til at vi ikke se dem så meget her, er at vi er et lille land og Norge ligger lige ved siden af. Økonomisk har vi haft et årti uden vækst. Det kan ende som Japan...

Rettidig omhu er er rebe sejlene mens at man kan, så byg de kystnære møller og drop Kriger Flak fantasien.

Vh Troels

  • 7
  • 29

@Troels Halken
Strømmen er dyr: Nej det er ikke korrekt. Vi betaler i Danmark produktionsprisen + en hel del skatter der går til at drive vores samfund. (I og med vi har valgt en kapitalistisk tilgang og ikke en ”hvile-i-sig-selv” tilgang er der også en profit til kraftværksejerne i produktionsprisen. En beslutning vi har taget med åbne øjne og derfor i min optik i orden.)
Pga. af tilskud til elproduktion, (startende med olie og kul i "gamle dage") ligger salgspriserne på el under produktionsprisen. (Dette er et faktum der gælder både herhjemme og i alle andre lande). Derfor er man, så længe man på internationalt politisk niveau ikke fjerner tilskuddene, nød til fortsat at give tilskud når man skal skifte gamle kraftværker ud med nye kraftværker. Det er veldokumenteret kraftværker i form af (landbaserede) vindmøller er den billigste måde at etablere ny energiforsying på. I Danmark har vi valgt at give tilskuddet under navnet PSO. Dette tilskud dækker gabet mellem produktionspris og salgspris. Oven i købet direkte relateret til hver enkelt kWh. Et yderst gennemskueligt princip.
Så når den nuværende regering vil afskaffe PSO-en og flytte den over til skatten har de simpelthen en anden dagsorden end at skaffe billigst mulig energi til Danmark. I min optik er det dumt, men hvis de så ville tone rent flag og ikke gemme sig bag ”mørkelygte-tal” og andet spin, synes jeg faktisk at en sådan prioritering er politisk i orden.
Så det der i fremtiden vi gøre energien dyrere end nødvendig er at den nuværende Venstre-regering med støttepartier ikke vil bygge vindmøller.

  • 32
  • 2

@ Troels Halken
Fra 1990 til 2003 steg BNP/kapita fra 180000 kr til 220546 kr. En stigning på godt 22%.
Fra 2003 til 2015 steg BNP/kapita fra 220546 kr til 353580 kr. En stigning på godt 60%.

Man kan derfor ikke tale om at vi har haft et årti uden vækst. Men mere at væksten ikke er kommet jævnt. DVS. i bund og grund dårligt politisk styret.
I Danmark valgte Fogh-regeringen at udbetale pensionen til folk før de blev pensioneret! I form af at nedlægge SP og efterlønsopsparingen. Fogh-regeringen lod huspriserne stikke af fra lønningerne ved at fastfryse noget skat og billiggøre boliglån ved at tillade afdragsfrie lån. Dårligt politisk styring. Men ikke et tabt vækstårti.
(Undskyld at det ikke handlede om vindmøller.)

  • 20
  • 2

"For 66 øre kan der købes træpiller som kan blive til 1 kWh varme og en kWh el når det efterspørges."

For 66 øre kan der købes uendeligt meget vind, som kan blive til uendeligt mange kWh ren el.

Der skal blot tilføjes generatorer og netværk ..... hvad enten der bruges vind eller træpiller.

Du ved blot ikke om du kan dække HELE efterspørgslen med træpiller til 66 øre pr kWh.

  • 16
  • 0

Strømmen er for dyr ..

Man kan kun forundres over hvor mange der synes ude af stand til at forstå det simple forhold at det er afgifterne på strøm der gør den - ellers ganske billige - strøm så dyr. Er det bevidst eller ægte dumhed?

Disse afgifter på strøm er forskellige elafgifter og gælder uanset om strømmen kommer fra vind eller kul - eller andet.

Dertil kommer at der er en afgift på kul på ca. 1600 kr/ton. Kraftværker er dog fritaget for denne afgift. At forurene den fælles indåndingsluft med forbrændingsgasser fra kulforbrænding er derfor en ret der generøst stilles til rådighed kvit og frit af fællesskabet. Det skorter skam ikke på velvillighed og enkelte kværulanter kunne nok finde på at hævde at strømmen er for billig. I hvert fald hvis den kommer fra kulkraftværker.

Men det skal vi nok ikke snakke om. Lad os ikke ødelægge den gode stemning i blå lejr.

  • 17
  • 1