Ja, det er svært at forestille sig at power-to-X bliver populært for mere end et nichemarked når det kræver 1/3 energi med batterier.

Vi er alle efterhånden enige om at brintbiler ikke har nogen fremtid. Næste logiske skridt er at se på om lastbiler på brint giver mening, derefter skibe og fly. Da batteriteknologien stadig bare flyver derudaf og power-to-X teknologien ikke synes flytte sig så meget. Så går der ikke længe inden tanken om brintlastbiler også bare forbliver fantasi.

Man skal passe på med at hoppe på bølgen, "jamen power-to-X er nyt og det skal bare lige udvikles først". Tanken om brint har omkring 200 år på bagen og de første mange hundrede milliarder er allerede blevet brugt i Asien, men vi har kun set 10.000 brintbiler (globalt) og kun prototyper af brintlastbiler.

Pas nu på vi ikke spilder vores penge på en allerede dødsdømt teknologi.

Jeg ville gerne se forudsætningerne for at 10,7PJ kræver 1100MW vindkapacitet. 10,7PJ skulle svare til ca. 3000GWh, som blot svarer til 350MW i middel over et år. 350MW svarer til 35.000l benzin/h. Man kan også se på hvor mange der skal til at opføre og drive det, og så overveje om det ikke bliver ret dyrt.

Inden alle bare springer til en ensidig satsning på (ekstra): marginalt set dårligt udnyttelig vindmøllekapacitet, dyr og tabsbehæftet PtX/el-til-el-lagring, sjældent anvendt og derfor særligt støttekrævende backup-/standby-produktion, el-transmission ad nye/forstærkede linjer og underskudsgivende el-udveksling med vore nabolande (der selv går i retning af fluktuerende produktion), bør det overvejes at ombygge/nyetablere f.eks. 2 - 3 GW regulerbar central bio-kraftvarme, der – maksimalt backup ydende - kører 4 – 5 tusinde timer pr år, hvoraf nogle med op imod 20 % ekstra elproduktion i kondensdrift og overlast.

Nævnte bio-kraftvarmeværker kan især gøres økonomiske, hvis indrettet på nyttiggørelse af billige organiske restprodukter som træflis, halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre pt. til dels negativt prissatte kommunale og industrielle restprodukter (frem for kun dyre importerede træpiller), og hvis mere hensigtsmæssige rammebetingelser belønner værkerne for: a) at bidrage til el-forsyningssikkerheden, b) undgåelse af emission af CH4 fra organiske restprodukter, c) termisk oprensning og askebaseret (kompakt, lugtfri) regional omfordeling af næringsstoffer, d) produktion af biokoks til (potentielt jordforbedrende og da selvforstærkende) deponering af kulstof i landmændenes dyrkningslag, e) produktion af CO2 til elektrobrændstoffer og/eller langtidsdeponering af CO2, og f) opretholdelse af arbejdspladser i økonomiske yderområder. (Et stort behov for ekstra arbejdskraft andre steder, er ikke et entydigt godt argument).

Jeg er med på, at kompetente danske aktører som f.eks. Topsoe og videncentre på bl.a. vore universiteter bør støttes i udvikling og demonstration af teknologi til produktion af bio- og elektrobrændstoffer, men mener også, at politikerne foreløbigt børe være tilbageholdende med skattefinansieret implementering i DK, fordi danske anlæg risikerer at blive udkonkurreret af billigere produktion, der - meget fleksibelt - vil kunne importeres fra dele af kloden med langt billigere adgang til især sol, biomasse, areal og arbejdskraft, medens el-baseret import af bl.a. sådanne billige VE-ressourcer over store afstande og geo-politiske risici er langt vanskeligere.

Uvildig er jeg ikke.