Amsterdamsk kanalsystem kan aflaste hovedstadens kloakker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amsterdamsk kanalsystem kan aflaste hovedstadens kloakker

I stedet for flere kloakker har hovedstaden nu mulighed for at få et nyt, omfattende kanalsystem.

Efter forbillede fra Ørestaden og Malmöforstæderne Augustenborg og Västra Hamnen bliver regnvandet opsamlet i mindre bassiner. Derfra ledes vandet videre ud i de åbne kanaler, som løber langs med gader og torve og derfra videre ud i havet.

Per Jacobsen, forsyningsdirektør for vand og kloak i Københavns Energi, forestiller sig et kanalsystem, som skal kunne rumme overløb fra hovedstadens søer og vandløb. Til gengæld vil det være et større anlægsprojekt, som det vil tage flere år at bygge.

Målet er, at ekstremregn ikke skal belaste københavnernes kloaknet, sådan som det senest skete midt i august.

Det er udfordringen, som København og omegnskommunerne, der har ansvaret for vandløb og søer, vejmyndigheder og Københavns Energi sammen skal løse, understreger Per Jacobsen:

»For når vi først får store regnmængder, løber vandet på vejene, og så er kloakkerne et meget lille element. Det kan vi ikke sidde i hvert vores lille område og se separat på. Det er en fælles opgave.«

I tæt bebyggede gamle byer som København er der dog ikke tilstrækkelig plads til udelukkende at løse regnvandsproblemet med kanaler. Der skal suppleres med faskiner, underjordiske opsamlingsbassiner og grønne tage, der opsamler regnvand.

Selv om opgaven bliver stor og dyr, skal det ses i forhold til prisen på 10-15 milliarder kroner for et udvidet kloaknet.

Den pris er Per Jacobsen bombesikker på, at ingen vil være med til at betale. For til de måske 30 procent mere vand, som klimaændringer vil føre med sig, kommer de ekstreme hændelser, som selv et kloaknet, der er udbygget for 10-15 milliarder kroner, ikke vil kunne klare.

»Så Lyngbyvejen vil stadig være oversvømmet. Derfor vil samfundet aldrig prioritere på den måde,« vurderer han.

Alene et kloaksystem, der kan forebygge oversvømmelser på Lyngbyvejen som for en måned siden, er en investeringsbeslutning tæt på en milliard kroner.

»Og så løser det jo ikke problemet andre steder i København. Næste gang falder den kraftige regn måske over Valby,« siger Per Jacobsen

Diskussionen af, hvordan den langtidsholdbare løsning kommer til at se ud, går i gang i løbet af efteråret.

»Vi går ikke i panik og udarbejder hurtige løsninger, for det er meget usandsynligt, at eksempelvis Lyngbyvej snart bliver oversvømmet igen,« vurderer han.

»Vi tænker godt og grundigt over det, så vi prioriterer rigtigt. Og så skal vi fortælle folk, hvad prioriteringerne er. Så hvis man træffer en beslutning om, at det er ok, at der engang imellem kommer en oversvømmelse her, skal folk ikke tro, det er slut med oversvømmelser.«

Emner : Kloakker
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ikke dumt.

En mindre skala kunne være at lave åbne overløbsbassiner, hvor det kan lade sig gøre, og forbinde nogle af dem (hvor det falder naturligt pga. højder mm) så de kunne aflaste hinanden. Forbindelserne skulle så vidt muligt være åbne, men om nødvendigt kan det også være (dræn)rør.

Så kunne man opbygge et net af åbne, forbundne bassiner til stor glæde for miljøet (de danner jo en lille biotop; et fristed for planter og dyr) og da de er åbne i bunden, er de også samtidig faskiner.

MVH
Jan

  • 0
  • 0

Man kan opfordre til, at der i byområdernes torve og gårde oprettes regnvandsbassiner udført som f.eks. springvand og soppebassiner, med overløb til store faskiner under - et godt friskt vandmiljø på stenbroen er der stor mangel på i forvejen. Måske Kbh. kunne blive kendt som byen med de tusinde springvand...

  • 0
  • 0

De største problemer opstår fordi regnvand og kloakvand blandes. Det bør holdes separat.
Regnvandet fra de enkelte ejendomme i byerne skal opsamles og genbruges der (byøkologi). Det vil både spare vandafledningsafgift og køb af dyrt vandværksvand til toiletter, bilvask og havevanding. Ved at sætte afledningsafgiften betragteligt op (10-dobling over nogle år?), vil der også blive en økonomisk tilskyndelse til genbrug af regnvand.
Vand fra vejene i byerne skal løbe i separate rør til regnvandsbassiner, kanaler, vådområder, søer, vandløb og hav, hvortil det kan udledes urenset. Det kan også bruges industrielt som kølevand eller lignende. Kloaker skal være for spildevand - ikke regnvand.
Vi skal lade være med at bebygge eller opdyrke tidligere vådområder og andre udsatte steder tæt på vandløb, selvom det er fristende, når store oversvømmelser er så sjældne og vi hurtigt glemmer.

  • 0
  • 0

Regnvandet fra de enkelte ejendomme i byerne skal opsamles og genbruges der (byøkologi). Det vil både spare vandafledningsafgift og køb af dyrt vandværksvand til toiletter, bilvask og havevanding. Ved at sætte afledningsafgiften betragteligt op (10-dobling over nogle år?), vil der også blive en økonomisk tilskyndelse til genbrug af regnvand.

I de fleste kommuner udgør vandafledningsbidraget langt den største del af vandprisen. Der skal også betales vandafledningsbidrag af regnvand, der opsamles og anvendes indendørs. Så man sparer altså ikke vandafledningsbidraget ved at genbruge regnvand.

  • 0
  • 0

Hvad med at genindvinde regnvandet, pumpe det op i en høj akvædukt som for 2000 år siden og sende det tilbage på Sjælland enten til nedsivning til grundvand, eller forbedring af gennemstrøning i de mange små, svage åer vi har og dermed skabe friskere vand og mere fiskeliv?

Måske kan kraften komme fra geotermiske anlæg drevet af Københavns varme undergrund?

Godt regnvand skal da ikke ende i havet.

  • 0
  • 0