Ammoniak-motoren til skibe ligner et bæredygtigt alternativ

Man skal huske, at der også arbejdes med ammoniak til sofc-brændselsceller. Det er ret svært at afgøre, hvilken af de to teknologier der vinder? På kort sigt vil brændselscellerne være dyrere, men omvendt tilbyder de høj fleksibilitet. Så hvis ammoniak ikke kun skal handle om store long-haul skibe, er sofc et mere realistisk alternativ. https://splash247.com/maersk-forms-partner...

Måske bliver det ikke enten-eller, men både-og? Det kunne være sofc til mindre skibe og thrusters på store skibe, men vn totaktsmotor til hovedakslen på de store fragtskibe?

Forbrændingsmotoren skal ud, og vi har sejlet med alternativet siden 1950 erne.

Jo længere vi trækker det ud, desto flere dør af forurening. Vi forurener helt vildt, med de nuværende løsninger og ammoniak er kun marginalt bedre. Ammoniak, kræver masser af energi at producerer, som også forurener

Kom nu videre!

Skibsfarten skal gøres grøn, ved at holde op med at brænde olie? Så de skal brænde noget andet af, som også er giftigt, og som kræver 2-3 meget brændstof.

Ovenikøbet noget som ikke fungerer endnu, og som kræver at vi ombygger vores infrastruktur over hele jorden?

Men atomkraft, som vi har sejlet med i +60 år, iden forurening, er for dyrt og fungerer ikke?

Det drejer sig slet ikke om miljø, klima og grønne løsninger, vel?

Nu er erfaringerne med Otto Hahn jo, at kommercielle KK-skibe ikke får lov at sejle gennem hverken Suez- eller Panamakanalen, at de kun får lov at lægge til et meget lille antal havne, og kun efter absurde mængder bureaukrati.

Hvad i alverden skulle få rederier til at ønske sig de betingelser?

Så de skal brænde noget andet af, som også er giftigt, og som kræver 2-3 meget brændstof.

Noget som fremstilles af vand og luft, med brug af vedvarende energi, og nedbrydes til vand og luft igen.

En stor fordel ved LNG, LPG og ammoniak er at det ikke soder, og dermed giver bedre driftsbetingelser for katalysatorer, til NOX-reduktion. Det giver samtidigt minimal slitage på ventiler og stempelring.

Men atomkraft, som vi har sejlet med i +60 år

Det har vi kun kunne sejle med i +60 år, fordi der er nogle skatteydere der har betalt for det.

Lige som de betaler for skoler og hospitaler og politi og militær og 117 andre ting. Staten giver masser af tilskud til fosil industrien og skattelettelser.

Er det Republikanske parti kommet til Danmark, og vil ikke bruge skatte penge?

Der sejler både atomdrevne og bevæbnede skibe gennem begge kanaler. Så det kan ikke være fordi det er farligt at Otto Hahn ikke måtte, vel?

Kan nogen nævne hvem der producere "grøn" ammoniak med VE?

Hvor stor en andel af verdens forbrug produceres med VE? Det skal jo være en stor andel hvis argumentet om at det er en " grøn" løsning skal holde.

Dem der sejler igennem kanalerne er ikke civile skibe. Militæret kan få en masse til at ske, som vi andre ikke kan. Heller ikke rederierne.

Problemerne var så voldsomme for skibet, at det viste sig rentabelt, at fjerne KK-værket efter 11 år og i stedet installere en traditionel dieselmotor.

Det er let at sidde som skrivebordsgeneral og beslutte, at det burde have været anderledes. Men rederier er altså nødt til at operere i den virkelige verden, og ikke i en fantasiverden.

Det kræver omkring to års installation af vindkraft, at levere elektricitet nok til at dække 30% af skibsfartens energiforbrug vha ammoniak.

Det er stadig fremtidsmusik. Når skibsfarten alligevel er så interesserede, skyldes det især: 1) Grøn ammoniak forventes i løbet af et par årtier at opnå prisparitet med olie. 2) I modsætning til olie er ammoniak en mulighed i seca-områderne, som formentligt vokser i de kommende årtier. 3) Der må forventes CO2-afgifter på konventionelle brændsler i de kommende årtier, som vil skubbe på udviklingen i retning af grønne alternativer.

Kan nogen nævne hvem der producere "grøn" ammoniak med VE?

Hvor stor en andel af verdens forbrug produceres med VE? Det skal jo være en stor andel hvis argumentet om at det er en " grøn" løsning skal holde.

Norsk Hydro producerede ammoniak ved vandkraft/elekrolyse, fra 1928-71 på Rjukan fabrikkerne, indtil man fik adgang til billig naturgas. Så det er en proces der er fuldt udviklet til industrielt brug.

Ammoniakmotoren er principielt først aktuel den dag al verdens ammoniakproduktion er VE-baseret. Bruger man naturgas-baseret ammoniak, så er det mere effektivt at køre med naturgas i motoren. Men med planer om energiøer så skal al den strøm omsættes til noget brugbart, og noget der kan opbevares, herunder hydrogen/ammoniak. En ammoniakmotor er heller ikke noget man kan levere lige med det første.

Det bliver nu nogle helt andre processer man kommer til at bruge til ammoniakproduktionen vha el:

https://i2.wp.com/ammoniaindustry.com/wp-c...

Ideen er, at man ved den ene elektrode får H2+N2, så man får N2 uden de nuværende dyre udskilningsanlæg. Det er så at sige en indbygget del af Soec cellerne, at de kan adskille brint og kvælstof fra ilt. Selve Haber-Bosch processen producerer en del damp, som man kan bruge til at fraspalte H2 fra vand i soec-cellerne, og derved få en højere virkningsgrad. Virkningsgraden forventes at blive omkring 71% (el -> NH3 nedre brændværdi). Målt ved exergi forventes en virkningsgrad på 77%.

Nu er det altså 42 år siden, at skibets reaktor blev taget ud af drift. Skibet blev køllagt i 1963 og gik i drift 1968. Det var et forskningsskib og fragtforretningen var af sekundær betydning. Hvis man kan få styr med korrosionsproblemerne i CMSR, kan disse kompakte reaktorer levere energi uden CO2-udledning til en drivlinje.

** Re: Suez og Panama kanalen. **

Om få år når den danske Kontainer Thorium Molten Salt Reaktor er Internationalt Certificeret, gjort kommercielt tilgængelig og kan serieproduceres, kan det være en mulighed, at udskifte Triple E-class container skibenes Twin MAN diesel motorer, på hver 40.000 hk (30.000 kW)med et Kontainer Thorium Reaktor El kraftværk på 100 MW. Triple E-class container skibene er bygget til at kunne sejle med 23 knob (43 km/h) men må pga. den øgede forurening ved max hastighed måtte man drossle ned til 16 knob (30 km/h). Da netop hastigheden indenfor Kontainer skibsfarten er en afgørende parameter, kunne skiftet fra diesel til El være en super opgave for et dansk skibsværft at gå igang med.

Om få år når den danske Kontainer Thorium Molten Salt Reaktor er Internationalt Certificeret, gjort kommercielt tilgængelig og kan serieproduceres, kan det være en mulighed, at udskifte Triple E-class container skibenes Twin MAN diesel motorer, på hver 40.000 hk (30.000 kW)med et Kontainer Thorium Reaktor El kraftværk på 100 MW.

Hvad er det ved en Thorium Smeltet salt reaktor du mener vil være bedre eller billigere end en trykvandsreaktor?

Da netop hastigheden indenfor Kontainer skibsfarten er en afgørende parameter, kunne skiftet fra diesel til El være en super opgave for et dansk skibsværft at gå igang med.

Hvilket dansk skibsværft ?

Der er ingen danske værfter tilbage, med en teknisk kapacitet til sådanne store udviklingsopgaver ?

En reaktorinstallation er så kostbar, at det best kan betale sig at bygge et nyt skrog. Et skrog af høj kvalitet, designet for høj fart og lang levetid. Selv en standatiseret reaktorinstallation vil være ganske kostbar, så det der giver den beste forretning, er høj fart og lang levetid, så man kan transporterer mest muligt i skibets levetid. Med tiden kan man måske overveje agt bygge et nyt skrog omkring en eksisterende reaktor.

Om få år når den danske Kontainer Thorium Molten Salt Reaktor er Internationalt Certificeret

Hvornår er "få år"?

Det er jo så op til dig, at overbevise rederierne om, at det er mere realistisk med KK-skibe nu om dage.

Jeg tror, at det bliver ret meget op ad bakke. De vil nok spørge en del ind til, hvilke nye internationale aftaler der gør, at det er lettere nu?

@ Stig Libori: Du har vist misforstået noget. Det må være det store kor, der bræger CO2-hysteriet ud, der skal kræve udvikling og forstærket implementering af kernekraft overalt der, hvor det vil være teknisk muligt. Der findes selvfølgelig mennesker, der mener, at vindkraft og solenergi er toppen i den tekniske udvikling og dette reaktionære standpunkt har de lov til at forsvare. Men der er andre, der ikke render rundt med skyklapper på, men spekulerer over, hvordan det voksenede energibehov skal dækkes.

@Paul Sehstedt: Den med KK må vi tage en anden dag. Jeg påpeger blot, at når KK udpeges til løsningen på skibe, er der altså nogle særdeles lavpraktiske og historiske erfaringer, som gør det svært at opfatte den løsning som realistisk?

Men det kan da godt være, at jeg overser en eller anden enkel løsning på problemet. Så må du gerne oplyse mig?

Der findes selvfølgelig mennesker, der mener, at vindkraft og solenergi er toppen i den tekniske udvikling og dette reaktionære standpunkt har de lov til at forsvare.

Vind og sol er højteknologi. Et A-kraftværk er i bogstaveligste forstand en dampmaskine.

Hvis der er noget der kan betegnes som værende reaktionært må det være at ville have elproduktion tilbage på dampmaskinebasis.

Det er jo så op til dig, at overbevise rederierne om, at det er mere realistisk med KK-skibe nu om dage.

Jeg tror, at det bliver ret meget op ad bakke. De vil nok spørge en del ind til, hvilke nye internationale aftaler der gør, at det er lettere nu?

I hvilke af de væsentlige containerhavne i Europa har man forestillet sig et sådan KK-containerskib lægge til?

Mon der findes en eneste debattråd her på sitet, hvor emnet IKKE straks er blevet forurenet og fordrejet af Michael Foscola (pt Michael Fos), så den kommer til at handle om hans mirakelløsning på alle problemer: atomkraft ?

Hvor er det dog trist, at alle fornuftige samtaler om fremtidige energiteknologier smadres af Michael Fos skræppen op om atomkraft...

Det skal ikke undre mig om Ingeniørens anonyme og ukontaktbare debatpolitimester "Martin" snart sletter dette indlæg - det går jo ikke an at modsige Michaels Fos propagandatilsvining af debatten. Den slags betragtes som personangreb, medens MFs evindelige overtrædelser af debatreglernes stykke et får lov at bestå:

Indlæg skal holdes inden for emnet og føre debatten videre.

Hvad har ammoniakdrift af skibe med atomkraft at gøre ?

I hvilke af de væsentlige containerhavne i Europa har man forestillet sig et sådan KK-containerskib lægge til?

Jeg kender ikke til nogen? Men jeg kan faktisk finde nogle løse tanker om KK i skibe i IMO: https://shipandbunker.com/news/world/67629...

Ca. halvdelen af Verdens ammoniakproduktion foregår ved hjælp af katalysatorer fremstillet i Frederikssund, og en meget stor del af Verdens ammoniakfabrikker er designet af Haldor Topsøe. Så der findes en del viden om ammoniak og ammoniakproduktion i Danmark. Viden om grøn strøm er alment tilgængelig. Jeg sidder f.eks. med timedataene for vindkraft i Norsøen for de første 4 måneder i år. Middeltallet var 8557 MW. Maksimumtallet var 17839 MW, minimumstallet 163 MW og standardafvigelsen var 4964 MW. Debatsiden bringer jo desværre ikke kurver, men jeg kan supplerende oplyse at de største ændringer per time var +5695 MW og -5306 MW. Så må det være mig tilladt at foreslå, at vi bygger et pilot anlæg baseret på at et gennemsnitselforbrug - grøn el naturligvis - på f.eks. 1 % af den nævnte nordsøydelse, og at elforsyningen til pilotanlægget svinger i takt med elproduktionen i Nordsøen. Dermed ville vi på et nøgternt grundlag kunne finde ud af om produktion af grøn ammoniak er et luftkastel til et ukendt men meget stort antal miliarder kroner, eller om ideen har nogen gang på Jorden. MAn kunne måske endda spare pilotanlægget, hvis man kunne finde et par sagkyndige, der kunne udtale sig uden frygt for deres levebrød.

PS. Diskussionen synes at foregå mellem to grupper, der umuligt kan nå hinanden. Den ene der mener at Verden må indrettes efter bureuakrater, mediefolk, politikere og det noget diffuse begreb folkestemningen. Den anden, der mener at man må indrette sig efter naturlove og andre kendsgerninger. Den første gruppe forekommer mig at dominere på disse sider.

Så må det være mig tilladt at foreslå, at vi bygger et pilot anlæg baseret på at et gennemsnitselforbrug - grøn el naturligvis - på f.eks. 1 % af den nævnte nordsøydelse, og at elforsyningen til pilotanlægget svinger i takt med elproduktionen i Nordsøen.

Kan dette anlæg stille dig tilfreds? https://blog.topsoe.com/danish-partnership...

Som der også skrives i artiklen er ammoniak meget farligt, men blev fx brugt i Carlsbergs køleanlæg midt i København. Hvis det det system havde været sprunget læk, ville alle i 100 meters omkreds være døde, såvidt jeg husker. I dag ville man derfor højst sansynligt ikke få lov til at installere et sådant anlæg i et tætbefolket område - og problemet er derfor som med reaktorer, risici og frygt for terror eller potentielle ulykker. Skibe med en stor mængde ammoniak om bord kan være problematiske og være en unødig risiko at have læggende til i havne med tæt bebyggelse. Så såvidt jeg kan se, bør sikkerhed og dermed havnebegrænsninger være et stort problem for begge teknologier.

Jeg vil være tilfreds, når jeg har set et konsolideret regnskab for et forsøgsanlæg til ammoniakfremstilling, der har fungeret med en strømforsyning fungerende som vinden blæser. Og ikke før. Papir og power point præsentationer fra folk, der af deres arbejdsgiver har fået besked om at få det til se pænt ud på papiret, så man kan få nogle skattekorner at arbejde med, kan ikke få mig til at godtage at man smider et par hundrede milliarder i vindmøller og følgeindustrier. Lad mig slutte med at citere en af mine mestre i Grindsted om kemikerne i Århus: "De sidder der ved deres skriveborde med et stykke papir. Og det kan de bilde alting ind." Jeg erfor selv, at der er langt fra en labortorieforskrift til en fungerende fabrik.

Ja, så er det jo helt galt, at det pågældende anlæg, kommer til at køre på vindmølle- og solcellestrøm, og er på 10 MW, det kan jeg godt se.

Mon dog ikke, at de også vil levere regnskaber, lige som andre selskaber gør?

Jeg er sådan set enig i, at ammoniak kommer til at kræve særlige beskyttelsesforanstaltninger :-) Jeg er opvokset i Fredericia, så jeg har levet op af en stor ammoniakfabrik det meste af mit liv.

Lidt om uheld i Fredericia....

https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfile...

Der sejler tankskibe med ammoniak, som laster og losser hver eneste dag året rund uden store problemer. Selv om de fleste gasser der transporteres med gastankskibe, er giftige, brand- og eksplosionsfarlige, så er gastankskibe under et, de alsolut sikreste skibe at sejle med. De sidste køleskibe Danyard byggede havde også ammoniak køleanlæg. Så det er velkendt inden for skibsfarten fordan man omgås med ammoniak. Man skal nok omskole folk, og udarbejde procedure for arbejde med ammoniakmotorer, men man skal ikke starte forfra. LNG og batterier kræver også en form for omskoling.

Nu er det aktuelle projekt rettet mod store fragtskibe, de kommer normalt ikke ind i centrum af de store byer. De kommer til Prøvestenen og Nordhavnen, ikke til Kvæsthusbroen og Nyhavn.

Ammoniak har en stor fordel, LUGTEN. Lugten af ammoniak får folk til at løbe længe før koncentrationen bliver kritisk.

Tilbage i 70'erne brugte man ammoniak nedfældning som kunstgødning. Når man så hvor mange der nedfældede og transporterede ammoniak, med traktorer og lastbiler, så skete der forbavsende få uheld.

Hvis man idag foreslog at biler skulle køre på noget så eksplosionfarligt som benzin, ville det aldrig blive tilladt. Ikke nok med det, man transporterer endog biler med benzin i tanken på passagerfærger. Erfaringen siger at det går godt !

Uheldet i Fredericia 1996, handler om kunsgødning og NOX'er, ikke om ammoniak.

Nu er ammoniakproduktion en central del af produktionen af NPK-gødning, og Superfos havde da også en afdeling kaldet ammoniakken.

"Superfos' fabrik i Fredericia, der blev etableret i 1910, var centrum for en af Danmarks største miljøskandaler, idet fabrikkens produktion og opbevaring af ammoniak i en årrække var til fare for folkesundheden, hvilket blev påvist af lægen Jørgen Røjel. Han dokumenterede, at der var en højere forekomst af lungesygdomme i Fredericia end landsgennemsnittet. Et alvorligt udslip af ammoniak fra fabrikken i Fredericia medførte et dødsfald i 1964." https://da.wikipedia.org/wiki/Superfos

"Superfos' fabrik i Fredericia, der blev etableret i 1910, var centrum for en af Danmarks største miljøskandaler, idet fabrikkens produktion og opbevaring af ammoniak i en årrække var til fare for folkesundheden, hvilket blev påvist af lægen Jørgen Røjel. Han dokumenterede, at der var en højere forekomst af lungesygdomme i Fredericia end landsgennemsnittet.

Nu var problemet med Superfos mere hele den "cocktail" der indgik i kunstgødningsproduktionen, ikke specielt ammoniak.

Der har aldrig været produceret ammoniak i Fredericia, men man importerede ammoniak som forbrændtes til kvælstofoxid der derefter i et absorbtionstårn reagerede med luft og vand til dannelse af først kvælstofdioxid og derefter salpetersyre. I hvert procestrin reagerer 3 kvælstofdioxid molekyler med vand til dannelse af 2 molekyler salpetersyre og et molekyle kvælstofoxid, der så igen må reagere med luft til kvælstofdioxid etc. Ved atmosfæetryk er det umuligt at få al kvælstofoxiden omsat til salpetersyre, så derfor stod der en gullig røg op af skorstenen. Det gjorde der iøvrigt også fra kraftværkerne indtil man begyndte at tilsætte ammoniak til kraftværksrøgen, hvorefter denne ledtes gennem en katalysator, der fik kvælstofilte og ammoniak til at reagere med hinanden under dannelse af kvælstof. Ammoniak er et ubehageligt og farligt stof, men nu en gang kilden til ca. 40 % af de kvælstoatomer vi har i kroppen. Så fravælger man den syntetiske ammoniak tilvælger man hungersnød, hvilket vil koste en hel del flere menneskeliv end det nævnte fra 1964.

@Stig Libori

Gødningsfabrikken Superfos/Kemira i Fredericia producerede ikke ammoniak. De købte og modtog den med skib. Men en overgang havde de et oplag i en koldtank med 5,000 t ammoniak i den gamle bydel nær beboelse.

Med de nuværende regler er der problemer hvis der er 5 t og beboelse inden for 200 m afstand (!).

Ammoniak er farligt, og det er et problem, at en del klimatiltag ikke bare sætter det meget vigtig substitutionsprincip ud af kraft - at et farligt stof skal substitueres med noget, der er mindre farligt - princippet bliver vendt på hovedet, ufarlige stoffer bliver substitueret med farlige.

I Fredericia var ammoniak råvare i (bl.a.) salpetersyreproduktionen. Ammoniak blev produceret i Brunsbüttel, Tyskland, et anlæg som blev købt af Superfos, og senere gav anledning til store økonomiske tab og koncernproblemer.

Ammoniak er farligt, og det er et problem, at en del klimatiltag ikke bare sætter det meget vigtig substitutionsprincip ud af kraft - at et farligt stof skal substitueres med noget, der er mindre farligt - princippet bliver vendt på hovedet, ufarlige stoffer bliver substitueret med farlige.

Ja, ammoniak er farligt, men ikke farligere end at vi dagligt håndterer meget store mængder uden problemer. En stor fordel ved ammoniak er at det meget nemt opløses i vand. Det kan nok slå fiskene ihjel i et vandløb, men i det store kredsløb er det et minimalt problem, fordi det udelukkende består af luft og vand.

Det var egentlig genialt, at man byggede en ammoniakrørledning på havbunden, fra Lyngsodde ammoniakterminal, til Superfos i Fredericia. På Lyngsodde opbevarede man i mange år, op mod 100.000 ton ammoniak, lige op af Lillebæltsbroen.

Vi håndterer også andre "farlige" energikilder, som benzin, natur- og flaskegas uden at det giver de store problemer. Brint er heller ikke ufarligt. Ammoniak skal selvfølgeligt håndteres med "respekt", men sikkerheden kan ikke være en hindring for at anvende ammoniak til fremdrivning af fragtskibe.

Interessant. Jeg var ikke klar over, at man importerede ammoniakken.

I dag er der jo blandt andet planer om en soec-baseret ammoniakfabrik i Esbjerg: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/eu...

Jeg kender ikke den nøjagtige placering, men jeg har meget svært ved at tro, at der ikke vil komme en massiv lokal modstand mod projektet? Jeg mener virkeligt, at sådan en produktion hører til på en energiø, med trænet personale og relevant sikkerheds- og evakueringsudstyr. Men det er så min holdning.

Så fravælger man den syntetiske ammoniak tilvælger man hungersnød, hvilket vil koste en hel del flere menneskeliv end det nævnte fra 1964.

Det er nok at trække den for hårdt op, eftersom adskillige planter samarbejder med kvælstofikserende bakterier, som kan fiksere atmosfærisk kvælstof til ammoniak ved almindeligt temperatur og tryk. Det nummer kunne det være ret sejt at kunne kopiere - Der virker Haber-Bosch processen jo nærmest primitiv i sammenligning. Men virkeligheden er, at vi aner ikke, hvordan de bakterier gør det?

Nå, en af fordelene ved at anvende biologisk fikseret kvælstof i landbruget i stedet for syntetisk er, at de kvælstoffikserende planter har brugt nogle millioner års evolution på at undgå kvælstofudvaskning. Samtidigt kan eksempelvis rødkløver opnå et meget højt hektarudbytte. Så på mange måder er biologisk kvælstof at foretrække.

Jeg kender ikke den nøjagtige placering, men jeg har meget svært ved at tro, at der ikke vil komme en massiv lokal modstand mod projektet? Jeg mener virkeligt, at sådan en produktion hører til på en energiø, med trænet personale og relevant sikkerheds- og evakueringsudstyr.

I Esbjerg sydhavn er der 1-1,5 km til nærmeste boligbebyggelse. Ammoniak er flydende, så man behøver ikke nødvendigvis at placere en fabrik på havnekajen.

Ved at placere en fabrik på fastlandet, kan man om nødvendigt løbe væk i alle retninger, på en energiø sider man i højere grad fast. På fastlandet har man adgang til nærmest uanede redningsresurser, på en ø har man kun sit eget redningsberedskab. På en ø har man kun sin egen energiforsyning, ved ulykker så er det sådan noget der ofte svigter.

Olieindustrien bygger kun de nødvendige anlæg off-shore, resten bygger man på land. Det er både det billigste og langt det sikreste. I en by som Esbjerg skulle man nok kunne rekruterer det nødvendige kvalificerede personale til at drive og vedligeholde en ammoniakfabrik. Der er vist mange borgmestre der vil stille sig i kø, for at få de meget stabile arbejdspladser, mange år frem i tiden.

Der er vist mange borgmestre der vil stille sig i kø, for at få de meget stabile arbejdspladser, mange år frem i tiden.

I kø for at få en ammoniakfabrik? Jeg tvivler. Det bliver et kapløb for at slippe.

Bare vent til modstanden begynder at etablere sig...

@ Bo Andersen

Ja, ammoniak er farligt, men ikke farligere end at vi dagligt håndterer meget store mængder uden problemer. En stor fordel ved ammoniak er at det meget nemt opløses i vand. Det kan nok slå fiskene ihjel i et vandløb, men i det store kredsløb er det et minimalt problem

Det er et faktum, at ammoniak er giftigt at indånde. Ulykker med ammoniak har slået rigtig mange mennesker ihjel. Selv små mængder ammoniak i øjenene medfører øjenskader og blindhed. Udledninger af mindre mængder ammoniak har dræbt hele vandløb, netop fordi det er rigtig giftigt (også) for vandmiljøet.

Det er forkert og uansvarligt at bagatellisere disse fakta med en afværgenede håndbevægelse - at det skulle være "uden problemer" fulgt af en helt ubegrundet besværgelse til "det store kredsløb". Men der er sket noget mærkeligt med klimabevægelsen. Den har fået elementer af en fundamentalistisk, ortodoks tilgang til tingene - problemer tales ned til nul, alle ofre må bæres, uden kny.

I øvrigt en mindre korrektion. Koldtanken med ammoniak centralt i Fredericia by blev bygget med kommunes velsignelse i ca. 1980 på trods af lokale risikoprotester, særligt fra Jørgen Røgel, overlæge på byens sygehus og lokalformand for Dansk Naturfredningsforening. Men tanken blev skrottet kun ca 15 år senere på grund af risiko for byen. Det udslagsgivende var, at vi fik risikobekendtgørelsen, så risikoen pludselig blev kortlagt og synlig.

For at reducere risikoen, blev der bygget en rørledning fra koldtankene ved havnefaciliterne på Lyngsodde, som med sine 70.000 t kapacitet var Skandinaviens største ammoniaklager. Rørledningen løb på land, ikke i havet.

Det var i den kolde krigs tid, og hvis den internationale situation spidsede til, ville ammoniaklageret være et indlysende krigsmål for Sovjetunionen og udgøre en stor trussel for Fredericia og andre byer. Der var derfor detaljerede planer om at nødtømme tankene til Lillebælt, hvilket ville have slået alt ihjel. Tømningen med maksimal pumpehastighed ville have taget en lille uges tid, så vidt jeg husker.

Vi har rigeligt med historiske data til at danne os en forestillling om vindkraftens voldsomme og uforudsigelige variation. Så vidt jeg er orienteret mangler vi enhver erfaring med at drive en elbaseret ammoniakproduktion med en elforsyning, der varierer som vindkraften nu en gang gør. Både til lands og til vands. Kunne det ikke være rimeligt at forlange, at man bygger et forsøgsanlæg i en beskeden størrelse og drevet som vinden blæser, inden man beder hver af os ofre 40 - 50 tusinde kroner, mindst, på energiøer og ammoniakfabrikker.

Eksempel: I de første 13 dage i april varierede de vestdanske havvindmøllers ydelse mellem 0,51 MW og 1188 MW. I januar mellem 0,51 og 1179 MW, i februar mellem 0,12 og 1187 MW og i marts mellem 0,14 og 1195 MW. Vindmøllerne nominelle kapacitet er 1256 MW og i hele perioden ydede de i gennemsnit 623 MW, 50% af den nominelle kapacitet.

Og det vil ikke hjælpe stort med store kabelnetværk. Betragter man alle vindmøllerne i Norsøen samlet, finder man for månederne januar-april 2021, at de samlede ydelser varierer mellem 163 MW og 17839 MW, med en middelværdi på 8557 MW.

Intet menneske ved sine fulde fem og i besiddelse af en smule produktionserfaring ville bygge et produktionsanlæg baseret på en sådan strømforsyning.

Så har man sagt vindmøllebaseret produktion har man også sagt lagring af elektricitet, hvordan det så ellers skulle kunne lade sig gøre. Sikkert er det i hvert fald, at en hvilken som helst lagring medfører et energitab, og vil koste uhyrlige summer.

Men selvfølgelig ligner det heller ikke noget, at vi har klimasyndere og at selv almindelige mennesker kan leve et syndigt liv i sus og dus. Almen fattiggørelse synes at være "den grønne omstillings" egentlige formål.

Intet menneske ved sine fulde fem og i besiddelse af en smule produktionserfaring ville bygge et produktionsanlæg baseret på en sådan strømforsyning.

Nu deler man for det første produktionen op i en elektrolysedel og en ammoniakdel. Det er elektrolysen som varierer, mens ammoniakproduktionen sædvanligvis vil søges holdt stabil via lagring.

elektrolysens omkostninger domineres af eludgifterne, så man opnår sædvanligvis den bedste produktionsøkonomi ved at køre elektrolyse med 3-5.000 fuldlastimer om året.

Har du regnet på, hvor stort et brintlager skal være for at sikre en regelmæssig ammoniakproduktion? Det har jeg. Kvælstof til processen skal forresten også hentes ud af luften, enten kontinuert eller til lager. Ved hjælp af elektricitet. Og endnu en gang. Det vil være fuldstændig vanvittigt at bygge en fuldskalafabrik før man har afprøvet processen i et pilotanlæg af en passende størrelse. Vor udmærkede professor Søltoft sagde for 60 år siden, at man ikke burde gå op med en faktor større end 10. Tallet kan måske have ændret sig noget. Vi har bl.a. fået meget mere computerkraft siden dengang. Men hos Mærsk husker de sikker dengang for næsten 70 år siden, hvor Haldor Topsøe overtalte Mærsk til at bygge Pyrolyseværket på Amager med en central del, der var 80 meter høj baseret på en velfungerende 80 cm høj laboratoriemodel. Det kom der megen sorg ud af.

Og tænk dog på gevinsten. Hvis det viser sig at hele projektet er uigennemførligt, kan vi spare hundredvis af milliarder kroner, for man har jo ingen forestilling om, hvad man ellers skal bruge 5-6 GW ny havvindstrøm til.

Det er forkert og uansvarligt at bagatellisere disse fakta med en afværgenede håndbevægelse -

Det er ikke bare en håndbevægelse at konstaterer at vil allerede hånterer store mængder ammoniak, men meget få ulykker. Jeg undre mig egentlig over at der gik godt i de "glade" dage hvor der blev nedfældet 170.000 ton om året, der stod en kugletank i mange havne, i sæsonen hold tankvognene i kø ved Lyngsodde.

Rørledningen løb på land, ikke i havet.

Ja, det er rigtigt, det er olierafinaderiets rørledninger der løber langs kysten.

elektrolysens omkostninger domineres af eludgifterne, så man opnår sædvanligvis den bedste produktionsøkonomi ved at køre elektrolyse med 3-5.000 fuldlastimer om året.

Det svare nogenlunde til at en vindmølle typisk producerer, hvad der svare til omkring 4000 fuldlasttimer om året.

Det vil være fuldstændig vanvittigt at bygge en fuldskalafabrik før man har afprøvet processen i et pilotanlæg af en passende størrelse.

Hvorfor tror du der er nogen der er igang med det?

De virksomheder der positionerer sig til at levere til dette her i Randers/Brande eller hvor de nu kommer fra er ret sikkert igang med små anlæg nu.

En fuldskalafabrik består ret sikkert heller ikke af en kæmpestor beholder og to elektroder. Det kan nemt være række efter række af mindre maskiner/anlæg.

Det svare nogenlunde til at en vindmølle typisk producerer, hvad der svare til omkring 4000 fuldlasttimer om året.

Det er lidt sjovt. En personbil er typisk skrotmoden efter 4000-8000 timers brug. Hvis en ammoniakfabrik har 500 anlæg stående kan det være de første skal afskrives efter et par år og at Mansour efterhånden afskriver dem over femårig skifter 100 om året.

Har du regnet på, hvor stort et brintlager skal være for at sikre en regelmæssig ammoniakproduktion? Det har jeg.

Prøv at vise dine beregninger til Topsø. De har nemlig regnet ud, hvordan man i princippet helt kan slippe for brintlageret. Det foregår således:

Når der er billig vindmøllestrøm: Så laver man elektrolyse i soec-celler og får reaktionen: Vand + luft -> O2 + (H2+N2)

Når der mangler strøm i elnettet: Så kører man soec-cellerne "baglæns" ved at spalte ammoniak. Spaltning af ammoniak er en stærkt endotermisk proces, så det køler cellerne og nyttiggør en del af spildvarmen fra de elektriske tab:

NH3 + H2O -> (N2 + H2) + O2

Uanset om man producerer strøm til elnettet eller bruger billig vindmøllestrøm, får man altså N2+H2 til ammoniakproduktionen. Det kan naturligvis ligne "spild", at man bruger noget af den producerede ammoniak til at lave "backup-strøm), men fordi spaltning af ammoniak er endotermisk, får man en ret god virkningsgrad (omkring 20% højere, end hvis man bruger H2). Og som du selv er inde på, er lagring af H2 dyrt.

Alternativt kan man lagre H2 i saltkaverner. Det er et relativt billigt lager.

https://www.ammoniaenergy.org/wp-content/u...

NH3 + H2O -> (N2 + H2) + O2

Det gik vist lidt for stærkt. Den relevante reaktion er:

NH3 + O2 -> H2O + N2 (+ evt H2).

Man kan eksempelvis:

2NH3 + O2 -> (N2 + H2) + 2H2O

havnefaciliterne på Lyngsodde, som med sine 70.000 t kapacitet var Skandinaviens største ammoniaklager. Rørledningen løb på land, ikke i havet.

Det var i den kolde krigs tid, og hvis den internationale situation spidsede til, ville ammoniaklageret være et indlysende krigsmål for Sovjetunionen og udgøre en stor trussel for Fredericia og andre byer. Der var derfor detaljerede planer om at nødtømme tankene til Lillebælt, hvilket ville have slået alt ihjel.

Det lyder grimt, men ikke så grimt som 35.000 ton fuelolie (~samme brændværdi) i Lillebælt.

Når ammoniaken var tilstrækkeligt fortyndet/nedbrudt, ville livet vende tilbage til Lillebælt, fuelolien ville kræve et årelangt oprydningsarbejde.

De aktuelle skibe vil typisk have en kapacitet svarende til 1-2.000 ton fuelolie, store containerskibe op til omkring 10.000 ton.