Amerikanske myndigheder: Antibiotika kan snart være fortid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikanske myndigheder: Antibiotika kan snart være fortid

Klebsiella pneumonia bakterier, en af flere typer multiresistente, gram negative bakterier. Illustration: Wikipedia

Mikroorganismer, der er resistente over for antibiotika, er så alvorlig en trussel, at vi med det nuværende forbrug af penicillin risikerer, at det vigtige lægemiddel mister sin virkning.

Det advarer det amerikanske svar på Statens Serum Institut, The U.S. Centers for Disease Control and Prevention (CDC), i sin første rapport, skriver teknologimediet Wired.

»Hvis ikke vi passer på, så vil vi snart være i en post-antibiotisk tidsalder,« sagde direktør for CDC Tom Friedenhan på et pressemøde.

»Og hvad visse patienter og visse mikrober angår, så er vi der allerede.«

Læs også: Professor: Landmænd alt for sløsede med medicin til deres dyr

I CDC's overordnede vurdering - der ifølge centret selv er konservativ - af de aktuelle problemer i USA hedder det:

  • Hvert år er der i USA 2.049.442 sygdomme forårsaget af bakterier og svampe, som er modstandsdygtige over for i hvert fald visse typer antibiotika.

  • Ud af disse sygdomstilfælde er der hvert år 23.000 dødsfald.

  • På grund af disse sygdomstilfælde og dødsfald bliver der hvert år brugt 20 milliarder dollar (svarende til 112 mia. danske kroner) ekstra i sundhedssektoren.

Resistens koster USA 196 mia. kr. om året

Ud over de ekstraudgifter, der relaterer sig direkte til sundhedssektoren, koster sygdom og dødsfald som følge af de resistente mikroorganismer det amerikanske samfund 35 mia. dollars (ca. 196 mia. kroner) i tabt produktivitet, vurderer CDC.

Det er første gang, at CDC udgiver samlede tal for de dødsfald, sygdomstilfælde og den økonomi, der relaterer sig til resistente mikroorganismer.

Læs også: Eksperter advarer mod resistens: Såret på et barneknæ kan blive dødeligt

Rapporten lister forskellige kategorier af mikroorganismer efter, hvor alvorlige de er. På top tre-listen over alvorlige trusler, kaldet 'urgent', er:

  • Carbapenem-resistente enterobakterier (CRE). En kategori af bakterier, der er modstandsdygtige over for næsten al antibiotika: 9.000 infektioner og 600 dødsfald årligt.

  • Antibiotikaresistent gonoré, som for øjeblikket kun lader sig bekæmpe med et enkelt lægemiddel: 246.000 infektioner årligt.

  • Clostridium difficile, som i stigende grad bliver modstandsdygtig: 250.000 sygdomstilfælde og 14.000 dødsfald årligt.

Rapporten påpeger desuden det problematiske i, at sundheds- og landbrugssektoren bidrager til at øge resistensen i mikroorganismerne i USA.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ud over de ekstraudgifter, der relaterer sig direkte til sundhedssektoren, koster sygdom og dødsfald som følge af de resistente mikroorganismer det amerikanske samfund 35 mio. dollars (ca. 196 mio. kroner) i tabt produktivitet, vurderer CDC

  • lyder af overraskende lidt, når der oplyses at forekomme ~2 mio. sygdomstilfælde (incl. 23000 dødsfald): Det svarer til et produktivitetstab på godt $ 17 pr. sygdomstilfælde (+ $ 10 i sundhedssektoren) - og normalt plejer man at påstå, at den amerikanske sundhedssektor er dyr!?:)
  • 1
  • 2

Kære HHH

Mon ikke tallet er 35 milliarder $, hvis man læser den vedhæftede tekst?

Men desværre kan man ikke sende en mail til journalisten herom ...

  • 1
  • 0

det er ikke folk der er problemet men industrien
alle dyr i Danmark i landbruget får antibiotika
såkaldt forebyggende, selv økologiske svin og kreaturer. der er det også tilladt har selv været med til at sprøjte hele besætninger forebyggende..også fisk får det i deres foder.
mange fødevarer indeholder også antibiotika
som nogle oste hvor det ligger i skorben for at forebygge mugdannelse og skimmel..
så kik på industrien der forbruger 98 procent af alt antibiotika der bruges..

  • 6
  • 4

Det er vel ikke sagt tydeligere end af WHO, citeret i Science nr. 5894: "Vore bedsteforældre levede i en tid uden antibiotica. Det kan vore børnebørn også komme til".

  • 4
  • 0

hvad med at læs denne


Denne er lidt nyere, utroligt at husdyrgodkendelse.dk ikke fungerer tilfredsstillende endnu. Eller at sagsbehandlingen ikke er blevet bedre.
Citat fra en landmand om bedre staldsystemer:

  • Men jeg kigger ind i en uendelig miljøsagsbehandlingstid på nye stalde. Og måske får jeg slet ikke lov at bygge. Mange steder er der en høj belægning, og man ville gerne udflytte større smågrisestalde på åben mark ? ikke mindst af smittehensyn, men det må man ikke, sagde han.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/mindre-...

  • 3
  • 1

Det er underligt at det interessante ved at folk dør er beregninger over hvad man kunne have tjent på dem eller hvad omkostningerne er mens de dør.

Det er totalt ufølsomt og viser en ligegyldighed over for de mennesker der dør af sygdomme som ikke længere kan reddes med antibiotika.

Man får det indtryk at nogen er ligeglade med andre menneskers skæbne og kun er interesseret i penge-matematik.

  • 5
  • 1

Dybt tåbeligt, at der ikke er politisk vilje til at sikre regulering.

Hvad siger lovbryderne fra "Bæredygtigt" Landbrug ?

Uheldigt for alle så kan antibiotika resistens udviklet overalt på kloden brede sig overalt på kloden og så er der de tåbelige argumenter om at det ikke giver lige konkurrenceforhold ensidigt at regulere i Danmark, i EU eller i OECD osv.

Sæt bindende regulering af emissioner fra biler, fly, skibe, kraftværker osv. osv. ind i kontekst og de samme blokeringer overfor at få regulering til fordel for alle iværk slår igennem.

Dem som påfører fællesskabet skader og udgifter skal ikke selv samle regningen op.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten