Amerikanske forskere vil bore gennem Indlandsisen for at bestemme stabiliteten

Amerikanerne var de første til at bore gennem Indlandsisen i Grønland.

Det skete første gang i slutningen af 1950'erne for at undersøge stabiliteten af isen med henblik på at anlægge baser skjult i isen. Men iskerneboringerne viste sig også at udgøre et klimaarkiv, da forholdet mellem forskellige oxygenisotoper i vandmolekyler er bestemt af temperaturen, da nedbøren faldt på toppen af isen. Så flere amerikansk ledede boreprojekter fortsatte i årene efter.

I de seneste 25 år har de store boreprojekter i Grønland dog været ledet af forskere fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Det igangværende store danske iskerneboringsprojekt hedder East Grip.

Men til næste år vender amerikanerne tilbage med et nyt stort boreprogram kaldet GreenDrill.

Hensigten er at vurdere stabiliteten af Indlandsisen i det nordlige Grønland under global opvarmning ved at bestemme, hvornår området sidst har været isfrit. Til det formål skal man bore ned i klippegrunden under isen for at måle indholdet af forskellige radioaktive isotoper herunder Chlor-36 i klippematerialet.

Kosmisk stråling er nøglen

Radioaktive isotoper kan dannes, når kosmisk stråling rammer atmosfæren, og de vil, hvis området er isfrit, ophobe sig i den øverste del af klippematerialet.

Når området er isdækket, kan de kosmiske stråler ikke trænge ned til klippematerialet. Dermed bliver isotopindholdet i dag en indikator for, hvornår området sidst var isfrit.

GreenDrill, der løber over fem år og har et budget på 7 mio. dollar, vil omfatte boringer fire steder i det nordlige Grønland. Ved hver lokation vil man foretage en boring ved den isfrie kant samt nærliggende boringer ned til klippen, hvor istykkelsen er henholdsvis 100 meter og omkring 300 meter. På den måde kan forskerne sammenligne data for de radioaktive isotoper med forskellige tykkelse af iskappen.

Herudfra kan de så estimere, hvornår hele den nordlige del af Indlandsisen sidst var været bortsmeltet.

Projektet har oprindelse i en artikel fra Nature, hvor en forskergruppe ledet af Joerg M. Schaeder fra Lamont-Doherty Earth Observatory i New York på baggrund af undersøgelser af indholdet af Be-10 og Al-26 i klipper fra GISP2-boringen på midten af Indlandsisen i 1993, konkluderede, at den centrale del af Grønland havde været isfrit på et tidspunkt inden for det seneste en million år.

Den nordlige del smelter måske mest

Når det nye projekt fokuserer på den nordlige del af Grønland, er det fordi en lang række forskere mener, at isen her er mere udsat for bortsmeltning end andre steder i Grønland. Det skyldes, at den nordligste del af Arktis er udsat for de højeste temperaturstigninger.

Der findes tilmed vurderinger af, at den sydlige del af Indlandsisen var mere stabil end den nordlige del under den seneste varmeperiode, hvor det var omkring 3 grader varmere end i dag.

Alt dette skal det nye projekt give bedre data for og indsigt i.

Fra amerikansk side lægger man også vægt på, at GreenDrill er med til at genoplive de amerikanske iskerneboringer i Arktis. Og det passer uden tvivl godt ind i den generelle interesse amerikanerne har for at markere sig i Grønland og Arktis i denne tid.