Amerikanske forskere vil bore gennem Indlandsisen for at bestemme stabiliteten

Boringer uden for og nær kanten af Indlandsisen skal være med til at bestemme, hvornår hele Indlandsisen i det nordlige Grønland sidst var bortsmeltet. Illustration: Bob Wilder/University at Buffalo

Amerikanerne var de første til at bore gennem Indlandsisen i Grønland.

Det skete første gang i slutningen af 1950'erne for at undersøge stabiliteten af isen med henblik på at anlægge baser skjult i isen. Men iskerneboringerne viste sig også at udgøre et klimaarkiv, da forholdet mellem forskellige oxygenisotoper i vandmolekyler er bestemt af temperaturen, da nedbøren faldt på toppen af isen. Så flere amerikansk ledede boreprojekter fortsatte i årene efter.

I de seneste 25 år har de store boreprojekter i Grønland dog været ledet af forskere fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Det igangværende store danske iskerneboringsprojekt hedder East Grip.

Men til næste år vender amerikanerne tilbage med et nyt stort boreprogram kaldet GreenDrill.

Her vil boringer finde sted. Illustration: Bob Wilder/University at Buffalo

Hensigten er at vurdere stabiliteten af Indlandsisen i det nordlige Grønland under global opvarmning ved at bestemme, hvornår området sidst har været isfrit. Til det formål skal man bore ned i klippegrunden under isen for at måle indholdet af forskellige radioaktive isotoper herunder Chlor-36 i klippematerialet.

Kosmisk stråling er nøglen

Radioaktive isotoper kan dannes, når kosmisk stråling rammer atmosfæren, og de vil, hvis området er isfrit, ophobe sig i den øverste del af klippematerialet.

Når området er isdækket, kan de kosmiske stråler ikke trænge ned til klippematerialet. Dermed bliver isotopindholdet i dag en indikator for, hvornår området sidst var isfrit.

GreenDrill, der løber over fem år og har et budget på 7 mio. dollar, vil omfatte boringer fire steder i det nordlige Grønland. Ved hver lokation vil man foretage en boring ved den isfrie kant samt nærliggende boringer ned til klippen, hvor istykkelsen er henholdsvis 100 meter og omkring 300 meter. På den måde kan forskerne sammenligne data for de radioaktive isotoper med forskellige tykkelse af iskappen.

Herudfra kan de så estimere, hvornår hele den nordlige del af Indlandsisen sidst var været bortsmeltet.

Projektet har oprindelse i en artikel fra Nature, hvor en forskergruppe ledet af Joerg M. Schaeder fra Lamont-Doherty Earth Observatory i New York på baggrund af undersøgelser af indholdet af Be-10 og Al-26 i klipper fra GISP2-boringen på midten af Indlandsisen i 1993, konkluderede, at den centrale del af Grønland havde været isfrit på et tidspunkt inden for det seneste en million år.

Den nordlige del smelter måske mest

Når det nye projekt fokuserer på den nordlige del af Grønland, er det fordi en lang række forskere mener, at isen her er mere udsat for bortsmeltning end andre steder i Grønland. Det skyldes, at den nordligste del af Arktis er udsat for de højeste temperaturstigninger.

Der findes tilmed vurderinger af, at den sydlige del af Indlandsisen var mere stabil end den nordlige del under den seneste varmeperiode, hvor det var omkring 3 grader varmere end i dag.

Alt dette skal det nye projekt give bedre data for og indsigt i.

Fra amerikansk side lægger man også vægt på, at GreenDrill er med til at genoplive de amerikanske iskerneboringer i Arktis. Og det passer uden tvivl godt ind i den generelle interesse amerikanerne har for at markere sig i Grønland og Arktis i denne tid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vist kun en del af billedet. "Når det nye projekt fokuserer på den nordlige del af Grønland, er det fordi en lang række forskere mener, at isen her er mere udsat for bortsmeltning end andre steder i Grønland. Det skyldes, at den nordligste del af Arktis er udsat for de højeste temperaturstigninger."

For det første er en temperaturstigning ikke en tilstrækkelig årsag. Det kræver også at den absolutte temperatur kommer over 0C.

For det andet kan bortsmeltning også skyldes at der falder mindre sne til erstatning for eventuel smeltning/fordampning. Nedbøren i det nordlige Grønland er meget lille.

  • 10
  • 8

Man ønsker at bore steder hvor isen kun er 100 - 300 m tyk. Det betyder så at at man ret hurtigt kan komme ned til grundfjeldet. Til gengæld er det normalt steder hvor der er masser af gletsjerspalter. Det er også steder hvor isen normalt bevæger sig hurtigt og hvor der er stor sandsynlighed for grus nedenunder. Der hvor man foretog den oprindelig GISP boring bevægede isen sig ca. 36 m / år svarende til ca. 10 cm i døgnet! Hvad er chancen for at man kan få en prøve af fjeld med op? GISP2 var et sted med meget stabil is. Camp Century, hvor den første dybe iskerne blev boret, blev profileret som en videnskabelig undersøgelse men var i virkeligheden et skjult militær projekt. Gad vide om der ligger nogle "alternative" overvejelser bag disse ekspeditioner.

  • 6
  • 1

En lille detalje som hverken Per eller Flemming åbenbart så.

"Der findes tilmed vurderinger af, at den sydlige del af Indlandsisen var mere stabil end den nordlige del under den seneste varmeperiode, hvor det var omkring 3 grader varmere end i dag."

Hvornår den seneste varmeperiode var, er jeg ikke sikker på, men selvom Arktis siges at varme mere op end hele globen, så må globen alligevel have været varmere dengang end nu. Jeg ved heller ikke om denne arktiske forstærkning afhænger af CO2 indholdet eller om forstærkningen er mindre hvis opvarmningen ikke skyldes CO2.

Re Chris Bagge: Gad vide om der ligger nogle "alternative" overvejelser bag disse ekspeditioner. Det er altid godt med en smule konspiration. Jeg mindes for mange år siden hvor "ekspeditionerne" væltede rundt i Himalaya og Nepal for at lede efter Yeti, som de aldrig fandt.

  • 3
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten