Amerikanske forskere: Jeres jagt på træpiller truer vores skove

Plantage med fyrretræer i det sydøstlige USA fra områder der bliver brugt til at levere træoiller til Europa. (Foto: Hentet fra NWF-rapport)

Biodiversiteten er truet i amerikanske skove, fordi en voksende europæiske efterspørgsel på træpiller får motorsavene til at snerre, lyder det fra amerikanske forskere.

Europas hastigt voksende behov for træpiller risikerer at mindske biodiversiteten i det sydøstlige USA, fordi der ingen garanti er for et bæredygtigt skovbrug.

Sådan lyder advarslen i en af de få rapporter, der har undersøgt effekterne af den voksende skovdrift i det sydøstlige USA. Rapporten er udarbejdet af forskere fra universiteter i Georgia, Florida og Virginia og udgivet af National Wildlife Federation (NWF) og Southern Environmental Law Center (SELC).

Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt

I rapporten har forskerne brugt GIS-modeller til at forudsige, i hvilke områder skovhugsten risikerer at brede sig, hvis der ikke kommer nye krav til produktionen af træpiller, og hvis efterspørgslen på træpiller fra Europa stiger som forventet. Rapporten forventer en fordobling i 2014 i forhold til 2012 med i alt 14 millioner ton træpiller produceret om året.

Forskerne er især bekymrede for nuværende og tidligere vådområder, hvor nedskæring af store områder, i stedet for udtynding, allerede foregår med negative konsekvenser for biodiversiteten.

Læs også: Miljøgrupper advarer mod træpiller fra USA

Vådområde med træer i område i det sydøstlige USA, hvor Enviva producerer træpiller. (Foto: Hentet fra NWF-rapport).

Dong Energy forventer også indkøb af store mængder træpiller fra blandt andet USA i fremtiden, fordi kulfyringen på flere værker skal erstattes af træpiller. Men Dong Energy ønsker ikke at oplyse, hvorfra de importerede træpiller kommer.

Dansk forsker: Stil krav til træpillerne

Ifølge den danske professor Claus Felby, der til daglig forsker i biomasse og naturforvaltning ved Københavns Universitet, er der brug for krav om bæredygtighed til træpiller. Kravene bør sikre biodiversiteten og genplantning af skovene, mener han.

Claus Felby er dog ikke bekymret for, at de amerikanske skove skrumper ind. I de seneste år er papirproduktionen i USA nemlig faldet meget voldsomt eller flyttet til Østen.

Derfor er der i dag i det sydøstlige USA skov til at producere mellem 60 og 80 millioner ton træpiller fra eksisterende plantager. Til sammenligning ventes efterspørgslen fra Europa at vokse til 35 millioner ton træpiller om året i 2020.

Læs også: Rapport: Her er det danske alternativ til træpillerne

Ifølge Claus Felby kan træpillerne produceres alene ved at tynde ud i plantagerne og med resttræ som grene eller trætoppe, der ellers ville være rådnet på skovbunden.

»Der er masser af træ, som bare ligger og rådner, og det er oplagt at bruge for at undgå mere kulfyring. Men det er klart, at der er brug for, at myndighederne holder øje med, at plantageejerne f.eks. ikke omlægger al skov med løvtræer til nåletræer, fordi de kan tjene flere penge,« siger Claus Felby.

Skovhugst i vådområder vækker bekymring

De amerikanske forskere fremhæver biomaseproducenten Enviva og firmaets skovområde Ahoskie i North Carolina som et skræmmeeksempel. Træpillerne bliver produceret ved at fælde løvtræer i sumpområder eller tidligere sø- eller flodbund.

Netop de områder har stor betydning for flere fuglearter og frøer, der i forvejen er presset af, at 60 procent af det sydøstlige USA's vådområder er blevet drænet eller omdannet til andre formål, skriver forskerne i deres rapport.

Enviva har gentagne gange understreget i internationale medier, og senest på en konference i Fællessalen på Christiansborg, at firmaets skovdrift er bæredygtig. Det betyder blandt andet, at Enviva aldrig konverterer gamle skovområder til plantageskov, at firmaet aldrig fælder træer alene med det formål at fremstille træpiller, og at træpiller alene er produceret af resttræ som f.eks. grene, trætoppe eller stammer, der er af for ringe kvalitet til at kunne bruges til tømmer.

Læs også: Medlemmer af klimakommissionen om træpiller: »Vi sov i timen«

Prisen på kvalitetstømmer er nemlig tre gange så høj som prisen på træ til træpiller, så det kan slet ikke betale sig at bruge kvalitetstømmer til træpiller, lød argumentet i Fællessalen for nylig.

Træpillehunger har startet motorsavene igen

I det seneste år er amerikanske journalister dog kommet hjem efter besøg i skovene, hvor de kunne fortælle historier, der stillede flere spørgsmål til Envivas skovdrift.

Blandt andet i Ahoskie-området blev der fældet mere end 100 år gamle træer fra vådområder, og skovhuggerne bevidnede, at det var den stigende efterspørgsel på træ fra Europa, der havde skabt et boom i en skovindustri, der ellers havde ligget død i fem år, skrev Wall Street Journal allerede i maj sidste år.

I Ahoskie-området er de amerikanske forskere især bekymret over skovhugst i vådområderne ved floden Roanoke, der i North Carolinas handlingsplan for dyrelivet i skovene bliver betegnet som et af de fineste eksempler på løvskove i vådområder i landet

Læs også: Træpiller giver et større CO2-udslip end kul frem til 2030

Ejeren af en plantage i området, Paul Burby, har tidligere berettet over for Wall Street Journal, hvordan træpille-efterspørgslen igen havde gjort det muligt at drive skovdrift, fordi man både kunne sælge de store stammer til tømmerindustrien og resttræet til træpillefabrikkerne. Derfor er Paul Burby igen begyndt at skære store vådområder helt ned og bruge træstammer til at lave veje til de store maskiner.

Flere miljøforskere, f.eks. Stanley Riggs, geolog ved East Carolina University, er stærkt kritiske over for netop Paul Burbys skovhugst. Den ødelægger økosystemer og øger risikoen for oversvømmelser, lyder det.

Men myndighederne i North Carolina tillader faktisk skovdrift i vådområder, så længe skovhuggerne ikke ødelægger naturlige vandveje, giver plads til genplantning og tager hensyn til økosystemerne i sumpene. En af myndighedernes anbefalinger er netop, at skovhuggerne bygger veje af træstammer for at forhindre maskinerne i at ødelægge for store vådområder, skriver Wall Street Journal.

Forskere: Brænd skoven af

Men virkeligheden er ikke så ensidig, at skovhugst automatisk er skidt for biodiversiteten. I nogle områder af det sydøstlige USA opfordrer de amerikanske forskere faktisk til mere skovhugst netop for at øge biodiversiteten.

Efter papirindustrien har drejet nøglen om, er flere plantageejere nemlig holdt op med at tynde ud i træerne. Det har ført til en så skyggefuld skovbund, at biodiversiteten er gået tilbage. Uden tilstrækkeligt lys mistrives de græsarter, der fungerer som skjulested for mange dyr. Foruden mere skovhugst opfordrer forskerne ligefrem til, at plantageejerne starter kontrollerede skovbrænde for at stimulere væksten af andre plante- og græsarter.

Læs også: Norsk klimaøkonom: Træpiller er først CO2-neutrale efter 500 år

Kommentarer (9)

Det er tankevækkende med alle de bekymrede journalister...

.. og ærgerligt at artiklen ikke går længere i sin gennemgang af synspunkter og pointer.

Måske er det:
- godt at skovejerne får god økonomi i netop langsigtet bæredygtig skovdrift og bæredygtig økonomi samtidigt
- ikke en katastrofe eller pointe at nogle 100 årige gamle træer fældes.
- heller ikke et problem direkte ift. skovdrift, at en skov er plantet på drænet jord. Den jord kan jo genoversvømmes, hvis det ønskes politisk med passende kompensation til ejeren osv.

  • 1
  • 0

Det er tankevækkende med alle de bekymrede journalister...

.. og ærgerligt at artiklen ikke går længere i sin gennemgang af synspunkter og pointer.

Måske er det:
- godt at skovejerne får god økonomi i netop langsigtet bæredygtig skovdrift og bæredygtig økonomi samtidigt
- ikke en katastrofe eller pointe at nogle 100 årige gamle træer fældes.
- heller ikke et problem direkte ift. skovdrift, at en skov er plantet på drænet jord. Den jord kan jo genoversvømmes, hvis det ønskes politisk med passende kompensation til ejeren osv.

  • 0
  • 0

Er det ikke lidt op til amerikanerne selv, hvordan de forvalter deres skove? Deres jagt på ussel mammon er vel mere problemet, hvis det fører til at de ødelægger deres egen natur.

Ikke at det nødvendigvis er godt med al det der træpillehunger, men det er da lidt sjovt, at det skulle være Europa der ødelægger deres skove. Hvis det nu var et uland, så kunne man jo nok lidt nemmere stille spørgsmål ved, at vores penge kan være svære at kæmpe imod, men USA burde da kunne håndtere det.

  • 10
  • 0

Vi burde selv plante flere skove. Træer gror da fint i Danmark. Og så kræver de ikke gødning og gift i store mængder i modsætning til det almindelige landbrug. Og for det ikke skal være løgn, kunne man holde landbrugsdyr i græsningsskove...

  • 4
  • 1

@ Stig Libori

Ja – og nej
Energibehovet er meget stort og der skal plantes mange skove før det kan mærkes.
(Tilgængelige data modsiger hinanden – delvis)

  • 3
  • 0

Ja, naturligvis skal der plantes mange skove. Vi "mangler" vel 100 PJ i at kunne skabe et fornuftigt energisystem. Dem slås landbrug og skovbrug så om at få lov at levere. Landbruget vil levere ved hjælp af biogas (dyrt) og allerhelst også ved at levere halm og andet godt til produktion af biobrændsler og så få melasse tilbage som dyrefoder. Det sidste kan de ligeså godt glemme. Derudover snakker landbruget om roer i stedet for raps og om poppel, pil og elefantgræs, samt til dels om græs.

Skovbruget snakker i stedet om biomasseoptimeret skovdyrkning, samt om hurtigtvoksende træer på sandjorde. Den første løsning er oplagt, men giver også begrænsede mngder biomasse.

Den sidste løsning er der derimod perspektiv i. Omkring 800.000 hektar landbrugsjord er sandjord (jb1 og jb2). Ret håbløst som landbrugsjord, men genialt til kæmpegran og hybridasp, som vokser fremragende på dårlige jorde. Hybridaspen er en hurtig starter, mens kæmpegranen først tager fat efter omkring 25 år, men så tager den til gengæld hårdt fat og kan levere 25 tons tørstof tilvækst om året pr. hektar i formentligt omkring 50 år (at dømme udfra målinger på Djursland). Begge planter selvsår ivrigt, om kæmpegran vokser fint op i skyggen af asp. Og så har kæmpegran en egenskab, som er usædvanlig blandt nåletræer: Dens nåle er letomsættelige, så den virker jordforbedrende (den er ikke mor-danner og er ikke forsurende).

Det smarte er at lade kreaturer og grise kontrollere væksten af de ivrige selvsåere, så der ikke bliver for tæt skov. Så kan der nemlig vokse græs nedenunder, og så har vi et klassisk produktivt dyrkningssystem.

Lad os sige 10 tons tørstof trætilvækst om året (der skal jo også være lysåbent) á 19 GJ/tons. Så får man fra de 800.000 hektar sandjord 152 PJ om året - og det der mangler er altså 100 PJ. Man kan naturligvis mindske trævæksten yderligere (til gengæld for mere græs og eventuelt allé afgrøder). Pointen er, at vi bruger rigtigt mange ressourcer på at opdyrke noget sandjord, som i virkeligheden egner sig langt bedre til at være græsningsskov. Er løsningen ikke relativt oplagt?

  • 11
  • 1

Synes hvert fald løsningen er værd at arbejde videre med ;) Der er da mange miljøgevinster ved det, men det bliver nok dyrt at købe jorden af de vestjyske bønder!

Hvis blot nogle flere politikere var ingeniører ville beslutningerne være mere gennemarbejdet. I stedet for drevet af befolkningens lyst den dag og nævenyttige spindoktorer.

  • 2
  • 0

... Fristes man til at sige, for deres uhæmmede overforbrug af fossilt brændsel truer vores (allesammens) klima.
Og deres udvinding af skifferolie og -gasser trækker jo i samme retning. Priserne på olie, gas og navnligt kul falder, eller holdes i ro, hvorved VE-konvertering gøres mindre attraktivt. Men så er det jo heldigt at vi lige er blevet belært om at kul udleder mindre CO2 end træpiller. Så er det bare om at få slået bak herhjemme, og lade værkerne fortsætte med at brænde kul af.
Som en sideeffekt slipper SKAT så for at tænke færdig, hvordan forsyningssikkerhedsafgiften kan gennemføres.
En Win-Win-Win situation. Bare se at få gang i kulafbrændingen.
This is capitalism.
PS! Hvem har iøvrigt bestemt at træpillerne skal fragtes den halve klode rundt, når vi samtidig kan læse at de Europæiske skove er gået i CO2 mætning, fordi der i den grad trænger til at blive taget noget træ ud .......man synes jo løsningen ligger lige for.
Vh/

  • 4
  • 0