Europas hastigt voksende behov for træpiller risikerer at mindske biodiversiteten i det sydøstlige USA, fordi der ingen garanti er for et bæredygtigt skovbrug.
Sådan lyder advarslen i en af de få rapporter, der har undersøgt effekterne af den voksende skovdrift i det sydøstlige USA. Rapporten er udarbejdet af forskere fra universiteter i Georgia, Florida og Virginia og udgivet af National Wildlife Federation (NWF) og Southern Environmental Law Center (SELC).
Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt
I rapporten har forskerne brugt GIS-modeller til at forudsige, i hvilke områder skovhugsten risikerer at brede sig, hvis der ikke kommer nye krav til produktionen af træpiller, og hvis efterspørgslen på træpiller fra Europa stiger som forventet. Rapporten forventer en fordobling i 2014 i forhold til 2012 med i alt 14 millioner ton træpiller produceret om året.
Forskerne er især bekymrede for nuværende og tidligere vådområder, hvor nedskæring af store områder, i stedet for udtynding, allerede foregår med negative konsekvenser for biodiversiteten.
Læs også: Miljøgrupper advarer mod træpiller fra USA
Dong Energy forventer også indkøb af store mængder træpiller fra blandt andet USA i fremtiden, fordi kulfyringen på flere værker skal erstattes af træpiller. Men Dong Energy ønsker ikke at oplyse, hvorfra de importerede træpiller kommer.
Dansk forsker: Stil krav til træpillerne
Ifølge den danske professor Claus Felby, der til daglig forsker i biomasse og naturforvaltning ved Københavns Universitet, er der brug for krav om bæredygtighed til træpiller. Kravene bør sikre biodiversiteten og genplantning af skovene, mener han.
Claus Felby er dog ikke bekymret for, at de amerikanske skove skrumper ind. I de seneste år er papirproduktionen i USA nemlig faldet meget voldsomt eller flyttet til Østen.
Derfor er der i dag i det sydøstlige USA skov til at producere mellem 60 og 80 millioner ton træpiller fra eksisterende plantager. Til sammenligning ventes efterspørgslen fra Europa at vokse til 35 millioner ton træpiller om året i 2020.
Læs også: Rapport: Her er det danske alternativ til træpillerne
Ifølge Claus Felby kan træpillerne produceres alene ved at tynde ud i plantagerne og med resttræ som grene eller trætoppe, der ellers ville være rådnet på skovbunden.
»Der er masser af træ, som bare ligger og rådner, og det er oplagt at bruge for at undgå mere kulfyring. Men det er klart, at der er brug for, at myndighederne holder øje med, at plantageejerne f.eks. ikke omlægger al skov med løvtræer til nåletræer, fordi de kan tjene flere penge,« siger Claus Felby.
Skovhugst i vådområder vækker bekymring
De amerikanske forskere fremhæver biomaseproducenten Enviva og firmaets skovområde Ahoskie i North Carolina som et skræmmeeksempel. Træpillerne bliver produceret ved at fælde løvtræer i sumpområder eller tidligere sø- eller flodbund.
Netop de områder har stor betydning for flere fuglearter og frøer, der i forvejen er presset af, at 60 procent af det sydøstlige USA's vådområder er blevet drænet eller omdannet til andre formål, skriver forskerne i deres rapport.
Enviva har gentagne gange understreget i internationale medier, og senest på en konference i Fællessalen på Christiansborg, at firmaets skovdrift er bæredygtig. Det betyder blandt andet, at Enviva aldrig konverterer gamle skovområder til plantageskov, at firmaet aldrig fælder træer alene med det formål at fremstille træpiller, og at træpiller alene er produceret af resttræ som f.eks. grene, trætoppe eller stammer, der er af for ringe kvalitet til at kunne bruges til tømmer.
Læs også: Medlemmer af klimakommissionen om træpiller: »Vi sov i timen«
Prisen på kvalitetstømmer er nemlig tre gange så høj som prisen på træ til træpiller, så det kan slet ikke betale sig at bruge kvalitetstømmer til træpiller, lød argumentet i Fællessalen for nylig.
Træpillehunger har startet motorsavene igen
I det seneste år er amerikanske journalister dog kommet hjem efter besøg i skovene, hvor de kunne fortælle historier, der stillede flere spørgsmål til Envivas skovdrift.
Blandt andet i Ahoskie-området blev der fældet mere end 100 år gamle træer fra vådområder, og skovhuggerne bevidnede, at det var den stigende efterspørgsel på træ fra Europa, der havde skabt et boom i en skovindustri, der ellers havde ligget død i fem år, skrev Wall Street Journal allerede i maj sidste år.
I Ahoskie-området er de amerikanske forskere især bekymret over skovhugst i vådområderne ved floden Roanoke, der i North Carolinas handlingsplan for dyrelivet i skovene bliver betegnet som et af de fineste eksempler på løvskove i vådområder i landet
Læs også: Træpiller giver et større CO2-udslip end kul frem til 2030
Ejeren af en plantage i området, Paul Burby, har tidligere berettet over for Wall Street Journal, hvordan træpille-efterspørgslen igen havde gjort det muligt at drive skovdrift, fordi man både kunne sælge de store stammer til tømmerindustrien og resttræet til træpillefabrikkerne. Derfor er Paul Burby igen begyndt at skære store vådområder helt ned og bruge træstammer til at lave veje til de store maskiner.
Flere miljøforskere, f.eks. Stanley Riggs, geolog ved East Carolina University, er stærkt kritiske over for netop Paul Burbys skovhugst. Den ødelægger økosystemer og øger risikoen for oversvømmelser, lyder det.
Men myndighederne i North Carolina tillader faktisk skovdrift i vådområder, så længe skovhuggerne ikke ødelægger naturlige vandveje, giver plads til genplantning og tager hensyn til økosystemerne i sumpene. En af myndighedernes anbefalinger er netop, at skovhuggerne bygger veje af træstammer for at forhindre maskinerne i at ødelægge for store vådområder, skriver Wall Street Journal.
Forskere: Brænd skoven af
Men virkeligheden er ikke så ensidig, at skovhugst automatisk er skidt for biodiversiteten. I nogle områder af det sydøstlige USA opfordrer de amerikanske forskere faktisk til mere skovhugst netop for at øge biodiversiteten.
Efter papirindustrien har drejet nøglen om, er flere plantageejere nemlig holdt op med at tynde ud i træerne. Det har ført til en så skyggefuld skovbund, at biodiversiteten er gået tilbage. Uden tilstrækkeligt lys mistrives de græsarter, der fungerer som skjulested for mange dyr. Foruden mere skovhugst opfordrer forskerne ligefrem til, at plantageejerne starter kontrollerede skovbrænde for at stimulere væksten af andre plante- og græsarter.
Læs også: Norsk klimaøkonom: Træpiller er først CO2-neutrale efter 500 år
