Amerikanske forskere: Blanding af gamle antibiotika kan gøre kål på MRSA
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikanske forskere: Blanding af gamle antibiotika kan gøre kål på MRSA

Forskere over hele verden kæmper mod de resistente MRSA-stafylokokker, som ofte findes i svinestaldene og kan smitte mennesker.

Og nu har et amerikansk forskerhold fået publiceret en artikel i Nature Chemical Biology, hvor de tilsyneladende har haft held med at dræbe MRSA-bakterier ved at kombinere tre typer antibiotika, som ellers hver for sig ikke var virket mod MRSA længe.

Det drejer sig om typerne meropenem, piperacillin og tazobactam, som blev testet på mus inficeret med 73 forskellige typer MRSA. Hver for sig virkede antibiotikatyperne ikke, men i kombination helbredte de samtlige mus.

Professor Hanne Ingmer fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet siger til Videnskab.dk, at hun finder det perspektivrigt, at man kan bruge allerede godkendte antibiotika mod MRSA.

»Studiet peger på det vigtige perspektiv, at vi ikke skal smide vores gamle antibiotika bort. Det åbner også for, at man skal til at lede efter flere kombinationer af antibiotika, som kan anvendes til at bekæmpe resistente bakterier. Der er et meget stort potentiale i det her,« siger Hanne Ingmer ifølge Videnskab.dk.

Læs også: Rapport: Dramatisk stigning i brugen af antibiotika

Giver behandlingsmulighed nu og her

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital er dog mindre imponeret over perspektiverne.

»Det er en fin tanke, og jeg kan ikke udelukke, at vi vil bruge en lignende kombination hos os, men det vil være som at tisse i bukserne. Alle bakterier vil med tiden udvikle resistens,« siger han til ing.dk.

Hans Jørn Kolmos understreger, at alle tre typer af antibiotika i dag bruges til behandling af andre resistente bakterier, men ikke MRSA.

»Men at kombinere meropenem med piperacillin og tazobactamto var nyt for mig, og det giver os en behandlingsmulighed mere nu og her. Det er vi glade for, for midlerne er også mindre toksiske end nogle af de andre, vi bruger. Men det er stadig intet permanent fiks, højst en lap på bukserne,« understreger han.

Læs også: Fødevareminister om svine-MRSA: Det er en katastrofe

En af forskerne bag det amerikanske projekt, Gautam Dantas, understreger, at det ikke ser ud til, at bakterierne udvikler resistens mod behandlingen, fordi de kun kan opretholde resistens over for ét af antibiotikaene. Men den køber Hans Jørn Kolmos ikke.

»De har testet det over 11 dage, og det er som et fnug i universet. Resistens udvikler sig over år til årtier, det ved vi fra andre sammenhænge. Og mig bekendt er der ikke markedsført noget stof i verden, som bakterier ikke har udviklet resistens over for,« siger han.

»Skal vi ud af den onde cirkel, er der kun én vej – og det er at begrænse brugen af antibiotika. Og det mener jeg ikke, vi gør, ved at kombinere antibiotika, som i sig selv udvikler meget resistens. Vi vil få regningen senere,« understreger Hans Jørn Kolmos.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har flere gange, men åbenbart uden held, gjort opmærksom på, at der er en meget billigere og mere effektiv løsning på antibiotikaresistens. De såkaldte non-antibiotika, som f.eks. psykofarmakonnet thioridazin kan i kombination med de gode gamle og meget billigere antibiotika blokere antibiotikaresistens, så de atter er virksomme mod antibiotikaresistente mikroorganismer. Denne virkning er veldokumenteret og da thioridazin allerede ergodkendt som psykofarmakon, skulle det nok kunne godkendes til denne anderledes indikation. Det er ganske uforståeligt, at denne løsning ikke accepteres af Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder og politikere og ikke vinder gehør i diverse medier. Søren Nielsen, dyrlæge, Tåsinge

  • 1
  • 1

Der ikke har en fundamental forståelse for hvad undersøgelsen egentligt betyder og viser.

Alle medikamenterne har cellen resistens overfor, den kan ikke udvikle resistens imod dem da den allerede har resistens. Alle midlerne angriber cellevæggen, men cellen kan lukke af for dem hver, men når cellen gør det lukker den samtidigt af for de veje hvor igennem den får næringsstoffer osv. Ved at kombinere de 3 midler i mindre doser, bruger du så og sige cellens egen forsvarsmekanismer/resistens til at bekæmpe den. Du sætter den så at sige i en loose-loose situation eller skakmat.

Det er svært at forestille sig hvordan den kan udvikle resistens imod det, enten skal den bryde termodynamikkens love, eller også skal den udvikle en metode til at gå i dvale og nedsætte sit energi niveau samtidigt med den opretholder sit forsvar, men det vil stadigvæk ikke gøre den resistent, bare længere behandlingstid.

Derfor er forskerne også sikre på at samme metode kan bruges i kræftbehandling, med egnede stoffer.

  • 1
  • 2