Amerikansk skyskraber kåret som verdens højeste af træ

Ascent-bygningens (t.h.) konstruktion er i træ, som er leveret i færdige træelementer fyldt udstyret med borede huller. Illustration: Wikimedia Commons/SidewalkMD

Den 25. juli flyttede de første beboere ind i en bygning med bjælker i loftet og udsigt over Milwaukee i staten Wisconsin.

Og nu er den 86,6 meter høje bygning med de 25 etager kåret som verdens højeste træbygning af Council on Tall Buildings and Urban Habitat (CTBUH).

Dermed overgår bygningen, der har fået navnet Ascent, det norske Mjöstårnet med bare én meter.

Ascent består dog ikke udelukkende af træ. Facaden består primært af glas og fundamentet af beton, der er støbt på stedet. Dermed har den også vundet titlen som verdens højeste træ/beton-hybridbygning.

»Vi har ikke bygget for at slå en rekord. Vi ville bare gerne skabe det bedste miljø for vores beboere,« sagde direktøren for entreprenørfirmaet New Land Enterprises Tim Gokhman under ceremonien.

Træ som beton

Bygningen er konstrueret af CLT og limtræ. Det er to materialer, der består af mindre stykker træ limet sammen til store “klodser” med mange af de samme egenskaber som beton. Træstykkerne er sat sammen af stål.

New Land Entreprises påbegyndte byggeriet i august 2020, og skyskraberen har dermed taget cirka to år at bygge. Var bygningen lavet af beton, havde det taget en tredjedel længere tid, vurderer CTBUH.

Beton kan skiftes ud med træbjælker, der har mange af de samme kvaliteter. Illustration: Wikipedia

Ved hjælp af en ultrapræcis, digital kopi af bygningen, har det været muligt at bestille alle delene med færdigborede huller direkte til byggepladsen, klar til at blive sat sammen.

»Massivt træ er både hurtigere, mere præcist, lettere og mere bæredygtigt,« siger Tim Gokhman.

Ved at bygge stort med træ sparer man ikke bare en masse CO2-udledning fra beton, man hjælper også med at lagre CO2. Alene mængden af træ brugt til Ascent har en klimagevinst, der svarer til at fjerne 2.500 biler fra vejene i et år, fortæller Jason Korb fra arkitektfirmaet bag bygningen, Korb + Associates Architects.

Ascent indeholder bl.a. 259 luksuslejligheder og en swimmingpool. Illustration: CTBUH, ©Catalyst Construction

Forud for byggeriet gik to år med planlægning, research og test, hvor man inddrog både eksterne interessenter og eksperter fra hele verden.

Meget mere på vej

»Ascent-projektet hjælper med at fremme samtalen om, hvordan vi bygger mere bæredygtige og sunde byer, især i tider med masseurbanisering og stigende konsekvenser af klimaforandringer«, siger Daniel Safarik fra CTBUH.

Ascent er hverken den første eller sidste træskyskraber, der ser dagens lys.

I den Schweiziske by Wintherthur er en 100 meter høj træskyskraber på vej, designet af det danske arkitektfirma, Schmidt Hammer Lassen Architects. Det skal dog først stå klar i 2026, så Ascent ser ud til at kunne beholde rekorden lidt endnu.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg blev lidt nysgerrig da jeg læste dette: "Bygningen er konstrueret af CLT og limtræ. Det er to materialer, der består af mindre stykker træ limet sammen til store “klodser” med mange af de samme egenskaber som beton". Hvad menes der dog med dette? Sammenligner de opførelsen af limtræsbjælker med betonelementer eller mener de at CLT er en art kompositmateriale ala armeret beton? For umiddelbart ville jeg mene at de to materialer ikke minder så forfærdeligt meget om hinanden, men jeg ved heller ikke så meget om CLT.

  • 1
  • 0

Ærgeligt at vor regering har stoppet produktionen af træ i vore statsskove, der enten skal rewildes eller omdannes til urørt skov, hvor specielt fyr og gran er blevet erklæret invasive. Så må vi jo håbe vi kan købe det i udlandet

  • 7
  • 12

86 meter og 25 etager er ikke en skyskraber. Det er blot et højhus.

  • 5
  • 6

Forfatteren har måske skrevet det en lille smule nørklet. Men hvis vi tager CLT elementerne først: Meget populært sagt i nutidssproget, så er CLT elementer akkurat som beton elementer - bare lavet i træ i stedet for. Dvs. det er "plade elementer" ligesom beton elementer, som sættes sammen - lidt ligesom beton elementer - bare mere simpelt med skruer i stedet for armering og fugeudstøbning. Det er helvægs elementer ligesom beton elementer, forskellen er her primært at de kan laves markant større end beton elementer (størrelsen begrænses i princippet kun af transporten). De generelt større elementer, betyder færre kranløft og bl.a. deraf også hurtigere montage. Lidt det samme gør sig gældende for dæk elementer, hvor der også er mange ligheder mellem CLT og beton. Det er plade elementer i mere eller mindre samme tykkelse som beton elementer. Fordelen for CLT er bare at det vejer mindre, hvilket kan give mulighed for større spændvidde, fordi en mindre del af belastningen går til elementets egenvægt. Og igen mulighed for store elementer og færre og nemmere samlinger.

Slutteligt, så har CLT elementer en meget høj styrke i forhold til vægten. Det sidste er lidt populært sagt - men egentligt ved jeg ikke om man kan bruge det med "i forhold til vægten" til noget - det er jo styrken i forhold til belastningen, der er interessant. Men i hvert fald har CLT (og limtræ) en relativt høj styrke og CLT elementer er eminente som stabiliserende elementer.

Se evt. denne korte gennemgang af CLT: http://www.corewood.dk/Upload/121/1)%20Dansk%20version/3)%20CLT%20elementer/Pr%C3%A6sentation%20af%20CLT%20elementer.pdf (Jeg kan ikke finde ud af at få linket til at virke direkte, men hvis man kopierer hele "strengen" og sætter ind i browser linien, så fungerer det).

Dette højhus er så bygget af limtræssøjler og CLT dæk elementer (og sikkert også nogle CLT vægge inde i huset).

  • 14
  • 0
Ved at bygge stort med træ sparer man ikke bare en masse CO2-udledning fra beton, man hjælper også med at lagre CO2. Alene mængden af træ brugt til Ascent har en klimagevinst, der svarer til at fjerne 2.500 biler fra vejene i et år#... lidt har også sin ret, men man hjælper ikke med at lagre CO2 ved at bygge med træ. Træbyggeri nedsætter CO2-udledningen i forhold til andre byggematerialer målt i færdigt brugsareal. Iflg. tal fra den tyske træindustri er udledningstalle pr. kvadratmeter 30, 330 og 380 gr. CO2 for hhv. træ, teglsten og beton.
  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten