Amerikansk selskab vil sælge ballonrejser til kanten af rummet

Selskabets egen illustration af Spaceship Neptune svævende på vej til eller fra kanten til rummet. Illustration: Space Perspective

Hvis du kan fristes af tanken om et cocktail-party på grænsen til rummet, hængende i en kapsel under en enorm ballon med udsigt over Jorden – så har det amerikanske startup Space Perspective måske snart billetten klar.

Selskabet, der er grundlagt af en flok ballonfolk, der angiveligt har været involveret i alle bemandede ballonrejser til kanten af rummet gennem de sidste 50 år, vil nemlig kommercialisere metoden og allerede i starten af 2021 gennemføre de første ubemandede testflyvninger med deres ‘Spaceship Neptune’.

Spaceship Neptune har plads til otte passagerer plus en pilot. Illustration: Space Perspective

I første omgang planlægger de afgang fra den såkaldte Shuttle Landing Facility ved NASA’s Kennedy Space Center i Florida, som de har lejet sig ind på, men på længere sigt vil de også sende balloner i vejret fra Cecil Spaceport i Florida og rumhavne andre steder i verden, herunder Alaska og Hawaii.

»Vi vil fundamentalt ændre folks adgang til rummet – både for at udføre nødvendig forskning og for at ændre den måde, vi betragter vores planet på,« siger Jane Poynter, der er grundlægger og en af topcheferne i det nye selskab i en pressemeddelelse.

Meget instagrammable

Ifølge Space Perspective er Neptune udviklet fra bunden med henblik på maksimal sikkerhed, fravær af emissioner og mulighed for rutinemæssige afgange fra hele kloden. Selskabet skriver i pressemeddelelsen, at ballonen har samme længde som et fodboldstadion – og præciserer på opfordring, at ballonens diameter fuldt oppustet er 100 meter. Den tryksatte kapsel under ballonen skulle være »komfortabel og rummelig«.

En pilot skal styre fartøjet og op til otte passagerer (som selskabet kalder ‘explorers’) på turen, der forventes at vare seks timer frem og tilbage. Den langsomme opstigning fører ud gennem 99 pct. af Jordens atmosfære til 100.000 fod (30,48 km), hvor ballonen vil svæve med udsigt til Jorden i to timer – så passagererne får mulighed for at »dele deres oplevelser på de sociale medier,« som det hedder. Og nyde en drink, som på videoen herunder.

Nedstigningen vil ligeledes vare to timer, hvorefter passagerer, kapsel og ballon lander på havet, hvor et skib samler dem op.

selskabets hjemmeside er det allerede nu muligt at skrive sig op til turen, og henvendelser vil blive noteret i den rækkefølge, de modtages. Der er dog hverken oplysninger om billetprisen, eller hvornår den første bemandede ballon ventes i luften.

Emner : Rumfartøjer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan har de tænkt sig at lave en sikker ballon med brint? Har de opfundet en ny type ikke eksplosivt brint?

  • 1
  • 5

Brint i et luftskib/en ballon er ikke eksplosivt!

Udover Hindenburg, hvilke luftskibe mindes du så er forulykket bla. fordi de benyttede brint, til at bære skibet, Jens?

Og hvor mange bemandede luftskibe er der opsendt med brint efter Hindenburg?

Mit spørgsmål er, om man har fundet på noget, så problemet ikke gentages. De skriver, at det er meget sikkert - så noget tyder måske på, at der er sket udvikling siden hindenborg. Men, jeg har ikke hørt om andre bemandede brint luftskibe efter hindenburg.

Brint er eksplosivt, hvis der er bare en smule ilt i det. Måske var der lidt ilt i brinten i Hindenburg, og det kan måske undgås i dag. Hvis det kommer i forbindelse med ilt brænder det meget kraftigt. Platformen under ballonen er normalt tæt på, i forhold til ballonens størrelse, og mængden af brint. Materialet som ballonen er lavet af, kan sandsynligvis ikke tåle temperaturen når brinten brænder, og vil ødelægges hurtigt.

Overvej videoen med ballonen, og hvor nemt det er at overleve.

Jeg vil føle at det er mest tryg, hvis de laver en fuld-scala test, og prøver at eksplodere ballonen både i destinationshøjde, og på vejen op, for at tjekke resultatet for dukker der er med ombord.

  • 0
  • 3

Kanten af rummet ?? Den officielle grænse til rummet er vel stadig i 100 km højde ? Når man flyver 1/3 af vejen op, er man så på kanten af rummet ??

Det svarer vel til at man tager på ferie i Harzen og siger at man har holdt ferie "næsten" ved middelhavet..... :-)

  • 7
  • 0

Det må da lige være en tur for en Flat Earther.

Jeg fik samme tanke, men .... Rigtige hardcore Falt Earthere vil selvfølgelig hævde, at man har udstyret fartøjet med særlige optiske vinduer som får omgivelserne til at se krumme ud. Dem har man jo haft i årevis i fly - bare kig ud - jorden ser jo også en smule krum ud fra dem.

Tror desværre ikke der er meget der hjælper. Staklerne vil jo tro, at de har synsfejl på øjnene, hvis de blev sendt op i en åben ballon. Det kan opereres væk, og det får så den effekt, at ens kone ser meget slankere ud. (Undskyld - men jeg håber der er plads til lidt fredags humor, også selv om der findes krænkelsesparate Flat Earthere - Jeg føler mig krænket over at de findes).

  • 8
  • 0

https://da.wikipedia.org/wiki/LZ_129_Hinde...

Søren Basbøll der ofte deltager her, har stået for at fylde vejrballoner med brint i Tassiilaq (Angmassalik) i al den tid han har været ansat deroppe. Brint har den største løftekraft af alle gasser, samtidigt med at den er let at anskaffe. Helium er i en hel anden prisklasse. Hindenburg var bygget til helium men Tyskland var underlagt en en embargo af USA der var den eneste producent. Hindenburgs beklædning var en lærredsbeklædning der var imprægneret med nitrocelluloselak (Dope) der er usædvanligt brændbart, der kan brænde eksplosivt. Branden var ikke en eksplosion da den tog 37 sekunder. Læs linket ovenfor

  • 3
  • 2

Helium er vigtigt til fx medicinsk udstyr og meget dyrere. Mange bemandede balloner er derfor skiftet til brint, der giver stort set samme løfteevne. Ved korrekt håndtering er risikoen minimal - ligesom ingen bekymrer sig særligt om at køre rundt i biler trods at der er brændstof ombord. http://www.ltaflightmagazine.com/gas-ballo...

  • 1
  • 0

Jeg plejer at sammenligne det med at cykle fra Miami til New York og påstå, man har cyklet (næsten) til Europa. Det er godt nok ca 1/3 af afstanden. Men man kan jo ikke bare bide tænderne sammen og fortsætte til man er der. Man har brug for et helt andet fartøj.

  • 6
  • 0

Helium har en opdrift under standardforhold (1.013 HPa, 15°C) på 1.050 g/m³, brint har en opdrift på 1.139 g/m³, dvs. 89 g/m³ mere opdrift ved brint. Og så er der prisforskellen på de 2: Brint er klart billigst, helium er temmeligt dyr og da man for at komme ned igen er nød til at lukke en masse løftegas ud af ballonen, så bliver det nogle dyre billetter hvis der skal anvendes helium.

  • 1
  • 0

Hum.

Nu hvor du minder mig om det, er jeg selvfølgelig klar over det, Jesper. ;-)

Men, handler det hele ikke mere om massefylde?

Ikke mindst i forhold til atmosfærisk luft.

Som jeg skriver: Opdrift. Både brint og helium har negativ massefylde ift. luft og det er væsentligt. De 89 g/m³ ved havoverfladen i 15°C lyder måske ikke som det helt store forskel, men er den marginal som gør det væsentligt lettere at nå op til 30 km højde med en last af 6 passagerer og en tryksat gondol.

  • 2
  • 1

Her er en video fra en (sandsynligvis indisk) TV-station: https://www.youtube.com/watch?v=gF5kYAlpWRY

De begår en Gudsjammerlig fejl ved at sige at højden kun skal være 10.000 fod, når den naturligvis skal være 100.000 fod, men bortset fra det er der et par interessante detaljer til sidst i indslaget, hvor der nævnes at man håber at komme i kommerciel drift i 2024, og en forventet billetpris på $125.000 ( i omegnen af DKK 845.000). Desuden håber man at komme op på 500 flyvninger om året.

  • 0
  • 0

Her er et link til firmaet egen hjemmeside: https://thespaceperspective.com/ Der er flere interessante detaljer, og man kan også forudbestille billetter (dog nævnes ingen priser). Det bekræftes også, at ballonen skal fyldes med brint. På samme hjemmeside er også links til bl.a. følgende omtale i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/06/18/science... som også fortæller lidt mere om entreprenør-ægteparret bag projektet, og deres tidligere bedrifter.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten