Amerikansk rumsonde afslører nyere vulkansk aktivitet på Merkur
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikansk rumsonde afslører nyere vulkansk aktivitet på Merkur

Sidste efterår fløj rumsonden Messenger for tredje gang over Merkur i sine forberedelser til at gå i kredsløb om planeten næste år.

Det er tredje gang, Messenger flyver over solsystems inderste planet. Resultater er, at Messenger har afsløret omfattende vulkansk aktivitet på Merkur.

»Ved den første forbiflyvning fandt vi tegn på vulkanske aktivitet over hele planeten. Det var ret spændende,« siger Louise Prockter fra Johns Hopkins Applied Physics Laboratory til BBC.

Billeder fra Nasas Messenger-rumsonde har afløret endnu yngre vulkanske aktivitet på Merkur, end man hidtil har kendt. (Foto: Nasa) Illustration: Nasa
Kraterområdet hvor vulkanen er fundet, er døbt Rachmaninoff. Det er to millioner år yngre end hidtil antaget(Foto: Nasa) Illustration: Nasa

Messenger har afssløret, at Merkur har haft vulkansk aktivitet i det meste af dens levetid.

Nogle af de nye billeder viser et område, som er blevet dannet ved et meteornedslag for nylig i geologisk forstand. Området er blevet døbt "Rachmaninoff" og forskerne har dateret det.

»Det har vist sig at være et af de yngste områder på Merkur. Samtidig findes der tegn på, at der har været vulkansk aktivitet senere.« siger Louise Prockter til BBC.
Det er kun muligt at vurdere alderen for vulkansk aktivitet ved at se på overfladens struktur; jo flere kratere i overfladen, des ældre er den.
Vulkanen i Rachmaninoff er cirka to milliarder år yngre end man havde forventet. Forskerne forventer, at man kan finde endnu yngre vulkaner når Messenger kommer i kredsløb om Merkur i 2011.
I sidste forbiflyvning målte Messenger også på ionerne i Merkurs tynde atmosfære og fordelingen af de kemiske elementer viste sig at variere rundt om planeten.

Messenger målte også for første gang ministorme i Merkurs magnetiske hale. Den viste sig at have en styrke som er ti gange større end på Jorden, ligesomstormene foregik cirka 50 gange hurtigere end på Jorden.

NASA har store forventninger til Messenger når den kommer i sin endelige bane rundt om Merkur.
»Når Messenger er kommet sikkert i kredsløb om Merkur til marts, kan vi forvente et fantastisk show,« siger doctor Prockter til BBC og kalder jorden for kontrolrummet i solsystemets laboratorium.

»Missioner som denne hjælper os til at forstå hvordan hele solsystemet er blevet udklækket,« slutter hun.

Resultaterne blev præsenteret i den sidste udgave af Science.

Dokumentation

Forskernes artikel i Science
BBC: Merkurs yngste vulkan fundet

Emner : Planeter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten