Amerikansk professor: Hvirvel-kraft er det oversete energieventyr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikansk professor: Hvirvel-kraft er det oversete energieventyr

En amerikansk professor arbejder på at producere strøm fra dvaske floder og vandløb via en ny type vandkraft-anlæg.

Han vil udnytte det princip, at strømmende vand danner hvirvler, når det møder en forhindring, og at disse hvirvler får et legeme til at bevæge sig op og ned, også selvom det er meget langtsom løbende floder - under tre knob eller 1,5 meter i sekundet.

Professoren, Michael Bernitsas fra Michigan Universitys afdeling for skibsteknik, har testet princippet i laboratoriet. Han har her fået en cylinder med en diameter på 10 centimeter og en længde på 91 centimeter til at producere 10 watt, når den vippede op og ned i en vandstrøm på mellem 0,5 og én meter i sekundet.

Overset ressource

Michael Bernitsas kalder princippet for Vivace - Vortex Induces Vibrations Aquatic Clean Energy - og har etableret et selskab til at kommercialisere princippet.

Han mener, at langtsomt-flydende floder og vandløb udgør en overset ressource, fordi der er mange af dem og de ikke kan bruges til traditionelle turbine-vandkraftanlæg, der kræver strømflow på mere end seks knob.

Samtidig lover Michael Bernitsas, at der er tale om en absolut konkurrence-dygtig energikilde, idet han har beregnet en strømpris på omkring 25 øre pr kWh.

Demo-anlæg på vej

Næste skridt for Vivace bliver et demonstrations-anlæg på 3 kW, som skal opføres ved mundingen af Detroit-floden i samarbejde med havnemyndighederne, og strømmen herfra skal oplyse en nærliggende kaj.

Anlægget i Detroit-floden bliver den test uden for laboratoriet, som flere skeptikere, som Newscientist har talt med - klart ser frem til. De tvivler å, at strømmen kan produceres så billigt, som Michael Bernitsas har beregnet, når man ikke kender de reelle vedligeholdelses-omkostninger.

»Der er rigtig mange spørgsmål, som endnu mangler at bliver besvaret,« siger Walter Musial fra National Renewable Energy Laboratory i Colorado, til Newscientist.

Dokumentation

Vortex Hydro Energy

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ikke tale om Enten Eller, men om Både Og :-)

Bølgekraftanlæg bruges til bølger og Vivace til langsomme vandløb(floder)

Jeg kan uden at gå i detaljer, få den op og nedgående bevægelse til at lave noget fornuftigt på adskillige måder.

Den kan pumpe væske gennem en turbine, der trækker en generator.

Den kan pumpe vand op i et reservoir. Til kunstvanding eller til senere elfremstilling.

Den kan trækker en krumtap der får noget til at dreje rundt. Save, kværne, ventilatorer og pumper.

Den kan trække en magnet op og ned i en spole og lave strøm direkte.

Som du ser, er der intet problem, bare tilsæt lidt fantasi ;-)

  • 0
  • 0

"Professoren, Michael Bernitsas fra Michigan Universitys afdeling for skibsteknik, har testet princippet i laboratoriet. Han har her fået en cylinder med en diameter på 10 centimeter og en længde på 91 centimeter til at producere 10 watt, når den vippede op og ned i en vandstrøm på mellem 0,5 og én meter i sekundet."

En professor i skibsteknik burde selvfølgelig kende en del til skibspropellere og deres turbinependent. Når man nedsænker en cylinder af den størrelse forstyrrer man en langt større vandstrøm end én med tværsnittet 910 cm2, så hvorfor gå efter en lav virkningsgrad ved at gå den besynderlige omvej!

  • 0
  • 0

Er det dig elle journalisten der snakker sort nu.

Som jeg ser det:

Man sænker en cylinder ned i en langsom vandstrøm.

Cylindre i form af et rør er metervarer, de kan fås overalt. Det er en utroligt simpel form. Kan den udnytte vandstrømme der alligevel ikke bliver benyttet, så er det da en rimeligt nemt at lave en tilsvarende over alt i verden.
Jo, man kan da sikkert lave noget der er mere effektivt. Men ligesom med vinden, så er det "gratis" og hvorfor lave noget der er bedre end nødvendigt.
En vindrose er en udmærket pumpemølle, som enhver smed ville kunne lave. Men en hurtigløber og eller en propel ,kræver noget mere viden for at undgå pengespild.

Men hvad er problemet som du ser det?

Ville du med en propel

  • 0
  • 0

Er det dig elle journalisten der snakker sort nu.

Som jeg ser det:

Man sænker en cylinder ned i en langsom vandstrøm.

Cylindre i form af et rør er metervarer, de kan fås overalt. Det er en utroligt simpel form. Kan den udnytte vandstrømme der alligevel ikke bliver benyttet, så er det da en rimeligt nemt at lave en tilsvarende over alt i verden.
Jo, man kan da sikkert lave noget der er mere effektivt. Men ligesom med vinden, så er det "gratis" og hvorfor lave noget der er bedre end nødvendigt.
En vindrose er en udmærket pumpemølle, som enhver smed ville kunne lave. Men en hurtigløber og eller en propel ,kræver noget mere viden for at undgå pengespild.

Men hvad er problemet som du ser det?

Ville du med en propel

Det er sikkert meget fint, at man ikke forstyrrer dyreliv m.v., men historien inkl. linket melder hjerteligt lidt om hvordan man skal omsætte bevægelsen til brugbar energi.

Hvis udnyttelse af den form for bevægelse var så oplagt, hvorfor har man så ikke udnyttet de "syngende" telefontråde og lignende tidligere. Det er vel den samme velkendte virkning.

/Kim

  • 0
  • 0

Helt enig John. Det var dog en besynderlig omvej, for at udnytte et energipotiale, der er veldefineret og hvor der findes et utal af metoder til udnyttelse.

Bjarke Mønnike: >>>For er det således at den virker i praksis er der jo massser af steder et sådant apparat kunne gøre nytte.<<<

Det er der ihvertfald ikke i Danmark. Udnyttelse af strømning, betyder bremsning af strømmen og det får man ikke tilladelse til. Husk Øresundsbron hvor man måtte lave uddybninger der modsvarede pillernes bremsning.

Peter Ole Kvint: >>>>Så er bølgekraft bedrer<<<<

Nu er energien i strømmende vand, ganske enkelt et produkt af vandets densitet og strømningshastigheden. Kunne du give en forståelig forklaring på hvilken energi der skulle værer i bølger?

Mvh. Jørgen

  • 0
  • 0

Jeg er nu også lidt skeptisk over for denne metode.
Mekanismen er let nok at forstå, mener jeg: Der er selvfølgelig mest fart på vandet i midten af strømmen (her er det i centrum af vandkanalens tværsnit). Før eller siden vil en tilfældig bevægelse få cylinderen en smule væk fra strømmens hurtigste del - og så opstår der en hastighedsforskel på vandet, der løber på begge sider af cylinderen.
Fra det øjeblik er det simpelt. Bernouilles lov sikrer, at der opstår mest opdrift på den cylinderside, der befinder sig i den hurtigste del af strømmen. Opdriften får cylinderen til at bevæge sig mod strømmens hurtigste punkt, men cylinderens vægt får den til at overskyde, så den kommer om på den anden side af det optimale punkt, hvor begge kræfter er i balance.
Derfor opstår svingningen.

Det samme kunne være opnået med en flade med et bevægeligt ror. Og det ville have været bedre, for det giver mindre forstyrrelse i vandet.
Forstyrrelse bag ved møllen har betydning. Analogt med vindmøller er det et faktum, at vindmølledesign optimeres med henblik at forstyrre vinden mindst muligt. For ekstra hvirvler betyder tab af energi.
Og den energi, som møllen fanger, men ikke udnytter, bliver brugt til at presse vinden væk fra møllen, fordi vindhastigheden ind gennem møllen bremses.
Sådan må det også være med dette mølleprincip - de hvirvler, der dannes i slipstrømmen, er en slags parasitisk modstand, man bør undgå.
Så vidt, jeg kan se, har den amerikanske forsker derfor ikke fundet nogen ny viden, ud over hvad da Vinci selv fandt, da han beskrev princippet.

/Kent Krøyer

  • 0
  • 0

Faststående rør med et kort spiralformet indre og en strømfangende åbning og vendt så det genererer hvirveldannelse inde i røret i samme retning og på samme måde som afløbshvirvlen i en vask . Denne dannede nedadsugende turboagtige hvirvlende effekt kunne måske drive en turbine med endnu større kraft end et "hoppende" rør.??
Mvh
Iver

  • 0
  • 0

Faststående rør med et kort spiralformet indre og en strømfangende åbning og vendt så det genererer hvirveldannelse inde i røret i samme retning og på samme måde som afløbshvirvlen i en vask . Denne dannede nedadsugende turboagtige hvirvlende effekt kunne måske drive en turbine med endnu større kraft end et "hoppende" rør.??
Mvh
Iver

Det simpleste var at lave en stor turbine, med lange blade og akslen i strømens retning, så ville den kunne trækkes rundt selvom vandmængten steg eller faldt.

Man kunne også lave et hjul med den dobbelte brede af vandløbet og med lodret aksel.

Det smarteste var at lave store bugtninger på vandløbet, så at den stærkeste del af vandstrømmen samlede sig i et punkt hvor et skovlhjul kunne tappe strømmen.

Der ikke noget grundlag for overskriften. Ikke som arktiken gengiver indholdet.

  • 0
  • 0

"lave" en turbine i et uland.

Man laver ikke "bare" noget derude , som vi her til lands regner for naturligt, fordi vi kun kan se en løsning, den optimale. Og vi har fået store møller på hjernen.
Det er ikke sikkert at Ali Baba har brug for andet ,end afløsning på trædemøllen, til at vande sin melonmark.

og det da nemt at lave strøm med en ocillerende bevægelse.

Kent ! Har du glemt din aeroplanlære?

Her er der tale om en langsom strøm, der for mig siger fulde flaps og stor indfaldsvinkel, med kraftig hvirveldannelse til følge.

Hvordan var det nu det lige var, det med at starte lige efter et stort fly, i stille vejr?

Der er ingenting der kommer af ingenting. Og som jeg skrev i mit første indlæg kan det blive interessant at følge projektet og se hvad der sker.

Det er sjovere at skyde ænder, når man ved det er en and man sigter på.

  • 0
  • 0

indbyg det i vandhaner så kan de bremse vandet og lave strøm samtidigt

  • 0
  • 0

Kunne man med fordel sætte to af disse på en vippe så den ene presser den anden ned? Opnår man dobbelt effekt, eller vil konstruktion bruge lige så meget energi som den henter?
Fordelen kan være, at man kun skal bruge en generator/pumpe eller lignende pr. 2 "virvelhøstere".

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten