Amerikansk producent af grøn jetfuel kigger på dansk teknologi
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikansk producent af grøn jetfuel kigger på dansk teknologi

biofuel
En 400 liter reaktor i gang med at konvertere spåner af majsstængler. (Foto: Mercurius Biorefening)

Med en helt ny proces i ryggen kigger en amerikansk opstartsvirksomhed med fokus på 2. generations biobrændstof allerede ud i den store verden. Her har de fået øje på Danmark som et område, hvor der både er teknologiske kompetencer og en generel forståelse for flydende biobrændstof.

Det forklarer Karl Seck, der er administrerende direktør for Mercurius Biorefining, og som før sommerferien var på besøg i Danmark. Her blev det til besøg både på Symbiosis Center Kalundborg og hos Haldor Topsøe, som fremstiller de katalysatorer, som bruges i processen:

»Vi vil være større end bare USA, og i nogle områder af Europa, især i Norden, er man langt fremme i forståelsen af den globale opvarmnings betydning. Som virksomhed har vi brug for nogle samarbejdspartnere, som er langt fremme,« fortæller han.

Nordeuropa har også den fordel, at der er en stor tilgængelighed af restmaterialer af biomasse, især i Norden og de baltiske lande, pointerer Karl Seck.

Kendte teknikker sat sammen på en ny måde

Selv om Mercurius Biorefining har fået patent på selve processen, sætter de faktisk blot teknikker sammen på en nye måde. Grundelementerne består af tre procestrin:
1. Hydrolyse, hvor syre delvist nedbryder kulstofmolekyler i biomassen.
2. Kondensation, hvor kulbrinter opbygges i de ønskede kæder.
3. Hydrotreating, hvor kulstofkæderne renses for ilt til drop-in biodiesel. Teknikkerne er kendt fra papirindustrien og olieraffinaderier.

Resultatet er et produkt, som både kan bruges som grøn jetfuel til flyindustrien og i almindelige dieselbiler.

Ifølge Karl Seck er processen væsentligt hurtigere end traditionel produktion af biofuels, hvor biomassen først skal nedbrydres af enzymer for derefter at blive fermenteret til ethanol.

En af udfordringerne ved biofuels er transport af selve biomassen. Den fylder nemlig temmelig meget, hvad enten det er halm, træflis eller andre restprodukter fra landbruget. En løsning vil være at lægge produktionsanlæggene ud, hvor biomassen befinder sig. Men det gør anlæggene små og dermed uøkonomiske.

Det har Mercurius Biorefining forsøgt at løse ved først at omdanne biomassen til en flydende væske med højt energiindhold tæt på biomassekilden. Dermed bliver transporten hen til et centralt produktionssted nemmere, da væsken har et højere energiindhold både set i forhold til volumen og vægt end den rene biomasse

Hele processen er blevet udviklet i samarbejde med blandt andet University of Purdue i Indiana og University of California.

Flyselskaber driver udviklingen

Det færdige produkt vil blandt andet kunne bruges som jetfuel, forklarer Karl Seck:

»Flyselskaberne er interesseret i jetfuel baseret på biomasse, fordi de ikke har mange andre alternativer til at nedsætte CO2-emissionen,« siger han.

Foreløbige test viser, at Mercurius Biorefinings proces er i stand til at omdanne et ton biomasse til cirka 300 liter biodiesel. Restprodukterne er få, da alt kulstof omdannes i modsætning til ved fermentering, hvor en tredjedel af kulstoffet går tabt i processen som CO2. Men ud over et grønt biobrændstof er det også muligt at producere grønne kemikalier og et ligninbaseret materiale, der kan bruges til jordforbedring.

Det amerikanske energiministerium har bevilget 4,6 mio. dollars til opførsel af et pilotanlæg i Indiana, hvor restprodukter fra majsmarker skal bruges som råvare. Anlægget har en kapacitet på 10 ton biomasse om dagen. Firmaet forventer, at prisen på det færdige produkt kan konkurrere med traditionel diesel.

Kommentarer (1)

Rigtig spændende og interessant.

Men udfra oplysningenre at dømme er det kun 50% af kulstoffet der ender i produkter (300 liter diesel og ca. 200 kg lignin). Det er stadig OK, da energidensiteten øges i dieselproduktet. Udbyttet er er ca. samme niveau som ved fermentering.

  • 0
  • 0