Fra den ene dag til den anden har politibetjenten Michael Fields fået adgang til DNA-oplysninger på mere end million amerikanere.
I forbindelse med en kriminalsag havde han spurgt en domstol i den amerikanske delstat Florida om tilladelse til at få adgang til DNA-databasen Gedmatch, som egentlig har til formål at hjælpe private brugere med at finde slægtninge.
Men betjenten havde et andet ærinde i databasen. Han var på sporet af en mulig voldtægtsforbryder, og han havde en plan om, at han kunne komme videre i sagen ved at kigge i på DNA-profilerne.
Nu har domstolen givet grønt lys til, at betjenten må tilgå og søge i databasen. Det viser en retskendelse, som New York Times har fundet frem til.
Sagen har fået flere retseksperter op af stolene, og overfor The New York Times kalder de dommerens godkendelse for den første af sin slags.
Ifølge Erin Murphy, der er juraprofessor ved New York University, er der tale om en såkaldt »game changer«.
»Det er et tegn på, at ingen genetiske informationer er i sikkerhed,« siger professoren til The New York Times.
Adgang trods manglende samtykke
Gedmatch er en platform, hvor brugere kan uploade deres egen DNA-profil, hvis de har fået lavet sådan en hos en af de mange kommercielle udbydere.
DNA-databasen har tidligere været i rampelyset i forbindelse med politiarbejde. For eksempel brugte politiet i Californien databasen til at identificere den såkaldte Golden State Killer i 2018, som havde udført en række mord i løbet af 1970’erne og 1980’erne.
Politiets tidligere brug af databasen fik dengang Gedmatch til at ændre privatlivspolitik, så myndighedernes adgang blev indskrænket. Eksempelvis fik politiet kun lov til at lede efter mistænkte i særligt alvorlige sager, og derudover kunne politiet kun søge i DNA-profiler, hvor brugere i forvejen havde givet samtykke.
Men den nye dommerkendelse er gået imod Gedmatchs nye privatlivsorienterede regler. Politibetjenten fik ikke alene lov til at søge i de 185.000 profiler, som havde givet samtykke, men derudover fik han også adgang til resten af de i alt 1,3 millioner DNA-profiler i databasen.
Et spørgsmål om privatliv
Ifølge MIT Technology Review har mere end 26 millioner mennesker taget en DNA-test derhjemme, og godkendelsen fra domstolen rejser spørgsmålet om, hvorvidt politiet kan få mulighed for at søge i andre DNA-databaser, som egentlig er til for helt andre formål.
»Hvis disse typer af tilladelser begynder at blive udstedt ofte og får grønt lys i juridisk sammenhæng, tror jeg, at det vil være et rigtig stort problem for alle DNA-siderne,« siger Natalie Ram, der er juraprofessor ved University of Maryland, til Science Insider.
I den konkrete sag fra USA har retskendelsen ført til nye spor, men ingen er endnu blevet arresteret, oplyser MIT Technology Review.
