Amerikansk olieraffinaderi totalsmadret efter eksplosion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikansk olieraffinaderi totalsmadret efter eksplosion

Tidlig fredag morgen i Philadelphia, U.S.A, brød et olieraffinaderi i flammer, hvor vidner kunne beskue, hvad der beskrives som en gigantisk ildkugle i luftrummet over olieraffinaderiet, der tilhører Philadelphia Energy Solutions.

Det skriver New York Times.

Ifølge brandfolk fra Philadelphia er ingen kommet slemt til skade ved eksplosionen på olieraffinaderiet, der fandt sted klokken fire fredag morgen amerikansk tid. Myndighederne erfarede senere på morgenen, at en brand havde opstået ovenpå et læk af den brandfarlige butan-gas.

Brandvæsenet i Philadelphia fortalte på et pressemøde senere fredag morgen, at der tidligere på måneden, den 10. juni, havde været en mindre brand på det samme raffinaderi, der med en daglig processering af 335.000 tønder råolie er det største af sin slags på den amerikanske østkyst.

New York Times bringer også denne video af episoden:

Hvad vinden bærer med sig

Ifølge The National Fire Protection Association i U.S.A, har der været næsten 38.000 tilfælde af brand i industrielle ejendomme eller produktionsejendomme i årrækken 2011 til 2015. Sidste år udbrød der en større eksplosion ved et olieraffinaderi i Wisconsin, U.S.A, som følge af en brand.

Her var fagfolk bekymrede for de sundhedsmæssige risici ved eksponeringen af aromatiske kulbrinter i forbindelse med denne eksplosion. Aromatiske kulbrinter, der frigives ved forbrændingen af eksempelvis kul, gas og olie, kan være meget sundhedsskadelige og kræftfremkaldende.

Derfor er det også et problem, at det kan tage op til et år, før de aromatiske kulbrinter fra olieraffinaderiet i Wisconsin bliver nedbrudt. Det fortæller Steven Sternberg, professor i kemisk ingeniørskabvidenskab ved University of Minnosota Duluth.

»Enkeltstående tilfælde af eksponering (af aromatiske kulbrinter, red.) er ikke så slemt, men hvis eksponeringen foregår henover en hel sommer, kunne det forøge dine risici (for at opleve sundhedsskadelige effekter, red.),« siger Steven Sternberg til Wpr.org.

Tilbage i Philadelphia har myndigheder fra byen indsamlet prøver efter fredagens eksplosion for at teste, om den har haft indflydelse på luftens indhold af carbonmonoxid, kulbrinte eller svovlbrinte. Efter disse tests har myndigheder erklæret, at der ikke er nogen umiddelbar fare for det omkringliggende miljø.

I en rapport fra 2017 fra The National Medical Association and the Clear Air Task Force i U.S.A erfarede man, at olieraffinaderiet, der eksploderede i fredags, var ansvarlig for 72 pct. af de giftige luftbårne emissioner i byen Philadelphia.

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Linket fra afsnittet
"I en rapport fra 2017 fra The National Medical Association and the Clear Air Task Force i U.S.A erfarede man, at olieraffinaderiet, der eksploderede i fredags, var ansvarlig for 72 pct. af de giftige luftbårne emissioner i byen Philadelphia."

til omtalte rapport fører et forkert sted hen:

NFPA's "Fires in U.S. Industrial or Manufacturing Properties".

Hvis man vil se, hvad "giftige emissioner" dækker over: Hvor finder jeg kilden?

  • 3
  • 0

WHO har beregnet at afbrændingen af fossile brændstoffer og biomasse dræber ca 7 millioner hvert år, eller ca 1/1000 del af jorden mennesker.
Hvormange dyr og planter der dør har de naturligvis ikke interesseret sig for, det er jo bare natur.

https://www.who.int/gho/phe/outdoor_air_po...

Det betyder at 230 millioner er døde af vores energiforbrug siden 1986, hvor Tjernobyl atomkraftværket brændte.
Det var godt at vi blev bange for atomkraft, så vi kan fortsætte med kul, olie og gas, de næste 100 år.

  • 15
  • 24

Det var godt at vi blev bange for atomkraft, så vi kan fortsætte med kul, olie og gas, de næste 100 år.

Øhh, har du været afskåret fra medier de sidste 25 år? Verden er allerede godt igang med at skifte over til sol og vind. Det langt billigere CO2-fri alternativ til atomkraft. Glæd dig. For det er vel fuldstændigt ligeyldigt for dig hvilken energiteknologi der etableres, bare den er CO2-fri og billig og dermed hurtig at etablere?

Hvem blev iøvrigt bang for atomkraft? Det er der da ingen her på ing.dk der er .

  • 5
  • 3

Hvorfor er der nogle der bliver så vrede over at jeg taler om atomkraft, at de glemmer almindelig pli og opdragelse, i deres svar.

Nu tror jeg ikke folk ligefrem bliver vrede, men her er 2 grunde du bør forholde dig til.

  1. Du forsøger at få enhver artikel/blog/debat til at handle om atomkraft. Denne artikel omhandler f.eks. en eksplosion på et olieraffinaderi og INTET om atomkraft.

  2. Din viden om atomkraft kommer fra Wikipedia, illustreret videnskab eller lign. niveau. Uanset hvor smart/rent/grønt atomkraft kan/kunne være, så magter du ikke at forstå eller forholde dig kritisk til det du læser om atomkraft, hverken teknisk, økonomisk eller politisk. Dit overflod af ens argumenter for atomkraft flytter eller løser intet i et debatforum eller IRL.

Så hvad er det egentligt du vil?

  • 11
  • 4

.......gøre det som Michael gør det, henvise til tilgængeligt litteratur som forstås af de fleste her, hvor kun få der skriver her i virkeligheden er så gamle, at de professionelt har beskæftiget sig med Akraft.
Det morsomme er, at grundlæggerne af prøvestationen for mindre vindmøller på Risø, Helge Petersen, Per Lundsager, Bjarne Maribo Petersen, alle var glødende Akraft tilhængere og mine mentorer. Uden denne prøvestation der dokumenterede danske vindmøllers holdbarheder var der ikke blevet noget der hed det danske vindmølle eventyr.

Det kan godt være at man finder Michaels entuiasme trættende, men her på stedet er der mange der skamrider deres kæpheste :)

  • 4
  • 1

Claus, hvad er det jeg vil?

Få debatører som dig og jens til at opføre jer anstændigt og tale pænt til dem i er uenige med.

Hvis mine indlæg irriterer dig så ignorer dem.

Mht min viden om emnet, så stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved andre debatøres viden om hvordan vindmøller fungerer.

Hver gang jeg har forsøgt at debatere energi emner på et lidt højere niveau, bliver jeg mødt med ubehagelighede og personligheder lige som nu.
Hvis du ikke kan se at atomkraft er relevant i en artikel der handler om faren. ved fossil brændstofproduktion, så har du ikke lagt mærke til at atomkraft debatten stort set kun handler om faren.
At det handler om at det er dyrt, fordi der stilles enorme krav til sikkerhed.

Du har ret i at alle debatter ikke handler om atomkraft, men alle energidebatter her på ingeniøren, handler kun om vindmøller og solceller, med og uden batteri.

Du skal ikke diktere hvad der skal skrives om, og jeg beder dig ikke om at tie, men du kan da i det mindste skrive pænt og ordentligt.

  • 3
  • 10

Hvad får det af konsekvenser for USAs energiforsyning?

Jah, her er et par links:

Det første til en artikel i en stor lokal avis, opdateret den 26. juni:
https://www.inquirer.com/business/philadel...

Læg mærke til underrubrikken 'Gas prices spike'. Uha, og så lige op til den store biltrafik, som er forbundet med uafhængighedsdagen, 4. juli, på torsdag.

Den anden til en rapport, Refinergy Capacity Report, fra EIA, med data pr. 1. januar 2019:
'https://www.eia.gov/petroleum/refinerycapa...

Det amerikanske marked for benzin og dieselpriser er uhyre regionalt præget, fordi hovedparten af forsyningerne dækkes af regionernes egne raffinaderier, fremfor 'import udefra'.

Det tredje link er til en side, også hos EIA, med 'Gasoline and Diesel Fuel Update', som bl.a. viser en grafik (i højre spalte), med kurver over 'Regular Gaoline Prices', fra juli 2018 til 'nu'. Philadelphia hører mig bekendt til 'East Coast', som ligger lunt i svinget i bunden af spektret, hvor kun benzinpriserne i 'Gulf Coast' er lavere. Omvendt ligger 'California' og 'West Coast' højest med priser, der op mod 1,5 dollar/gallon højere end 'East coast' og 'Gulf Coast' :

https://www.eia.gov/petroleum/gasdiesel/

Vi napper lige endnu et link til denne artikel hos Reuters:

https://www.reuters.com/article/us-refiner...

Sidste afsnit lyder: "U.S. gasoline futures rose as much as 5.4% on Wednesday to $1.9787 a gallon, the highest since May 23. The front month price was at $1.9704, up 5%, on Wednesday."

  • 2
  • 0

Man må åbenbart ikke skrive om atomkraft for dig, uden at det afføder et underligt svar.

Hvorfor er der nogle der bliver så vrede over at jeg taler om atomkraft, at de glemmer almindelig pli og opdragelse, i deres svar.

Hvis du læser mit svar igen uden de på-forhånd-fornærmede briller på, så vil du se, at jeg ikke på nogen måde er uhøflig over for dig.

Faktisk synes jeg, at jeg er endog meget tilbageholdende, når det jeg svarer på er to bevidste usandheder fra dig, når du skriver:

"Det var godt at vi blev bange for atomkraft, så vi kan fortsætte med kul, olie og gas, de næste 100 år."

1) Du ved jo godt, at der findes andre CO2-fri alternativer til fossile brændstoffer end atomkraft. Nemlig VE.
2) Du ved jo godt, at den modargumentation du møder på ing.dk ikke går på en frygt for atomkraft, men på at el fra atomkraft ikke prismæssigt kan klare sig på almindelige markedsvilkår mod el fra VE.

Du kan jo ikke forvente, at vinde nogen for din sag, hvis dit eneste argument er en påstand om, at atomkraft bare er bedre, og så en beskyldning om, at de der ikke umiddelbart giver dig ret, er nogle usympatiske fjolser.

Kunne du fremlægge indgåede kontraker på atomkraft i den vestlige verden med aftalte elpriser under prisen på moderne VE-el, så ville det være et vægtigt argument.

I 80'erne synes jeg selv, at atomkraft egentlig lød som en ganske fornuftig ide i Danmark, og var noget irriteret over, at OOA's skræmmekampagner var med til at forhindre, at vi fik det i Danmark.
Nu ser det imidlertid at ud til at atomkraft er blevet overhalet af VE med hensyn til økonomien (hvilket også betyder at VE vil kunne udbygges hurtigere), og så ser jeg ingen grund til at forsinke overgangen bort fra fossilbrændsler ved at investere i traditionel atomkraft.
Hvis der engang i fremtiden kommer billige alternative atomkraftteknologier, så er det da bare fantastisk.

  • 6
  • 0

MF:
Du kunne også prøve at forholde dig til de jeg skriver (og i en anden tråd, svare på mine spørgsmål) til dig i stedet for at beklage dig over uhøflig optræden mm. Jeg har ikke været uhøflig, kun direkte.
Du kan åbenbart stadig ikke svare på mine spørgsmål, kun forsøge at snakke udenom.

Du har ret i at alle debatter ikke handler om atomkraft, men alle energidebatter her på ingeniøren, handler kun om vindmøller og solceller, med og uden batteri.

Jeg er dybt uenig med dig mht. til dette og tager afstand fra de ord du lægger i munden på mig. Jeg mener stadig ikke at en eksplosion på et olieraffinaderi skal drejes til at handle om atomkraft.
Du kunne jo om nogen også prøve at finde et andet sted at skrive om din ukritiske kærlighed til atomkraft.

Held og lykke med hvad end du forsøger. Indtilvidere gør du kun oplysning om og udbredelse af atomkraft en bjørnetjeneste.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten