Da dens type er KC-130 fra USMC er der tale om en tanker version er jeg ret overbevist om.
Et amerikansk militærfly af typen KC-130 er styrtet ned nord for delstatshovedstaden Jackson i Mississippi. Den lokale beredskabschef bekræfter ifølge en stribe amerikanske medier, at mindst 16 er døde ved styrtet, og oplyser, at der ikke er håb om at finde overlevende.
De amerikanske marineinfanterister har foreløbig kun bekræftet, at noget gik galt for flyet, men ikke, hvor mange der er døde, eller hvad årsagen til styrtet kan være.
A USMC KC-130 mishap occurred the evening of July 10. Further information will be released as available. pic.twitter.com/QEFhooJZmC
— U.S. Marines (@USMC) July 11, 2017
Den civile havarikommission skal ikke undersøge styrtet, da der er tale om et militærfly.
Ifølge Washington Post er KC-130 en variant af det militære transportfly C-130 Hercules, et af de mest udbredte militærfly i verden, og som også det danske forsvar råder over varianter af.
KC-130 er et fire-motorers propelfly. Det kan bygges til såvel troppetransporter som til transport af materiel. Desuden kan det benyttes som flyvende tankstation for andre flytyper, men det er endnu ikke oplyst, hvad det styrtede fly blev brugt til.
Et lokalt medie oplyser, at flyet tjekkede ind hos luftfartskontrollen for sidste gang i en højde af 20.000 fod. Dernæst blev flyet set af en lokal landmand, som har udtalt sig til blandt andet nyhedsbureauet AP.
Han arbejde i sit dambrug, da han så flyet komme styrtende til jorden. Det snurrede rundt, og der kom røg fra den ene motor.
Vragdele blev ifølge en anden lokalavis spredt i en radius på otte kilometer. Ifølge landmanden blev vraget trykket så fladt ved styrtet, at det dårligt var til at se i soja-marken, hvor planterne vokser til hofte-højde.
Det lokale brandvæsen pøsede ifølge de amerikanske medier 15.000 liter skum på vraget, inden de turde nærme sig. Beredskabet blev drevet væk fra vraget af, hvad brandchefen betegner som 'høj-intensive eksplosioner'.
Da dens type er KC-130 fra USMC er der tale om en tanker version er jeg ret overbevist om.
KC-130 bruges typisk som tanker af USMC, men den har også andre roller.
Det at der var 16 personer ombord (hvilket er en del mere end under en normal tanker mission hvor der er 5), kunne tyde på at den har været uden på en anden type mission.
Udtalen fra brandchefen om "høj-intensive eksplosioner" kunne tyde på at den har haft ekstra brændstof med til at tanke fly. Det er også en mulighed at det er en af "Harvest Hawk" modellerne (https://en.wikipedia.org/wiki/Lockheed_Mar...), som kan medbringe AGM-114 Hellfire missiler under vingerne, og disse kunne også godt udløse de omtalte eksplosioner hvis de brænder længe nok.
Men alt dette er jo gætværk på nuværende tidspunkt.
Dræber mindst 16, er korrekt nok, men giver indtryk af at de dræbte ikke var ombord på flyet. 16 dræbte i flystyrt ville bedre beskrive forholdene: At det var personer i flyet. Jeg håber faktisk ikke, at jeg er den eneste som stejler over sætningen.
KC-130 bruges typisk som tanker af USMC
I betragtning af både besætningens og landets baggrund vil jeg blot sige:
"Live by the sword, die by the sword".
Det er du ikke.
Jeg kan undre mig over så grundigt politiske udtalelser bliver analyseret, og at sådan en overskrift slipper igennem. Journalistuddannelsen lærer vel eleverne at udtrykke sig klart, og ikke bare at finde alle mulige nyheder og historier og oversætte de udenlandske medier med google. Det står senere mere korrekt, men overskriften er elendig. Det styrtede jo ikke ned i et hus og dræbte en masse mennesker. Problemet er måske, at nogle ikke engang får den mindste tvivl, og derfor undersøger det nærmere, og får fjernet de værste fejl. Enhver journalist/skribent på ingeniøren bør have fuldstændig styr på effekt og energi udtrykt ved f.eks. kW og kWh, og have en ide om rimeligheden i de opgivne størrelser, før de kolporteres videre. Det var rart at få lukket lidt damp ud, og måske hjælper det mig og journalisterne.
Det var en tanker med gods i cargo- hold. Det forklarer også antallet af personer da der var væsentligt flere med end der kræves, hvis der var tale om løsning af hovedopgaven. http://warisboring.com/u-s-marine-corps-kc...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard