Charles Marcus, professor ved Niels Bohr Institutet og leder af Microsoft Quantum Lab - Copenhagen, modtager H.C. Ørsted guldmedaljen for sin forskning inden for anvendt kvanteteknologi af Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU).
Medaljen er tildelt på baggrund af indstillinger fra danske universiteter og forskningsinstitutioner, og den faglige bedømmelse er foretaget af et udvalg bestående af 5 medlemmer af Videnskabernes Selskab.
Han bliver den 19. modtager af H.C. Ørsted guldmedaljen, der har været uddelt uregelmæssigt siden 1909 til en række fremtrædende danske fysikere og kemikere - heriblandt nobelprismodtagerne Niels Bohr og Aage Bohr.
Professor Dorte Olesen, der er præsident for SNU, udtaler:
»Ligesom H.C. Ørsted selv er Charles Marcus både forsker og formidler i verdensklasse, og så har han et særligt øje for, hvordan hans forskning kan komme samfundet til gavn.«
Selv siger Charles Marcus: »Jeg ynder at se mit arbejde inden for kvanteelektronikken som en naturlig forlængelse af H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen for 200 år siden, så denne anerkendelse fra den danske videnskabsmand eget selskab (HCØ stiftede SNU i 1824, red.) er en meget stor ære.«
Medaljen har ikke været uddelt siden 1989, før det med økonomisk støtte fra energiselskabet Ørsted blev besluttet at uddele to guldmedaljer til henholdsvis en kemiker og fysiker i forbindelse med 200 års jubilæet for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.
Sidste år blev medaljen tildelt kemikeren Karl Anker Jørgensen fra Aarhus Universitet, der er verdenskendt forsker inden for asymmetrisk katalyse, hvor man kun ønsker at producere en form af et bestemt molekyle og undgå dets spejlbilledform.
Charles Marcus er den første ikke-dansker, der modtager medaljen. Kravet til en medaljemodtager er, at vedkommende er aktiv forsker i Danmark. Det udelukker således danske forskere i udlandet.
Charles Marcus blev i 2012 hentet til Københavns Universitet fra Harvard University i USA for at stå i spidsen for et nyt center for kvanteelektronik.
Som beskrevet i talrige artikler i Ingeniøren arbejder forskerne på dette center bl.a. i samarbejde med Microsoft på at udvikle såkaldte topologiske kvantebits, der vil være meget stabile for over støj og påvirkninger, og som derfor vil være uhyre velegnede til kvantecomputere.
Hvornår vi får den helt færdige topologiske kvantebit og en tilsvarende kvantecomputer, er Charles Marcus ikke meget for at udtale sig om. Det er måske ikke så underligt, for i forskningens verden gives naturligvis ikke garantier for succes.
Han forklarede det i april i år på denne måde.
»Nogle dage opdager vi, at en bestemt tilgang ikke virker. Sådanne dage kan det synes som om målet (en kvantecomputer, red.) er længere væk. Men det er en illusion. Det er også fremskridt, for vi ved mere end dagen før.«
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard