Amerikansk iværksætter bag firkantede hjul med runde hjørner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikansk iværksætter bag firkantede hjul med runde hjørner

Hjulet, som vi kender det, har eksisteret i tusindvis af år - kendt på cirkelformen. Men den tankegang ændrer den amerikanske iværksætter David Patrick nu ved.

Han har bygget et hjul bestående af tre tynde kuber sat sammen til ét stykke, som minder om et hjul, der dybest set er firkantet med runde hjørner. Tilsammen er 'det nye hjul' dannet af tre spiraler.

Hjulet kalder David Patrick for ‘Shark Wheel’, og det firkantede hjul er blevet testet på skateboards og cykler.

Her ses et Shark Wheel med sine tre lag af kuber. Hjulet har bedre balance og lavere rullemodstand, hævder den amerikanske opfinder. Illustration: Shark Wheel

Ifølge iværksætteren har hjulet den fordel, at rullemodstanden er langt mindre, og at hjulet altså 'triller' bedre, og at balancen også er bedre end ved et traditionelt hjul. Det er noget som skateboardere har brug for, og derfor er projektet i første omgang blevet testet af forskellige professionelle skateboardere i Los Angeles-området.

Nu er David Patrick og hans lille firma i gang med at samle penge ind ved hjælp af den frivillige iværksætterhjemmeside Kickstarter. Formålet er i første omgang at få produceret et større parti ‘Shark-hjul’, så holdbarheden kan testes på baggrund af et større parti.

Idé kom fra vindmølle

David Patrick, der tidligere har arbejdet med vindmølleturbiner, fik ideen herfra. En dag hjemme på stuegulvet prøvede han så for sjov at sætte seks stykke hårdt plast sammen.

De seks stykker formede han så til en kube. Ifølge ham selv var det ved et uheld, at han tabte kuben, som så pludselig rullede hen over stuegulvet utroligt hurtigt.

Så fik amerikaneren den skøre idé: Hvorfor ikke gå videre med ideen og redefinere hjulet, som vi kender det? Og hermed blev ‘Shark Wheel’ en realitet.

I denne video kan du se hjulet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er sandt, det er mest design gimmick. Det er i virkeligheden bare bredere sutter ligesom til prale-biler, og det er meget muligt at det kan give lavere rullemodstand pga. mindre deformation og mindre påvirkning fra små ujævnheder.

  • 2
  • 0

Det er jo ikke firkantet, men rundt med sinusformet mønster. Ja, det ser firkantet ud på billedet, men så rækker de journalistiske evner vidst heller ikke meget længere.

  • 8
  • 0

Jeg kan gå med til at der muligvis er mere stabilitet ved et smal let hjul der ruller selv, men at det skulle løbe hurtigere eller mere "smooth" er total fis i en hornlygte.

  • 0
  • 0

"Tre tynde kuber"??? En skiveformet kugle? På hvilken led er de tre tynde kuber tyndest?

  • 1
  • 0

Jeg synes nu det er meget interessant. Jeg prøver at forstå dem. Set fra siden ligner de jo som sagt en firkant med afrundede hjørner så man skulle tro det ville være et bumpy ride. Men jeg antager at den snoede form, gør at det som rører jorden, faktisk er cirkelrundt og at det er derfor at det ikke bliver et bumpy ride. Og så sætter man flere sammen for at opnå den ønskede stabilitet og styrke. Og fordi de enkelte af de snoede "slanger" er runde, så vil hjulet have mindre rullemodstand end almindelige skateboard hjul, der har en mere flad anlægsflade. Plus at det også er derfor de kører bedre på veje med sand / grus, fordi gruset bare glider ind mellem hulrummene mellem "slangerne". Ret smart faktisk! :-)

  • 2
  • 1

Måske ser jeg dårligt, men på videoen ser jeg tydeligt, at "hjulet" er cirkulært, når man kigger i akseretningen.
Så det er blot et bredt, cirkulært hjul med zig.zag-riller. Som jeg ser det.
Men a'propos runde hjul, så mindes jeg min perfektionistiske genbo (han er flyttet nu).
Han havde en velplejet BMW, og en dag, da jeg kiggede forbi, havde han løftet et hjul, og anbragt en vinkelsliber på et stativ. Og mens han langsom drejede hjulet rundt med hånden, blev små ujævnheder slebet af, så han - efter et par timers arbejde kunne køre vibrationsfrit i sin BMW.
- Han blev senere skilt - hun var ikke rund nok!

  • 1
  • 0

Umiddelbart kan jeg godt lide at tænke på Shark Wheel som et almindeligt dæk, hvor man så har skåret en del af materialet væk.

At den oprindelige konstruktion rullede "mere stabilt" (uden at vælte) giver for mig god mening, idet jeg forestiller mig at det beholder nogle af det bredere dæks egenskaber på det punkt (bæreevne osv kan vi så altid snakke om, hvorvidt den mon er bevaret i samme grad :-)).

At det rullede "hurtigt" forestiller jeg mig kunne være noget med at 1) diameteren muligvis ser ud til at være større end den er, når materialet "snor" sig, 2) der er meget mere bevægelse for øjet at se på, end når et almindeligt tøndebånd ruller.

http://www.youtube.com/watch?v=-T9f3jgorkk

På deres hjemmeside (http://sharkwheel.com/) skriver de at "The Shark Wheel is based on the Spherical Expansion models created by David M. Patrick." - er der mon nogle der kender noget til dem?

(Del evt. gerne links til legetøj eller lign. med samme idé - de 6 stykker plastik han åbenbart oprindeligt legede med er næsten det mest interessante for mig, ved denne artikel :-))

  • 0
  • 0

Da skateboardhjul er relativt små i forhold til ujævnheder i underlaget, kan sinus-bevægelsen lettere “glide af” på forhindringer.
Størrelsesforholdet mellem hjul og forhindring er logisk.
Uddrag af nedenstående artikel:
”..fordelene ved større hjul er, at cyklen ruller lettere over bump og andre ujævnheder i underlaget, hvilket kan skyldes den lavere angrebsvinkel, som hjulet rammer forhindringer med..”

http://www.tv2nord.dk/artikel/265293:Regio...

  • 0
  • 0