Amerikansk iPhone-app gør indbrud pærelet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikansk iPhone-app gør indbrud pærelet

Smartphones bringer mange goder med sig og gør mange ting lettere. Desværre gælder det tilsyneladende også for indbrud. Wireds skribent Andy Greenberg beskriver, hvor let han brugte iPhone-applikationen KeyMe til at bryde ind hos sin nabo:

»Da jeg brød ind hos min nabo tidligere på ugen, brugte jeg ingen indbrudstricks. Jeg kan ikke dirke låse, og jeg er ikke sikker på, hvordan man bruger et brækjern. Det viser sig, at det eneste, man skal bruge for at bryde ind, er sluk-knap til samvittigheden og en iPhone.«

KeyMe er en app, der skal gøre det mere problemfrit at miste sine nøgler eller smække sig ude. Man scanner sin nøgle med telefonen og uploader resultatet til sin digitale nøglering hos KeyMe, og så kan man printe en ny kopi ud i dertil indrettede automater.

Greenberg ringede på hos sin nabo, der kastede sine nøgler ud ad vinduet, så han selv kunne lukke sig ind. På vej op ad trapperne scannede han naboens nøgler, og så var resten let.

»Mindre end en time senere havde jeg min egen nøgle til hans hoveddør.«

Læs også: It-forsker: Trivielt at narre dansk Bluetooth-låsesystem

Hos KeyMe hævder man dog, at sikkerheden er i orden. Kopieringen efterlader spor i form af brugerens kreditkortinformationer, og det kræver en scanning af et fingeraftryk at bruge automaterne. Ifølge virksomhedens CEO, Greg Marsh, er det langt mere sikkert end at kopiere nøgler på traditionel vis.

»Vi har en masse ansvarlighed og data, der ikke eksisterer, når man laver nøgler med traditionelle metoder. Hvis en nøgle bliver brugt på skadelig vis, vil vi kunne finde ud af, hvem der har gjort det,« udtaler han.

Men for at det kan ske, skal offeret for et indbrud selv melde til politiet, at han/hun mener, at det er en KeyMe-kopieret nøgle, der har skaffet tyvene adgang. Og da KeyMe og lignende applikationer ikke er voldsomt udbredte, kan man tvivle på, hvor mange nøglekopister der bliver fanget.

»Min nabo havde aldrig hørt om KeyMe, og hvis hans lejlighed var blevet tømt, ville han ikke ane, at en obskur applikation havde noget at gøre med det,« skriver journalisten.

KeyMe hævder også, at applikationen ikke virker, hvis nøglen sidder i en nøglering, og at man derfor ikke lynhurtigt kan tage brugbare billeder af andres nøgler. Ifølge journalisten er der dog intet hold i den sikkerhedsforanstaltning.

Allerede i 2009 demonstrerede it-eksperter fra California University projektet Sneakey, der kunne producere fungerende nøglekopier ud fra et billede taget på 60 meters afstand.

KeyMe kan endnu ikke bruges i Danmark.

Læs også: Snyd tyvene og lås cyklen via en app

Kilde Wired
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet er nøglen, ikke at der findes en app. Der åbenlyst at det er trivielt at kopiere dagens nøgler, efterhånden som almenheden får adgang til 3D-printere m.m. Patentbeskyttelse og kreative udformninger af nøglen kan ikke forhindre denne udvikling.

Løsningen er enkel nok. Det hedder elektroniske nøgler. Med den rette kryptografiske protokol mellem nøgle og lås, så kan det blive umuligt i praksis at kopiere nøglen.

Hvad så når låsen løber tør for strøm? De gængse systemer lader låsen være åben indefra og udefra kan man tilslutte et eksternt batteri.

  • 5
  • 0

"Hvad så når låsen løber tør for strøm? De gængse systemer lader låsen være åben indefra og udefra kan man tilslutte et eksternt batteri."

De fleste huse har også mere end en yderdør, så man skal være mere end almindelig uheldig, hvis alle låse løber tør for batteri samtidig.

  • 1
  • 0

Problemet er ikke den mekaniske nøgle, men valget af en todimensional nøgleprofil. En god nøgle har en tredimensional profil. For det første er låsen stort set umulig at dirke op og dernæst kan den med dagens mobilkameraer ikke skannes og derved ikke kopieres, som omtalt i artiklen.
Der findes i handlen mange gode låsesystemer, som kan sikre, at din lås ikke dirkes op; men alt dette kan være ligegyldigt, hvis tyven vil ind. Han foretager lynhurtigt en risikovurdering, og finder han muligheden for gevinst større end risikoen, så kommer han på trods af dirkefri låse og tyverialarmer ind enten gennem et knust vindue eller en smadret dør.
Det allervigtigste er dog, at man tænker sig om og husker, at sikrer du din bolig lidt bedre end naboen (i forhold til de synlige værdier), så tager tyven naboens hus.

  • 0
  • 1

Jeg vil gerne se nogen lave en telefonscanning og efterfølgende udprintning af en nøgle med sideskinne. Det lader til at der generelt ikke er meget sikkerhed i de amerikanske nøglesystemer hvis man blot kan tage et billede af profilen og derfra printe en nøgle.

Dertil kommer også det faktum at døren som oftest ikke vil være tyvens foretrukne "entry point". De erfaringer jeg har med indbrud (jeg har selv oplevet det to gange - begge i et fraflyttet hus, og derudover flere gange hvor familiemedlemmer har været udsat for det) har tyvene slet ikke gjort brug af dørene. De har valgt et vindue der sidder lidt gemt af vejen og så listet kantlisterne af så vinduet kan tages ud. Dette er også grunden til at jeg på alle mine magnetkontakter har monteret "snubletråd" der brydes hvis vinduet fjernes fra karmen.

Så som husejer ville jeg have andre bekymringer end at en tyv skulle:
1. stjæle mine nøgler,
2. skanne nøglen,
3. lægge nøglen tilbage så jeg ikke opdager at mine nøgler er blevet stjålet og får omkodet låsen,
4 .printe en ny nøgle (hvorved han efterlader sig et langt elektronisk spor)
5. luske hjem til mig og låse sig ind.

Det er simpelthen for bøvlet og tidskrævende frem for blot at liste et vindue ud... Eller sende en sten igennem vinduet hvis man har flair for det flamboyante!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten