Amerikansk hær indgår forskningssamarbejde med ufo-jægere

21. oktober 2019 kl. 18:008
Amerikansk hær indgår forskningssamarbejde med ufo-jægere
Virksomheden TTSA hævder at have fremskaffet materialer, der kan stamme fra ufoer. På trods af påstandene har den amerikanske hær nu indgået et forskningssamarbejde med virksomheden. Illustration: To The Stars Academy of Arts & Science.
En mystisk ufo-jæger-firma, der hævder at eje materialer, der ikke er skabt på Jorden, har indgået et forskningssamarbejde med den amerikanske hær.
Artiklen er ældre end 30 dage

I jagten på nye måder og materialer at beskytte soldater på har den amerikanske hær indgået et forskningssamarbejde med firmaet To The Stars Academy of Arts & Science (TTSA). Det fortæller virksomheden på sin hjemmeside.

»Vores partnerskab med TTSA er en spændende og utraditionel kilde til hidtil ukendte materialer og nyskabende teknologier, som kan forøge hærens muligheder,« begrunder Joseph Cannon fra hærens Futures Command ifølge pressemeddelelsen.

Musikere og CIA-folk

Samarbejdet, der ifølge mediet The Warzone er blevet bekræftet af den amerikanske hær, har fået meget omtale i amerikanske medier, for TTSA er ikke et helt almindeligt firma. Virksomheden er stiftet af den tidligere forsanger i rockbandet Blink-182, Tom DeLonge, og tæller folk med en fortid hos CIA, Forsvarsministeriet og Lockheed Martin blandt sine ansatte. Som navnet antyder, har firmaet en udtalt interesse i rumfart – men det skiller sig ud fra andre rumfartsfirmaer ved en udtalt interesse i rumfartøjer, der måtte være rejst til Jorden.

Hævder at besidde ufo-rester

I juli hævdede TTSA således, at firmaet havde købt materialer »Hvis struktur og sammensætning ikke stammer fra nogen kendte militære eller kommercielle anvendelser.«

Og sidste år påstod virksomheden på sin hjemmeside, at den havde skaffet materialer, der stammede fra »oprydningen efter et ufo-styrt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Efter nye radarsystemer: Amerikanske piloter ser stadig flere UFO'er

Desuden har TTSA offentliggjort videoer, der ifølge virksomheden viser uidentificerede flyvende objekter (UFO) eller uidentificerede luftbårne fænomener – kaldet UAP på engelsk – som er en parallel betegnelse.

Remote video URL

Uvist, hvad de skal samarbejde om

Pressemeddelelsen siger ikke præcist, hvad TTSA og hærens forskere skal samarbejde om, men nævner så forskellige ting som materialevidenskab, kvantefysik, fremdrift ved hjælp af strålingsoverført energi og aktiv kamuflage.

Der vil ikke være nogle penge mellem parterne, men hæren skal stille laboratorier, personale og ressourcer til rådighed for samarbejdet.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
22. oktober 2019 kl. 19:50

Det vil være oplagt at undersøge fordelingen af isotoper for de grundstoffer som findes i prøven. Hvis der virkelig er tale om noget udenjordisk vil isotopfordelingen afvige fra jordisk materiale. Hvis fordelingen ikke afviger, så er det med garanti jordisk materiale.

Ja... men det kræver jo, at de får en prøve at analysere, og jeg er ovebevist om, at det ikke kommer til at ske. Faktisk er jeg klar på et raskt lille væddemål, hvis der er nogen der tror på, at Hæren rent faktisk får mulilghed for at afsløre det her svindelnummer.

7
22. oktober 2019 kl. 09:49

TTSA vil selvfølgelig ikke lade det ske, så de kommer med alle mulige undskyldninger for ikke at udlevere noget som helst. Det hele løber ud i sandet og TTSA vil for fremtiden hævde, at de har samarbejdet med "The US Army" i et forsøg på at vinde lidt troværdighed.

Hvor er du dog en kyniker - og jeg er ret sikker på, at du har fuldstændig ret !

Det er nok lidt den samme overvejelse, der lå bag Robert May, præsidenten for Royal Society, da han afviste at deltage i en debat med et panel af kreationister med de berømmelige ord: That would look great on your CV, not so great on mine.

/Bo

6
22. oktober 2019 kl. 09:29

Et ukvalificeret gæt fra min side af, er at de vi ser på billedet stammere fra en af Nasas rumraketter som er sprunget i luften og intet har at gøre med noget fra en ufo eller det ydre rum. ( eller noget helt andet som er lavet af mennesker ).

Men godt det amerikanske forsvar vil bistå og vurdere hvad man har fundet, for så undgår man rygte dannelse og "manipulation", derved ment det gør det svært at hævde man har noget fra aliens/ufo og så falder det til jorden meget hurtigt.

5
22. oktober 2019 kl. 09:24

Så vidt jeg kan se, så siger hæren bare, at de vil undersøge deres mærkelige påstande.
Det kommer ikke til at koste dem noget særligt - det, der kommer til at ske, er, at de beder om at få udleveret et stykke af deres utrolige "ufo-materiale" så de kan kigge på det under et mikroskop.

Det vil være oplagt at undersøge fordelingen af isotoper for de grundstoffer som findes i prøven. Hvis der virkelig er tale om noget udenjordisk vil isotopfordelingen afvige fra jordisk materiale. Hvis fordelingen ikke afviger, så er det med garanti jordisk materiale.

4
22. oktober 2019 kl. 09:10

Så vidt jeg kan se, så siger hæren bare, at de vil undersøge deres mærkelige påstande. Det kommer ikke til at koste dem noget særligt - det, der kommer til at ske, er, at de beder om at få udleveret et stykke af deres utrolige "ufo-materiale" så de kan kigge på det under et mikroskop. TTSA vil selvfølgelig ikke lade det ske, så de kommer med alle mulige undskyldninger for ikke at udlevere noget som helst. Det hele løber ud i sandet og TTSA vil for fremtiden hævde, at de har samarbejdet med "The US Army" i et forsøg på at vinde lidt troværdighed.

3
Redaktør, BuildingTech -
22. oktober 2019 kl. 09:02
Redaktør, BuildingTech

Hej René

Du er faktisk meget tæt på sandheden. Ifølge en artikel fra mediet The Warzone, som vi linker til i artiklen, samarbejder TTSA med virksomheden Earthtech International Inc (ETI). Den er stiftet og ledet af Harold "Hal" Puthoff, der i 1970'erne og 1980'erne arbejdede for CIA med paranormale aktiviteter herunder "remote viewing" - altså nogle af de programmer, der inspirerede The Men Who Stare At Goats .

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

2
22. oktober 2019 kl. 08:10

Ja - men det kommer til st glæde Dan Frederiksen usigeligt, og så er det jo godt for noget ?

1
22. oktober 2019 kl. 01:00

Det minder ærlig talt om “The men who stare at goats”. En film der arbejder med emnet: Hvis vi ikke gør det og de andre gør, OG det virker, så er vi bagud...