Vintermånederne kan føles tunge, når mørket omhyller os. Det kan en overskyet dag også. Men faktisk er de korte dage meget værre for vores sindstilstand end en langtrukken omgang regnvejr, viser amerikansk forskning.
En psykolog og en fysiker fra Brigham Young University i staten Utah har således sammen med en ekspert i statistik undersøgt, hvorvidt der er en sammenhæng mellem vind og vejr og vores sindstilstand. Den idé kom de på, da de sad og sludrede om vejret i bussen.
»På en stormfuld dag spurgte jeg Mark (Beecher, professor og psykolog på Brigham Young University, red.), om han fik flere klienter på sådan en dag. Det var han ikke sikker på,« fortæller fysiker Lawrence Rees, som selv havde masser af tilgængelige vejrdata.
Læs også: Hvor skinner solen mest? Svaret finder du i en ny DMI-rapport
Efter at have gravet sig ned i de meteorologiske registreringer og Beechers patientdata mener de at kunne bevise, at det er dagens længde, frem for hvorvidt det er gråvejr eller ej, der er mest afgørende for, om man føler sig på toppen.
Samtidig understreger de dog, at det er muligheden for at suge sol, der afgør sagen, så strålerne skulle gerne kunne møve sig gennem skyerne bare af og til for at redde os fra bekymringer.
»På en regnvejrsdag eller en stærkt forurenet dag antager folk, at de vil være mere sørgmodige. Men det så vi ikke. Vi så på solstråleniveuaer, dvs. den mængde sollys, der rammer Jorden. Vi har medtaget overskyede dage, regnvejrsdage, forurening, men hvad der virkelig betød noget, var antallet af timer mellem solopgang og solnedgang,« fortæller Mark Beecher.
Læs også: Europæiske meteorologer lover pålidelig vejrudsigt to uger frem i tiden fra 2025
Seks års data gransket
Det kan jo lyde som noget, der kommer bag på de færreste, at vi skulle føle os mere nedtrykte i vintermånederne, så hvad er egentlig nyheden her?
Ifølge forskerne selv, så har de gjort antagelserne mere præcise ved ikke kun at tage vejr og mørke med i betragtningen, men at gå helt ind i 'wind chill factor', nedbør, Solens irradians, vindhastighed, temperatur, etc. Hele 19 vejrvariable blev undersøgt og holdt op mod seks års patientdata.
Desuden har de kigget på vejrdata minut for minut i de områder, hvor patienterne boede, og så har de fokuseret på Beechers klienter, dvs. patienter, som måske i forvejen var mest følelsesmæssigt modtagelige over for forandringer.
Resultaterne er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Affective Disorders.
