Amerikansk flåde dropper berøringsfølsomme skærme efter dødsulykker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikansk flåde dropper berøringsfølsomme skærme efter dødsulykker

Illustration: U.S. Navy photo / Mass Communication Specialist 2nd Class Joshua Fulton

Berøringsfølsomme skærme på en række amerikanske destroyere skal skiftes ud med manøvrehåndtag. Det fortalte kontreadmiral i US Navy Bill Galinis for nylig under Foreningen for amerikanske skibsingeniørers årsmøde.

Årsagen er ifølge US Navy Institutes nyhedsbrev, USNI News, at berøringsfølsomme skærme har været medvirkende årsag til to alvorlige ulykker: USS Fitzgeralds kollision med et containerskib 17. juni 2017 og USS McCains kollision med et handelsskib 21. august 2017. Kollisionerne kostede henholdsvis syv og ti søfolk livet.

Læs også: Den amerikanske flåde indstiller al aktivitet efter fjerde Destroyer-uheld i år

Destroyerne blev bygget i 1990’erne og var på ulykkestidspunkterne blevet moderniseret med et nyt system på broen, der blev kaldt Integrated Bridge and Navigation System (IBNS). Systemet inkluderede berøringsfølsomme skærme ved manøvrepultene. Men undersøgelser efter ulykkerne afslørede flere problemer med skærmene.

USS McCain havde fået det nye Integrated Bridge and Navigation System (IBNS) installeret i 2016. På de centrale manøvrepultes skærme kunne man styre skibets hastighed og retning. Men mandskabet havde ikke tilstrækkelig erfaring med at skifte kontrollen fra den ene skærm til den anden. Under ulykken kom mandskabet på broen derfor til at overføre styringen fra venstre til højre skærm og slå den funktion fra, der sikrede, at der kom lige meget kraft til skibets to propeller. Da det gik op for styrmanden, at han havde mistet kontrollen med skibet, forsøgte mandskabet at flytte kontrollen rundt til de forskellige manøvrepulte hele fire gange på to minutter. Det var medvirkende årsag til ulykken. Illustration: National Transportation Safety Board

Eksempelvis havde de fleste interviewede brugere helt droppet at betjene skærmene direkte til fordel for at bruge en trackball og et tastatur, fordi der var så mange elementer på skærmene, at de både var svære at aflæse og ramme rigtigt på. Fordi udskiftningen skete løbende over flere år, var det desuden ikke helt det samme udstyr og heller ikke den samme brugerflade på denne klasse af destroyere, selvom de var fra samme årgang, konkluderer rapporten Comprehensive Review of Recent Surface Force Incidents.

Brugerfladerne fulgte desuden heller ikke de 'bedste praksis'-standarder, der i industrien er udviklet for sikkerhedskritiske kontrolpaneler.

Alt for komplekst

Den anden halvdel af problemet var, hvordan det nye system blev taget i brug. Ifølge rapporten var der flere blandt det interviewede mandskab på broen, der ikke havde forstået, hvad der ville ske, hvis de eksempelvis i en nødsituation afbrød den automatiske styring og gik over til manuel styring. På USS McCain havde de heller ikke lært, hvordan man sikkert flyttede kontrollen med skibet mellem de forskellige manøvrepulte. Desuden havde man på ulykkesskibene ikke teknikere med på broen, som kunne sikre, at mandskabet kun skulle koncentrere sig om at styre skibene. Den manglende uddannelse betød, at der opstod mange fejl og alarmer, som mandskabet over tid vænnede sig til at ignorere.

»Vi gjorde virkelig systemet, specielt på denne klasse af destroyere, alt for komplekst med berøringsfølsomme skærme under glas og alt den slags,« forklarede Bill Galinis på årsmødet.

Giv os håndtagene tilbage

Efter at rapporten udkom i 2017, gennemførte den amerikanske flåde en rundspørge blandt mandskabet på broen, som viste, at langt de fleste foretrak mekaniske knapper, håndtag og instrumenter frem for skærmene.

»Vi droppede de fysiske håndtag – og det var formentlig den vigtigste tilbagemelding i undersøgelsen: De sagde, at de bare ville have de håndtag, som de faktisk kunne bruge.«

Skifter tilbage fra 2020

Flåden er nu ved at indgå aftaler med en leverandør, som kan installere håndtag, knapper og instrumenter på destroyerne. Ifølge USNI News forventes det, at udskiftningen går i gang i midten af 2020.

Erkendelsen af, at sømændenes møde med mange forskellige brugerflader kan give problemer, har også fået flåden til at se på, om de kan ensrette brugerfladerne mellem flådens forskellige skibe – uden dog at vente et fuldstændigt ensartet design.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kører disse touch-enheder Android? ;-)

Spørgsmålet er seriøt ment. Min egen Axiom-kortplotter fra Raymarine har et OS baseret på Android. Den kører i øvrigt ganske fint, så det er ikke for at hakke på noget.

Jeg er bare interesseret i at vide om styresystemer i den slags grej er udviklet helt fra bunden eller om det er baseret på eksempelvis Android eller lignende og derfor arver dettes styrker og svagheder.

  • 4
  • 1

...kan overhovedet finde på at touch-skærme er en god ide i et arbejdsmiljø hvor gulvet ikke ligger stille (og hvor folk kan være lidt oppe at køre over indkommende ild ?)

  • 48
  • 3

Her er jeg altså også lidt "gammeldags".
Giv mig fysiske knapper jeg kan finde og betjene i mørke, og uden at fjerne blikket fra vejbanen.

  • 33
  • 5

Hvem i helvede......kan overhovedet finde på at touch-skærme er en god ide i et arbejdsmiljø hvor gulvet ikke ligger stille

I jernbanemateriel er skærme også meget udbredte til erstatning for 'gammeldaws' analog instrumenter, men man har bibeholdt taster til at betjene skærmen med. Tasterne sidder omkring skærmen og skærmen fortæller hvad den enkelte taste gør.

Man har hermed bibeholdt den feed-back, som det giver at trykke på en tast, samtidig med at fleksibiliteten er tilstede, da tasternes virkemåde kan ændres dynamisk.

  • 22
  • 0

Senest Tesla 3.

Og der virker det rigtigt godt. De har sørget for at alle vigtige funktioner har en fast plads og det er ikke et væld af funktioner der er nødvendige for at styre bilen.

De mest centrale funktioner er stadig mekanisk, selv på model 3. Gear vælger, blinklys, nær/lang lys, ruderens med mere er som i alle andre biler.

  • 10
  • 2

Touchskærme kan virke meget dårligt hvis de bliver våde, og det er vel ikke umuligt på et skib. Kan man lave sådanne skærme som også virker med vand på?

  • 7
  • 2

Ja. Der skal trods alt stadig vælges mellem frem, tilbage, neutral og parkering.

Kan også skrive under på, at skærmen i en Model 3 fungerer super godt og intuitivt. Det læres lynhurtigt, og jeg savner knapper i bilen lige så lidt som jeg savner knapper på mobilen.

  • 11
  • 1

...kan overhovedet finde på at touch-skærme er en god ide i et arbejdsmiljø hvor gulvet ikke ligger stille (og hvor folk kan være lidt oppe at køre over indkommende ild ?)

Og nu hvor vi er på emnet: det har undret mig dybt, at en del af de billeder, Space-X har offentliggjort af den bemandede udgave af Dragon-fartøjet, netop viser brugen af touch-skærme?

Umiddelbart tænker jeg, at det vil være et problem fx under opsendelsen, hvor det hele må ryste.

/Bo

  • 6
  • 0

Er der gearvælger i Tesla?

Det er vel ikke gearvælger - der er såvidt jeg husker en fast gearing.
Så nok mere præcist mere en retnings/standby vælger. :-)

  • 6
  • 1

Det er en udbredt misforståelse at touch screen er en velsignelse.
på min tidligere passat var reguleringen af lygte indstillingen en drejeknap. På den nye passat er den fjernet og jeg skal nu fedte mig igennem en menu på touch screen for at komme til en skyder til indstillingen når modkørende flasher fordi indstillingen er for høj iforhold til ladningen.
Det har passat ikke gjort for at gøre det nemmere for mig - Det har passat gjort fordi de har fjernet en drejeknap og monteringen af den fra produktionsomkostningen.

  • 17
  • 1

Lad os nu være ærlige, der er nogle som er tilhængere af touch skærme, (det er ofte unge mennesker uden reel erfaring fra maskinbetjening) Men tuch skærme har altså den store fordel frem for knapper og håndtag at det er LLAANNGGTT billigere, specielt når skidtet skal monteres i styreskabene / betjeningspulte
I slut halvfemserne blev vi i firmaet mødt med ønske fra en kunde om touch skærm, det var jo nyt men selvfølgelig mod pæn merpris så ok. Men det viste sig at i de situationer hvor operatøren var gået lidt væk fra anlæget, for at feje lidt gulv, eller lade vandet kunne han/hun ikke komme løbende og redde situationen med et hurtigt klask på rette knap, men skulle finde menuen og røre med fingeren på et punkt, det gav langt flere driftsstop.
Men når nu bare en del af debeslutningstagere som køber går ind for skærmen er det sgu da med at få mulet resten det er langt den bedste forretning.

  • 6
  • 1

Ja, en måde at optimere produktionsomkostninger på er at smide mekaniske dimser ind som en icon på en touch screen. ligesom passat har gjort med min lygteregulering. Problemet opstår når hvad der f.eks. tidligere var et potentiometer bliver lagt ind i en under meny på skærmen. Så er det næppe hurtigere eller nemmere at bruge.

  • 5
  • 1

Kører disse touch-enheder Android? ;-)

På danske skibe bruges der en 100% tilpasset Windows embedded til at styre touchskærms PC´en og den bruger stadig den fysiske touch, hvor man trykker filmen ned på skærmen, ligesom ældre navigations enheder også bruger, for at forhindre dobbelt tryk eller fejl tryk ved vibrationer.

Kan ikke forstå at man ikke har beholdt joystick, det er langt mere precist hvis man skal lave hurtige og nøjagtige bevægelser lige efter hinanden.
Kunne lige se en gravemaskine med touch skærm.

  • 9
  • 0

Nu er der jo en del biler som har "infotainment" med touch-skærm mens de mere betjeningsrelevante funktioner er gennem ret traditionelt grej. Så den generalisering er jeg ikke enig i! Men, som min VW også gør i et vist omfang, skulle bevægelse låse en del af de avancerede funkitoner.

  • 0
  • 0

Kommer til at tænke på Citroën GSA instrumentbord. :)
https://spct2000.files.wordpress.com/2014/...

Jeg undskylder på forhånd, for denne kommentar bringer ikke noget nyt til diskussionen, men jeg bliver altså nødt til det: Damn, den indretning er fuldstændig space cadet! Alene det rat...det må være designet til at blive betjent af en koncert-pianist.

Tak for at have delt det billede - det var virkelig dagens oplevelse.

/Bo, hvis eneste erfaring med Citroen var 14 dages daglig brug af en Mehari, som jeg lånte af min storesøster. Sådan en gad jeg godt have igen (bilen, jeg har stadig min søster).

  • 2
  • 0

Det er en udbredt misforståelse at touch screen er en velsignelse.
på min tidligere passat var reguleringen af lygte indstillingen en drejeknap. På den nye passat er den fjernet og jeg skal nu fedte mig igennem en menu på touch screen for at komme til en skyder til indstillingen når modkørende flasher fordi indstillingen er for høj iforhold til ladningen.
Det har passat ikke gjort for at gøre det nemmere for mig - Det har passat gjort fordi de har fjernet en drejeknap og monteringen af den fra produktionsomkostningen.


Jeg havde også engang en Nokia med touchskærm, som fungerede virkelig dårligt. Så dårligt at jeg til tider ønskede mig tilbage til en mobil med knapper. Alligevel blev den skiftet ud med en android, der var betydeligt bedre, og det er blot væltet ind med forbedringer siden.
At VW lavede et flop af en brugerflade på din Passat, gør jo ikke teknologien dårlig, det betyder kun at VW ikke havde gode nok programmører.

Men artiklen handlede jo ikke om touchskærme i biler, men derimod i destoyers. Der er helt sikkert funktioner i sådan en båd, som man skal tænke to gange om, inden man ligger det ind bag en brugerflade på en touchskærm. Hvis man så samtidig har lavet en brugerflade der ikke er intuitiv, kan jeg godt forstå, at de savner de gamle håndtag og knapper!

  • 3
  • 0

Efter i godt 15 år at have fløjet små fly med forskellige knapbetjente navigations- og radiosystemer er jeg fornylig begyndt at flyve med med et touch screen baseret system, dog stadig med nogle få tryk- og drejeknapper til bl.a. backup i tilfælde af skærmfejl.

Alt andet lige så foretrækker jeg fysiske knapper, men touch screen fungerer bedre end jeg havde forventet, også i turbulens, hvor det ikke nødvendigvis er nemmere at ramme den rigtige fysiske knap end at ramme det rigtige sted på en touch screen.

Skal man indtaste et stednavn, så er det en fordel med et touch tastatur der fylder hele skærmen, frem for de klassiske systemer hvor man skal stave navnene et bogstav ad gangen med en drejeknap, fordi fysiske qwerty-tastaturer af forskellige grunde ikke er blevet ret udbredte i små fly.

En god ergonomi og en logisk og simpel menustruktur er efter min erfaring vigtigere end om der bruges touch screen.

  • 6
  • 0

En touch skærm kan være omgængelig op til en vis grad af bevægelse af fartøjet, såfremt der omkring skærmen findes noget at støtte sin hånd eller sine fingre på. Altså fingrene som ikke bruges til at forsøge at betjene noget på skærmen.
Men intet slår fysiske betjeningsenheder, som kan betjenes i blinde. Touchskærmen kræver varierende grad af visuel opmærksomhed under betjeningen.

De nyeste VW's har fået sig udstyret med en stor glat skærm, hvor der intet er at støtte sig til. Har kørt en del af dem og den løsning er da grund nok til at lade det mærke stå.

Havde en ny Mercedes A180 i en uge for nylig. Den har en stor trackpad mellem sæderne med noget taktilt feedback. Dertil to meget små trackpads placeret på rattet. Det hele styrede to skærme som man er nødt til at se på mens man forsøger at betjene noget. Helt umuligt at blive gode venner med. Det er en brøler.

Hvert tredivte år starter det hele forfra.....

  • 3
  • 1

For at bringe Citroën ind igen, så har de lavet et lille "land" under skærmen i de nye C4-modeller. Det virker ret godt - netop fordi hånden stabiliseres under betjening. Den er endda lettere at betjene end knapperne på min gamle Fabia (2006).

  • 0
  • 0

Biler er generelt frygtelige eksempler, jeg kan ikke (på forsverlig vis) skrue op og ned for lydstyrken i min fancy f...... pioneer radio under kørsel. Gad vist om en model fra Harald Nyborg til 1/10 del af prisen var at foretrække.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten