Amerikansk dominans er brudt ved årets nobelpristildelinger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Amerikansk dominans er brudt ved årets nobelpristildelinger

Den største overraskelse ved tildelingen af dette års naturvidenskabelige nobelpriser var, at den traditionelle amerikanske dominans blandt prismodtagerne blev brudt. Gennem de senere år har man næsten fast kunnet regne med, at mindst to tredjedele af de maksimalt ni personer, der kan dele de tre nobelpriser, ville bo eller arbejde i USA.

I år er det kun to ud af seks af nobelprismodtagere, som er amerikanere -og de er endda født i henholdsvis Italien og England.

På ét område blev traditionen dog holdt i hævd. Alle prismodtagerne er mænd, og alle er over 60 år. Det vil dog være forkert at se tildelingen som en anerkendelse til den nuværende forskningsindsats i Europa. Årets nobelpriser blev alle tildelt for forskning udført i 1970?erne og 1980?erne.

Vindere på knockout

Årets nobelpris i medicin eller fysiologi er tildelt Mario Capecchi, Martin Evans og Oliver Smithies for deres opdagelser af "principper til at indføre specifikke forandringer i gener hos mus med anvendelse af embryonale stamceller".

Målrettet genmodificering anvendes oftest til at inaktivere funktionen af individuelle gener - såkaldt gen- knockout. Det er en teknik, der i dag anvendes bredt inden for biomedicinsk forskning fra grundforskning til udvikling af nye lægemidler.

Udviklingen af organismer er bestemt af arvematerialet (dna). Dna-molekylerne er pakkede parvist i kromosoner, hvoraf det ene er arvet fra faderen og det andet fra moderen. Udveksling af dna-sekvenser inden for sådanne kromosompar øger den genetiske variation og sker ved en proces, der kendes som homolog rekombination.

Mario Capecchi og Oliver Smithies arbejdede uafhængigt af hinanden i 1970?erne på at kunne udnytte homolog rekombination til at introducere forudbestemte genforandringer i pattedyr.

Martin Evans udviklede teknikker til genetisk at forandre embroyonale stamceller hos mus, og da dette var på plads i midten af 1980?erne kunne man kombinere dette med Capecchi og Smithies? principper.

De første publikationer med målrettet genmodicering blev offentliggjort i 1989. Siden da er anvendelsen af teknikken eksploderet, og i dag kan man introducere mutationer, der kan aktiveres på bestemte tidspunkter i livet i specifikke celler eller organer. Det er en teknik, som har vist sig uovertruffen i studiet af mange sygdomme af betydning for mennesker.

Mario R. Capecchi er født i Italien - han er nu amerikansk statsborger og professor i humangenetik og biologi ved University of Utah i Salt Lake City. Sir Martin J. Evans er født i Storbritannien og er leder af School of Biosciences og professor i genetik ved Cardiff University.

Oliver Smithies er født i Storbritannien, han er i dag amerikansk statsborger og professor i patologi og laboratoriemedicin ved University of North Carolina at Chapel Hill.

Ny teknologi i harddiske

Peter Grünberg og Albert Fert deler årets nobelpris i fysik for deres opdagelse af "giant magnetoresistance", som danner basis for læsehoveder til harddiske. Uafhængigt af hinanden opdagede de to i 1988 en ny fysisk effekt, hvor svage magnetiske forandringer giver anledning til store forskelle i elektrisk modstand.

Et sådant system er perfekt til at læse data fra harddiske, hvor information, der er lagret magnetisk, skal omsættes til elektrisk strøm - tidligere målte man den strøm, der blev induceret i en elektrisk spole af magnetfeltet.

William Thomson (Lord Kelvin) opdagede allerede i 1856, at den elektriske modstand i visse materialer afhang af størrelsen af et påtrykt magnetfelt. Han kunne dog kun observere små forandringer i den elektriske modstand på nogle procent.

I 1970?erne blev det muligt at lave meget tynde lag af forskellige materialer, og da Albert Fert en halv snes år senere studerede emner opbygget af omkring 30 lag - skiftevis bestående af jern og chrom og hver kun nogle få atomer tyk - observerede han en meget betydelig ændring af den elektriske modstand under påvirkning af et magnetfelt.

Peter Grünberg gjorde på samme tid og helt uafhængigt den tilsvarende opdagelse i en mere simpel struktur af jern og chrom. Begge forskere var klar over, at der var tale om en helt ny effekt. Albert Fert var den som gav den navnet "gigantisk magnetoresistans".

Det første læsehoved til harddiske baseret på GMR-teknikken blev lanceret i 1997. Hovedpersonen i at transformere Fert og Grünbergs opdagelse til praktisk anvendelighed var englænderen Stuart Parkin, der arbejder hos IBM?s forskningslaboratorier i USA. Teknikken, der er første praktiske anvendelse af nanoteknologi, er i dag standard i stort set alle harddiske.

Albert Fert er professor ved Université Paris-Sud. Peter Grünberg er professor ved Institut für Festkörperforschung i Jülich, Tyskland.

Kunstgødning og katalysatorer

Nobelprisen i kemi er tildelt den tyske professor Gerhard Ertl for "hans studier af kemiske processer på faste overflader".

Hvorfor ruster jern, hvordan fungerer brændselsceller og katalysatorer i biler?

Det er spørgsmål, som overfladekemien er med til at besvare. Udviklingen inden for halvlederindustrien i 1960?erne satte skub i forskningen vedrørende kemiske processer på overflader, og Gerhard Ertl var en af de første til at se mulighederne i disse teknikker. Det er et eksperimentelt svært område at arbejde med, da det kræver højvakuum at studere kemiske reaktioner på metaloverflader.

Gerhard Ertl har bl.a. studeret Haber-Bosch-processen, hvor nitrogen udvindes fra luften til anvendelse i kunstgødning ved hjælp af jernoverflader, der fungerer som katalysatorer, og oxidation af kulilte (CO) på overflader af platin, en reaktion der anvendes i bilkatalysatorer til at rense udstødningsgasser. Gerhard Ertl er professor emeritus ved Fritz-Haber-Institut der Max-Planck-Gesellschaft i Berlin.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten