Amerikansk bro kollapser og dræber mindst syv

2. august 2007 kl. 09:561
Den otte-sporede motorvejsbro gav pludselig efter. Eftersyn foretaget i de sidste to år havde ellers ikke afdækket nogen større strukturelle skader eller mangler.
Artiklen er ældre end 30 dage

Lidt over seks om aftenen i går, onsdag, gav en otte-sporet motorvejsbro over floden Mississippi efter. En stor del af broen og alle bilisterne oven på faldt i vandet.

Nyhedsbureauet Associated Press oplyser, at mindst syv døde er fundet, mens den lokale avis, The Star-Tribune, skriver, at ni er døde og mindst 60 sårede.

»Af let forståelige grunde er dette en katastrofe af historiske dimensioner,« sagde Minnesotas guvenør, Tim Pawlenty.

Interstate Highway 35W broen var en buebro i stål bygget i 1967 af Minnesota Department of Transportation. Over 200.000 bilister brugte hver dag broen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Broen var ifølge MSNBC blevet undersøgt i både 2005 og 2006, uden at der blev fundet "større strukturelle skader eller mangler".

Minnesota Department of Transportation er endnu ikke kommet med nogen forklaring på, hvordan den 40 år gamle bro pludselig kunne styrte sammen.

Da kollapset skete var der dog mindre reparationsarbejder i gang. Der var tale udskiftning af dele af autoværnet samt betonarbejde.

Dokumentation

Wikipedia om broen
WikiNews følger forløbet

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
2. august 2007 kl. 18:17

Er der nogen, der har fantasi til at forestille sig, hvordan verden ville se ud, hvis noget blot halvt så slemt var sket på et atomkraftværk. Jeg forslår, at alle broer indtil videre blokeres for trafik - ja bare for at være sikker. De ansvarlige bør naturligvs fyres omgående og der bør iværkseættes en undersøgelse om, hvorvidt vejmyndighederne har holdt noget hemmeligt for offentligheden!